Den Europæiske Unions TidendeDAL-udgaven2024/9045916.8.2024Berigtigelse til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/2772 af 31. juli 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår standarder for bæredygtighedsrapportering(Den Europæiske Unions Tidende L, 2023/2772, 22. december 2023)Bilagene til delegeret...
Informatii
Data documentului: 16/08/2024; data publicării Autor: Comisia Europeană, Direcția Generală Traduceri Formă: Jurnalul Oficial UE
Den Europæiske Unions Tidende
DA
L-udgaven
2024/90459
16.8.2024
Berigtigelse til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/2772 af 31. juli 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår standarder for bæredygtighedsrapportering
Overgangsbestemmelse vedrørende afsnit 7.1 Fremlæggelse af sammenlignelige oplysninger
10.4
Overgangsbestemmelse: Liste over oplysningskrav, der indfases
Tillæg A:
Anvendelseskrav
—
Enhedsspecifikke oplysninger
—
Dobbelt væsentlighed
—
Estimering ved hjælp af sektorgennemsnit og proxyer
—
Bæredygtighedsrapportens indhold og struktur
Tillæg B:
Oplysningernes kvalitative karakteristika
Tillæg C:
Liste over krav til indfasning af oplysninger
Tillæg D:
ESRS-bæredygtighedsrapportens struktur
Tillæg E:
Flowdiagram til bestemmelse af, hvilke oplysninger der skal medtages
Tillæg F:
Eksempel på ESRS-bæredygtighedsrapportens struktur
Tillæg G:
Eksempel på indarbejdelse ved henvisning
Formål
1.
Formålet med de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS) er at angive de bæredygtighedsoplysninger, som en virksomhed skal fremlægge i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (1) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 (2). Rapportering i overensstemmelse med ESRS fritager ikke virksomheder for andre forpligtelser i henhold til EU-retten.
2.
ESRS angiver specifikt de oplysninger, som en virksomhed skal fremlægge om sine væsentlige indvirkninger,risiciogmuligheder i forhold til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige bæredygtighedsforhold. ESRS kræver ikke, at virksomheder fremlægger oplysninger om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige emner, der er omfattet af ESRS, når virksomheden har vurderet det pågældende emne som ikke væsentligt (se tillæg E til denne standard »Flowdiagram til bestemmelse af, hvilke oplysninger der skal medtages«). De oplysninger, der fremlægges i overensstemmelse med ESRS, gør det muligt for brugerne af bæredygtighedsrapporten at forstå virksomhedens væsentlige indvirkninger på mennesker og miljø og bæredygtighedsforholdenes væsentlige indvirkning på virksomhedens udvikling, resultat og situation.
3.
Formålet med denne standard (ESRS 1) er at give en forståelse af ESRS' struktur, de regler om udarbejdelse og de grundlæggende begreber, der anvendes, og de generelle krav til udarbejdelse og fremlæggelse af bæredygtighedsoplysninger i overensstemmelse med direktiv 2013/34/EU, som ændret ved direktiv (EU) 2022/2464.
1. Kategorier af ESRS-standarder, rapporteringsområder og regler om udarbejdelse
1.1. Kategorier af ESRS-standarder
4.
Der er tre kategorier af ESRS:
a)
tværgående standarder
b)
emnespecifikke standarder (miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige standarder) og
c)
sektorspecifikke standarder.
Tværgående standarder og emnespecifikke standarder er ikkesektorspecifikke, hvilket betyder, at de gælder for alle virksomheder, uanset hvilken eller hvilke sektorer virksomheden opererer i.
5.
De tværgående standarder ESRS 1 Generelle krav og ESRS 2 Generelle oplysninger finder anvendelse på bæredygtighedsforhold, der er omfattet af emnespecifikke standarder og sektorspecifikke standarder.
6.
Denne standard (ESRS 1) beskriver ESRS-standardernes struktur, redegør for reglerne om udarbejdelse og grundlæggende begreber og fastsætter generelle krav til udarbejdelse og fremlæggelse af bæredygtighedsrelaterede oplysninger.
7.
ESRS 2 fastsætter oplysningskrav vedrørende de oplysninger, som virksomheden skal fremlægge på et generelt plan på tværs af alle væsentlige bæredygtighedsforhold vedrørende rapporteringsområderne ledelse, strategi, håndtering af indvirkninger,risiciogmuligheder samt indikatorer og mål.
8.
Emnespecifikke ESRS dækker et bæredygtighedsemne og er struktureret i emner og underemner og om nødvendigt under-underemner. Skemaet i anvendelseskrav 16 (AR 16) til denne standard giver et overblik over de bæredygtighedsemner, underemner og under-underemner (samlet »bæredygtighedsforhold«), der er omfattet af emnespecifikke ESRS.
9.
Emnespecifikke ESRS kan omfatte specifikke krav, der supplerer de generelle oplysningskrav i ESRS 2. ESRS 2, tillæg C Oplysnings- og anvendelseskrav i emnespecifikke ESRS, som finder anvendelse sammen med ESRS 2 Generelle oplysninger, indeholder en liste over de yderligere krav i emnespecifikke ESRS, som virksomheden skal anvende sammen med de generelle oplysningskrav i ESRS 2.
10.
Sektorspecifikke standarder gælder for alle virksomheder i en sektor. De omhandler indvirkninger, risici og muligheder, der sandsynligvis vil være væsentlige for alle virksomheder i en specifik sektor, og som ikke eller ikke i tilstrækkelig grad er omfattet af emnespecifikke standarder. Sektorspecifikke standarder er multitematiske og dækker de emner, der er mest relevante for den pågældende sektor. Sektorspecifikke standarder opnår en høj grad af sammenlignelighed.
11.
Ud over de oplysningskrav, der er fastsat i de tre kategorier af ESRS, skal en virksomhed, når den konkluderer, at en indvirkning, risiko eller mulighed ikke eller ikke tilstrækkeligt detaljeret er omfattet af en ESRS, men er væsentlig på grund af de specifikke kendsgerninger og omstændigheder, fremlægge yderligere enhedsspecifikke oplysninger for at sætte brugerne i stand til at forstå virksomhedens bæredygtighedsrelaterede indvirkninger,risici eller muligheder. Anvendelseskrav AR 1 til AR 5 giver yderligere vejledning om enhedsspecifikke oplysninger.
1.2. Rapporteringsområder og mindstekrav til oplysninger vedrørende politikker, tiltag, mål og indikatorer
12.
Oplysningskravene i ESRS 2, i emnespecifikke ESRS og i sektorspecifikke ESRS er opdelt i følgende rapporteringsområder:
a)
Ledelse (GOV): de ledelsesprocesser, kontroller og procedurer, der anvendes til at monitorere, håndtere og føre tilsyn med indvirkninger, risici og muligheder (jf. ESRS 2, kapitel 2 Ledelse).
b)
Strategi (SBM): hvordan virksomhedens strategi og forretningsmodel interagerer med dens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder, herunder hvordan virksomheden håndterer disse indvirkninger, risici og muligheder (se ESRS 2, kapitel 3 Strategi).
c)
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder (IRO): de(n) proces(ser), hvorved virksomheden:
i.
identificerer indvirkninger, risici og muligheder og vurderer deres væsentlighed (se IRO-1 i afsnit 4.1 i ESRS 2)
ii.
håndterer væsentlige bæredygtighedsforhold gennem politikkerogtiltag (se afsnit 4.2 i ESRS 2).
d)
Indikatorer og mål (MT): virksomhedens resultater, herunder de mål, den har fastsat, og fremskridt i retning af at opfylde dem (se ESRS 2, kapitel 5 Indikatorer og mål).
13.
ESRS 2 omfatter:
a)
i afsnit 4.2 Mindstekrav til oplysninger vedrørende politikker (MDR-P) og tiltag (MDR-A)
b)
i afsnit 5 Mindstekrav til oplysninger vedrørende indikatorer (MDR-M) og mål (MDR-T).
Virksomheden skal anvende oplysningskravene til mindsteindholdvedrørende politikker, tiltag, indikatorer og mål sammen med de tilsvarende oplysningskrav i emnespecifikke og sektorspecifikke ESRS.
1.3. Regler om udarbejdelse
14.
I alle ESRS:
a)
henviser udtrykket »indvirkninger« til positive og negative bæredygtighedsrelaterede indvirkninger, der er forbundet med virksomhedens aktiviteter, som identificeret gennem en vurdering af indvirkningsvæsentlighed (se afsnit 3.4 Indvirkningsvæsentlighed). Den henviser både til faktiske indvirkninger og potentielle fremtidige indvirkninger
b)
henviser »risici og muligheder« til virksomhedens bæredygtighedsrelaterede finansielle risici og muligheder, herunder dem, der skyldes afhængighed af naturressourcer, menneskelige og sociale ressourcer, som identificeret gennem en vurdering af finansiel væsentlighed (se afsnit 3.5).
Samlet betegnes disse som »indvirkninger, risici og muligheder« (IRO'er). De afspejler det dobbelte væsentlighedsperspektiv for ESRS, der er beskrevet i afsnit 3.
15.
I ESRS er termer, der er defineret i ordlisten over definitioner (bilag II), angivet med fede typer og kursiv, undtagen når et defineret udtryk anvendes mere end én gang i samme punkt.
16.
ESRS strukturerer de oplysninger, der skal fremlægges i henhold til oplysningskravene. Hvert oplysningskrav består af et eller flere særskilte datapunkter. Udtrykket »datapunkt« kan også henvise til et beskrivende delelement i et oplysningskrav.
17.
Ud over oplysningskravene indeholder de fleste ESRS også anvendelseskrav. Anvendelseskrav understøtter anvendelsen af oplysningskrav og har samme gyldighed som andre dele af en ESRS.
18.
ESRS anvender følgende udtryk til at skelne mellem forskellige grader af virksomhedens oplysningspligt:
a)
»skal fremlægge« — angiver, at bestemmelsen er foreskrevet i et oplysningskrav eller et datapunkt
b)
»kan fremlægge« — angiver frivillig offentliggørelse for at tilskynde til god praksis.
Desuden anvender ESRS udtrykket »skal tage hensyn til«, når der henvises til forhold, ressourcer eller metoder, som virksomheden forventes at tage stilling til eller anvende ved udarbejdelsen af en given oplysning, hvis det er relevant.
2. Oplysningernes kvalitative karakteristika
19.
Ved udarbejdelsen af sin bæredygtighedsrapport skal virksomheden anvende:
a)
oplysningernes grundlæggende kvalitative karakteristika, dvs. relevans og retvisende beskrivelse, og
b)
oplysningernes forbedrende kvalitative karakteristika, dvs. sammenlignelighed, verificerbarhed og forståelighed.
20.
Oplysningernes kvalitative karakteristika er defineret og beskrevet i tillæg B til denne standard.
3. Dobbelt væsentlighed som grundlag for bæredygtighedsoplysninger
21.
Virksomheden skal rapportere om bæredygtighedsforhold baseret på princippet om dobbelt væsentlighed som defineret og forklaret i dette kapitel.
3.1. Interessenter og deres relevans for processen til vurdering af væsentlighed
22.
Interessenter er dem, der kan påvirke eller blive påvirket af virksomheden. Der er to hovedgrupper af interessenter:
a)
berørte interessenter: enkeltpersoner eller grupper, hvis interesser påvirkes eller kan blive påvirket — positivt eller negativt — af virksomhedens aktiviteter og dens direkte og indirekte forretningsforbindelser i hele dens værdikæde og
b)
brugere af bæredygtighedsrapporter: primære brugere af generel finansiel rapportering (eksisterende og potentielle investorer, långivere og andre kreditorer, herunder kapitalforvaltere, kreditinstitutter, forsikringsselskaber) samt andre brugere af bæredygtighedsrapporter, herunder virksomhedens forretningspartnere, fagforeninger og arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og ikkestatslige organisationer, regeringer, analytikere og akademikere.
23.
Nogle, men ikke alle interessenter kan tilhøre begge de grupper, der er omhandlet i punkt 22.
24.
Dialog med berørte interessenter er af central betydning for virksomhedens løbende due diligence-proces (se kapitel 4 Due diligence) og for væsentlighedsvurderingen af bæredygtighed. Dette omfatter dens processer til at identificere og vurdere faktiske og potentielle negative indvirkninger, som derefter indgår i vurderingsprocessen for at identificere de væsentlige indvirkninger med henblik på bæredygtighedsrapportering (se afsnit 3.4 i denne standard).
3.2. Væsentlige forhold og oplysningernes væsentlighed
25.
Det er nødvendigt at foretage en væsentlighedsvurdering (se afsnit 3.4 Indvirkningsvæsentlighed og 3.5 Finansiel væsentlighed), for at virksomheden kan identificere de væsentlige indvirkninger, risici og muligheder, der skal rapporteres.
26.
Væsentlighedsvurdering er udgangspunktet for bæredygtighedsrapportering under ESRS. IRO-1 i afsnit 4.1 i ESRS 2 indeholder generelle oplysningskrav om virksomhedens proces med at identificere indvirkninger,risici og muligheder og vurdere deres væsentlighed. SBM-3 i ESRS 2 indeholder generelle oplysningskrav om væsentlige indvirkninger, risici og muligheder som følge af virksomhedens væsentlighedsvurdering.
27.
Anvendelseskravene i tillæg A til denne standard omfatter en liste over bæredygtighedsforhold, der er omfattet af emnespecifikke ESRS, kategoriseret efter emner, underemner og under-underemner, til støtte for væsentlighedsvurderingen. Tillæg E, Flowdiagram til bestemmelse af, hvilke oplysninger der skal medtages, i denne standard illustrerer den væsentlighedsvurdering, der er beskrevet i dette afsnit.
28.
Et bæredygtighedsforhold er »væsentligt«, når det opfylder kriterierne for indvirkningsvæsentlighed (se afsnit 3.4 i denne standard) eller finansiel væsentlighed (se afsnit 3.5 i denne standard) eller begge dele.
29.
Uanset resultatet af dens væsentlighedsvurdering skal virksomheden altid fremlægge de oplysninger, der kræves i henhold til: ESR 2 Generelle oplysninger (dvs. alle de oplysningskrav og datapunkter, der er specificeret i ESRS 2) og oplysningskravene (herunder deres datapunkter) i emnespecifikke ESRS vedrørende oplysningskravet IRO-1 Beskrivelse af processen til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder som anført i ESRS 2, tillæg C, Oplysnings- og anvendelseskrav i emnespecifikke ESRS, som finder anvendelse sammen med ESRS 2 Generelle oplysninger.
30.
Når virksomheden konkluderer, at et bæredygtighedsforhold er væsentligt som følge af dens væsentlighedsvurdering, hvor ESRS 2 IRO-1, IRO-2 og SBM-3 fastsætter oplysningskrav, skal den:
a)
fremlægge oplysninger i henhold til oplysningskravene (herunder anvendelseskravene) vedrørende det pågældende specifikke bæredygtighedsforhold i de tilsvarende emnespecifikke og sektorspecifikke ESRS og
b)
fremlægge yderligere enhedsspecifikke oplysninger (jf. punkt 11 og AR 1 til AR 5 i denne standard), når det væsentlige bæredygtighedsforhold ikke er omfattet af en ESRS eller er dækket med utilstrækkelig detaljeringsgrad.
31.
De relevante oplysninger, der er foreskrevet i et oplysningskrav, herunder dets datapunkter, eller en enhedsspecifik oplysning, skal fremlægges, når virksomheden som led i sin vurdering af væsentlige oplysninger vurderer, at oplysningerne er relevante ud fra et eller flere af følgende perspektiver:
a)
betydningen af oplysningerne i forhold til det emne, de skal beskrive eller forklare, eller
b)
sådanne oplysningers evne til at opfylde brugernes behov i forbindelse med beslutningstagning, herunder behovene hos de primære brugere af den generelle finansielle rapportering, der er beskrevet i punkt 48, og/eller behovene hos brugere, hvis hovedinteresse er oplysninger om virksomhedens indvirkninger.
32.
Hvis virksomheden konkluderer, at klimaændringer ikke er væsentlige og derfor undlader at opfylde alle oplysningskrav i ESRS E1 Klimaændringer, skal den give en detaljeret redegørelse for konklusionerne af sin væsentlighedsvurdering med hensyn til klimaændringer (se ESRS 2 IRO-2 Oplysningskrav i ESRS, der er omfattet af virksomhedens bæredygtighedsrapport), herunder en fremadrettet analyse af de forhold, der kan få virksomheden til at konkludere, at klimaændringerne er væsentlige i fremtiden. Hvis virksomheden konkluderer, at et andet emne end klimaændringer ikke er væsentligt og derfor udelader alle oplysningskravene i den tilsvarende emnespecifikke ESRS, kan den kort forklare konklusionerne af sin væsentlighedsvurdering for det pågældende emne.
33.
Når virksomheden fremlægger oplysninger om politikker,tiltag og mål vedrørende et bæredygtighedsforhold, der er blevet vurderet til at være væsentligt, skal den medtage de oplysninger, der er foreskrevet i alle oplysningskrav og datapunkter i de emnespecifikke og sektorspecifikke ESRS vedrørende dette forhold og i det tilsvarende mindstekrav til oplysningervedrørende politikker, tiltag og mål, der kræves i henhold til ESRS 2. Hvis virksomheden ikke kan fremlægge de oplysninger, der er foreskrevet i enten oplysningskravene og datapunkterne i emnespecifikke eller sektorspecifikke ESRS eller oplysningskravene til mindsteindhold i ESRS 2 vedrørende politikker, tiltag og mål, fordi den ikke har vedtaget de respektive politikker, gennemført de respektive tiltag eller fastsat de respektive mål, skal den oplyse dette, og den kan rapportere en tidsramme, inden for hvilken den har til hensigt at indføre disse.
34.
Når virksomheden fremlægger oplysninger om indikatorer for et væsentligt bæredygtighedsforhold i henhold til afsnittet om indikatorer og mål i den relevante emnespecifikke ESRS,
a)
skal den inkludere de oplysninger, der kræves i henhold til et oplysningskrav, hvis den vurderer, at disse oplysninger er væsentlige, og
b)
kan den udelade de oplysninger, der er foreskrevet af et datapunkt i et oplysningskrav, hvis den vurderer, at disse oplysninger ikke er væsentlige, og konkluderer, at sådanne oplysninger ikke er nødvendige for at opfylde formålet med oplysningskravet.
35.
Hvis virksomheden udelader de oplysninger, der er foreskrevet i et datapunkt, og som stammer fra anden EU-lovgivning, der er anført i tillæg B til ESRS 2, skal den udtrykkeligt angive, at de pågældende oplysninger er »ikkevæsentlige«.
36.
Virksomheden skal fastlægge, hvordan den anvender kriterier, herunder passende tærskler, til fastlæggelse af:
a)
de oplysninger, den fremlægger om indikatorer for et væsentligt bæredygtighedsforhold i henhold til afsnittet om indikatorer og mål i den relevante emnespecifikke ESRS, i overensstemmelse med punkt 34, og
b)
de oplysninger, der skal fremlægges som enhedsspecifikke oplysninger.
3.3. Dobbelt væsentlighed
37.
Dobbelt væsentlighed har to dimensioner, nemlig: indvirkningsvæsentlighed og finansiel væsentlighed. Medmindre andet er angivet, anvendes udtrykkene »væsentlig« og »væsentlighed« i hele ESRS til at henvise til dobbelt væsentlighed.
38.
Vurderinger af indvirkningsvæsentlighed og finansiel væsentlighed er indbyrdes forbundne, og der skal tages hensyn til den indbyrdes afhængighed mellem disse to dimensioner. Generelt tages der udgangspunkt i vurderingen af indvirkninger, selv om der også kan være væsentlige risici og muligheder, som ikke er relateret til virksomhedens indvirkninger. En bæredygtighedsindvirkning kan være finansielt væsentlig fra starten eller blive finansielt væsentlig, når den med rimelighed kan forventes at få betydning for virksomhedens finansielle stilling, finansielle resultater, pengestrømme, dens adgang til finansiering eller kapitalomkostninger på kort, mellemlang eller lang sigt. Indvirkningerne fastslås ved hjælp af perspektivet indvirkningsvæsentlighed, uanset om de er finansielt væsentlige eller ej.
39.
Ved identifikation og vurdering af indvirkninger,risici og muligheder i virksomhedens værdikæde for at bestemme deres væsentlighed skal virksomheden fokusere på områder, hvor det skønnes sandsynligt, at der vil opstå indvirkninger, risici og muligheder på grundlag af arten af de pågældende aktiviteter, forretningsforbindelser, geografiske områder eller andre faktorer.
40.
Virksomheden skal tage hensyn til, hvordan den påvirkes af sin afhængighed af tilgængeligheden af naturressourcer, menneskelige og sociale ressourcer til passende priser og kvalitet, uanset virksomhedens potentielle indvirkninger på disse ressourcer.
41.
Ved en virksomheds vigtigste indvirkninger,risici og muligheder forstås de samme som de væsentlige indvirkninger, risici og muligheder, der er identificeret i henhold til princippet om dobbelt væsentlighed, og som derfor rapporteres i bæredygtighedsrapporten.
42.
Virksomheden skal anvende kriterierne i afsnit 3.4 og 3.5 i denne standard ved hjælp af passende kvantitative og/eller kvalitative tærskler. Passende tærskler er nødvendige for at afgøre, hvilke indvirkninger,risici og muligheder virksomheden identificerer og håndterer som væsentlige, og for at afgøre, hvilke bæredygtighedsforhold der er væsentlige i forbindelse med rapporteringen. Nogle eksisterende standarder og rammer anvender udtrykket »de vigtigste indvirkninger«, når de henviser til den tærskel, der anvendes til at identificere de indvirkninger, der i ESRS beskrives som »væsentlige indvirkninger«.
3.4. Indvirkningsvæsentlighed
43.
Et bæredygtighedsforhold er væsentligt ud fra et indvirkningsperspektiv, når det vedrører virksomhedens væsentlige faktiske eller potentielle, positive eller negative indvirkninger på mennesker eller miljøet på kort, mellemlang eller lang sigt. Indvirkninger omfatter indvirkninger, som er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter, samt opstrøms-/nedstrømsværdikæde, herunder gennem dens produkter og tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser. Forretningsforbindelser omfatter forretningsforbindelser i virksomhedens opstrøms-/nedstrømsværdikæde og er ikke begrænset til direkte kontraktforhold.
44.
I denne forbindelse omfatter indvirkninger på mennesker eller miljøet indvirkninger, som er forbundet med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold.
45.
Væsentlighedsvurderingen af en negativ indvirkning er baseret på den due diligence-proces, der er fastlagt i de internationale instrumenter i FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. For faktiske negative indvirkninger er væsentligheden baseret på indvirkningens alvorsgrad, mens den for potentielle negative indvirkninger er baseret på indvirkningens alvorsgrad og sandsynlighed. Alvorsgraden er baseret på følgende faktorer:
a)
indvirkningens skala
b)
omfang og
c)
uoprettelige karakter.
I tilfælde af en potentiel negativ indvirkning på menneskerettighederne vejer alvorsgraden af indvirkningen tungere end sandsynligheden herfor.
46.
For positive indvirkninger er væsentligheden baseret på:
a)
indvirkningens skala og omfang for så vidt angår faktiske indvirkninger og
b)
indvirkningens skala, omfang og sandsynlighed for så vidt angår potentielle indvirkninger.
3.5. Finansiel væsentlighed
47.
Omfanget af finansiel væsentlighed for bæredygtighedsrapportering er en udvidelse af væsentlighedsområdet, der anvendes i forbindelse med fastlæggelsen af, hvilke oplysninger der skal medtages i virksomhedens finansielle regnskaber.
48.
Vurderingen af finansiel væsentlighed omfatter identifikation af oplysninger, der anses for væsentlige for primære brugere af generel finansiel rapportering, når de træffer beslutninger om at stille ressourcer til rådighed for enheden. Navnlig anses oplysninger for at være væsentlige for primære brugere af generel finansiel rapportering, hvis udeladelse, urigtige angivelser eller sløring af disse oplysninger med rimelighed kan forventes at påvirke de beslutninger, de træffer på grundlag af virksomhedens bæredygtighedsrapport.
49.
Et bæredygtighedsforhold er væsentligt ud fra et finansielt perspektiv, hvis det udløser eller med rimelighed kan forventes at udløse væsentlige finansielle virkninger for virksomheden. Dette er tilfældet, når et bæredygtighedsforhold skaber risici eller muligheder, som har eller med rimelighed kan forventes at have væsentlig indflydelse på virksomhedens udvikling, finansielle stilling, finansielle resultater, pengestrømme, adgang til finansiering eller kapitalomkostninger på kort, mellemlang eller lang sigt. Risici og muligheder kan stamme fra tidligere begivenheder eller fremtidige begivenheder. Den finansielle væsentlighed af et bæredygtighedsforhold er ikke begrænset til forhold, der ligger inden for virksomhedens kontrol, men omfatter oplysninger om væsentlige risici og muligheder, der kan tilskrives forretningsforbindelser, der ligger uden for rammerne af den konsolidering, som anvendes ved udarbejdelsen af det finansielle regnskab.
50.
Afhængighed af naturressourcer, menneskelige og sociale ressourcer kan være kilder til finansielle risici eller muligheder. Afhængighedsforhold kan udløse virkninger på to måder:
a)
de kan påvirke virksomhedens evne til fortsat at anvende eller opnå de ressourcer, der er nødvendige i dens forretningsprocesser, samt kvaliteten og prisfastsættelsen af disse ressourcer, og
b)
de kan påvirke virksomhedens evne til at basere sig på de forbindelser, der er nødvendige i dens forretningsprocesser, på acceptable vilkår.
51.
Væsentligheden af risici og muligheder vurderes på grundlag af en kombination af sandsynligheden for, at de opstår, og de finansielle virkningers potentielle omfang.
3.6. Væsentlige indvirkninger eller risici som følge af tiltag til håndtering af bæredygtighedsforhold
52.
Virksomhedens væsentlighedsvurdering kan føre til identifikation af situationer, hvor dens tiltag til at håndtere visse indvirkninger eller risici eller til at drage fordel af visse muligheder i forbindelse med et bæredygtighedsforhold kan have væsentlige negative indvirkninger på eller medføre væsentlige risici i forbindelse med et eller flere andre bæredygtighedsforhold. F.eks.:
a)
en handlingsplan for dekarbonisering af produktionen, der indebærer, at visse produkter opgives, kan have væsentlige negative indvirkninger på virksomhedens egen arbejdsstyrke og medføre væsentlige risici som følge af fratrædelsesgodtgørelser eller
b)
en handlingsplan for en leverandør til bilindustrien, der fokuserer på levering af elbiler, kan føre til strandede aktiver til produktion af reservedele til konventionelle biler.
53.
I sådanne situationer skal virksomheden:
a)
oplyse om forekomsten af væsentlige negative indvirkninger eller væsentlige risici sammen med de tiltag, der giver anledning hertil, med en krydshenvisning til det emne, som indvirkningerne eller risiciene vedrører, og
b)
give en beskrivelse af, hvordan de væsentlige negative indvirkninger eller væsentlige risici håndteres under det emneområde, de vedrører.
3.7. Opdelingsniveau
54.
Når det er nødvendigt for en korrekt forståelse af dens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder, skal virksomheden opdele de rapporterede oplysninger:
a)
efter land, når der er betydelige variationer i væsentlige indvirkninger, risici og muligheder på tværs af lande, og når fremlæggelse af oplysningerne på et højere aggregeringsniveau ville skjule væsentlige oplysninger om indvirkninger, risici eller muligheder, eller
b)
efter betydelig lokation eller betydeligt aktiv, når væsentlige indvirkninger, risici og muligheder i høj grad afhænger af en bestemt lokalitet eller et bestemt aktiv.
55.
Ved fastlæggelsen af et passende opdelingsniveau for rapportering skal virksomheden tage hensyn til den opdeling, der er anvendt i dens væsentlighedsvurdering. Afhængigt af virksomhedens specifikke forhold og omstændigheder kan det være nødvendigt med en opdeling efter dattervirksomhed.
56.
Hvis data fra forskellige niveauer eller flere placeringer inden for et niveau aggregeres, skal virksomheden sikre, at denne aggregering ikke skjuler den specificitet og sammenhæng, der er nødvendig for at fortolke oplysningerne. Virksomheden må ikke aggregere væsentlige elementer, der er af forskellig karakter.
57.
Når virksomheden fremlægger oplysninger opdelt efter sektorer, skal den anvende ESRS sektorklassifikation, der skal specificeres i en delegeret retsakt vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 29b, stk. 1, tredje afsnit, nr. ii), i direktiv 2013/34/EU. Når en emnespecifik eller sektorspecifik ESRS kræver, at der vedtages et specifikt opdelingsniveau ved udarbejdelsen af en specifik oplysning, har kravet i den emnespecifikke eller sektorspecifikke ESRS’ forrang.
4. Due diligence
58.
Resultatet af virksomhedens due diligence-proces for bæredygtighed (benævnt »due diligence« i de internationale instrumenter, der er nævnt nedenfor) indgår i virksomhedens vurdering af dens væsentlige indvirkninger,risici og muligheder. ESRS pålægger ikke nogen adfærdsmæssige krav i forbindelse med due diligence. De udvider eller ændrer heller ikke den rolle, som virksomhedens administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer spiller med hensyn til due diligence-praksis.
59.
Due diligence er den procedure, hvorved virksomhederne identificerer, forebygger, afbøder og redegør for, hvordan de håndterer de faktiske og potentielle negative indvirkninger på miljøet og de personer, som er forbundet med deres virksomhed. Disse omfatter negative indvirkninger, som er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter og dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser. Due diligence er en løbende praksis, der reagerer på og kan udløse ændringer i virksomhedens strategi, forretningsmodel, aktiviteter, forretningsforbindelser, drift, indkøb og salg. Denne proces er beskrevet i de internationale instrumenter i FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder.
60.
Disse internationale instrumenter identificerer en række trin i due diligence-proceduren, herunder identifikation og vurdering af negative indvirkninger, som er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter og opstrøms-/nedstrømsværdikæder, herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser. Hvis virksomheden ikke kan håndtere alle indvirkninger på én gang, giver due diligence-processen mulighed for at prioritere indsatsen på grundlag af alvorsgraden og sandsynligheden for indvirkningerne. Det er dette aspekt af due diligence-processen, der ligger til grund for vurderingen af væsentlige indvirkninger (se afsnit 3.4 i denne standard). Identifikationen af væsentlige indvirkninger understøtter også identifikationen af væsentlige bæredygtighedsrisici og –muligheder, som ofte er et produkt af sådanne indvirkninger.
61.
De centrale elementer i due diligence afspejles direkte i oplysningskravene i ESRS 2 og i de emnespecifikke ESRS som illustreret nedenfor:
a)
indarbejdelse af due diligence i ledelse, strategi og forretningsmodel (3). Dette behandles under:
i.
ESRS 2 GOV-2: Oplysninger til og bæredygtighedsforhold behandlet af virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer
ii.
ESRS 2 GOV-3: Indarbejdelse af bæredygtighedsrelaterede resultater i incitamentsordninger og
iii.
ESRS 2 SBM-3: Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel.
b)
dialog med berørte interessenter(4). Dette behandles under:
i.
ESRS 2 GOV-2
ii.
ESRS 2 SBM-2: Interessenternes interesser og synspunkter
iii.
ESRS 2 IRO-1
iv.
ESRS 2 MDR-P og
v.
emnespecifikke ESRS: afspejling af de forskellige faser og formål med dialog med interessenter i hele due diligence-processen.
c)
identificering og vurdering af negative indvirkninger på mennesker og miljø (5). Dette behandles under:
i.
ESRS 2 IRO-1 (herunder anvendelseskrav vedrørende specifikke bæredygtighedsforhold i de relevante ESRS) og
ii.
ESRS 2 SBM-3
d)
iværksættelse af tiltag til at adressere negative indvirkninger på mennesker og miljø (6). Dette behandles under:
i.
ESRS 2 MDR-A og
ii.
emnespecifikke ESRS: afspejling af den vifte af tiltag, herunder omstillingsplaner, hvorigennem indvirkningerne håndteres.
e)
sporing af effektiviteten af disse bestræbelser (7). Dette behandles under:
i.
ESRS 2 MDR-M
ii.
ESRS 2 MDR-T og
iii.
emnespecifikke ESRS: med hensyn til indikatorer og mål.
5. Værdikæde
5.1. Rapporterende virksomhed og værdikæde
62.
Bæredygtighedsrapporten skal gælde for den samme rapporterende virksomhed som det finansielle regnskab. Hvis f.eks. den rapporterende virksomhed er et moderselskab, der er forpligtet til at udarbejde et konsolideret finansielt regnskab, vil bæredygtighedsrapporter være for koncernen. Dette krav finder ikke anvendelse, hvis den rapporterende virksomhed ikke er forpligtet til at udarbejde et finansielt regnskab, eller hvis den rapporterende virksomhed er ved at udarbejde konsolideret bæredygtighedsrapportering i henhold til artikel 48i i direktiv 2013/34/EU.
63.
Oplysningerne om den rapporterende virksomhed i bæredygtighedsrapporten skal udvides til at omfatte oplysninger om de væsentlige indvirkninger, risici og muligheder, der er forbundet med virksomheden gennem dens direkte og indirekte forretningsforbindelser i opstrøms-/nedstrømsværdikæden (»værdikædeoplysninger«). Ved udvidelsen af oplysningerne om den rapporterende virksomhed skal virksomheden medtage væsentlige indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde:
a)
følge resultatet af sin due diligence-proces og væsentlighedsvurdering og
b)
i overensstemmelse med eventuelle specifikke krav vedrørende værdikæden i andre ESRS.
64.
Punkt 63 kræver ikke oplysninger om hver eneste aktør i værdikæden, men kun medtagelse af væsentlige oplysninger om opstrøms-/nedstrømsværdikæden. Forskellige bæredygtighedsforhold kan være væsentlige i forhold til forskellige dele af virksomhedens opstrøms-/nedstrømsværdikæde. Oplysningerne skal udvides til kun at omfatte værdikædeoplysninger, som er forbundet med de dele af værdikæden, for hvilke forholdet er væsentligt.
65.
Virksomheden skal medtage væsentlige værdikædeoplysninger, når dette er nødvendigt for:
a)
at gøre det muligt for brugere af bæredygtighedsrapporter at forstå virksomhedens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og/eller
b)
at udarbejde et sæt oplysninger, der opfylder oplysningernes kvalitative karakteristika (se tillæg B til denne standard).
66.
Ved fastlæggelsen af, på hvilket niveau inden for dens egne aktiviteter og dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde et væsentligt bæredygtighedsforhold opstår, skal virksomheden anvende sin vurdering af indvirkninger,risici og muligheder i henhold til princippet om dobbelt væsentlighed (se kapitel 3 i denne standard).
67.
Når associerede virksomheder eller joint ventures, som rent regnskabsmæssigt behandles efter den indre værdis metode eller pro rata-konsolideres i det finansielle regnskab, indgår i virksomhedens værdikæde, f.eks. leverandører, skal virksomheden medtage oplysninger vedrørende disse associerede virksomheder eller joint ventures i overensstemmelse med punkt 63 i overensstemmelse med den metode, der anvendes for de andre forretningsforbindelser i værdikæden. I dette tilfælde er data fra den associerede virksomhed eller joint venturet ved fastlæggelsen af indvirkningsindikatorer ikke begrænset til de kapitalandele, som besiddes, men skal tages i betragtning på grundlag af de indvirkninger, der er forbundet med virksomhedens produkter og tjenesteydelser gennem dens forretningsforbindelser.
5.2. Estimering ved hjælp af sektorgennemsnit og proxyer
68.
Virksomhedens evne til at indhente de nødvendige oplysninger om opstrøms-/nedstrømsværdikæden kan variere afhængigt af forskellige faktorer som virksomhedens kontraktlige aftaler, omfanget af den kontrol, den udøver med de transaktioner, der ikke er omfattet af konsolideringen, og dens købekraft. Når virksomheden ikke har mulighed for at kontrollere aktiviteterne i sin opstrøms-/nedstrømsværdikæde og sine forretningsforbindelser, kan det være mere udfordrende at indhente værdikædeoplysninger.
69.
Der er omstændigheder, hvor virksomheden ikke kan indsamle oplysninger om sin opstrøms-/nedstrømsværdikæde som krævet i punkt 63 efter at have gjort en rimelig indsats for at gøre dette. Under disse omstændigheder skal virksomheden foretage et skøn over de oplysninger, der skal rapporteres om dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, ved at anvende alle rimelige og dokumenterede oplysninger, som f.eks. sektorgennemsnitsdata og andre proxies.
70.
Det kan også være en udfordring at indhente værdikædeoplysninger i tilfælde af SMV’er og andre enheder i opstrøms-/nedstrømsværdikæden, der ikke er omfattet af den bæredygtighedsrapportering, der kræves i henhold til artikel 19a og 29a i direktiv 2013/34/EU (se ESRS 2 BP-2 Oplysninger i forbindelse med specifikke omstændigheder).
71.
Med hensyn til politikker, tiltag og mål skal virksomhedens rapportering omfatte oplysninger om opstrøms-/nedstrømsværdikæden, i det omfang disse politikker, tiltag og mål involverer aktører i værdikæden. Med hensyn til indikatorer kan virksomheden i mange tilfælde, navnlig for miljøforhold, for hvilke der foreligger tilnærmede værdier, være i stand til at opfylde rapporteringskravene uden at indsamle data fra aktørerne i sin opstrøms-/nedstrømsværdikæde, f.eks. ved beregningen af virksomhedens scope 3-emissioner.
72.
Indregning af skøn foretaget ved hjælp af sektorgennemsnitsdata eller andre proxyværdier må ikke resultere i oplysninger, der ikke opfylder oplysningernes kvalitative karakteristika (se kapitel 2 og afsnit 7.2 Kilder til estimering og usikkerhed i resultatet i denne standard).
6. Tidshorisonter
6.1. Rapporteringsperiode
73.
Rapporteringsperioden for virksomhedens bæredygtighedsrapport skal være i overensstemmelse med perioden for det finansielle regnskab.
6.2. Sammenkædning af fortid, nutid og fremtid
74.
Virksomheden skal i sin bæredygtighedsrapport etablere passende forbindelser mellem retrospektive og fremadrettede oplysninger, når det er relevant, for at fremme en klar forståelse af, hvordan historiske oplysninger vedrører fremtidsorienterede oplysninger.
6.3. Rapportering af fremskridt i forhold til basisåret
75.
Et basisår er den historiske referencedato eller -periode, for hvilken der foreligger oplysninger, og som efterfølgende oplysninger kan sammenlignes med over tid.
76.
Virksomheden skal fremlægge sammenlignelige oplysninger for basisåret for beløb rapporteret i den aktuelle periode, når udviklingen og fremskridtene hen imod et mål rapporteres, medmindre det relevante oplysningskrav allerede definerer, hvordan fremskridt skal rapporteres. Virksomheden kan også medtage historiske oplysninger om opnåede milepæle mellem basisåret og rapporteringsperioden, hvis dette er relevant.
6.4. Definition af kort, mellemlang og lang sigt til rapporteringsformål
77.
Ved udarbejdelsen af sin bæredygtighedsrapport skal virksomheden vedtage følgende tidsintervaller ved udgangen af rapporteringsperioden:
a)
for den kortsigtede tidshorisont: den periode, som virksomheden anvender for sit finansielle regnskab
b)
for den mellemlange tidshorisont: fra slutningen af den kortsigtede rapporteringsperiode i henhold til a) op til fem år, og
c)
for den langsigtede tidshorisont: over fem år.
78.
Virksomheden skal anvende en yderligere opdeling for den langsigtede tidshorisont, når der forventes indvirkninger eller tiltag over en periode på mere end fem år, hvis det er nødvendigt for at give relevante oplysninger til brugerne af bæredygtighedsrapporter.
79.
Hvis der kræves forskellige definitioner af mellem- eller langsigtede tidshorisonter for specifikke oplysningsposter i andre ESRS, har definitionerne i disse ESRS’ forrang.
80.
Der kan være omstændigheder, hvor anvendelsen af de mellem- eller langsigtede tidshorisonter, der er defineret i punkt 77, resulterer i ikkerelevante oplysninger, fordi virksomheden anvender en anden definition af i) sine processer til identifikation og håndtering af væsentlige indvirkninger,risici og muligheder eller ii) definitionen af sine tiltag og fastsættelsen af mål. Disse omstændigheder kan skyldes branchespecifikke karakteristika som likviditet og konjunkturforløb, kapitalinvesteringernes forventede varighed, de tidshorisonter, inden for hvilke brugerne af bæredygtighedsrapporter foretager deres vurderinger, eller de planlægningshorisonter, der typisk anvendes i virksomhedens industri til beslutningstagning. Under disse omstændigheder kan virksomheden anvende en anden definition af mellem- og/eller langsigtede tidshorisonter (jf. ESRS 2 BP-2, punkt 9).
81.
Henvisninger til »kortsigtet«, »mellemsigtet« og »langsigtet« i ESRS henviser til den tidshorisont, som virksomheden har fastsat i henhold til bestemmelserne i punkt 77-80.
7. Udarbejdelse og fremlæggelse af bæredygtighedsoplysninger
82.
Dette kapitel indeholder generelle krav, der skal anvendes ved udarbejdelse og fremlæggelse af bæredygtighedsoplysninger.
7.1. Fremlæggelse af sammenlignelige oplysninger
83.
Virksomheden skal fremlægge sammenlignelige oplysninger for den foregående periode for alle kvantitative indikatorer og pengebeløb, der er oplyse i den aktuelle periode. Hvis det er relevant for forståelsen af den aktuelle periodes bæredygtighedsrapport, skal virksomheden også fremlægge sammenlignelige oplysninger med henblik på beskrivende oplysninger.
84.
Hvis virksomheden rapporterer sammenlignelige oplysninger, der afviger fra de oplysninger, der er rapporteret i den foregående periode, skal den oplyse:
a)
forskellen mellem det tal, der er rapporteret i den foregående periode, og det korrigerede sammenligningstal og
b)
årsagerne til korrektionen af tallet.
85.
I nogle tilfælde er det praktisk umuligt at korrigere sammenlignelige oplysninger for et eller flere tidligere regnskabsår for at opnå sammenlignelighed med det aktuelle regnskabsår. For eksempel er data muligvis ikke blevet indsamlet i de(n) tidligere periode(er) på en måde, der gør det muligt enten at anvende en ny definition af en indikator eller et mål med tilbagevirkende kraft eller at korrigere en fejl i en tidligere periode med tilbagevirkende kraft, og det kan være praktisk umuligt at gendanne oplysningerne (se ESRS 2 BP-2). Hvis det ikke er praktisk muligt at justere sammenlignelige oplysninger for en eller flere tidligere perioder, skal virksomheden oplyse dette.
86.
Når en ESRS kræver, at virksomheden fremlægger mere end én sammenligningsperiode for en indikator eller et datapunkt, har kravene i den pågældende ESRS’ forrang.
7.2. Kilder til estimering og usikkerhed i resultatet
87.
Når kvantitative indikatorer og pengebeløb, herunder oplysninger om opstrøms-/nedstrømsværdikæden (se kapitel 5 i denne standard), ikke kan måles direkte og kun kan estimeres, kan der opstå måleusikkerhed.
88.
En virksomhed skal fremlægge oplysninger, der gør det muligt for brugerne at forstå de væsentligste usikkerhedsfaktorer, der påvirker de kvantitative indikatorer og pengebeløb, som rapporteres i dens bæredygtighedsrapport.
89.
Anvendelsen af rimelige antagelser og skøn, herunder scenarie– eller følsomhedsanalyser, er en væsentlig del af udarbejdelsen af bæredygtighedsrelaterede oplysninger og undergraver ikke nytten af disse oplysninger, forudsat at antagelserne og skønnene beskrives og forklares nøjagtigt. Selv en høj måleusikkerhed vil ikke nødvendigvis forhindre en sådan antagelse eller et sådant skøn i at give nyttige oplysninger eller opfylde oplysningernes kvalitative karakteristika (se tillæg B til denne standard).
90.
De data og antagelser, der anvendes ved udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporten, skal så vidt muligt stemme overens med de tilsvarende finansielle data og antagelser, der er anvendt i virksomhedens finansielle regnskaber.
91.
Nogle ESRS kræver offentliggørelse af oplysninger såsom forklaringer om mulige fremtidige begivenheder, der har usikre udfald. Ved vurderingen af, om oplysninger om sådanne mulige fremtidige begivenheder er væsentlige, skal virksomheden henvise til kriterierne i kapitel 3 i denne standard og tage hensyn til:
a)
de forventede finansielle virkninger af begivenhederne (det mulige resultat)
b)
alvorsgraden og sandsynligheden af de mulige begivenheders indvirkning på mennesker eller miljøet under hensyntagen til de alvorlighedsfaktorer, der er anført i punkt 45, og
c)
hele spektret af mulige resultater og sandsynligheden for de mulige udfald inden for dette interval.
92.
Ved vurderingen af de mulige udfald skal virksomheden tage hensyn til alle relevante forhold og omstændigheder, herunder oplysninger om udfald med lav sandsynlighed og store indvirkninger, som, når de aggregeres, kan blive væsentlige. Virksomheden kan f.eks. være udsat for flere indvirkninger eller risici, som hver især kan forårsage den samme type forstyrrelser, såsom forstyrrelser i virksomhedens forsyningskæde. Oplysninger om en individuel risikokilde er muligvis ikke væsentlige, hvis det er højst usandsynligt, at der vil opstå forstyrrelser fra denne kilde. Oplysninger om den samlede risiko for afbrydelse af forsyningskæden fra alle kilder kan dog være væsentlige (se ESRS 2 BP-2).
7.3. Ajourføring af oplysninger om begivenheder efter rapporteringsperiodens afslutning
93.
I nogle tilfælde kan virksomheden modtage oplysninger efter rapporteringsperioden, men inden ledelsesberetningen godkendes til udstedelse. Hvis sådanne oplysninger giver dokumentation for eller indsigt i forhold, der eksisterer ved periodens udløb, skal virksomheden, hvis det er relevant, ajourføre estimater og bæredygtighedsoplysninger i lyset af de nye oplysninger.
94.
Hvis sådanne oplysninger giver dokumentation for eller indsigt i væsentlige transaktioner, andre hændelser og forhold, der opstår efter udgangen af rapporteringsperioden, skal virksomheden, hvis det er relevant, fremlægge beskrivende oplysninger om forekomsten, arten og de potentielle konsekvenser af disse begivenheder efter årets udgang.
7.4. Ændringer i udarbejdelsen eller fremlæggelsen af bæredygtighedsoplysninger
95.
Definitionen og beregningen af indikatorer, herunder indikatorer, der anvendes til at fastsætte mål og monitorere fremskridt hen imod dem, skal være konsistente over tid. Virksomheden skal oplyse justerede sammenligningstal, medmindre dette ikke er praktisk muligt (se ESRS 2 BP-2), når den har:
a)
omdefineret eller udskiftet en indikator eller et mål
b)
identificeret nye oplysninger i forhold til de anslåede tal, der blev offentliggjort i den foregående periode, og de nye oplysninger giver dokumentation for forhold, der eksisterede i den pågældende periode.
7.5. Rapporteringsfejl i tidligere perioder
96.
Virksomheden skal korrigere væsentlige fejl i tidligere regnskabsår ved at tilpasse sammenligningsbeløbene for de(n) tidligere periode(r), der er oplyst, medmindre det er praktisk umuligt at gøre dette. Dette krav omfatter ikke rapporteringsperioder før det første år, hvor virksomheden anvender ESRS.
97.
Fejl i en foregående periode er udeladelser fra og ukorrekte angivelser i virksomhedens bæredygtighedsrapport for en eller flere foregående perioder. Sådanne fejl skyldes manglende eller forkert anvendelse af pålidelige oplysninger, som:
a)
var tilgængelige, da den ledelsesberetning, der indeholder bæredygtighedsrapporten for disse perioder, blev godkendt til udstedelse og
b)
med rimelighed kan forventes at være indhentet og taget i betragtning ved udarbejdelsen af bæredygtighedsoplysninger i disse beretninger.
98.
Sådanne fejl omfatter: virkningerne af matematiske fejl, fejl ved anvendelsen af definitionerne for indikatorer eller mål, forglemmelser eller fejlfortolkninger af fakta og svig.
99.
Potentielle fejl i den aktuelle periode, der opdages i denne periode, korrigeres, inden ledelsesberetningen godkendes til udstedelse. Væsentlige fejl opdages dog undertiden først i en efterfølgende periode.
100.
Når det i praksis ikke er muligt at fastslå betydningen af en fejl for alle tidligere angivne perioder, skal virksomheden tilpasse de sammenlignelige oplysninger for at korrigere fejlen fra den tidligst mulige dato. Ved korrektion af oplysninger for et tidligere regnskabsår må virksomheden ikke bruge »bagklogskab« til at fremsætte antagelser om, hvad ledelsens intentioner ville have været i et tidligere regnskabsår, eller til at foretage skøn over de beløb, der er oplyst i et tidligere regnskabsår. Dette krav gælder for korrektion af både bagudskuende og fremadskuende oplysninger.
101.
Der sondres mellem korrektion af fejl og ændringer i skøn. Det kan være nødvendigt at revurdere skønnene, når der foreligger yderligere oplysninger (se ESRS 2 BP-2).
7.6. Konsolideret rapportering og undtagelse for dattervirksomheder
102.
Når virksomheden rapporterer på konsolideret niveau, skal den foretage sin vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder for hele den konsoliderede koncern, uanset dens koncernretlige struktur. Den skal sikre, at alle dattervirksomheder er dækket på en måde, der giver mulighed for upartisk identifikation af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder. Kriterier og tærskler for vurdering af en indvirkning, risiko eller mulighed som væsentlig fastlægges på grundlag af kapitel 3 i denne standard.
103.
Hvis virksomheden identificerer betydelige forskelle mellem væsentlige indvirkninger, risici eller muligheder på koncernniveau og væsentlige indvirkninger, risici eller muligheder i et eller flere af dens dattervirksomheder, skal virksomheden give en fyldestgørende beskrivelse af den eller de pågældende dattervirksomheders indvirkninger, risici og muligheder, alt efter hvad der er relevant.
104.
Ved vurderingen af, om forskellene mellem væsentlige indvirkninger, risici eller muligheder på koncernniveau og væsentlige indvirkninger, risici eller muligheder i et eller flere af dens dattervirksomheder er betydelige, kan virksomheden tage hensyn til andre omstændigheder, f.eks. om dattervirksomheden eller dattervirksomhederne opererer i en anden sektor end resten af koncernen, eller de omstændigheder, der er afspejlet i afsnit 3.7 Opdelingsniveau.
7.7. Klassificerede og følsomme informationer og oplysninger om intellektuel ejendomsret, knowhow eller innovationsresultater
105.
Virksomheden er ikke forpligtet til at fremlægge klassificerede informationer eller følsomme informationer, selv om sådanne oplysninger anses for væsentlige.
106.
I forbindelse med offentliggørelsen af oplysninger om sin strategi, sine planer og tiltag kan virksomheden, hvis en bestemt viden, der svarer til intellektuel ejendomsret, knowhow eller innovationsresultater, er relevant for at opfylde målet med et oplysningskrav, undlade at give denne specifikke oplysning, hvis den:
a)
er hemmelig i den forstand, at den ikke i sin helhed eller i den præcise konfiguration eller sammensætning af sine komponenter er almindeligt kendt blandt eller umiddelbart tilgængelige for personer i de kredse, der normalt beskæftiger sig med den pågældende type oplysninger
b)
har en forretningsmæssig værdi som følge af sin hemmelige karakter og
c)
har været genstand for rimelige tiltag fra virksomhedens side for at hemmeligholde den.
107.
Hvis virksomheden udelader klassificerede informationer eller følsomme informationer eller en specifik viden, der svarer til intellektuel ejendomsret, knowhow eller innovationsresultater, fordi disse informationer eller denne viden opfylder kriterierne i foregående punkt, skal den overholde den pågældende oplysningspligt ved at videregive alle andre krævede oplysninger.
108.
Virksomheden skal gøre enhver rimelig indsats for at sikre, at den samlede relevans af den pågældende offentliggørelse ikke begrænses ud over udeladelsen af de klassificerede informationer eller følsomme informationer eller af den specifikke viden, der svarer til intellektuel ejendomsret, knowhow eller innovationsresultater.
7.8. Rapportering om muligheder
109.
Når der rapporteres om muligheder, bør offentliggørelsen bestå af beskrivende oplysninger, der gør det muligt for læseren at forstå muligheden for virksomheden eller hele sektoren. Ved rapportering om muligheder skal virksomheden tage hensyn til væsentligheden af de oplysninger, der skal fremlægges. I den forbindelse skal den bl.a. tage hensyn til følgende faktorer:
a)
om denne mulighed på det pågældende tidspunkt udnyttes og indgår i dens generelle strategi i modsætning til en generel mulighed for virksomheden eller sektoren, og
b)
hvorvidt det er hensigtsmæssigt at medtage kvantitative mål for forventede finansielle virkninger under hensyntagen til antallet af antagelser, som det kan kræve, og den deraf følgende usikkerhed.
8. Bæredygtighedsrapportens struktur
110.
Dette kapitel danner grundlag for fremlæggelsen af de oplysninger om bæredygtighedsforhold, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 19a og 29a i direktiv 2013/34/EU (dvs. bæredygtighedsrapporten) i virksomhedens ledelsesberetning. Sådanne oplysninger fremlægges i et særligt afsnit i ledelsesberetningen, der er identificeret som bæredygtighedsrapporten. Tillæg F Eksempel på ESRS-bæredygtighedsrapportens struktur i denne standard giver et illustrativt eksempel på en bæredygtighedsrapport struktureret i overensstemmelse med kravene i dette kapitel.
8.1. Generelt krav til fremlæggelse
111.
Bæredygtighedsoplysninger skal fremlægges:
a)
på en måde, der gør det muligt at sondre mellem oplysninger, der kræves i henhold til offentliggørelser i ESRS, og andre oplysninger, der indgår i ledelsesberetningen, og
b)
i en struktur, der letter adgangen til og forståelsen af bæredygtighedsrapporten, og i et format, der både er menneskeligt læsbart og maskinlæsbart.
8.2. Bæredygtighedsrapportens indhold og struktur
112.
Bortset fra muligheden for at indarbejde oplysninger ved henvisning i overensstemmelse med afsnit 9.1 Indarbejdelse ved henvisning til denne standard skal virksomheden rapportere alle de relevante oplysninger, der kræves af ESRS i overensstemmelse med kapitel 1 i denne standard, i et særligt afsnit i ledelsesberetningen.
113.
Virksomheden skal i sin bæredygtighedsrapport medtage de oplysninger i henhold til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (8) og Kommissionens delegerede forordninger, der præciserer indholdet af og andre forhold ved disse oplysninger. Virksomheden skal sikre, at disse oplysninger kan identificeres særskilt i bæredygtighedsrapporten. Oplysningerne vedrørende hvert af de miljømål, der er defineret i klassificeringsforordningen, skal fremlægges samlet i en klart identificerbar del af miljøafsnittet i bæredygtighedsrapporten. Disse oplysninger er ikke omfattet af bestemmelserne i ESRS med undtagelse af dette punkt og punkt 115, første punktum, i denne standard.
114.
Hvis virksomheden i sin bæredygtighedsrapport medtager yderligere oplysninger, der stammer fra i) anden lovgivning, som kræver, at virksomheden fremlægger bæredygtighedsoplysninger, eller ii) almindeligt accepterede standarder og rammer for bæredygtighedsrapportering, herunder ikkeobligatorisk vejledning og sektorspecifik vejledning, der er offentliggjort af andre standardiseringsorganer (f.eks. teknisk materiale udstedt af International Sustainability Standards Board eller Global Reporting-initiativet), skal sådanne oplysninger:
a)
klart identificeres med en passende henvisning til den relevante lovgivning, standard eller ramme (jf. ESRS 2 BP-2, punkt 15)
b)
opfylde kravene til kvalitative karakteristika for oplysninger, der er anført i kapitel 2 og tillæg B til denne standard.
115.
Virksomheden skal strukturere sin bæredygtighedsrapport i fire dele i følgende rækkefølge: generelle oplysninger, miljøoplysninger (herunder offentliggørelse i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2020/852), sociale oplysninger og ledelsesoplysninger. I overensstemmelse med bestemmelsen i afsnit 3.6 Væsentlige indvirkninger eller risici som følge af tiltag til håndtering af bæredygtighedsforhold i denne standard kan virksomheden, når oplysningerne i én del indeholder oplysninger, der skal rapporteres i en anden del, henvise til oplysninger, der fremlægges i en anden del, for at undgå overlapninger. Virksomheden kan anvende den detaljerede struktur, der er illustreret i tillæg F til denne standard.
116.
De oplysninger, der kræves i sektorspecifikke ESRS, grupperes efter rapporteringsområde og, hvor det er relevant, efter bæredygtighedsemne. De skal fremlægges sammen med de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS 2 og de tilsvarende emnespecifikke ESRS.
117.
Hvis virksomheden udarbejder væsentlige enhedsspecifikke oplysninger i overensstemmelse med punkt 11, skal den rapportere disse oplysninger sammen med de mest relevante ikkesektorspecifikke og sektorspecifikke oplysninger.
9. Forbindelser med andre dele af virksomhedsrapportering og tilknyttede oplysninger
118.
Virksomheden skal fremlægge oplysninger, der sætter brugerne af dens bæredygtighedsrapport i stand til at forstå forbindelserne mellem de forskellige oplysninger i erklæringen og forbindelserne mellem oplysningerne i bæredygtighedsrapporten og andre oplysninger, som virksomheden fremlægger i andre dele af sin virksomhedsrapportering.
9.1. Indarbejdelse ved henvisning
119.
Forudsat at betingelserne i punkt 120 er opfyldt, kan oplysninger, der er foreskrevet i et oplysningskrav i en ESRS, herunder et specifikt datapunkt, der er foreskrevet i et oplysningskrav, medtages i bæredygtighedsrapporten ved henvisning til:
a)
et andet afsnit i ledelsesberetningen
b)
det finansielle regnskab
c)
redegørelsen for virksomhedsledelse (hvis den ikke er en del af ledelsesberetningen)
d)
den aflønningsrapport, der kræves i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF (9)
e)
det universelle registreringsdokument, jf. artikel 9 i forordning (EU) 2017/1129 (10), og
f)
offentliggørelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (søjle 3-oplysninger) (11). Hvis virksomheden ved hjælp af referenceoplysninger fra søjle 3-oplysninger indarbejder oplysninger, skal den sikre, at oplysningerne svarer til omfanget af den konsolidering, der anvendes i bæredygtighedsrapporten, ved at supplere de indarbejdede oplysninger med yderligere elementer efter behov.
120.
Virksomheden kan indarbejde oplysninger ved henvisning til de dokumenter eller dele af dokumenter, der er anført i punkt 119, forudsat at de oplysninger, der er indarbejdet ved henvisning:
a)
udgør et særskilt informationselement og i det pågældende dokument klart identificeres som en opfyldelse af det relevante oplysningskrav eller det relevante specifikke datapunkt, der er foreskrevet i et oplysningskrav
b)
offentliggøres før eller samtidig med ledelsesberetningen
c)
er affattet på samme sprog som bæredygtighedsrapporten
d)
er underlagt mindst samme grad af sikkerhed som bæredygtighedsrapporten og
e)
opfylder de samme tekniske digitaliseringskrav som bæredygtighedsrapporten.
121.
Forudsat at de betingelser, der er fastsat i punkt 120 er opfyldt, kan oplysninger, der er foreskrevet i oplysningskravene i en ESRS, herunder et specifikt datapunkt, der er foreskrevet i et oplysningskrav, medtages i bæredygtighedsrapporten med henvisning til virksomhedens rapport, der er udarbejdet i henhold til EU’s ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) forordning (EU) nr. 1221/2009 (12). I så fald skal virksomheden sikre, at de oplysninger, der er indarbejdet ved henvisning, udarbejdes på samme grundlag for udarbejdelse af ESRS-oplysninger, herunder omfanget af konsolidering og behandling af værdikædeoplysninger.
122.
Når virksomheden udarbejder sin bæredygtighedsrapport og anvender indarbejdelse ved henvisning, skal den tage hensyn til den overordnede sammenhæng mellem de indberettede oplysninger og sikre, at indarbejdelsen ved henvisning ikke forringer bæredygtighedsrapportens læsbarhed. Tillæg G Eksempel på indarbejdelse ved henvisning til denne standard er et illustrativt eksempel på indarbejdelse ved henvisning (se ESRS 2 BP-2).
9.2. Tilknyttede oplysninger og sammenhæng med finansielle regnskaber
123.
Virksomheden skal beskrive relationerne mellem de forskellige oplysninger. Dette kan kræve, at beskrivende oplysninger om håndtering af ledelse, strategi og risici kædes sammen med relaterede indikatorer og mål. Ved fremlæggelse af tilknyttede oplysninger kan virksomheden f.eks. være nødt til at forklare indvirkningen eller den sandsynlige indvirkning af sin strategi på sit finansielle regnskab eller finansielle planer eller redegøre for, hvordan dens strategi hænger sammen med de indikatorer og mål, der anvendes til at måle fremskridt i forhold til resultater. Desuden kan virksomheden være nødt til at redegøre for, hvordan dens anvendelse af naturressourcer og ændringer i dens forsyningskæde kan forstærke, ændre eller reducere dens væsentlige indvirkninger,risici og muligheder. Det kan være nødvendigt at sammenkæde disse oplysninger med de aktuelle eller forventede finansielle virkninger for dens produktionsomkostninger, med dens strategiske reaktion for at afbøde sådanne indvirkninger eller risici og med dens tilknyttede investering i nye aktiver. Virksomheden kan også være nødt til at knytte beskrivende oplysninger til de tilhørende indikatorer og mål og til oplysningerne i det finansielle regnskab. Oplysninger, der beskriver forbindelserne, skal være klare og kortfattede.
124.
Når bæredygtighedsrapporten omfatter pengebeløb eller andre kvantitative datapunkter, der overstiger en tærskelværdi for væsentlighed, og som angives i det finansielle regnskab (direkte sammenhæng mellem de oplysninger, der fremlægges i bæredygtighedsrapporten, og de oplysninger, der fremlægges i det finansielle regnskab), skal virksomheden medtage en henvisning til det relevante afsnit i sit finansielle regnskab, hvor de tilsvarende oplysninger kan findes.
125.
Bæredygtighedsrapporten kan omfatte pengebeløb eller andre kvantitative datapunkter, der overstiger en tærskelværdi for væsentlighed, og som enten er en aggregering af eller en del af pengebeløb eller kvantitative data, der fremlægges i virksomhedens finansielle regnskab (indirekte sammenhæng mellem de oplysninger, der fremlægges i bæredygtighedsrapporten, og de oplysninger, der fremlægges i det finansielle regnskab). Hvis dette er tilfældet, skal virksomheden forklare, hvordan disse beløb eller datapunkter i bæredygtighedsrapporten vedrører de mest relevante beløb i det finansielle regnskab. Denne oplysning skal indeholde en henvisning til den post og/eller de relevante afsnit i det finansielle regnskab, hvor de tilsvarende oplysninger kan findes. Hvis det er relevant, kan der foretages en afstemning, og den kan fremlægges i skemaform.
126.
I tilfælde af oplysninger, der ikke er omfattet af punkt 124 og 125, skal virksomheden på grundlag af en tærskelværdi for væsentlighed redegøre for overensstemmelsen mellem væsentlige data, antagelser og kvalitative oplysninger, der indgår i dens bæredygtighedsrapport, med de tilsvarende data, antagelser og kvalitative oplysninger i det finansielle regnskab. Dette kan forekomme, når bæredygtighedsrapporten omfatter:
a)
pengebeløb eller andre kvantitative data knyttet til pengebeløb eller andre kvantitative data, der fremlægges i det finansielle regnskab eller
b)
kvalitative oplysninger vedrørende kvalitative oplysninger, der fremlægges i det finansielle regnskab.
127.
Konsistensen som krævet i punkt 126 skal ligge på niveauet for et enkelt datapunkt og skal omfatte en henvisning til den relevante post eller det relevante afsnit i noterne til det finansielle regnskab. Hvis væsentlige data, antagelser og kvalitative oplysninger ikke er konsistente, skal virksomheden angive dette og forklare årsagen hertil.
128.
Eksempler på punkter, for hvilke forklaringen i punkt 126 er påkrævet, er:
a)
når den samme indikator fremlægges på balancedatoen i det finansielle regnskab og som en prognose for fremtidige perioder i bæredygtighedsrapporten, og
b)
når makroøkonomiske fremskrivninger eller virksomhedsfremskrivninger anvendes til at udvikle indikatorer i bæredygtighedsrapporten, og de også er relevante for vurderingen af aktivernes genindvindingsværdi, størrelsen af forpligtelser eller hensættelser i det finansielle regnskab.
129.
Emnespecifikke og sektorspecifikke ESRS kan omfatte krav om at medtage afstemninger eller illustrere konsistensen af data og antagelser for specifikke oplysningskrav. I sådanne tilfælde har kravene i disse ESRS’ forrang.
Efterhånden som der udvikles yderligere oplysningskrav, forventes der at ske en udvikling i omfanget af bæredygtighedsforhold, der omfattes af ESRS. Behovet for enhedsspecifikke oplysninger vil derfor sandsynligvis falde over tid, navnlig som følge af den fremtidige vedtagelse af sektorspecifikke standarder.
131.
Når virksomheden definerer sine enhedsspecifikke oplysninger, kan den vedtage overgangsforanstaltninger for udarbejdelsen heraf i de første tre års bæredygtighedsrapporter, hvorved den som en prioritet kan:
a)
indføre de enhedsspecifikke oplysninger i sin rapportering, som den har rapporteret i tidligere regnskabsår, hvis disse oplysninger opfylder eller er tilpasset til at opfylde de kvalitative karakteristika for de oplysninger, der er omhandlet i kapitel 2 i denne standard, og
b)
supplere de oplysninger, den har udarbejdet på grundlag af emnespecifikke ESRS, med et passende sæt yderligere oplysninger til at dække bæredygtighedsforhold, som er væsentlige for virksomheden i dens sektor(er), ved hjælp af tilgængelig bedste praksis og/eller tilgængelige rammer eller rapporteringsstandarder såsom brancherelateret IFRS-vejledning og GRI-sektorstandarder.
I de første tre år af virksomhedens bæredygtighedsrapportering efter ESRS skal virksomheden, hvis ikke alle de nødvendige oplysninger om dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde er tilgængelige, redegøre for de bestræbelser, der er gjort for at indhente de nødvendige oplysninger om dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, årsagerne til, at ikke alle de nødvendige oplysninger kunne indhentes, og dens planer om at indhente de nødvendige oplysninger i fremtiden.
133.
For at tage hensyn til de vanskeligheder, som virksomhederne kan støde på i forbindelse med indsamling af oplysninger fra aktører i hele deres værdikæde, og for at begrænse byrden for SMV’er i værdikæden gælder følgende i de første tre år af virksomhedens bæredygtighedsrapportering efter ESRS:
a)
når virksomheden offentliggør oplysninger om politikker,tiltag og mål i overensstemmelse med ESRS2 og andre ESRS, kan den begrænse oplysninger om opstrøms-/nedstrømsværdikæden til oplysninger, der er tilgængelige internt, såsom data, der allerede er tilgængelige for virksomheden, og offentligt tilgængelige oplysninger, og
b)
når virksomheden offentliggør indikatorer, er den ikke forpligtet til at medtage oplysninger om opstrøms-/nedstrømsværdikæden, bortset fra datapunkter afledt af anden EU-lovgivning, som anført i tillæg B til ESRS 2.
134.
Punkt 132 og 133 finder anvendelse, uanset om den relevante aktør i værdikæden er en SMV eller ej.
135.
Fra og med det fjerde år af sin rapportering i henhold til ESRS skal virksomheden medtage oplysninger om opstrøms-/nedstrømsværdikæden i henhold til punkt 63. I denne forbindelse vil de oplysninger, som kræves i henhold til ESRS fra SMV’er i virksomhedens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, ikke overstige indholdet af fremtidige ESRS for børsnoterede SMV’er.
10.3. Overgangsbestemmelse vedrørende afsnit 7.1 Fremlæggelse af sammenlignelige oplysninger
136.
For at lette førstegangsanvendelsen af denne standard er virksomheden ikke forpligtet til at fremlægge de sammenlignelige oplysninger, der kræves i afsnit 7.1 Fremlæggelse af sammenlignelige oplysninger i det første år af udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporten i henhold til ESRS. For oplysningskrav, der er anført i tillæg C, Liste over krav om indfasning af oplysninger, finder denne overgangsbestemmelse anvendelse med henvisning til det første år med obligatorisk anvendelse af kravet om indfasning af oplysninger.
10.4. Overgangsbestemmelse: Liste over oplysningskrav, der indfases
137.
Tillæg C Liste over krav til indfasning af oplysninger i denne standard indeholder indfasningsbestemmelser for oplysningskravene eller datapunkterne for oplysningskrav i ESRS, som kan udelades, eller som ikke finder anvendelse i det eller de første år af udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporten i henhold til ESRS.
»Tillæg A
Anvendelseskrav
Dette tillæg er en integreret del af ESRS 1 og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.
Enhedsspecifikke oplysninger
AR 1.
De enhedsspecifikke oplysninger skal sætte brugere i stand til at forstå virksomhedens indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige forhold.
AR 2.
Ved udarbejdelsen af enhedsspecifikke oplysninger skal virksomheden sikre:
a)
at de offentliggjorte oplysninger opfylder oplysningernes kvalitative karakteristika, jf. kapitel 2 Oplysningernes kvalitative karakteristika, og
b)
at dens offentliggørelse, hvor det er relevant, omfatter alle væsentlige oplysninger vedrørende rapporteringsområderne ledelse, strategi, håndtering af indvirkning, risici og muligheder samt indikatorer og mål (se ESRS 2, kapitel 2-5).
AR 3.
Ved vurderingen af anvendeligheden af indikatorer til inklusion i de enhedsspecifikke oplysninger skal virksomheden tage hensyn til:
a)
om de valgte resultatindikatorer giver indsigt i:
i.
hvor effektiv dens praksis er med hensyn til at reducere negative resultater og/eller øge de positive resultater for mennesker og miljø (for indvirkninger), og/eller
ii.
sandsynligheden for, at dens praksis har finansielle virkninger for virksomheden (for risiciogmuligheder)
b)
om de målte resultater er tilstrækkeligt pålidelige, hvilket betyder, at de ikke involverer et for stort antal antagelser og ukendte værdier, der gør indikatorerne for vilkårlige til at give en retvisende beskrivelse, og
c)
om den har givet tilstrækkelige kontekstuelle oplysninger til at fortolke resultatindikatorerne korrekt, og hvorvidt variationer i sådanne kontekstuelle oplysninger kan påvirke indikatorernes sammenlignelighed over tid.
AR 4.
Ved udarbejdelsen af sine enhedsspecifikke oplysninger skal virksomheden nøje overveje:
a)
sammenlignelighed mellem virksomheder, samtidig med at det sikres, at de angivne oplysninger er relevante, idet det anerkendes, at sammenligneligheden kan være begrænset for enhedsspecifikke oplysninger. Virksomheden skal tage hensyn til, om de tilgængelige og relevante rammer, initiativer, rapporteringsstandarder og benchmarks (såsom teknisk materiale udstedt af International Sustainability Standards Board eller Global Reporting-initiativet) indeholder elementer, der i videst muligt omfang kan understøtte sammenligneligheden, og
b)
sammenlignelighed over tid: konsistens i metoder og oplysninger er en vigtig faktor for at opnå sammenlignelighed over tid.
AR 5.
Yderligere vejledning i udvikling af enhedsspecifikke oplysninger kan findes ved at overveje de oplysninger, der kræves i henhold til emnespecifikke ESRS, og som omhandler lignende bæredygtighedsforhold.
Dobbelt væsentlighed
Interessenter og deres relevans for proceduren for væsentlighedsvurdering
AR 6.
Ud over de kategorier af interessenter, der er anført i punkt 22, er fælles kategorier af interessenter: ansatte og andre arbejdstagere, leverandører, forbrugere, kunder, slutbrugere, lokalsamfund og personer i sårbare situationer samt offentlige myndigheder, herunder reguleringsmyndigheder, tilsynsmyndigheder og centralbanker.
AR 7.
Naturen kan betragtes som en tavs interessent. I så fald kan økologiske data og data om bevarelse af arter understøtte virksomhedens væsentlighedsvurdering.
AR 8.
Væsentlighedsvurderingen er baseret på en dialog med de berørte interessenter. Virksomheden kan involvere berørte interessenter eller deres repræsentanter (såsom ansatte eller fagforeninger) samt med brugere af bæredygtighedsrapportering og andre eksperter for at give input eller feedback om sine konklusioner vedrørende virksomhedens væsentlige indvirkninger,risici og muligheder.
Vurdering af indvirkningsvæsentlighed
AR 9.
Ved vurderingen af indvirkningsvæsentlighed og fastlæggelsen af de væsentlige forhold, der skal rapporteres, skal virksomheden tage hensyn til følgende tre trin:
a)
forståelse af konteksten i forhold til dens indvirkninger, herunder dens aktiviteter, forretningsforbindelser og interessenter
b)
identifikation af faktiske og potentielle indvirkninger (både negative og positive), herunder gennem dialog med interessenter og eksperter. På dette trin kan virksomheden basere sig på videnskabelig og analytisk forskning i indvirkninger på bæredygtighedsforhold
c)
vurdering af væsentligheden af dens faktiske og potentielle indvirkninger og fastlæggelse af de væsentlige forhold. På dette trin skal virksomheden vedtage tærskler for at afgøre, hvilke af indvirkningerne der vil være omfattet af dens bæredygtighedsrapport.
Alvorlighedskarakteristika
AR 10.
Alvorsgraden bestemmes af følgende faktorer:
a)
skala: hvor alvorlig den negative indvirkning er, eller hvor gavnlig den positive indvirkning er, for mennesker eller miljøet
b)
omfang: hvor udbredte de negative eller positive indvirkninger er. I tilfælde af miljøpåvirkninger kan omfanget forstås som graden af miljøskader eller en geografisk afgrænsning. I tilfælde af indvirkninger på mennesker kan omfanget forstås som antallet af personer, der påvirkes negativt og
c)
uoprettelig karakter: hvorvidt og i hvilket omfang de negative indvirkninger kan afhjælpes, dvs. genopretning af miljøet eller de berørte mennesker til deres tidligere tilstand.
AR 11.
Ethvert af de tre karakteristika (skala, omfang og uoprettelig karakter) kan gøre en negativ indvirkning alvorlig. I tilfælde af en potentiel negativ indvirkning på menneskerettighederne vejer alvorsgraden af indvirkningen tungere end sandsynligheden herfor.
Indvirkninger, som er forbundet med virksomheden
AR 12.
Som eksempler kan nævnes:
a)
hvis virksomheden anvender kobolt i sine produkter, der udvindes ved hjælp af børnearbejde, er den negative indvirkning (dvs. børnearbejde) forbundet med virksomhedens produkter gennem de forskellige forretningsforbindelser i dens opstrømsværdikæde. Disse relationer omfatter smelteværket og mineralhandleren og den minevirksomhed, der benytter børnearbejde og
b)
hvis virksomheden yder finansielle lån til en virksomhed til forretningsaktiviteter, der i strid med aftalte standarder medfører forurening af vand og jord omkring driften, er denne negative indvirkning forbundet med virksomheden gennem dens forhold til den virksomhed, den yder lånene til.
Vurdering af finansiel væsentlighed
AR 13.
Følgende er eksempler på, hvordan indvirkninger og afhængighedsforhold er kilder til risici eller muligheder:
a)
hvis virksomhedens forretningsmodel afhænger af en naturressource — f.eks. vand — vil den sandsynligvis blive påvirket af ændringer i denne ressources kvalitet, tilgængelighed og prisfastsættelse
b)
hvis virksomhedens aktiviteter medfører negative indvirkninger, f.eks. for lokalsamfund, kan aktiviteterne blive underlagt strengere statslig regulering, og/eller indvirkningen kan udløse konsekvenser af omdømmemæssig karakter. Dette kan have negative indvirkninger på virksomhedens omdømme, og der kan opstå højere rekrutteringsomkostninger, og
c)
hvis virksomhedens forretningspartnere står over for væsentlige bæredygtighedsrelaterede risici, kan virksomheden også blive eksponeret for dertil knyttede konsekvenser.
AR 14.
Indkredsningen af risici og muligheder, der har eller med rimelighed kan forventes at have indflydelse på virksomhedens finansielle stilling, resultat, pengestrømme, adgang til finansiering eller kapitalomkostninger på kort, mellemlang eller lang sigt, er udgangspunktet for vurderingen af finansiel væsentlighed. I denne forbindelse skal virksomheden tage hensyn til:
a)
afhængighed af naturressourcer og sociale ressourcer som kilder til finansielle virkninger (jf. punkt 50)
b)
deres klassificering som kilder til:
i.
risici (som bidrager til en negativ afvigelse i fremtidige forventede indgående pengestrømme eller øget afvigelse i fremtidige forventede udgående pengestrømme og/eller negativ afvigelse fra en forventet kapitalændring, der ikke er indregnet i årsregnskabet) eller
ii.
muligheder (som bidrager til en positiv afvigelse i fremtidige forventede indgående pengestrømme eller et fald i afvigelsen i fremtidige udgående pengestrømme og/eller positiv afvigelse fra den forventede kapitalændring, der ikke er indregnet i det finansielle regnskab).
AR 15.
Når virksomheden har identificeret sine risici og muligheder, afgør den, hvilke af dem der er væsentlige for rapporteringen. Dette baseres på en kombination af i) sandsynligheden for forekomst og ii) det potentielle omfang af finansielle virkninger bestemt på grundlag af passende tærskler. I denne fase skal den tage hensyn til, i hvilket omfang disse risici og muligheder bidrager til de finansielle virkninger på kort, mellemlang og lang sigt, baseret på:
a)
scenarier/prognoser, der skønnes sandsynlige at blive til virkelighed og
b)
forventede finansielle virkninger i forbindelse med bæredygtighedsforhold enten som følge af situationer med en lavere tærskel end »mere sandsynlig end ikke sandsynlig« eller aktiver/forpligtelser, der ikke, eller endnu ikke, er afspejlet i det finansielle regnskab. Dette omfatter:
i.
potentielle situationer, der efter fremtidige begivenheders indtræden kan påvirke potentialet for generering af pengestrømme
ii.
kapital, der ikke indregnes som aktiver ud fra et regnskabsmæssigt og finansielt rapporteringssynspunkt, men som har betydelig indflydelse på de finansielle resultater, såsom naturkapital, intellektuel (organisatorisk), menneskelig, social og relationel kapital og
iii.
mulige fremtidige begivenheder, der kan have indflydelse på udviklingen for sådanne kapitalformer.
Bæredygtighedsforhold, der skal medtages i væsentlighedsvurderingen
AR 16.
Når virksomheden foretager sin væsentlighedsvurdering, skal den tage hensyn til følgende liste over bæredygtighedsforhold, der er omfattet af emnespecifikke ESRS. Når et givet bæredygtighedsforhold på denne liste vurderes at være væsentligt som følge af virksomhedens væsentlighedsvurdering (se ESRS 2 IRO-1), skal virksomheden rapportere i overensstemmelse med de tilsvarende oplysningskrav i de relevante emnespecifikke ESRS. Anvendelsen af denne liste er ikke en erstatning for processen med at fastlægge væsentlige forhold. Denne liste er et redskab til at understøtte virksomhedens væsentlighedsvurdering. Virksomheden skal stadig tage hensyn til sine egne særlige omstændigheder, når den fastlægger sine væsentlige forhold. Virksomheden skal, om nødvendigt, også udarbejde enhedsspecifikke oplysninger om væsentlige indvirkninger, risici og muligheder, der ikke er omfattet af ESRS, som beskrevet i punkt 11 i denne standard.
Emnespecifik
ESRS
Bæredygtighedsforhold omfattet af emnespecifikke ESRS
Emne
Underemne
Under-underemner
ESRS E1
Klimaændringer
—
Tilpasning til klimaændringer
—
Modvirkning af klimaændringer
—
Energi
ESRS E2
Forurening
—
Luftforurening
—
Vandforurening
—
Jordbundsforurening
—
Forurening af levende organismer og fødevareressourcer
—
Problematiske stoffer
—
Særligt problematiske stoffer
—
Mikroplast
ESRS E3
Vand og havressourcer
—
Vand
—
Havressourcer
—
Vandforbrug
—
Vandudtag
—
Spildevandsudledning
—
Udledning af vand i havene
—
Udvinding og udnyttelse af havressourcer
ESRS E4
Biodiversitet og økosystemer
—
Direkte drivkræfter for indvirkning på tab af biodiversitet
—
Klimaændringer
—
Ændringer i arealanvendelsen, ændringer i anvendelsen af ferskvand og ændringer i anvendelsen af havet
—
Direkte udnyttelse
—
Invasive ikkehjemmehørende arter
—
Forurening
—
Andre
—
Indvirkninger på arters tilstand
Eksempler:
—
Artens bestandsstørrelse
—
Artens udryddelsesrisiko på verdensplan
—
Indvirkninger på økosystemers omfang og tilstand
Eksempler:
—
Jordforringelse
—
Ørkendannelse
—
Arealbefæstelse
—
Indvirkninger på og afhængigheder af økosystemtjenester
ESRS E5
Cirkulær økonomi
—
Ressourceinput, herunder ressourceforbrug
—
Ressourceoutput i forbindelse med produkter og tjenesteydelser
—
Affald
ESRS S1
Egen arbejdsstyrke
—
Arbejdsvilkår
—
Sikker beskæftigelse
—
Arbejdstid
—
Passende aflønning
—
Arbejdsmarkedsdialog
—
Foreningsfrihed, eksistensen af samarbejdsudvalg og arbejdstagernes ret til information, høring og deltagelse
—
Kollektive overenskomstforhandlinger, herunder andelen af arbejdstagere, der er omfattet af kollektive overenskomster
—
Balance mellem arbejdsliv og privatliv
—
Sundhed og sikkerhed
—
Ligebehandling og lige muligheder for alle, herunder:
—
Ligestilling mellem kønnene og lige løn for arbejde af samme værdi
—
Uddannelse og kompetenceudvikling
—
Beskæftigelse og inklusion af personer med handicap
—
Tiltag mod vold og chikane på arbejdspladsen
—
Mangfoldighed
—
Andre arbejdsrelaterede rettigheder
—
Børnearbejde
—
Tvangsarbejde
—
Ordentlige boligforhold
—
Privatlivets fred
ESRS S2
Arbejdstagere i værdikæden
—
Arbejdsvilkår
—
Sikker beskæftigelse
—
Arbejdstid
—
Passende aflønning
—
Arbejdsmarkedsdialog
—
Foreningsfrihed, herunder eksistensen af samarbejdsudvalg
—
Kollektive forhandlinger
—
Balance mellem arbejdsliv og privatliv
—
Sundhed og sikkerhed
—
Ligebehandling og lige muligheder for alle, herunder:
—
Ligestilling mellem kønnene og lige løn for arbejde af samme værdi
—
Uddannelse og kompetenceudvikling
—
Beskæftigelse og inklusion af personer med handicap
—
Tiltag mod vold og chikane på arbejdspladsen
—
Mangfoldighed
—
Andre arbejdsrelaterede rettigheder
—
Børnearbejde
—
Tvangsarbejde
—
Ordentlige boligforhold
—
Vand og sanitet
—
Privatlivets fred
ESRS S3
Berørte samfund
—
Samfundenes økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
—
Ordentlige boligforhold
—
Passende fødevarer
—
Vand og sanitet
—
Arealrelaterede indvirkninger
—
Sikkerhedsrelaterede indvirkninger
—
Samfundenes borgerlige og politiske rettigheder
—
Ytringsfrihed
—
Forsamlingsfrihed
—
Konsekvenser for menneskerettighedsforkæmpere
—
Oprindelige folks rettigheder
—
Frit, forudgående og informeret samtykke
—
Selvbestemmelse
—
Kulturelle rettigheder
ESRS S4
Forbrugere og slutbrugere
—
Informationsrelaterede indvirkninger på forbrugere og/eller slutbrugere
Social inklusion af forbrugere og/eller slutbrugere
—
Ikkediskriminerende behandling
—
Adgang til produkter og tjenesteydelser
—
Ansvarlig markedsføringspraksis
ESRS G1
Virksomhedsadfærd
—
Virksomhedskultur
—
Beskyttelse af whistleblowere
—
Dyrevelfærd
—
Politisk engagement og lobbyvirksomhed
—
Forvaltning af forbindelser med leverandører, herunder betalingspraksis
—
Korruption og bestikkelse
—
Forebyggelse og opdagelse, herunder uddannelse
—
Hændelser
Estimering ved hjælp af sektorgennemsnit og proxyer
AR 17.
Når virksomheden ikke kan indsamle oplysninger om opstrøms-/nedstrømsværdikæden som krævet i punkt 63 efter at have gjort en rimelig indsats for at gøre dette, skal den anslå de oplysninger, der skal rapporteres, ved hjælp af alle rimelige og dokumenterede oplysninger, som virksomheden har til rådighed på rapporteringsdatoen, uden unødige omkostninger eller bestræbelser. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, interne og eksterne oplysninger såsom data fra indirekte kilder, sektorgennemsnitsdata, stikprøveanalyser, markeds- og peer-gruppedata, andre proxyer eller udgiftsbaserede data.
Bæredygtighedsrapportens indhold og struktur
AR 18.
Som illustration for punkt 115 i afsnit 8.2, Bæredygtighedsrapportens indhold og struktur i denne standard, kan den virksomhed, der dækker miljømæssige og sociale forhold inden for samme politik, krydshenvise. Det betyder, at virksomheden kan rapportere om politikken i sine miljøoplysninger og krydshenvise til den fra de relevante sociale oplysninger eller omvendt. En konsolideret fremlæggelse af politikker på tværs af emnerne er tilladt.
»Tillæg B
Oplysningernes kvalitative karakteristika
Dette tillæg er en integreret del af ESRS 1 og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden. I dette tillæg defineres de kvalitative karakteristika, som oplysningerne i bæredygtighedsrapporten, der er udarbejdet i henhold til ESRS, skal opfylde.
Relevans
QC 1.
Bæredygtighedsoplysninger er relevante, når de kan gøre en forskel i brugernes beslutninger ud fra en dobbelt væsentlighedstilgang (se kapitel 3 i denne standard).
QC 2.
Oplysninger kan gøre en forskel i en beslutning, selv om nogle brugere vælger ikke at drage fordel heraf eller allerede har kendskab til dem fra andre kilder. Bæredygtighedsoplysninger kan påvirke brugernes beslutninger, hvis de har prædiktiv værdi, verifikationsværdi eller begge dele. Oplysninger har en prognoseværdi, hvis de kan anvendes som input til de processer, som brugerne anvender til at forudsige fremtidige resultater. Bæredygtighedsoplysninger behøver ikke at være en forudsigelse eller prognose for at have en prognoseværdi, men har snarere en prognoseværdi, hvis de anvendes af brugerne til at udarbejde deres egne forudsigelser.
QC 3.
Oplysninger har bekræftende værdi, hvis de giver feedback om (bekræftede eller ændrede) tidligere evalueringer.
QC 4.
Væsentlighed er et enhedsspecifikt aspekt af relevans baseret på arten eller omfanget eller begge dele af de poster, som oplysningerne vedrører, som vurderet i forbindelse med virksomhedens bæredygtighedsrapportering (se kapitel 3 i denne standard).
Retvisende beskrivelse
QC 5.
For at være nyttig skal oplysningerne ikke kun repræsentere relevante fænomener, men også give et retvisende billede af indholdet af de fænomener, som de angiveligt beskriver. Retvisende beskrivelse kræver, at oplysningerne er i) fuldstændige, ii) neutrale og iii) nøjagtige.
QC 6.
En fuldstændig afbildning af en indvirkning, en risiko eller en mulighed omfatter alle væsentlige oplysninger, der er nødvendige, for at brugerne kan forstå denne indvirkning, risiko eller mulighed. Dette omfatter, hvordan virksomheden har tilpasset sin strategi, risikohåndtering og ledelse som reaktion på denne indvirkning, risiko eller mulighed, samt de indikatorer, der er udpeget til at fastsætte mål og måle resultater.
QC 7.
En neutral fremstilling er uden forudindtagethed i udvælgelsen eller offentliggørelsen af oplysninger. Oplysninger er neutrale, hvis de ikke vinkles, vægtes, fremhæves, fjernes eller på anden måde manipuleres for at gøre det mere sandsynligt, at brugerne vil modtage disse oplysninger positivt eller negativt. De skal være afbalanceret, så de dækker gunstige/positive og ugunstige/negative aspekter. Både negative og positive væsentlige indvirkninger set ud fra perspektivet indvirkningsvæsentlighed samt væsentlige risici og muligheder set ud fra perspektivet finansiel væsentlighed skal gives lige stor opmærksomhed. Alle bæredygtighedsoplysninger vedrørende bestræbelser, f.eks. mål eller planer, skal dække både bestræbelser og faktorer, der kan forhindre virksomheden i at nå disse bestræbelser, med henblik på at opnå en neutral fremstilling.
QC 8.
Neutraliteten skal understøttes af udøvelse af forsigtighed, dvs. at udvise forsigtighed, når der foretages vurderinger under usikre forhold. Oplysninger må ikke modregnes eller kompenseres for at gøre dem neutrale. Udøvelsen af forsigtighed betyder, at mulighederne ikke er overvurderet, og at risiciene ikke er undervurderet. Tilsvarende giver udøvelsen af forsigtighed ikke mulighed for undervurdering af muligheder eller overvurdering af risici. Virksomheden kan fremlægge nettooplysninger ud over bruttoværdierne, hvis en sådan fremlæggelse ikke skjuler relevante oplysninger og indeholder en klar redegørelse for virkningerne af og årsagerne til modregningen.
QC 9.
Oplysningerne kan være nøjagtige uden at være fuldstændig præcise i alle henseender. Nøjagtige oplysninger indebærer, at virksomheden har gennemført passende procedurer og intern kontrol for at undgå væsentlige fejl eller væsentlige ukorrekte angivelser. Som sådan skal estimater fremlægges med klar vægt på deres mulige begrænsninger og den dermed forbundne usikkerhed (se afsnit 7.2 i denne standard). Omfanget af den nødvendige og opnåelige præcision og de faktorer, der gør oplysningerne nøjagtige, afhænger af oplysningernes art og arten af de forhold, de omhandler. Nøjagtighed kræver f.eks.:
a)
at faktuelle oplysninger er uden væsentlige fejl
b)
at beskrivelserne er præcise
c)
at estimater, tilnærmede værdier og prognoser er klart identificeret som sådanne
d)
at der er ikke begået væsentlige fejl ved udvælgelsen og anvendelsen af en passende proces til udarbejdelse af et skøn, en tilnærmelsesberegning eller en prognose, og at input til denne proces er rimelige og dokumenterede
e)
at påstande er rimelige og baseret på oplysninger af tilstrækkelig kvalitet og kvantitet og
f)
at oplysninger om skøn om fremtiden på troværdig vis afspejler både disse skøn og de oplysninger, som de er baseret på.
Sammenlignelighed
QC 10.
Bæredygtighedsoplysninger er sammenlignelige, når de kan sammenlignes med oplysninger fra virksomheden i tidligere perioder og med oplysninger fra andre virksomheder, navnlig virksomheder med lignende aktiviteter eller aktiviteter inden for samme branche. Et referencepunkt for sammenligning kan være et mål, en basislinje (»baseline«), et industribenchmark, sammenlignelige oplysninger fra enten andre virksomheder eller fra en internationalt anerkendt organisation osv.
QC 11.
Konsistens hænger sammen med, men er ikke den samme som sammenlignelighed. Konsistens henviser til virksomhedens og andre virksomheders anvendelse af de samme tilgange eller metoder til det samme bæredygtighedsforhold fra periode til periode. Konsistens bidrager til at nå målet om sammenlignelighed.
QC 12.
Sammenlignelighed er ikke ensartethed. For at oplysninger kan sammenlignes, skal ens komponenter se ens ud, og forskellige komponenter skal se forskellige ud. Sammenligneligheden af bæredygtighedsoplysninger forbedres ikke ved at få forskellige ting til at se ens ud, lige så lidt som det forbedres ved at få ens ting til at se forskellige ud.
Verificerbarhed
QC 13.
Verificerbarhed bidrager til at give brugerne tillid til, at oplysningerne er fuldstændige, neutrale og nøjagtige. Bæredygtighedsoplysninger er verificerbare, hvis det er muligt at underbygge selve oplysningerne eller de input, der er anvendt til at udlede dem.
QC 14.
Verificerbarhed betyder, at forskellige kvalificerede og uafhængige observatører kan nå til enighed om, om end ikke nødvendigvis fuldstændigt, at en bestemt afbildning er en retvisende beskrivelse. Bæredygtighedsoplysninger skal fremlægges på en måde, der øger deres verificerbarhed, f.eks. ved:
a)
at inkludere oplysninger, der kan underbygges ved at sammenligne dem med andre oplysninger, der er tilgængelige for brugerne, om virksomhedens aktiviteter, om andre aktiviteter eller om det eksterne miljø
b)
at give oplysninger om input og beregningsmetoder, der anvendes til at udarbejde skøn eller tilnærmede værdier, og
c)
at tilvejebringe oplysninger, der er gennemgået og godkendt af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne eller deres udvalg.
QC 15.
Nogle bæredygtighedsoplysninger vil være i form af forklaringer eller fremadrettede oplysninger. Disse oplysninger kan underbygges ved loyalt at gengive f.eks. virksomhedens strategier, planer og risikoanalyser på et faktuelt grundlag. For at hjælpe brugerne med at beslutte, om de vil anvende sådanne oplysninger, skal virksomheden beskrive de underliggende antagelser og metoder til fremlæggelse af oplysningerne samt andre faktorer, der udgør dokumentation for, at de afspejler virksomhedens faktiske planer eller beslutninger.
Forståelighed
QC 16.
Bæredygtighedsoplysninger er forståelige, når de er klare og kortfattede. Forståelige oplysninger gør det muligt for enhver rimelig kyndig bruger let at forstå de oplysninger, der formidles.
QC 17.
For at bæredygtighedsoplysninger bliver kortfattede, skal de a) undgå generiske »standardoplysninger«, som ikke er specifikke for virksomheden, b) undgå unødvendig overlapning af oplysninger, herunder oplysninger, der også fremgår af det finansielle regnskab, og c) anvende et klart sprog og velstrukturerede sætninger og afsnit. Kortfattede oplysninger må kun indeholde væsentlige oplysninger. Supplerende oplysninger, der forelægges i henhold til punkt 114, skal gives på en sådan måde, at man undgår at skjule væsentlige oplysninger.
QC 18.
Klarheden kan forbedres ved at sondre mellem oplysninger om udviklingen i rapporteringsperioden og »faste« oplysninger, der forbliver forholdsvis uændrede fra en periode til den næste. Dette kan f.eks. gøres ved særskilt at beskrive karakteristika ved virksomhedens bæredygtighedsrelaterede ledelses- og risikohåndteringsprocesser, der har ændret sig siden den foregående rapporteringsperiode, sammenlignet med dem, der forbliver uændrede.
QC 19.
Fuldstændigheden, klarheden og sammenligneligheden af bæredygtighedsoplysninger afhænger alle af, at oplysningerne fremlægges som et sammenhængende hele. For at bæredygtighedsoplysninger bliver sammenhængende, skal de fremlægges på en måde, der forklarer konteksten og forbindelserne mellem de relaterede oplysninger. Sammenhæng kræver også, at virksomheden fremlægger oplysninger på en måde, der gør det muligt for brugerne at relatere oplysninger om dens bæredygtighedsrelaterede indvirkninger, risici og muligheder til oplysninger i virksomhedens finansielle regnskab.
QC 20.
Hvis bæredygtighedsrelaterede risici og muligheder, der drøftes i det finansielle regnskab, har konsekvenser for bæredygtighedsrapporteringen, skal virksomheden i bæredygtighedsrapporten medtage de oplysninger, der er nødvendige for, at brugerne kan vurdere disse konsekvenser, og inkludere passende henvisninger til det finansielle regnskab (jf. kapitel 9 i denne standard). Informationsniveauet, detaljeringsgraden og teknikaliteten skal tilpasses brugernes behov og forventninger. Forkortelser skal undgås, og måleenhederne skal defineres og oplyses.
»Tillæg C
Liste over krav til indfasning af oplysninger
Dette tillæg er en integreret del af ESRS 1 og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.
ESRS
Oplysningskrav
Fulde navn på oplysningskravet
Indfasnings- eller ikrafttrædelsesdato (inklusive det første år)
ESRS 2
SBM-1
Strategi, forretningsmodel og værdikæde
Virksomheden skal rapportere de oplysninger, der er foreskrevet i ESRS 2 SBM-1, punkt 40, litra b), opdeling af den samlede indtægt efter væsentlig ESRS-sektor, og 4, litra c) (liste over yderligere væsentlige ESRS-sektorer) fra den anvendelsesdato, der er fastsat i Kommissionens delegerede retsakt, der skal vedtages i henhold til artikel 29b, stk. 1, tredje afsnit, nr. ii), i regnskabsdirektivet (2013/34/EU).
ESRS 2
SBM-3
Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel
Virksomheden kan udelade de oplysninger, der er foreskrevet i ESRS 2 SBM-3, punkt 48. litra e) (forventede finansielle virkninger), for det første år, hvor den udarbejder sin bæredygtighedsrapport. Virksomheden kan overholde ESRS 2 SBM-3, punkt 48, litra e), ved kun at rapportere kvalitative oplysninger for de første tre år af udarbejdelsen af sin bæredygtighedsrapport, hvis det er praktisk umuligt at udarbejde kvantitative oplysninger.
ESRS E1
E1-6
Scope 1-, 2- og 3-bruttodrivhusgasemissioner og samlede drivhusgasemissioner
Virksomheder eller koncerner, der på deres balancedatoer ikke overskrider det gennemsnitlige antal på 750 ansatte i løbet af regnskabsåret (på konsolideret grundlag, hvor det er relevant), kan udelade datapunkterne om scope 3-emissioner og de samlede drivhusgasemissioner for det første år af udarbejdelsen af deres bæredygtighedsrapport.
ESRS E1
E1-9
Forventede finansielle virkninger af væsentlige fysiske risici og omstillingsrisici og potentielle klimarelaterede muligheder
Virksomheden kan udelade de oplysninger, der er foreskrevet i ESRS E1-9 for det første år af udarbejdelsen af dens bæredygtighedsrapport. Virksomheden kan overholde ESRS E1-9 ved kun at rapportere kvalitative oplysninger for de første tre år af udarbejdelsen af sin bæredygtighedsrapport, hvis det er praktisk umuligt at udarbejde kvantitative oplysninger.
ESRS E2
E2-6
Forventede finansielle virkninger af forureningsrelaterede risici og muligheder
Virksomheden kan udelade de oplysninger, der er foreskrevet i ESRS E2-6 for det første år, hvor den udarbejder sin bæredygtighedsrapport. Bortset fra de oplysninger, der er foreskrevet i punkt 40, litra b), om drifts- og kapitaludgifter, der er afholdt i rapporteringsperioden i forbindelse med større hændelser og deponeringer, kan virksomheden overholde ESRS E2-6 ved kun at rapportere kvalitative oplysninger i de første tre år af udarbejdelsen af sin bæredygtighedsrapport.
ESRS E3
E3-5
Forventede finansielle virkninger af vand- og havressourcerelaterede risici og muligheder
Virksomheden kan udelade de oplysninger, der er foreskrevet i ESRS E3-5 for det første år, hvor den udarbejder sin bæredygtighedsrapport. Virksomheden kan overholde ESRS E3-5 ved kun at rapportere kvalitative oplysninger i de første tre år af udarbejdelsen af sin bæredygtighedsrapport.
ESRS E4
Alle oplysningskrav
Alle oplysningskrav
Virksomheder eller koncerner, der på deres balancedatoer ikke overskrider det gennemsnitlige antal på 750 ansatte i løbet af regnskabsåret (på konsolideret grundlag, hvor det er relevant), kan udelade de oplysninger, der er angivet i oplysningskravene i ESRS E4 for de første 2 år af udarbejdelsen af deres bæredygtighedsrapport.
ESRS E4
E4-6
Forventede finansielle virkninger af biodiversitets- og økosystemrelaterede risici og muligheder
Virksomheden kan udelade de oplysninger, der er foreskrevet i ESRS E4-6 for det første år, hvor den udarbejder sin bæredygtighedsrapport.
Virksomheden kan overholde ESRS E4-6 ved kun at rapportere kvalitative oplysninger i de første tre år af udarbejdelsen af sin bæredygtighedsrapport.
ESRS E5
E5-6
Forventede finansielle virkninger af ressourceforbrug og risici og muligheder forbundet med den cirkulære økonomi
Virksomheden kan udelade de oplysninger, der er foreskrevet i ESRS E5-6 for det første år, hvor den udarbejder sin bæredygtighedsrapport.
Virksomheden kan overholde ESRS E5-6 ved kun at rapportere kvalitative oplysninger i de første tre år af udarbejdelsen af sin bæredygtighedsrapport.
ESRS S1
Alle oplysningskrav
Alle oplysningskrav
Virksomheder eller koncerner, der på statustidspunktet ikke overskrider det gennemsnitlige antal på 750 ansatte i løbet af regnskabsåret (i givet fald på konsolideret grundlag), kan udelade de oplysninger, der er angivet i oplysningskravene i ESRS S1 for det første år af udarbejdelsen af deres bæredygtighedsrapport.
ESRS S1
S1-7
Karakteristika for ikkeansatte i virksomhedens egen arbejdsstyrke
Virksomheden kan undlade at rapportere for alle datapunkter i dette oplysningskrav i det første år, hvor den udarbejder sin bæredygtighedsrapport.
ESRS S1
S1-8
Kollektive overenskomstforhandlingers dækning og social dialog
Virksomheden kan udelade dette oplysningskrav for så vidt angår dens egne ansatte i lande uden for EØS i det første år, hvor den udarbejder sin bæredygtighedsrapport.
ESRS S1
S1-11
Social beskyttelse
Virksomheden kan udelade de oplysninger, der er foreskrevet i ESRS S1-11 for det første år, hvor den udarbejder sin bæredygtighedsrapport.
ESRS S1
S1-12
Personer med handicap
Virksomheden kan udelade de oplysninger, der er foreskrevet i ESRS S1-12 for det første år, hvor den udarbejder sin bæredygtighedsrapport.
ESRS S1
S1-13
Uddannelse og udvikling af færdigheder
Virksomheden kan udelade de oplysninger, der er foreskrevet i ESRS S1-13 for det første år, hvor den udarbejder sin bæredygtighedsrapport.
ESRS S1
S1-14
Sundhed og sikkerhed
Virksomheden kan udelade datapunkterne om tilfælde af arbejdsrelateret dårligt helbred og om antallet af tabte arbejdsdage på grund af skader, ulykker, dødsfald og arbejdsrelateret dårligt helbred i det første år, hvor den udarbejder sin bæredygtighedsrapport.
ESRS S1
S1-14
Sundhed og sikkerhed
Virksomheden kan undlade at rapportere om ikkeansatte i det første år, hvor den udarbejder sin bæredygtighedsrapport.
ESRS S1
S1-15
Balance mellem arbejdsliv og privatliv
Virksomheden kan udelade de oplysninger, der er foreskrevet i ESRS S1-15 for det første år, hvor den udarbejder sin bæredygtighedsrapport.
ESRS S2
Alle oplysningskrav
Alle oplysningskrav
Virksomheder eller koncerner, der på deres balancedatoer ikke overskrider det gennemsnitlige antal på 750 ansatte i løbet af regnskabsåret (på konsolideret grundlag, hvor det er relevant), kan udelade de oplysninger, der er angivet i oplysningskravene i ESRS S2 for de første 2 år af udarbejdelsen af deres bæredygtighedsrapport.
ESRS S3
Alle oplysningskrav
Alle oplysningskrav
Virksomheder eller koncerner, der på deres balancedatoer ikke overskrider det gennemsnitlige antal på 750 ansatte i løbet af regnskabsåret (på konsolideret grundlag, hvor det er relevant), kan udelade de oplysninger, der er angivet i oplysningskravene i ESRS S3 for de første 2 år af udarbejdelsen af deres bæredygtighedsrapport.
ESRS S4
Alle oplysningskrav
Alle oplysningskrav
Virksomheder eller koncerner, der på deres balancedatoer ikke overskrider det gennemsnitlige antal på 750 ansatte i løbet af regnskabsåret (på konsolideret grundlag, hvor det er relevant), kan udelade de oplysninger, der er angivet i oplysningskravene i ESRS S4 for de første 2 år af udarbejdelsen af deres bæredygtighedsrapport.
»Tillæg D
ESRS-bæredygtighedsrapportens struktur
Dette tillæg er en integreret del af ESRS 1 og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden med hensyn til rapportering i fire dele som beskrevet i punkt 115.
Del af ledelsesberetningen
Kodifikation af ESRS
Titel
1.
Generelle oplysninger
ESRS 2
Generelle oplysninger, herunder oplysninger, der gives i henhold til anvendelseskravene for emnespecifikke ESRS, der er opført i tillæg C til ESRS 2.
2.
Miljøoplysninger
Ikke relevant
Offentliggørelse i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2020/852 (klassificeringsforordningen)
ESRS E1
Klimaændringer
ESRS E2
Forurening
ESRS E3
Vand- og havressourcer
ESRS E4
Biodiversitet og økosystemer
ESRS E5
Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi
3.
Sociale oplysninger
ESRS S1
Egen arbejdsstyrke
ESRS S2
Arbejdstagere i værdikæden
ESRS S3
Berørte samfund
ESRS S4
Forbrugere og slutbrugere
4.
Oplysninger om ledelsesforhold
ESRS G1
Virksomhedsadfærd
»Tillæg E
Flowdiagram til bestemmelse af oplysninger i henhold til ESRS
Væsentlighedsvurdering er udgangspunktet for bæredygtighedsrapportering under ESRS. Dette tillæg indeholder en ikkebindende illustration af vurderingen af indvirkningsvæsentlighed og finansiel væsentlighed, der er beskrevet i kapitel 3. IRO-1 i afsnit 4.1 i ESRS 2 indeholder generelle oplysningskrav om virksomhedens proces med at identificere indvirkninger, risici og muligheder og vurdere deres væsentlighed. SBM-3 i ESRS 2 indeholder generelle oplysningskrav om væsentlige indvirkninger, risici og muligheder som følge af virksomhedens væsentlighedsvurdering. Virksomheden kan udelade alle oplysningskrav i en emnespecifikke standard, hvis den har vurderet, at det pågældende emne ikke er væsentligt. I så fald kan den give en kort redegørelse for konklusionerne af væsentlighedsvurderingen for det pågældende emne, men den skal give en detaljeret redegørelse med hensyn til ESRS E1 Klimaændringer (IRO-2 ESRS 2). ESRS fastsætter oplysningskrav, ikke adfærdsmæssige krav. Oplysningskrav i forbindelse med handlingsplaner, mål, politikker, scenarieanalyser og omstillingsplaner er forholdsmæssige, fordi de er betinget af, at virksomheden har disse, hvilket kan afhænge af virksomhedens størrelse, kapacitet, ressourcer og færdigheder. Bemærk: Flowdiagrammet nedenfor omfatter ikke den situation, hvor virksomheden vurderer et bæredygtighedsforhold som væsentligt, men ikke er omfattet af en emnespecifik standard, i hvilket tilfælde virksomheden skal fremlægge yderligere enhedsspecifikke oplysninger (ESRS 1, punkt 30, litra b)).
»Tillæg F
Eksempel på ESRS-bæredygtighedsrapportens struktur
Dette tillæg supplerer ESRS 1. Det indeholder en ikkebindende illustration af strukturen i den bæredygtighedsrapport, der er beskrevet i afsnit 8.2 i denne standard. I denne illustration har virksomheden konkluderet, at biodiversitet og økosystemer, forurening og berørte samfund ikke er væsentlige.
»Tillæg G
Eksempel på indarbejdelse ved henvisning
Dette tillæg supplerer ESRS 1. Det indeholder ikkebindende illustrationer af indarbejdelse ved henvisning til et andet afsnit i ledelsesberetningen i bæredygtighedsrapporten som beskrevet i afsnit 9.1 i denne standard.
ESRS 2
GENERELLE OPLYSNINGER
INDHOLDSFORTEGNELSE
Formål
1.
Grundlag for udarbejdelsen
—
Oplysningskrav BP-1 — Generelt grundlag for udarbejdelse af bæredygtighedsrapporter
—
Oplysningskrav BP-2 — Oplysninger i forbindelse med specifikke omstændigheder
2.
Ledelse
—
Oplysningskrav GOV-1 — Administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle
—
Oplysningskrav GOV-2 — Oplysninger til og bæredygtighedsforhold behandlet af virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer
—
Oplysningskrav GOV-3 — Integration af bæredygtighedsrelaterede resultater i incitamentsordninger
—
Oplysningskrav GOV-4 — Redegørelse om due diligence
—
Oplysningskrav GOV-5 — Risikohåndtering og intern kontrol forbundet med bæredygtighedsrapportering
3.
Strategi
—
Oplysningskrav SBM-1 — Strategi, forretningsmodel og værdikæde
—
Oplysningskrav SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter
—
Oplysningskrav SBM-3 — Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel
4.
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
4.1
Oplysninger om processen for væsentlighedsvurdering
—
Oplysningskrav IRO-1 — Beskrivelse af processen til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder
—
Oplysningskrav IRO-2 — Oplysningskrav i ESRS omfattet af virksomhedens bæredygtighedsrapport
4.2
Mindstekrav til oplysninger vedrørende politikker og tiltag
—
Mindstekrav til oplysninger — Politikker MDR-P — Politikker vedtaget til håndtering af væsentlige bæredygtighedsforhold
—
Mindstekrav til oplysninger — Tiltag MDR-A — Tiltag og ressourcer i forbindelse med væsentlige bæredygtighedsforhold
5.
Indikatorer og mål
—
Mindstekrav til oplysninger — Indikatorer MDR-M — Indikatorer i forbindelse med væsentlige bæredygtighedsforhold
—
Mindstekrav til oplysninger — Mål MDR-T — Sporing af effektiviteten af politikker og tiltag gennem mål
Tillæg A:
Anvendelseskrav
1.
Grundlag for udarbejdelsen
—
Oplysningskrav BP-1 — Generelt grundlag for udarbejdelse af bæredygtighedsrapporten
2.
Ledelse
—
Oplysningskrav GOV-1 — Administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle
—
Oplysningskrav GOV-2 — Oplysninger til og bæredygtighedsforhold behandlet af virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer
—
Oplysningskrav GOV-3 — Integration af bæredygtighedsrelaterede resultater i incitamentsordninger
—
Oplysningskrav GOV-4 — Redegørelse om due diligence
—
Oplysningskrav GOV-5 — Risikohåndtering og intern kontrol forbundet med bæredygtighedsrapportering
3.
Strategi
—
Oplysningskrav SBM-1 Strategi, forretningsmodel og værdikæde
—
Oplysningskrav SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter
—
Oplysningskrav SBM-3 — Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel
4.
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
—
Oplysningskrav IRO-2 — Oplysningskrav i ESRS omfattet af virksomhedens bæredygtighedsrapport
—
Mindstekrav til oplysninger — Politikker MDR-P — Politikker vedtaget til håndtering af væsentlige bæredygtighedsforhold
—
Mindstekrav til oplysninger — Tiltag MDR-A — Tiltag og ressourcer i forbindelse med væsentlige bæredygtighedsforhold
5.
Indikatorer og mål
—
Mindstekrav til oplysninger — Mål MDR-T — Sporing af effektiviteten af politikker og tiltag gennem mål
Tillæg B:
Liste over datapunkter i tværgående og emnespecifikke standarder, der stammer fra anden EU-lovgivning
Tillæg C:
Oplysnings- og anvendelseskrav i emnespecifikke ESRS, som finder anvendelse sammen med ESRS 2 Generelle oplysninger
Formål
1.
Denne ESRS fastsætter de oplysningskrav, der gælder for alle virksomheder uanset deres aktivitetssektor (dvs. som er ikkesektorspecifikke) og gælder på tværs af bæredygtighedsforhold (dvs. som er tværgående). Denne ESRS omfatter de rapporteringsområder, der er defineret i ESRS 1 Generelle krav, afsnit 1.2. Rapporteringsområder og mindstekrav til oplysninger vedrørende politikker, tiltag, mål og indikatorer.
2.
Ved udarbejdelsen af oplysninger i henhold til denne standard skal virksomheden anvende de oplysningskrav (herunder deres datapunkter), der er fastsat i emnespecifikke ESRS, som anført i tillæg C til denne standard, Oplysnings-og anvendelseskrav i emnespecifikke ESRS, som finder anvendelse sammen med ESRS 2 Generelle oplysninger. Virksomheden skal kun anvende de krav, der er anført i tillæg C:
a)
i alle tilfælde vedrørende kravene i emnespecifikke standarder vedrørende oplysningskrav IRO-1 Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentligeindvirkninger, risiciogmuligheder og
b)
for alle andre krav, der er anført i tillæg C, hvis bæredygtighedsemnet er væsentligt baseret på virksomhedens væsentlighedsvurdering (se ESRS 1, kapitel 3 Dobbelt væsentlighed som grundlag for bæredygtighedsoplysninger).
1. Grundlag for udarbejdelsen
Oplysningskrav BP-1 — Generelt grundlag for udarbejdelse af bæredygtighedsrapporten
3.
Virksomheden skal oplyse det generelle grundlag for udarbejdelsen af sin bæredygtighedsrapport.
4.
Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af, hvordan virksomheden udarbejder sin bæredygtighedsrapport, herunder konsolideringens omfang, oplysninger om opstrøms-/nedstrømsværdikæden og, hvor det er relevant, om virksomheden har anvendt nogen af de muligheder for udeladelse af oplysninger, der er omhandlet i litra d) og e), i det følgende punkt.
5.
Virksomheden skal fremlægge følgende oplysninger:
a)
om bæredygtighedsrapporten er udarbejdet på konsolideret eller individuelt grundlag
b)
for de konsoliderede bæredygtighedsrapporter:
i.
en bekræftelse af, at konsolideringens omfang er det samme som for det finansielle regnskab, eller, hvis det er relevant, en redegørelse om, at den rapporterende virksomhed ikke er forpligtet til at udarbejde et finansielt regnskab, eller at den rapporterende virksomhed er ved at udarbejde konsolideret bæredygtighedsrapportering i henhold til artikel 48i i direktiv 2013/34/EU og
ii.
hvis det er relevant, en angivelse af, hvilke dattervirksomheder, der indgår i konsolideringen, som er undtaget fra individuel eller konsolideret bæredygtighedsrapportering, i henhold til artikel 19a, stk. 9, eller artikel 29a, stk. 8, i direktiv 2013/34/EU.
c)
i hvilket omfang bæredygtighedsrapporten omfatter virksomhedens opstrøms-/nedstrømsværdikæde (se ESRS 1, afsnit 5.1 Rapporterende virksomhed og værdikæde)
d)
om virksomheden har benyttet sig af muligheden for at udelade en bestemt oplysning, der svarer til intellektuel ejendomsret, knowhow eller innovationsresultater (se ESRS 1, afsnit 7.7 Klassificerede og følsomme informationer og oplysninger om intellektuel ejendomsret, knowhow eller innovationsresultater) og
e)
for virksomheder, der er etableret i en EU-medlemsstat, som indrømmer fritagelse for offentliggørelse af forestående udviklinger eller anliggender under forhandling, jf. artikel 19a, stk. 3, og artikel 29a, stk. 3, i direktiv 2013/34/EU, om virksomheden har benyttet sig af denne fritagelse.
Oplysningskrav BP-2 — Oplysninger i forbindelse med specifikke omstændigheder
6.
Virksomheden skal fremlægge oplysninger i forbindelse med specifikke omstændigheder.
7.
Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af betydningen af disse specifikke omstændigheder for udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporten.
8.
Virksomheden kan rapportere disse oplysninger sammen med de oplysninger, som de henviser til.
Tidshorisonter
9.
Hvis virksomheden har afveget fra de mellem- eller langsigtede tidshorisonter, der er defineret i ESRS 1, afsnit 6.4 Definition af kort, mellemlang og lang sigt til rapporteringsformål, skal den beskrive:
a)
dens definitioner af mellem- eller langsigtede tidshorisonter og
b)
begrundelsen for at anvende disse definitioner.
Estimering af værdikæden
10.
Hvis indikatorerne omfatter data fra opstrøms-/nedstrømsværdikæden, der er estimeret ved hjælp af indirekte kilder, såsom sektorgennemsnitsdata eller andre proxyer, skal virksomheden:
a)
identificere indikatorerne
b)
beskrive grundlaget for udarbejdelsen
c)
beskrive det deraf følgende nøjagtighedsniveau og
d)
beskrive, hvor det er relevant, de planlagte tiltag til forbedring af nøjagtigheden i fremtiden (se ESRS 1, kapitel 5 Værdikæde).
Kilder til estimering og usikkerhed i resultatet
11.
I overensstemmelse med ESRS 1, afsnit 7.2 Kilder til estimering og usikkerhed i resultatet, skal virksomheden:
a)
identificere de kvantitative indikatorer og pengebeløb, som den har oplyst, og som er omfattet af en høj grad af måleusikkerhed
b)
for de enkelte kvantitative indikatorer og pengebeløb, der er identificeret:
i.
oplyse om kilderne til måleusikkerhed (f.eks. beløbets afhængighed af resultatet af en fremtidig begivenhed, af en måleteknik eller af tilgængeligheden og kvaliteten af data fra enhedens opstrøms-/nedstrømsværdikæde) og
ii.
oplyse om de antagelser, tilnærmede værdier og vurderinger, som enheden har foretaget i forbindelse med målingen heraf.
12.
Når virksomheden offentliggør fremadrettede oplysninger, kan den angive, at den anser disse oplysninger for at være usikre.
Ændringer i udarbejdelsen eller fremlæggelsen af bæredygtighedsoplysninger
13.
Hvis der sker ændringer i udarbejdelsen og fremlæggelsen af bæredygtighedsoplysninger i forhold til de(n) foregående rapporteringsperiode(r) (se ESRS 1, afsnit 7.4 Ændringer i udarbejdelsen eller fremlæggelsen af bæredygtighedsoplysninger), skal virksomheden:
a)
forklare ændringerne og årsagerne til disse ændringer, herunder hvorfor den erstattede indikator giver mere nyttige oplysninger
b)
oplyse korrigerede sammenligningstal, medmindre det er praktisk umuligt at gøre det. Hvis det ikke er praktisk muligt at justere sammenlignelige oplysninger for en eller flere tidligere perioder, skal virksomheden oplyse dette og
c)
oplyse om forskellen mellem det tal, der er oplyst i den foregående periode, og det korrigerede sammenligningstal
Rapporteringsfejl i tidligere perioder
14.
Hvis virksomheden identificerer væsentlige fejl i tidligere perioder (jf. ESRS 1, afsnit 7.5 Rapporteringsfejl i tidligere perioder), skal virksomheden oplyse:
a)
arten af den væsentlige fejl i en tidligere periode
b)
i det omfang, det er praktisk muligt, korrektionen for hver tidligere periode, der er medtaget i bæredygtighedsrapporten og
c)
hvis det ikke er praktisk muligt at korrigere fejlen, de omstændigheder, der førte til eksistensen af dette forhold.
Oplysninger, der stammer fra anden lovgivning eller almindeligt accepterede resolutioner om bæredygtighedsrapportering
15.
Hvis virksomheden i sin bæredygtighedsrapport medtager oplysninger, der stammer fra anden lovgivning, som kræver, at virksomheden fremlægger bæredygtighedsoplysninger, eller fra almindeligt accepterede standarder og rammer for bæredygtighedsrapportering (jf. ESRS 1, afsnit 8.2, Bæredygtighedsrapportens indhold og struktur), skal den ud over de oplysninger, der foreskrives af ESRS, oplyse dette forhold. I tilfælde af delvis anvendelse af andre rapporteringsstandarder eller -rammer skal virksomheden give en præcis henvisning til afsnittene i den anvendte standard eller ramme.
Indarbejdelse ved henvisning
16.
Når virksomheden indarbejder oplysninger ved henvisning (se ESRS 1, afsnit 9.1 Indarbejdelse ved henvisning), skal den fremlægge en liste over ESRS-oplysningskrav eller de specifikke datapunkter, der er pålagt i henhold til et oplysningskrav, og som er blevet indarbejdet ved henvisning.
Anvendelse af indfasningsbestemmelser i overensstemmelse med tillæg C til ESRS 1
17.
Hvis en virksomhed eller en koncern, der på balancedagen ikke overskrider det gennemsnitlige antal på 750 ansatte i løbet af regnskabsåret, beslutter at udelade de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS E4, ESRS S1, ESRS S2, ESRS S3 eller ESRS S4 i overensstemmelse med tillæg C til ESRS 1, skal den ikke desto mindre oplyse, om de bæredygtighedsforhold, der er omfattet af henholdsvis ESRS E4, ESRS S1, ESRS S2, ESRS S3 og ESRS S4, er blevet vurderet til at være væsentlige som følge af virksomhedens væsentlighedsvurdering. Hvis et eller flere af disse emner er blevet vurderet til at være væsentlige, skal virksomheden desuden for hvert væsentligt emne:
a)
fremlægge listen over forhold (dvs. emne, underemne eller under-underemne) i AR 16 ESRS 1, tillæg A, som vurderes at være væsentlige, og give en kort beskrivelse af, hvordan virksomhedens forretningsmodel og -strategi tager hensyn til virksomhedens indvirkninger i forbindelse med disse forhold. Virksomheden kan identificere forholdet på emne-, underemne- eller under-underemneniveau
b)
kort beskrive eventuelle tidsbestemte mål, som den har fastsat i forbindelse med de pågældende forhold, de fremskridt, den har gjort for at nå disse mål, og om dens mål vedrørende biodiversitet og økosystemer er baseret på afgørende videnskabelig dokumentation
c)
kort beskrive sine politikker i forbindelse med de pågældende forhold
d)
kort beskrive de tiltag, den har iværksat for at identificere, monitorere, forebygge, afbøde, afhjælpe eller bringe faktiske eller potentielle negative indvirkninger forbundet med de pågældende forhold til ophør, og resultatet af sådanne tiltag og
e)
oplyse indikatorer, der er relevante for de pågældende forhold.
2. Ledelse
18.
Formålet med dette kapitel er at fastsætte oplysningskrav, der gør det muligt at forstå de ledelsesprocesser, kontroller og procedurer, der er indført for at monitorere, håndtere og føre tilsyn med bæredygtighedsforhold.
Oplysningskrav GOV-1 — Administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle
19.
Virksomheden skal oplyse sammensætningen af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne, deres roller og ansvarsområder og adgang til ekspertise og færdigheder med hensyn til bæredygtighedsforhold.
20.
Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af:
a)
sammensætningen af og mangfoldigheden i administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne
b)
administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes roller og ansvarsområder i forbindelse med tilsynet med processen for håndtering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder, herunder ledelsens rolle i disse processer og
c)
den ekspertise og de færdigheder, som dens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer har med hensyn til bæredygtighedsforhold, eller adgang til denne ekspertise og sådanne færdigheder.
21.
Virksomheden skal fremlægge følgende oplysninger om sammensætningen af og mangfoldigheden blandt medlemmerne af virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer:
a)
antallet af ledende og menige medlemmer
b)
repræsentation af ansatte og andre arbejdstagere
c)
erfaring, der er relevant for virksomhedens sektorer, produkter og geografiske placering
d)
procentdel efter køn og andre aspekter af mangfoldighed, som virksomheden tager i betragtning. Bestyrelsens kønsdiversitet (13) beregnes som et gennemsnitsforhold mellem kvindelige og mandlige bestyrelsesmedlemmer og
e)
procentdelen af uafhængige bestyrelsesmedlemmer(14). For virksomheder med en enstrenget ledelsesmodel svarer dette til procentdelen af uafhængige menige medlemmer. For virksomheder med en tostrenget ledelsesmodel svarer dette til procentdelen af uafhængige medlemmer af tilsynsorganet.
22.
Virksomheden skal fremlægge følgende oplysninger om administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes roller og ansvarsområder:
a)
identiteten af administrations-, ledelses- og tilsynsorganer (f.eks. et bestyrelsesudvalg eller lignende) eller enkeltpersoner i et organ med ansvar for tilsyn med indvirkninger,risici og muligheder
b)
hvordan hvert organs eller enkeltpersons ansvar for indvirkninger, risici og muligheder afspejles i virksomhedens vedtægter, bestyrelsesmandater og andre relaterede politikker
c)
en beskrivelse af ledelsens rolle i de ledelsesprocesser, kontroller og procedurer, der anvendes til at monitorere, håndtere og føre tilsyn med indvirkninger, risici og muligheder, herunder:
i.
om denne rolle er uddelegeret til en bestemt stilling på ledelsesniveau eller et specifikt udvalg, og hvordan tilsynet med denne stilling eller det pågældende udvalg udøves
ii.
oplysninger om rapporteringslinjer til administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne
iii.
om der anvendes særlige kontroller og procedurer til håndtering af indvirkninger, risici og muligheder, og hvordan de i givet fald integreres med andre interne funktioner, og
d)
hvordan administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne og ikkeregistrerede direktører fører tilsyn med fastsættelsen af mål vedrørende væsentlige indvirkninger, risici og muligheder, og hvordan de monitorerer fremskridtene hen imod dem.
23.
Oplysningerne skal omfatte en beskrivelse af, hvordan administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne afgør, om der er eller vil blive stillet passende færdigheder og ekspertise til rådighed til at føre tilsyn med bæredygtighedsforhold, herunder:
a)
den bæredygtighedsrelaterede ekspertise, som organerne som helhed enten direkte besidder eller kan benytte sig af, f.eks. gennem adgang til eksperter eller uddannelse og
b)
hvordan disse færdigheder og denne ekspertise hænger sammen med virksomhedens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder.
Oplysningskrav GOV-2 — Oplysninger til og bæredygtighedsforhold behandlet af virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer
24.
Virksomheden skal oplyse, hvordan administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne informeres om bæredygtighedsforhold, og hvordan disse forhold blev behandlet i rapporteringsperioden.
25.
Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af, hvordan administrations-, ledelses- og tilsynsorganer informeres om bæredygtighedsforhold, og hvilke oplysninger og forhold de har behandlet i rapporteringsperioden. Dette giver igen mulighed for at forstå, om medlemmerne af disse organer var tilstrækkeligt informeret, og om de var i stand til at udfylde deres roller.
26.
Virksomheden skal fremlægge følgende oplysninger:
a)
om, af hvem og hvor ofte administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne, herunder deres relevante udvalg, informeres om væsentlige indvirkninger,risici og muligheder (se oplysningskrav IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med denne standard), gennemførelsen af due diligence og resultaterne og effektiviteten af politikker, tiltag, indikatorer og mål, der er vedtaget for at håndtere dem
b)
hvordan administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne tager hensyn til indvirkninger, risici og muligheder, når de fører tilsyn med virksomhedens strategi, dens beslutninger om større transaktioner og dens risikohåndteringsproces, herunder om de har overvejet afvejninger i forbindelse med disse indvirkninger, risici og muligheder og
c)
en liste over de væsentlige indvirkninger, risici og muligheder, som administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne eller deres relevante udvalg har behandlet i rapporteringsperioden.
Oplysningskrav GOV-3 — Integration af bæredygtighedsrelaterede resultater i incitamentsordninger
27.
Virksomheden skal fremlægge oplysninger om integrationen af sine bæredygtighedsrelaterede resultater i incitamentsordninger.
28.
Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af, om der tilbydes incitamentsordninger til medlemmer af administrations-, ledelses- og tilsynsorganer, der er knyttet til bæredygtighedsforhold.
29.
Virksomheden skal offentliggøre følgende oplysninger om incitamentsordninger og aflønningspolitikker i tilknytning til bæredygtighedsforhold for medlemmer af virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer, hvis sådanne findes:
a)
en beskrivelse af incitamentsordningernes vigtigste karakteristika
b)
om resultaterne vurderes i forhold til specifikke bæredygtighedsrelaterede mål og/eller indvirkninger, og i givet fald hvilke
c)
hvorvidt og hvordan bæredygtighedsrelaterede resultatindikatorer betragtes som præstationsbenchmarks eller medtages i aflønningspolitikker
d)
andelen af variabel aflønning, der afhænger af bæredygtighedsrelaterede mål og/eller indvirkninger, og
e)
det niveau i virksomheden, på hvilket vilkårene for incitamentsordningerne godkendes og ajourføres.
Oplysningskrav GOV-4 — Redegørelse om due diligence
30.
Virksomheden skal offentliggøre en kortlægning af de oplysninger om due diligence-processen, som den har givet i sin bæredygtighedsrapport.
31.
Formålet med dette oplysningskrav er at lette forståelsen af virksomhedens due diligence-proces med hensyn til bæredygtighedsforhold.
32.
De vigtigste aspekter og trin i due diligence, der henvises til i ESRS 1, kapitel 4 Due diligence, vedrører en række tværgående og emnespecifikke oplysningskrav i henhold til ESRS. Virksomheden skal fremlægge en kortlægning, der forklarer, hvordan og hvor dens anvendelse af de vigtigste aspekter og trin i due diligence-processen afspejles i dens bæredygtighedsrapport, med henblik på at give et billede af virksomhedens faktiske praksis med hensyn til due diligence (15).
33.
Dette oplysningskrav kræver ikke specifikke adfærdsmæssige krav med hensyn til due diligence-tiltag og udvider eller ændrer ikke administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle i henhold til anden lovgivning eller regulering.
Oplysningskrav GOV-5 — Risikohåndtering og intern kontrol forbundet med bæredygtighedsrapportering
34.
Virksomheden skal offentliggøre hovedelementerne i sit risikohåndteringssystem og interne kontrolsystem forbundet med processen for bæredygtighedsrapportering.
35.
Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af virksomhedens processer for risikohåndtering og interne kontroller, som er forbundet med bæredygtighedsrapportering.
36.
Virksomheden skal offentliggøre følgende oplysninger:
a)
anvendelsesområdet, de vigtigste karakteristika og komponenter i processerne og systemerne for risikohåndtering og interne kontroller, som er forbundet med bæredygtighedsrapportering
b)
den anvendte risikovurderingsmetode, herunder risikoprioriteringsmetoden
c)
de vigtigste identificerede risici og deres modvirkningsstrategier, herunder dertil knyttede kontroller
d)
en beskrivelse af, hvordan virksomheden integrerer resultaterne af sin risikovurdering og sine interne kontroller for så vidt angår bæredygtighedsrapporteringsprocessen i relevante interne funktioner og processer og
e)
en beskrivelse af den periodiske rapportering til administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne af de resultater, der er omhandlet i litra d).
3. Strategi
37.
I dette kapitel fastsættes oplysningskrav, der gør det muligt at forstå:
a)
de elementer i virksomhedens strategi, der vedrører eller påvirker bæredygtighedsforhold, dens forretningsmodel og dens værdikæde
b)
hvordan der tages hensyn til virksomhedens interessenters interesser og synspunkter i virksomhedens strategi og forretningsmodel og
c)
resultatet af virksomhedens vurdering af væsentlige indvirkninger,risici og muligheder, herunder hvordan den bidrager til dens strategi og forretningsmodel.
Oplysningskrav SBM-1 — Strategi, forretningsmodel og værdikæde
38.
Virksomheden skal offentliggøre de elementer i sin strategi, der vedrører eller påvirker bæredygtighedsforhold, dens forretningsmodel og dens værdikæde.
39.
Formålet med dette oplysningskrav er at beskrive de centrale elementer i virksomhedens generelle strategi, der vedrører eller påvirker bæredygtighedsforhold, og de centrale elementer i virksomhedens forretningsmodel og værdikæde med henblik på at give en forståelse af dens eksponering for indvirkninger, risici og muligheder, og hvor de stammer fra.
40.
Virksomheden skal offentliggøre følgende oplysninger om de centrale elementer i sin generelle strategi, der vedrører eller påvirker bæredygtighedsforhold:
a)
en beskrivelse af:
i.
væsentlige grupper af udbudte produkter og/eller tjenesteydelser, herunder ændringer i rapporteringsperioden (nye/fjernede produkter og/eller tjenesteydelser)
ii.
væsentlige markeder og/eller kundegrupper, herunder ændringer i rapporteringsperioden (nye/fjernede markeder og/eller kundegrupper)
iii.
antal ansatte efter geografisk område og
iv.
hvis det er relevant og vigtigt, produkter og tjenesteydelser, der er forbudt på visse markeder
b)
en opdeling af de samlede indtægter, jf. det finansielle regnskab, efter væsentlige ESRS-sektorer. Når virksomheden fremlægger segmentrapportering som krævet i IFRS 8 Driftssegmenter i det finansielle regnskab, skal oplysningerne om indtægterne i disse sektorer så vidt muligt afstemmes med IFRS 8-oplysninger
c)
en liste over yderligere væsentlige ESRS-sektorer ud over dem, der er afspejlet i punkt 40, litra b), såsom aktiviteter, der giver anledning til koncerninterne indtægter, hvor virksomheden udvikler betydelige aktiviteter, eller hvor den er eller kan være forbundet med væsentlige indvirkninger. Identifikationen af disse yderligere ESRS-sektorer skal være i overensstemmelse med den måde, hvorpå virksomheden har taget dem i betragtning, når den foretager sin væsentlighedsvurdering, og med den måde, hvorpå den offentliggør væsentlige sektorspecifikke oplysninger
d)
hvor det er relevant, en udtalelse, der sammen med de dertil knyttede indtægter angiver, at virksomheden er aktiv inden for:
i.
sektoren for fossile brændstoffer (kul, olie og gas) (16) (dvs. den har indtægter fra efterforskning, minedrift, udvinding, produktion, forarbejdning, oplagring, raffinering eller distribution, herunder transport, oplagring og handel med fossile brændstoffer som defineret i artikel 2, nr. 62), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (17), herunder en opdeling af indtægter fra kul, olie og gas samt indtægter fra økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, i forbindelse med fossil gas som krævet i henhold til artikel 8, stk. 7, litra a), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 (18)
ii.
fremstilling af kemikalier (19), dvs. dens aktiviteter falder ind under hovedgruppe 20.2 i bilag I til forordning (EF) nr. 1893/2006
dens bæredygtighedsrelaterede mål med hensyn til betydelige grupper af produkter og tjenesteydelser, kundekategorier, geografiske områder og forbindelser med interessenter
f)
en vurdering af dens aktuelle betydelige produkter og/eller tjenesteydelser og væsentlige markeder og kundegrupper i forhold til dens bæredygtighedsrelaterede mål og
g)
de elementer i virksomhedens strategi, der vedrører bæredygtighedsforhold eller påvirker bæredygtighedsforhold, herunder de vigtigste udfordringer, der ligger forude, kritiske løsninger eller projekter, der skal iværksættes, når det er relevant for bæredygtighedsrapportering.
41.
Hvis virksomheden er etableret i en EU-medlemsstat, der giver mulighed for en undtagelse fra kravet om offentliggørelse af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 18, punkt 1, litra a), i direktiv 2013/34/EU (22), og hvis virksomheden har gjort brug af denne undtagelse, kan den udelade den opdeling af indtægter efter betydelig ESRS-sektor, der kræves i henhold til punkt 40, litra b). I så fald skal virksomheden ikke desto mindre offentliggøre listen over ESRS-sektorer, der er betydelige for virksomheden.
42.
Virksomheden skal offentliggøre en beskrivelse af sin forretningsmodel og værdikæde, herunder:
a)
dens input og tilgang til indsamling, udvikling og sikring af disse input
b)
dens output og resultater i form af aktuelle og forventede fordele for kunder, investorer og andre interessenter, og
c)
de vigtigste karakteristika ved dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde og virksomhedens position i dens værdikæde, herunder en beskrivelse af de vigtigste forretningsaktører (såsom centrale leverandører, kunder, distributionskanaler og slutbrugere) og deres forhold til virksomheden. Hvis virksomheden har flere værdikæder, skal offentliggørelsen omfatte de centrale værdikæder.
Oplysningskrav SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter
43.
Virksomheden skal offentliggøre, hvordan dens interessenters interesser og synspunkter tages i betragtning i virksomhedens strategi og forretningsmodel.
44.
Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af, hvordan interessenternes interesser og synspunkter bidrager til virksomhedens strategi og forretningsmodel.
45.
Virksomheden skal offentliggøre en kort beskrivelse af:
a)
sin dialog med interessenter, herunder:
i.
virksomhedens vigtigste interessenter
ii.
om der er tale om en dialog med disse, og for hvilke kategorier af interessenter
iii.
hvordan den er organiseret
iv.
dens formål, og
v.
hvordan virksomheden tager hensyn til resultatet
b)
virksomhedens forståelse af dens vigtigste interessenters interesser og synspunkter, for så vidt som de vedrører virksomhedens strategi og forretningsmodel, i det omfang disse blev analyseret i forbindelse med virksomhedens due diligence-proces og/eller proces til vurdering af væsentlighed (se oplysningskrav IRO-1 i denne standard)
c)
hvis det er relevant, ændringer af dens strategi og/eller forretningsmodel, herunder:
i.
hvordan virksomheden har ændret eller forventer at ændre sin strategi og/eller forretningsmodel for at imødekomme interessenternes interesser og synspunkter
ii.
eventuelle yderligere skridt, der er ved at blive planlagt, og inden for hvilken tidsplan og
iii.
hvorvidt det er sandsynligt, at disse skridt vil ændre forholdet til og synspunkterne hos interessenterne og
d)
hvorvidt og hvordan administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne informeres om de berørte interessenters synspunkter og interesser med hensyn til virksomhedens bæredygtighedsrelaterede indvirkninger.
AR 44 med strategi og forretningsmodel
46.
Virksomheden skal offentliggøre sine væsentlige indvirkninger, risici og muligheder, og hvordan de interagerer med dens strategi og forretningsmodel.
47.
Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af de væsentlige indvirkninger, risici og muligheder, som de følger af virksomhedens væsentlighedsvurdering, og hvordan de stammer fra og udløser tilpasning af virksomhedens strategi og forretningsmodel, herunder dens ressourceallokering. De oplysninger, der skal offentliggøres om håndtering af virksomhedens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder, er fastsat i emnespecifikke ESRS og i sektorspecifikke standarder, som skal anvendes sammen med de mindstekrav til oplysninger vedrørende politikker,tiltag og mål, der er fastsat i denne standard.
48.
Virksomheden skal offentliggøre:
a)
en kort beskrivelse af dens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder som følge af dens væsentlighedsvurdering (se oplysningskrav IRO-1 i denne standard), herunder en beskrivelse af, hvor disse væsentlige indvirkninger, risici og muligheder er koncentreret i dens forretningsmodel, dets egne aktiviteter og dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde
b)
de aktuelle og forventede virkninger af de væsentlige indvirkninger, risici og muligheder på sin forretningsmodel, værdikæde, strategi og beslutningstagning, og hvordan den har reageret eller planlægger at reagere på disse indvirkninger, herunder eventuelle ændringer, den har foretaget, eller planer om at foretage af sin strategi eller forretningsmodel som led i sine tiltag til at håndtere særlige væsentlige indvirkninger eller risici eller til at forfølge særlige væsentlige muligheder
c)
for så vidt angår virksomhedens væsentlige indvirkninger:
i.
hvordan virksomhedens væsentlige negative og positive indvirkninger påvirker (eller i tilfælde af potentielle indvirkninger sandsynligvis vil påvirke) mennesker eller miljøet
ii.
hvorvidt og hvordan indvirkningerne stammer fra eller er forbundet med virksomhedens strategi og forretningsmodel
iii.
de med rimelighed forventede tidshorisonter for disse indvirkninger og
iv.
hvorvidt virksomheden er involveret i de væsentlige indvirkninger gennem sine aktiviteter eller på grund af sine forretningsforbindelser, idet arten af de pågældende aktiviteter eller forretningsforbindelser beskrives
d)
de aktuelle finansielle virkninger af virksomhedens væsentlige risici og muligheder på dens finansielle stilling, resultat og pengestrømme og de væsentlige risici og muligheder, for hvilke der er væsentlig risiko for en betydelig justering inden for næste årlige rapporteringsperiode af den regnskabsmæssige værdi af aktiver og forpligtelser, der er rapporteret i det dertil knyttede finansielle regnskab
e)
de forventede finansielle virkninger af virksomhedens væsentlige risici og muligheder for dets finansielle stilling, resultat og pengestrømme på kort, mellemlang og lang sigt, herunder de tidshorisonter, der med rimelighed kan forventes for disse indvirkninger. Dette skal omfatte, hvordan virksomheden forventer, at dens finansielle stilling, resultat og pengestrømme vil ændre sig på kort, mellemlang og lang sigt i betragtning af dens strategi for håndtering af risici og muligheder, idet der tages hensyn til:
i.
dens investerings- og afhændelsesplaner (f.eks. kapitaludgifter, større overtagelser og afhændelser, joint ventures, virksomhedsomstilling, innovation, nye forretningsområder og udfasning af aktiver), herunder planer, som virksomheden ikke er kontraktligt forpligtet til, og
ii.
dens planlagte finansieringskilder til gennemførelse af strategien.
f)
oplysninger om modstandsdygtigheden af virksomhedens strategi og forretningsmodel med hensyn til dens evne til at håndtere dens væsentlige indvirkninger og risici og til at drage fordel af dens væsentlige muligheder. Virksomheden skal offentliggøre en kvalitativ og, hvor det er relevant, en kvantitativ analyse af modstandsdygtigheden, herunder hvordan analysen blev udført, og de tidshorisonter, der blev anvendt som defineret i ESRS 1 (se ESRS 1, kapitel 6 Tidstidshorisonter). Når virksomheden fremlægger kvantitative oplysninger, kan den offentliggøre enkelte beløb eller intervaller
g)
ændringer af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder i forhold til den foregående rapporteringsperiode og
h)
specificering af de indvirkninger, risici og muligheder, der er omfattet af ESRS-oplysningskrav, i modsætning til dem, der er dækket af virksomheden ved hjælp af yderligere enhedsspecifikke oplysninger.
49.
Virksomheden kan offentliggøre de beskrivende oplysninger, der kræves i henhold til punkt 46, sammen med de oplysninger, der gives i henhold til de tilsvarende emnespecifikke ESRS, og i så fald skal den stadig fremlægge en redegørelse for sine væsentlige indvirkninger, risici og muligheder sammen med sine oplysninger, der er udarbejdet i henhold til dette kapitel i ESRS 2.
4. Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
4.1. Oplysninger om processen for væsentlighedsvurdering
50.
I dette kapitel fastsættes oplysningskrav, der gør det muligt at forstå:
a)
processen med at identificere væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og
b)
de oplysninger, som virksomheden som følge af sin væsentlighedsvurdering har medtaget i sin bæredygtighedsrapport.
Oplysningskrav IRO-1 — Beskrivelse af processen til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder
51.
Virksomheden skal offentliggøre sin proces med henblik på at identificere sine indvirkninger, risici og muligheder og vurdere, hvilke indvirkninger, risici og muligheder der er væsentlige.
52.
Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af den proces, hvorved virksomheden identificerer indvirkninger, risici og muligheder og vurderer deres væsentlighed som grundlag for fastlæggelsen af oplysningerne i dens bæredygtighedsrapport (se ESRS 1, kapitel 3 og de tilhørende anvendelseskrav, som fastsætter krav og principper for processen til at identificere og vurdere væsentlige indvirkninger, risici og muligheder baseret på princippet om dobbelt væsentlighed).
53.
Virksomheden skal offentliggøre følgende oplysninger:
a)
en beskrivelse af de metoder og antagelser, der er anvendt i den beskrevne proces
b)
en oversigt over processen med at identificere, vurdere, prioritere og monitorere virksomhedens potentielle og faktiske indvirkninger på mennesker og miljøet på grundlag af virksomhedens due diligence-proces, herunder en redegørelse for, hvorvidt og hvordan processen:
i.
fokuserer på specifikke aktiviteter, forretningsforbindelser, geografi eller andre faktorer, der giver anledning til øget risiko for negative indvirkninger
ii.
tager hensyn til de indvirkninger, som virksomheden er involveret i igennem sine egne aktiviteter eller som følge af dens forretningsforbindelser
iii.
omfatter høring af berørte interessenter for at forstå, hvordan de kan blive påvirket, og af eksterne eksperter
iv.
prioriterer negative indvirkninger på grundlag af deres relative alvor og sandsynlighed (se ESRS 1, afsnit 3.4 Indvirkningsvæsentlighed) og — hvis det er relevant — positive indvirkninger på deres relative skala, omfang og sandsynlighed og afgør, hvilke bæredygtighedsforhold der er væsentlige med henblik på rapportering, herunder de kvalitative eller kvantitative tærskler og andre kriterier, der anvendes som foreskrevet i ESRS 1, afsnit 3.4 Indvirkningsvæsentlighed
c)
en oversigt over den proces, der anvendes til at identificere, vurdere, prioritere og monitorere risici og muligheder, der har eller kan have finansielle virkninger. Oplysningerne skal omfatte:
i.
hvordan virksomheden har taget hensyn til forbindelserne mellem dens indvirkninger og afhængighed af de risici og muligheder, der kan opstå som følge af disse indvirkninger og afhængighedsforhold
ii.
hvordan virksomheden vurderer sandsynligheden for, omfanget og arten af indvirkningerne af den identificerede risiko og de identificerede muligheder (f.eks. de kvalitative eller kvantitative tærskler og andre kriterier, der anvendes som foreskrevet i ESRS 1, afsnit 3.5 Finansiel væsentlighed)
iii.
hvordan virksomheden prioriterer bæredygtighedsrelaterede risici i forhold til andre typer risici, herunder dens anvendelse af risikovurderingsværktøjer
d)
en beskrivelse af beslutningsprocessen og de dertil knyttede interne kontrolprocedurer
e)
i hvilket omfang og hvordan processen til identifikation, vurdering og håndtering af indvirkninger og risici integreres i virksomhedens overordnede risikohåndteringsproces og anvendes til at evaluere virksomhedens overordnede risikoprofil og risikohåndteringsprocesser
f)
i hvilket omfang og hvordan processen med at identificere, vurdere og håndtere muligheder integreres i virksomhedens overordnede ledelsesproces, hvor det er relevant
g)
de inputindikatorer, den anvender (f.eks. datakilder, omfanget af omfattede operationer og de detaljerede oplysninger, der anvendes i antagelserne) og
h)
hvorvidt og hvordan processen har ændret sig i forhold til den foregående rapporteringsperiode, hvornår processen blev ændret sidste gang, og fremtidige datoer for revision af væsentlighedsvurderingen.
Oplysningskrav IRO-2 — Oplysningskrav i ESRS omfattet af virksomhedens bæredygtighedsrapport
54.
Virksomheden skal rapportere om de oplysningskrav, der er opfyldt i dens bæredygtighedsrapporter.
55.
Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af de oplysningskrav, der indgår i virksomhedens bæredygtighedsrapport, og af de emner, der er udeladt som uvæsentlige som følge af væsentlighedsvurderingen.
56.
Virksomheden skal medtage en liste over de oplysningskrav, der er opfyldt ved udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporten, efter resultatet af væsentlighedsvurderingen (se ESRS 1, kapitel 3), herunder sidetal og/eller afsnit, hvor de relaterede oplysninger findes i bæredygtighedsrapporten. Dette kan fremlægges som et indholdsindeks. Virksomheden skal også medtage et skema over alle de datapunkter, der stammer fra anden EU-lovgivning som anført i tillæg B til denne standard, med angivelse af, hvor de kan findes i bæredygtighedsrapporten, herunder dem, som virksomheden har vurderet som ikke væsentlige, i hvilket tilfælde virksomheden skal angive »Ikke væsentlig« i skemaet i overensstemmelse med ESRS 1, stk. 35.
57.
Hvis virksomheden konkluderer, at klimaændringer ikke er væsentlige og derfor undlader at opfylde alle oplysningskrav i ESRS E1 Klimaændringer, skal den fremlægge en detaljeret redegørelse for konklusionerne af sin væsentlighedsvurdering med hensyn til klimaændringer (se ESRS 2 IRO-2 Oplysningskrav i ESRS, der er omfattet af virksomhedens bæredygtighedsrapport), herunder en fremadrettet analyse af de forhold, der kan få virksomheden til at konkludere, at klimaændringerne er væsentlige i fremtiden.
58.
Hvis virksomheden konkluderer, at et andet emne end klimaændringer ikke er væsentligt og derfor udelader alle oplysningskravene i den tilsvarende emnespecifikke ESRS, kan den kort redegøre for konklusionerne af sin væsentlighedsvurdering for det pågældende emne.
59.
Virksomheden skal redegøre for, hvordan den har fastlagt, hvilke væsentlige oplysninger der skal offentliggøres i forhold til de indvirkninger, risici og muligheder, som den har vurderet er væsentlige, herunder anvendelsen af tærskler og/eller hvordan den har gennemført kriterierne i ESRS 1, afsnit 3.2 Væsentlige forhold og oplysningernes væsentlighed.
4.2. Mindstekrav til oplysninger om politikker og tiltag
60.
I dette afsnit fastsættes de mindstekrav til oplysninger, der skal medtages, når virksomheden fremlægger oplysninger om sine politikkerogtiltag for at forebygge, afbøde og afhjælpe faktiske og potentielle væsentlige indvirkninger, for at risici og/eller for at forfølge væsentlige muligheder (samlet kaldet »håndtering af væsentlige bæredygtighedsforhold«). De skal anvendes sammen med oplysningskravene, herunder anvendelseskravene, i de relevante emnespecifikke og sektorspecifikke ESRS. De finder også anvendelse, når virksomheden udarbejder enhedsspecifikke oplysninger.
61.
De tilsvarende oplysninger skal placeres sammen med de oplysninger, der foreskrives i de relevante ESRS. Når en enkelt politik eller samme tiltag vedrører flere indbyrdes forbundne bæredygtighedsforhold, kan virksomheden offentliggøre de krævede oplysninger i sin rapportering under én emnespecifik ESRS og krydshenvise til dem i sin rapportering under andre emnespecifikke ESRS.
62.
Hvis virksomheden ikke kan fremlægge de oplysninger om politikker og tiltag, der kræves i henhold til de relevante ESRS, fordi den ikke har vedtaget politikker og/eller tiltag vedrørende det specifikke bæredygtighedsforhold, skal den oplyse herom og begrunde, hvorfor den ikke har vedtaget politikker og/eller tiltag. Virksomheden kan oplyse en tidsramme, inden for hvilken den sigter mod at vedtage disse.
Mindstekrav til oplysninger — Politikker MDR-P — Politikker vedtaget til håndtering af væsentlige bæredygtighedsforhold
63.
Virksomheden skal anvende de mindstekrav til oplysninger, der er fastsat i denne bestemmelse, når den offentliggør de politikker, den har indført med hensyn til hvert bæredygtighedsforhold, der er identificeret som væsentligt.
64.
Formålet med dette mindstekrav til oplysninger er at give en forståelse af de politikker, som virksomheden har indført for at forebygge, afbøde og afhjælpe faktiske og potentielle indvirkninger, adressere risici og forfølge muligheder.
65.
Virksomheden skal offentliggøre oplysninger om politikker, der er vedtaget for at håndtere væsentlige bæredygtighedsforhold. Offentliggørelsen skal indeholde følgende oplysninger:
a)
en beskrivelse af det centrale politikindhold, herunder dets generelle mål, og hvilke væsentlige indvirkninger, risici eller muligheder, politikken vedrører, samt overvågningsprocessen
b)
en beskrivelse af politikanvendelsesområdet eller af dets udelukkelser med hensyn til aktiviteter, opstrøms-/nedstrømsværdikæde, geografi og, hvis det er relevant, berørte interessentgrupper
c)
det højeste ledelsesniveau i virksomhedens organisation, som er ansvarligt for gennemførelsen af politikken
d)
en henvisning, hvis det er relevant, til de tredjepartsstandarder eller -initiativer, som virksomheden forpligter sig til at overholde gennem gennemførelsen af politikken
e)
hvis det er relevant, en beskrivelse af, hvordan der tages hensyn til de vigtigste interessenters interesser i forbindelse med fastlæggelsen af politikken og
f)
hvis det er relevant, hvorvidt og hvordan virksomheden stiller politikken til rådighed for potentielt berørte interessenter og for interessenter, der skal hjælpe med at gennemføre den.
Mindstekrav til oplysninger — Tiltag MDR-A — Tiltag og ressourcer i forbindelse med væsentlige bæredygtighedsforhold
66.
Virksomheden skal anvende kravene til oplysningernes indhold i denne bestemmelse, når den beskriver de tiltag, hvorigennem den håndterer hvert væsentligt bæredygtighedsforhold, herunder handlingsplaner og tildelte og/eller planlagte ressourcer.
67.
Formålet med dette mindstekrav til oplysninger er at give en forståelse af de vigtigste tiltag, der er iværksat og/eller planlagt for at forebygge, afbøde og afhjælpe faktiske og potentielle indvirkninger, og for at adressere risici og muligheder og, hvor det er relevant, nå målsætningerne og målene for relaterede politikker.
68.
Hvis gennemførelsen af en politik kræver tiltag eller en omfattende handlingsplan for at nå dens mål, samt hvis tiltag gennemføres uden en specifik politik, skal virksomheden offentliggøre følgende oplysninger:
a)
listen over de vigtigste tiltag, der er iværksat i rapporteringsåret, og som er planlagt for fremtiden, deres forventede resultater og, hvor det er relevant, hvordan deres gennemførelse bidrager til opfyldelsen af politikmålsætninger og mål
b)
omfanget af de vigtigste tiltag (dvs. dækning med hensyn til aktiviteter, opstrøms-/nedstrømsværdikæde, geografi og, hvor det er relevant, berørte interessentgrupper)
c)
de tidshorisonter, inden for hvilke virksomheden sigter mod at gennemføre hvert af de vigtigste tiltag
d)
hvis det er relevant, de vigtigste tiltag, der er iværksat (sammen med resultater) for at sikre og samarbejde om eller støtte tilvejebringelsen af afhjælpende tiltag for dem, der lider skade som følge af faktiske væsentlige indvirkninger
e)
hvis det er relevant, kvantitative og kvalitative oplysninger om fremskridtene med de tiltag eller handlingsplaner, der er offentliggjort i tidligere perioder.
69.
Hvis gennemførelsen af en handlingsplan kræver betydelige driftsudgifter (OPEX) og/eller kapitaludgifter (CAPEX), skal virksomheden:
a)
beskrive typen af aktuelle og fremtidige finansielle og andre ressourcer, der er afsat til handlingsplanen, herunder, hvis det er relevant, de relevante vilkår for instrumenter for bæredygtig finansiering såsom grønne obligationer, sociale obligationer og grønne lån, de miljømæssige eller sociale mål, og hvorvidt evnen til at gennemføre tiltagene eller handlingsplanen afhænger af specifikke forudsætninger, f.eks. tildeling af finansiel støtte eller offentlig politik og markedsudvikling
b)
angive størrelsen af de aktuelle finansielle ressourcer og forklare, hvordan de hænger sammen med de mest relevante beløb, der er anført i det finansielle regnskab og
c)
angive størrelsen af de fremtidige finansielle ressourcer.
5. Indikatorer og mål
70.
I dette kapitel fastsættes mindstekrav til oplysninger, som skal medtages, når virksomheden fremlægger oplysninger om sine indikatorer og mål vedrørende hvert enkelt væsentligt bæredygtighedsforhold. De skal anvendes sammen med oplysningskravene, herunder anvendelseskravene, i de relevante emnespecifikke ESRS. De finder også anvendelse, når virksomheden udarbejder enhedsspecifikke oplysninger.
71.
De tilsvarende oplysninger skal placeres sammen med de oplysninger, der foreskrives i emnespecifikke ESRS.
72.
Hvis virksomheden ikke kan fremlægge de oplysninger om mål, der kræves i henhold til den relevante emnespecifikke ESRS, fordi den ikke har fastsat mål med henvisning til det specifikke bæredygtighedsforhold, skal den oplyse dette og give en begrundelse for, hvorfor den ikke har vedtaget mål. Virksomheden kan oplyse en tidsramme, inden for hvilken den agter at vedtage dem.
Mindstekrav til oplysninger — Indikatorer MDR-M — Indikatorer i forbindelse med væsentlige bæredygtighedsforhold
73.
Virksomheden skal anvende kravene til oplysningernes indhold i denne bestemmelse, når den offentliggør oplysninger om de indikatorer, den har indført med hensyn til hvert væsentligt bæredygtighedsforhold.
74.
Formålet med dette mindstekrav til oplysninger er at give en forståelse af de indikatorer, som virksomheden anvender til at spore effektiviteten af sine tiltag til at håndtere væsentlige bæredygtighedsforhold.
75.
Virksomheden skal offentliggøre alle indikatorer, som den anvender til at evaluere resultater og effektivitet i forhold til en væsentlig indvirkning, risiko eller mulighed.
76.
Indikatorer skal omfatte de indikatorer, der er defineret i ESRS, samt indikatorer, der er identificeret på et enhedsspecifikt grundlag, uanset om de er taget fra andre kilder eller udviklet af virksomheden selv.
77.
For hver indikator skal virksomheden:
a)
oplyse om de metoder og betydelige antagelser, der ligger bag indikatoren, herunder de anvendte metoders begrænsninger
b)
oplyse, om en indikators måling er valideret af et andet eksternt organ end udbyderen af erklæringsydelser, og i givet fald hvilket organ
c)
mærke og definere indikatoren med meningsfulde, klare og præcise navne og beskrivelser
d)
når valuta er angivet som måleenheden, anvende præsentationsvalutaen fra det finansielle regnskab.
Mindstekrav til oplysninger — Mål MDR-T — Sporing af effektiviteten af politikker og tiltag gennem mål
78.
Virksomheden skal anvende kravene til oplysningernes indhold i denne bestemmelse, når den offentliggør oplysninger om de mål, den har fastsat for hvert væsentligt bæredygtighedsforhold.
79.
Formålet med dette mindstekrav til oplysninger er for hvert væsentligt bæredygtighedsforhold at give en forståelse af:
a)
hvorvidt og hvordan virksomheden sporer effektiviteten af sine tiltag til at håndtere væsentlige indvirkninger,risici og muligheder, herunder de indikatorer, den anvender til at gøre dette
b)
målbare tidsbestemte resultatorienterede mål, som virksomheden har fastsat for at opfylde politikmålsætningerne, defineret i form af forventede resultater for mennesker, miljøet eller virksomheden med hensyn til væsentlige indvirkninger, risici og muligheder
c)
de samlede fremskridt hen imod de vedtagne mål over tid
d)
hvis virksomheden ikke har fastsat målbare tidsbestemte resultatorienterede mål, hvorvidt og hvordan den alligevel sporer effektiviteten af sine tiltag med hensyn til at håndtere væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og måler fremskridtene med hensyn til at nå sine politikmålsætninger og
e)
hvorvidt og hvordan interessenter har været involveret i fastsættelsen af mål for hvert væsentligt bæredygtighedsforhold.
80.
Virksomheden skal offentliggøre de målbare, resultatorienterede og tidsbestemte mål for væsentlige bæredygtighedsforhold, som den har fastsat for at vurdere fremskridt. For hvert mål skal offentliggørelsen indeholde følgende oplysninger:
a)
en beskrivelse af forholdet mellem målet og politikmålsætningerne
b)
det definerede målniveau, der skal nås, herunder, hvor det er relevant, om målet er absolut eller relativt, og i hvilken enhed det måles
c)
målets omfang, herunder virksomhedens aktiviteter og/eller dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, hvis det er relevant, og geografiske grænser
d)
basislinjeværdien og basisåret, hvorfra fremskridtene måles
e)
den periode, som målet gælder for, og, hvis det er relevant, eventuelle delmål eller mellemliggende mål
f)
de metoder og betydelige antagelser, der er anvendt til at fastlægge mål, herunder, hvor det er relevant, det valgte scenarie, datakilder, tilpasning til nationale, europæiske eller internationale politikmål, og hvordan målene tager hensyn til den bredere sammenhæng med bæredygtig udvikling og/eller den lokale situation, hvor indvirkningerne finder sted
g)
om virksomhedens miljømål er baseret på afgørende videnskabelig dokumentation
h)
hvorvidt og hvordan interessenter har været involveret i fastsættelsen af mål for hvert væsentligt bæredygtighedsforhold
i)
eventuelle ændringer i mål og tilsvarende indikatorer eller underliggende målemetoder, betydelige antagelser, begrænsninger, kilder og processer til indsamling af data vedtaget inden for den fastsatte tidshorisont. Dette omfatter en redegørelse for rationalet bag disse ændringer og deres indflydelse på sammenligneligheden (se oplysningskrav BP-2 Oplysninger i forbindelse med specifikke omstændigheder i denne standard) og
j)
resultaterne i forhold til de offentliggjorte mål, herunder oplysninger om, hvordan målet monitoreres og revideres, og de anvendte indikatorer, hvorvidt fremskridtene stemmer overens med det oprindeligt planlagte, og en analyse af tendenser eller betydelige ændringer i virksomhedens resultater med hensyn til at nå målet.
81.
Hvis virksomheden ikke har fastsat målbare resultatorienterede mål:
a)
kan den offentliggøre, om der vil blive fastsat sådanne mål, og tidsrammen for fastsættelsen heraf, eller årsagerne til, at virksomheden ikke har planer om at fastsætte sådanne mål
b)
skal den offentliggøre, om den alligevel sporer effektiviteten af sine politikker og tiltag i forhold til den væsentlige bæredygtighedsrelaterede indvirkning, risiko og mulighed, og i bekræftende fald:
i.
enhver proces, hvorved den gør dette
ii.
det fastsatte ambitionsniveau, der skal nås, og eventuelle kvalitative eller kvantitative indikatorer, den anvender til at evaluere fremskridt, herunder den basisperiode, som fremskridtene måles fra.
»Tillæg A
Anvendelseskrav
Dette tillæg er en integreret del af ESRS 2 og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.
1. Grundlag for udarbejdelsen
Oplysningskrav BP-1 — Generelt grundlag for udarbejdelse af bæredygtighedsrapporter
AR 1.
Når det beskrives, i hvilket omfang bæredygtighedsrapporten omfatter virksomhedens opstrøms-/nedstrømsværdikæde (se ESRS 1, afsnit 5.1 Rapporterende virksomhed og værdikæde), kan virksomheden skelne mellem:
a)
i hvilket omfang dens væsentlighedsvurdering af indvirkninger, risici og muligheder omfatter dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde
b)
i hvilket omfang dens politikker, tiltagogmål omfatter dens værdikæde og
c)
i hvilket omfang det omfatter data fra opstrøms-/nedstrømsværdikæden, når indikatorer offentliggøres.
Oplysningskrav BP-2 — Oplysninger i forbindelse med specifikke omstændigheder
AR 2.
Virksomheden kan oplyse, om den baserer sig på europæiske standarder, der er godkendt af det europæiske standardiseringssystem (ISO/IEC eller CEN/CENELEC-standarder), samt i hvilket omfang data og processer, der anvendes til bæredygtighedsrapportering, er blevet verificeret af en ekstern yder af erklæringsydelser og fundet i overensstemmelse med den tilsvarende ISO/IEC eller CEN/CENELEC-standard.
2. Ledelse
Oplysningskrav GOV-1 — Administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle
AR 3.
Ved beskrivelsen af administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle og ansvar med hensyn til bæredygtighedsforhold kan virksomheden præcisere:
a)
de bæredygtighedsaspekter, som virksomheden fører tilsyn med hvad angår de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold, herunder:
i.
enhver vurdering af og ændringer af bæredygtighedsrelaterede aspekter af virksomhedens strategi og forretningsmodel
ii.
identifikation og vurdering af væsentlige risici, muligheder og indvirkninger
iii.
relaterede politikker og mål, handlingsplaner og øremærkede ressourcer og
iv.
bæredygtighedsrapportering
b)
hvilken form et sådant tilsyn tager for hvert af de ovennævnte aspekter: dvs. information, høring eller beslutningstagning og
c)
den måde, hvorpå et sådant tilsyn tilrettelægges og formaliseres, dvs. processer, gennem hvilke administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne beskæftiger sig med disse aspekter af bæredygtighed.
AR 4.
Ved beskrivelsen af virksomhedens ledelsesstruktur med hensyn til bæredygtighedsforhold kan en beskrivelse af den komplekse ledelsesstruktur suppleres med en fremlæggelse heraf i form af et diagram.
AR 5.
Beskrivelsen af niveauet af ekspertise eller adgang til ekspertise i administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne kan underbygges ved at illustrere organernes sammensætning, herunder medlemmer, som disse organer er afhængige af for ekspertise til at føre tilsyn med bæredygtighedsforhold, og hvordan de udnytter denne ekspertise som et organ. I beskrivelsen skal virksomheden tage hensyn til, hvordan ekspertisen og færdighederne er relevante for virksomhedens væsentlige indvirkninger,risici og muligheder, og om organerne og/eller dens medlemmer har adgang til andre ekspertisekilder, såsom specifikke eksperter og uddannelse og andre undervisningsinitiativer med henblik på at ajourføre og udvikle bæredygtighedsrelateret ekspertise i disse organer.
Oplysningskrav GOV-2 — Oplysninger til og bæredygtighedsforhold behandlet af virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer
AR 6.
Afhængigt af virksomhedens struktur kan administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne fokusere på overordnede mål, mens ledelsen fokuserer på de mere detaljerede mål. I så fald kan virksomheden offentliggøre, hvordan ledelsesorganerne sikrer, at der findes en passende mekanisme til resultatovervågning.
Oplysningskrav GOV-3 — Integration af bæredygtighedsrelaterede resultater i incitamentsordninger
AR 7.
For børsnoterede virksomheder bør dette oplysningskrav være i overensstemmelse med aflønningsrapporten, jf. artikel 9a og 9b i direktiv 2007/36/EF om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede virksomheder. Med forbehold af bestemmelserne i ESRS 1, punkt 119, 120 og 122, kan en børsnoteret virksomhed henvise til sin aflønningsrapport.
Oplysningskrav GOV-4 — Redegørelse om due diligence
AR 8.
Den kortlægning, der kræves i henhold til punkt 30, kan fremlægges i form af et skema, der krydshenviser de centrale elementer af due diligence med hensyn til indvirkninger på mennesker og miljøet til de relevante oplysninger i virksomhedens bæredygtighedsrapport, jf. nedenfor.
AR 9.
Virksomheden kan medtage yderligere kolonner i skemaet nedenfor for klart at identificere de oplysninger, der vedrører indvirkninger på mennesker og/eller miljøet, eftersom mere end én offentliggørelse i nogle tilfælde kan give oplysninger om samme due diligence-trin.
AR 10.
De vigtigste henvisninger i de internationale instrumenter i FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder til de centrale elementer i due diligence-processen er opført i kapitel 4 i ESRS 1.
CENTRALE ELEMENTER AF DUE DILIGENCE
AFSNIT I BÆREDYGTIGHEDSRAPPORTEN
a)
Indarbejdelse af due diligence i ledelse, strategi og forretningsmodel
b)
Dialog med berørte interessenter i alle centrale trin i due diligence-processen
c)
Identifikation og vurdering af negative indvirkninger
d)
Tiltag til afhjælpning af disse negative indvirkninger
e)
Sporing af effektiviteten af disse bestræbelser og kommunikation
Oplysningskrav GOV-5 — Risikohåndtering og intern kontrol forbundet med bæredygtighedsrapportering
AR 11.
Dette oplysningskrav fokuserer udelukkende på de interne kontrolprocesser i forbindelse med processen for bæredygtighedsrapportering. Virksomheden kan tage hensyn til risici såsom dataenes fuldstændighed og integritet, nøjagtigheden af de estimerede resultater, tilgængeligheden af data fra opstrøms-/nedstrømsværdikæden og tidspunktet for oplysningernes tilgængelighed.
3. Strategi
Oplysningskrav SBM-1 Strategi, forretningsmodel og værdikæde
AR 12.
For at give de oplysninger om sektorer, der kræves i henhold til punkt 40, skal virksomheden kortlægge sine betydelige væsentlige aktiviteter i overensstemmelse med ESRS-sektorerne. Hvis der ikke findes en kode for en delsektor, angives teksten »Andre«.
AR 13.
Med henblik på de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 40, er en gruppe af produkter og/eller tjenesteydelser, en gruppe af markeder og/eller kundegrupper, der betjenes, eller en ESRS-sektor betydelig for virksomheden, hvis den opfylder et af eller begge følgende kriterier:
a)
den tegner sig for mere end 10 % af virksomhedens indtægter
b)
den er forbundet med virksomhedens faktiske væsentlige indvirkninger eller væsentlige potentielle negative indvirkninger.
AR 14.
Ved udarbejdelsen af oplysninger vedrørende sin forretningsmodel og værdikæde skal virksomheden tage hensyn til:
a)
dens vigtigste aktiviteter, ressourcer, distributionskanaler og kundesegmenter
b)
dens vigtigste forretningsforbindelser og deres vigtigste karakteristika, herunder forbindelser med kunder og leverandører
c)
omkostningsstrukturen og indtægterne for forretningssegmenterne i overensstemmelse med IFRS 8-oplysningskravene i det finansielle regnskab, hvor det er relevant
d)
de potentielle indvirkninger, risici og muligheder i dens væsentlige sektor(er) og deres mulige forbindelse til dens egen forretningsmodel eller værdikæde.
AR 15.
Kontekstuelle oplysninger kan være særligt relevante for brugere af virksomhedens bæredygtighedsrapport for at forstå, i hvilket omfang oplysningerne omfatter oplysninger om værdikæden opstrøms og/eller nedstrøms. Beskrivelsen af de vigtigste karakteristika ved værdikæden opstrøms og/eller nedstrøms og, hvor det er relevant, identifikationen af centrale værdikæder bør understøtte en forståelse af, hvordan virksomheden anvender kravene i kapitel 5 i ESRS 1 samt den væsentlighedsvurdering, som virksomheden har foretaget i overensstemmelse med kapitel 3 i ESRS 1. Beskrivelsen kan give et overordnet overblik over de vigtigste karakteristika ved enheder i værdikæden opstrøms og/eller nedstrøms med angivelse af deres relative bidrag til virksomhedens resultater og stilling og en redegørelse for, hvordan de bidrager til virksomhedens værdiskabelse.
Oplysningskrav SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter
AR 16.
Interessenternes synspunkter og interesser, der kommer til udtryk som led i virksomhedens dialog med interessenter gennem dens due diligence-proces, kan være relevante for et eller flere aspekter af dens strategi eller forretningsmodel. De kan som sådan påvirke virksomhedens beslutninger om strategiens eller forretningsmodellens fremtidige retning.
Oplysningskrav SBM-3 — Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel
AR 17.
Ved beskrivelsen af, hvor i værdikæden opstrøms og/eller nedstrøms væsentlige indvirkninger,risici og muligheder er koncentreret, skal virksomheden tage hensyn til: geografiske områder, faciliteter eller typer af aktiver, input, output og distributionskanaler.
AR 18.
Denne offentliggørelse kan udtrykkes i form af en enkelt indvirkning, risiko eller mulighed eller ved at samle grupper af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder, når dette giver mere relevante oplysninger og ikke skjuler væsentlige oplysninger.
4. Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
Oplysningskrav IRO-2 — Oplysningskrav i ESRS omfattet af virksomhedens bæredygtighedsrapport
AR 19.
Uanset grundlaget for fremlæggelsen af oplysningerne om bæredygtighedsforhold i ESRS 1, kapitel 8 Bæredygtighedsrapportens struktur, kan virksomheden offentliggøre listen over de oplysningskrav, der er opfyldt i forbindelse med udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporten (jf. punkt 54), i den generelle informationsdel eller i andre dele af bæredygtighedsrapporten, som den finder passende. Virksomheden kan anvende et indholdsindeks, dvs. en tabelliste over oplysningskravene i bæredygtighedsrapporten, med angivelse af, hvor de er placeret (side/afsnit).
Mindstekrav til oplysninger — Politikker MDR-P — Politikker vedtaget til håndtering af væsentlige bæredygtighedsforhold
AR 20.
På grund af den indbyrdes afhængighed mellem virkninger på mennesker og miljøet, risici og muligheder kan en enkelt politik finde anvendelse på flere væsentlige bæredygtighedsforhold, herunder forhold, der behandles af mere end én emnespecifik ESRS. Hvis en enkelt politik f.eks. omfatter både et miljøforhold og et socialt forhold, kan virksomheden rapportere om politikken i miljøafsnittet i sin bæredygtighedsrapport. I dette tilfælde bør den i det sociale afsnit medtage en krydshenvisning til det miljøafsnit, hvor politikken rapporteres. En politik kan ligeledes rapporteres i det sociale afsnit med en krydshenvisning til den i miljøafsnittet.
AR 21.
Beskrivelsen af politikanvendelsesområdet kan forklare, hvilke aktiviteter og/eller segmenter af virksomhedens egne aktiviteter eller opstrøms-/nedstrømsværdikæde den vedrører. Beskrivelsen kan også forklare yderligere grænser, der er relevante for det specifikke emne eller virksomhedens forhold, som kan omfatte geografi, livscyklus osv. I visse tilfælde, f.eks. hvis politikken ikke dækker hele værdikæden, kan virksomheden give klare oplysninger om omfanget af den værdikæde, der er omfattet af politikken.
Mindstekrav til oplysninger — Tiltag MDR-A — Tiltag og ressourcer i forbindelse med væsentlige bæredygtighedsforhold
AR 22.
De centrale tiltag i forbindelse med dette mindstekrav til oplysninger er de tiltag, der i væsentlig grad bidrager til at nå virksomhedens mål med hensyn til at håndtere væsentlige indvirkninger, risici og muligheder. Af hensyn til forståeligheden kan de centrale tiltag samles, hvor det er relevant.
AR 23.
Oplysninger om ressourceallokering kan fremlægges i form af et skema og opdeles i kapitaludgifter og driftsudgifter og på tværs af de relevante tidshorisonter og mellem ressourcer anvendt i det aktuelle rapporteringsår og den planlagte ressourceallokering over specifikke tidshorisonter.
5. Indikatorer og mål
Mindstekrav til oplysninger — Mål MDR-T — Sporing af effektiviteten af politikker og tiltag gennem mål
AR 24.
Ved offentliggørelse af mål vedrørende forebyggelse eller modvirkning af miljøindvirkninger skal virksomheden prioritere mål om reduktion af indvirkningerne i absolutte termer snarere end relative termer. Når målene vedrører forebyggelse eller modvirkning af sociale indvirkninger, kan de specificeres med hensyn til indvirkningen på menneskerettigheder, velfærd eller positive resultater for berørte interessenter.
AR 25.
Oplysningerne om de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå målene, kan fremlægges i et omfattende skema, herunder oplysninger om basislinjeværdi og målværdi, delmål og opnåede resultater i de foregående perioder.
AR 26.
Hvis virksomheden beskriver de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå målene for en politik i mangel af et målbart mål, kan den angive en basislinje, i forhold til hvilket fremskridtene tages i betragtning. Virksomheden kan f.eks. vurdere, at aflønningen skal øges med en vis procentdel for dem, der ligger under en rimelig aflønning, eller den kan vurdere kvaliteten af sine forbindelser med lokalsamfundene på grundlag af den andel af problemer, som lokalsamfundene har rejst, og som er blevet løst til deres tilfredshed. Basislinjen og vurderingen af fremskridtene skal stå i forhold til de indvirkninger, risici og muligheder, der ligger til grund for væsentligheden af det forhold, der behandles i politikken.
»Tillæg B
Liste over datapunkter i tværgående og emnespecifikke standarder, der stammer fra anden EU-lovgivning
Dette tillæg er en integreret del af ESRS 2. Nedenstående skema viser datapunkterne i ESRS 2 og emnespecifikke ESRS, der stammer fra anden EU-lovgivning.
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1816 (27 57), bilag II
ESRS 2 GOV-1
Procentdel af uafhængige bestyrelsesmedlemmer, punkt 21, litra e)
Delegeret forordning (EU) 2020/1816, bilag II
ESRS 2 GOV-4
Redegørelse om due diligence punkt 30
Indikator nr. 10 i skema nr. 3 i bilag 1
ESRS 2 SBM-1
Deltagelse i aktiviteter relateret til fossile brændsler aktiviteter punkt 40, litra d), nr. i)
Indikator nr. 4 i skema nr. 1 i bilag 1
Artikel 449a i forordning (EU) nr. 575/2013
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2453 (28 58), skema 1: Kvalitative oplysninger om miljørisiko og skema 2: Kvalitative oplysninger om social risiko
Delegeret forordning (EU) 2020/1816, bilag II
ESRS 2 SBM-1
Deltagelse i aktiviteter relateret til kemisk produktion punkt 40, litra d), nr. ii)
Indikator nr. 9 i skema nr. 2 i bilag 1
Delegeret forordning (EU) 2020/1816, bilag II
ESRS 2 SBM-1
Deltagelse i aktiviteter relateret til kontroversielle våben punkt 40, litra d), nr. iii)
Omstillingsplan for at opnå klimaneutralitet senest i 2050 punkt 14
forordning (EU) 2021/1119, artikel 2, stk. 1
ESRS E1-1
Virksomheder udelukket fra Paristilpassede benchmarks punkt 16, litra g)
Artikel 449a
Forordning (EU) nr. 575/2013 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2453, skema 1: Anlægsbeholdning — Omstillingsrisiko forbundet med klimaændringer: Kreditkvalitet af eksponeringer efter sektor, emissioner og restløbetid
Optag af drivhusgasser og kulstofkreditter punkt 56
Forordning (EU) 2021/1119, artikel 2, stk. 1
ESRS E1-9
Eksponering af benchmarkportefølje til klimarelaterede fysiske risici punkt 66
Delegeret forordning (EU) 2020/1818, bilag II, delegeret forordning (EU) 2020/1816, bilag II
ESRS E1-9
Opdeling af pengebeløb efter akut og kronisk fysisk risiko, punkt 66, litra a)
ESRS E1-9
Placering af betydelige aktiver med væsentlig fysisk risiko punkt 66, litra c)
Artikel 449a i forordning (EU) nr. 575/2013 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2453, punkt 46 og 47: Skema 5: Anlægsbeholdning — Fysisk risiko forbundet med klimaændringer: Eksponeringer underlagt fysisk risiko.
ESRS E1-9 Opdeling af den bogførte værdi af dens ejendomsaktiver efter energieffektivitets- klasser punkt 67, litra c)
Artikel 449a i forordning (EU) nr. 575/2013 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2453, punkt 34, skema 2: Anlægsbeholdning — Omstillingsrisiko forbundet med klimaændringer: Lån med sikkerhed i fast ejendom — sikkerhedsstillelsens energieffektivitet
ESRS E1-9
Eksponeringsgrad af porteføljen til klima- relaterede muligheder punkt 69
Delegeret forordning (EU) 2020/1818, bilag II
ESRS E2-4
Mængden af hvert forurenende stof opført i bilag II til E-PRTR-forordningen (det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer), der udledes til luft, vand og jord, punkt 28
Indikator nr. 8, skema nr. 1, i bilag 1, indikator nr. 2 i skema nr. 2 i bilag 1, indikator nr. 1 i skema 2 i bilag 1, indikator nr. 3 i skema nr. 2 i bilag 1
ESRS E3-1
Vand- og havressourcer, punkt 9
Indikator nr. 7 i skema nr. 2 i bilag 1
ESRS E3-1
Særlig politik, punkt 13
Indikator nr. 8 i skema nr. 2 i bilag 1
ESRS E3-1
Bæredygtige oceaner og have punkt 14
Indikator nr. 12 i skema nr. 2 i bilag 1
ESRS E3-4
Samlet mængde genanvendt og genbrugt vand, punkt 28, litra c)
Indikator nr. 6,2 i skema nr. 2 i bilag 1
ESRS E3-4
Samlet vandforbrug fra egne aktiviteter i m3 pr. millioner EUR nettoindtægter punkt 29
Indikator nr. 6,1 i skema nr. 2 i bilag 1
ESRS 2 — SBM 3 — E4 punkt 16, litra a), nr. i
Indikator nr. 7 i skema nr. 1 i bilag 1
ESRS 2 — SBM 3 — E4 punkt 16, litra b)
Indikator nr. 10 i skema nr. 2 i bilag 1
ESRS 2 — SBM 3 — E4 punkt 16, litra c)
Indikator nr. 14 i skema nr. 2 i bilag 1
ESRS E4-2
Bæredygtige jord-/landbrugspraksisser eller -politikker punkt 24, litra b)
Indikator nr. 11 i skema nr. 2 i bilag 1
ESRS E4-2
Bæredygtig praksis eller politik for oceaner/have punkt 24, litra c)
Indikator nr. 12 i skema nr. 2 i bilag 1
ESRS E4-2
Politikker til bekæmpelse af skovrydning, punkt 24, litra d)
Indikator nr. 15 i skema nr. 2 i bilag 1
ESRS E5-5
Ikkegenanvendt affald, punkt 37, litra d)
Indikator nr. 13 i skema nr. 2 i bilag 1
ESRS E5-5
Farligt affald og radioaktivt affald, punkt 39
Indikator nr. 9 i skema nr. 1 i bilag 1
ESRS 2 — SBM3 — S1
Risiko for tilfælde af tvangsarbejde, punkt 14, litra f)
Indikator nr. 13 i skema nr. 3 i bilag I
ESRS 2 — SBM3 — S1
Risiko for tilfælde af børnearbejde punkt 14, litra g)
Indikator nr. 12 i skema nr. 3 i bilag I
ESRS S1-1
Menneskerettighedspolitiske forpligtelser punkt 20
Indikator nr. 9 i skema nr. 3 og indikator nr. 11 i skema nr. 1 i bilag I
ESRS S1-1
Due diligence-politikker vedrørende emner, der er omfattet af Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende konventioner 1-8 punkt 21
Delegeret forordning (EU) 2020/1816, bilag II
ESRS S1-1
Processer og tiltag til forebyggelse af menneskehandel punkt 22
Indikator nr. 11 i skema nr. 3 i bilag I
ESRS S1-1
Politik eller ledelsessystem til forebyggelse af arbejdsulykker, punkt 23
Indikator nr. 1 i skema nr. 3 i bilag I
ESRS S1-3
Mekanismer til håndtering af klager, punkt 32, litra c)
Indikator nr. 5 i skema nr. 3 i bilag I
ESRS S1-14
Antal dødsfald og antal og hyppighed af arbejdsrelaterede ulykker, punkt 88, litra b) og c)
Indikator nr. 2 i skema nr. 3 i bilag I
Delegeret forordning (EU) 2020/1816, bilag II
ESRS S1-14
Antal tabte dage som følge af personskader, ulykker, dødsfald eller sygdom punkt 88, litra e)
Indikator nr. 3 i skema nr. 3 i bilag I
ESRS S1-16
Ukorrigeret lønforskel mellem kønnene punkt 97, litra a)
Indikator nr. 12 i skema nr. 1 i bilag I
Delegeret forordning (EU) 2020/1816, bilag II
ESRS S1-16
Andel af for høj løn til administrerende direktør punkt 97, litra b)
Indikator nr. 8 i skema nr. 3 i bilag I
ESRS S1-17
Tilfælde af diskriminerende behandling, punkt 103, litra a)
Indikator nr. 7 i skema nr. 3 i bilag I
ESRS S1-17 Manglende overholdelse af FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og OECD's retningslinjer, punkt 104, litra a)
Indikator nr. 10 i skema nr. 1 og indikator nr. 14 i skema nr. 3 i bilag I
De Forenede Nationers konvention mod korruption, punkt 10, litra b)
Indikator nr. 15 i skema nr. 3 i bilag 1
ESRS G1-1
Beskyttelse af whistleblowere punkt 10, litra d)
Indikator nr. 6 i skema nr. 3 i bilag 1
ESRS G1-4
Bøder for overtrædelse af lovgivningen om bekæmpelse af korruption og bestikkelse, punkt 24, litra a)
Indikator nr. 17 i skema nr. 3 i bilag 1
Delegeret forordning (EU) 2020/1816, bilag II
ESRS G1-4
Standarder for bekæmpelse af korruption og bestikkelse punkt 24, litra b)
Indikator nr. 16 i skema nr. 3 i bilag 1
»Tillæg C
Oplysningskrav og anvendelseskrav i emnespecifikke ESRS, der finder anvendelse i forbindelse med ESRS 2 Generelle oplysninger
Dette tillæg er en integreret del af standarden og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden. I nedenstående skema skitseres de krav i emnespecifikke ESRS, der skal tages i betragtning ved rapportering i forhold til oplysningskravene i ESRS 2.
ESRS 2 Oplysningskrav
Relateret punkt i ESRS
GOV-1 Administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle
ESRS G1 Virksomhedsadfærd (punkt 5)
GOV-3 Indarbejdelse af bæredygtighedsrelaterede resultater i incitamentsordninger
ESRS E1 Klimaændringer (punkt 13)
SBM-2 Interessenternes interesser og synspunkter
ESRS S1 Egen arbejdsstyrke (punkt 12)
ESRS S2 Arbejdstagere i værdikæden (punkt 9)
ESRS S3 Berørte samfund (punkt 7)
ESRS S4 Forbrugere og slutbrugere (punkt 8)
SBM-3 Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel
ESRS E1 Klimaændringer (punkt 18-19)
ESRS E4 Biodiversitet og økosystemer (punkt 16)
ESRS S1 Egen arbejdsstyrke (punkt 13-16)
ESRS S2 Arbejdstagere i værdikæden (punkt 10-13)
ESRS S3 Berørte samfund (punkt 8-11)
ESRS S4 Forbrugere og slutbrugere (punkt 9-12)
IRO-1 Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder
ESRS E1 Klimaændringer (punkt 20-21)
ESRS E2 Forurening (punkt 11)
ESRS E3 Vand- og havressourcer (punkt 8)
ESRS E4 Biodiversitet og økosystemer (punkt 17-19)
ESRS E5 Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi (punkt 11)
ESRS G1 Virksomhedsadfærd (punkt 6)
ESRS E1
KLIMAÆNDRINGER
INDHOLDSFORTEGNELSE
Formål
Sammenhæng med andre ESRS
Oplysningskrav
—
ESRS 2 Generelle oplysninger
Ledelse
—
Oplysningskrav vedrørende ESRS 2 GOV-3 Integration af bæredygtighedsrelaterede resultater i incitamentsordninger
Strategi
—
Oplysningskrav E1-1 — Omstillingsplan for modvirkning af klimaændringer
—
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 — Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
—
Oplysningskrav vedrørende ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige klimarelaterede indvirkninger, risici og muligheder
—
Oplysningskrav E1-2 — Politikker vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer
—
Oplysningskrav E1-3 — Tiltag og ressourcer i forbindelse med klimapolitikker
Indikatorer og mål
—
Oplysningskrav E1-4 — Mål vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer
—
Oplysningskrav E1-5 — Energiforbrug og energiforbrugets sammensætning
—
Oplysningskrav E1-6 — Scope 1-, 2- og 3-bruttodrivhusgasemissioner og samlede drivhusgasemissioner
—
Oplysningskrav E1-7 — Projekter vedrørende optag af drivhusgasser og modvirkning af drivhusgasemissioner finansieret ved hjælp af kulstofkreditter
—
Oplysningskrav E1-8 — Intern kulstofprissætning
—
Oplysningskrav E1-9 — Forventede finansielle virkninger af væsentlige fysiske risici og omstillingsrisici og potentielle klimarelaterede muligheder
Tillæg A:
Anvendelseskrav
—
ESRS 2 Generelle oplysninger
Strategi
—
Oplysningskrav E1-1 — Omstillingsplan for modvirkning af klimaændringer
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
—
Oplysningskrav E1-2 — Politikker vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer
—
Oplysningskrav E1-3 — Tiltag og ressourcer i forbindelse med klimapolitikker
Indikatorer og mål
—
Oplysningskrav E1-4 — Mål vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer
—
Oplysningskrav E1-5 — Energiforbrug og energiforbrugets sammensætning
—
Oplysningskrav E1-6 — Scope 1-, 2- og 3-bruttodrivhusgasemissioner og samlede drivhusgasemissioner
—
Oplysningskrav E1-7 — Projekter vedrørende optag af drivhusgasser og modvirkning af drivhusgasemissioner finansieret ved hjælp af kulstofkreditter
—
Oplysningskrav E1-8 — Intern kulstofprissætning
—
Oplysningskrav E1-9 — Forventede finansielle virkninger af væsentlige fysiske risici og omstillingsrisici og potentielle klimarelaterede muligheder
Formål
1.
Formålet med denne standard er at specificere oplysningskrav, som vil gøre det muligt for brugere af bæredygtighedsrapporter at forstå:
a)
hvordan virksomheden påvirker klimaændringerne med hensyn til væsentlige positive og negative faktiske og potentielle indvirkninger
b)
virksomhedens tidligere, aktuelle og fremtidige indsats i overensstemmelse med Parisaftalen (eller en ajourført international aftale om klimaændringer) og forenelig med begrænsningen af den globale opvarmning til 1,5 °C
c)
virksomhedens planer og evne til at tilpasse sin strategi og forretningsmodel i overensstemmelse med omstillingen til en bæredygtig økonomi og til at bidrage til at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C
d)
øvrige tiltag, som virksomheden har iværksat, og resultatet af disse tiltag for at forebygge, afbøde eller afhjælpe faktiske eller potentielle negative indvirkninger og adressere risici og muligheder
e)
arten, typen og omfanget af virksomhedens væsentlige risici og muligheder som følge af virksomhedens indvirkning på og afhængighed af klimaændringer, og hvordan virksomheden håndterer dem og
f)
de finansielle virkninger for virksomheden over kort, mellemlang og lang sigt for risici og muligheder som følge af virksomhedens indvirkning på og afhængighed af klimaændringer
2.
Oplysningskravene i denne standard tager hensyn til kravene i relateret EU-lovgivning og -regulering (dvs. EU's klimalov (30), forordningen om klimabenchmarkstandarder (31), forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering (SFDR) (32), EU-klassificeringssystemet (33) og EBA’s søjle 3-oplysningskrav (34)).
3.
Denne standard omfatter oplysningskrav vedrørende følgende bæredygtighedsforhold: »modvirkning af klimaændringer« og »tilpasning til klimaændringer«. Den dækker også energirelaterede forhold, i det omfang de er relevante for klimaændringerne.
4.
Modvirkning af klimaændringer vedrører virksomhedens bestræbelser på at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til 1,5 °C over det førindustrielle niveau i overensstemmelse med Parisaftalen. Denne standard omfatter oplysningskrav vedrørende, men ikke begrænset til de syv drivhusgasser kuldioxid (CO2), methan (CH4), dinitrogenoxid (N2O), hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC), svovlhexafluorid (SF6) og nitrogentrifluorid (NF3). Den omfatter også oplysningskrav om, hvordan virksomheden håndterer sine drivhusgasemissioner samt de dermed forbundne omstillingsrisici.
5.
Tilpasning til klimaændringer vedrører virksomhedens tilpasningsproces til faktiske og forventede klimaændringer.
6.
Denne standard omfatter oplysningskrav vedrørende klimarelaterede farer, der kan føre til fysiske klimarisici for virksomheden, og dens tilpasningstiltag med henblik på at reducere disse risici. Den dækker også omstillingsrisici som følge af den nødvendige tilpasning til klimarelaterede farer.
7.
Oplysningskravene vedrørende »energi« omfatter alle typer energiproduktion og -forbrug.
Sammenhæng med andre ESRS
8.
Ozonlagsnedbrydende stoffer (ODS), nitrogenoxider (NOx) og svovloxider (SOx) er bl.a. forbundet med klimaændringer og er omfattet af rapporteringskravene i ESRS E2.
9.
Indvirkninger for mennesker, der kan opstå som følge af omstillingen til en klimaneutral økonomi, er omfattet af ESRS S1 Egen arbejdsstyrke, ESRS 2 Arbejdstagere i værdikæden, ESRS S3 Berørte samfund og ESRS S4 Forbrugere og slutbrugere.
10.
Modvirkning afogtilpasning til klimaændringer hænger tæt sammen med emner, der navnlig behandles i ESRS E3 Vand- og havressourcer og ESRS E4 Biodiversitet og økosystemer. Med hensyn til vand og som illustreret i skemaet over klimarelaterede farer i AR 11 omhandler denne standard akutte og kroniske fysiske risici, der opstår som følge af vand- og havrelaterede farer. Tab af biodiversitet og forringelse af økosystemer, der kan skyldes klimaændringer, behandles i ESRS E4 Biodiversitet og økosystemer.
11.
Denne standard bør læses og anvendes sammen med ESRS 1 Generelle krav og ESRS 2 Generelle oplysninger.
Oplysningskrav
ESRS 2 Generelle oplysninger
12.
Kravene i dette afsnit bør læses og anvendes sammen med de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS 2 vedrørende kapitel 2 Ledelse, kapitel 3 Strategi og kapitel 4 Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder. De resulterende oplysninger skal fremlægges i bæredygtighedsrapporten sammen med de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS 2, med undtagelse af ESRS 2 SBM-3 Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel, for hvilke virksomheden i overensstemmelse med ESRS 2, punkt 49, kan fremlægge oplysningerne sammen med de andre oplysninger, der kræves i denne emnespecifikke standard.
Ledelse
Oplysningskrav vedrørende ESRS 2 GOV-3 Integration af bæredygtighedsrelaterede resultater i incitamentsordninger
13.
Virksomheden skal offentliggøre, om og hvordan klimarelaterede hensyn er indregnet i aflønningen af medlemmer af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne, herunder om deres resultater er blevet vurderet i forhold til de mål for reduktion af drivhusgasemissioner, der er rapporteret i henhold til oplysningskrav E1-4, og den procentdel af aflønningen, der er anerkendt i den aktuelle periode, og som er knyttet til klimarelaterede hensyn, med en redegørelse for, hvad klimaovervejelserne er.
Strategi
Oplysningskrav E1-1 — Omstillingsplan for modvirkning af klimaændringer
14.
Virksomheden skal offentliggøre sin omstillingsplan for modvirkning af klimaændringer(35)
15.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå virksomhedens tidligere, aktuelle og fremtidige indsats for modvirkning af klimaændringer for at sikre, at dens strategi og forretningsmodel er forenelig med omstillingen til en bæredygtig økonomi og med begrænsningen af den globale opvarmning til 1,5 °C i overensstemmelse med Parisaftalen og målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 og, hvor det er relevant, virksomhedens eksponering for kul-, olie- og gasrelaterede aktiviteter.
16.
De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 14, skal omfatte:
a)
med henvisning til mål for reduktion af drivhusgasemissioner (som krævet i oplysningskrav E1-4), en redegørelse for, hvordan virksomhedens mål er forenelige med begrænsningen af den globale opvarmning til 1,5 °C i overensstemmelse med Parisaftalen
b)
med henvisning til målene for reduktion af drivhusgasemissioner (som krævet i henhold til oplysningskrav E1-4) og tiltagene til modvirkning af klimaændringer (som krævet i oplysningskrav E1-3), en redegørelse for de identificerede dekarboniseringstiltag og planlagte centrale initiativer, herunder ændringer i virksomhedens produkt- og tjenesteportefølje og dens indførelse af nye teknologier med hensyn til egne aktiviteter eller opstrøms-/nedstrømsværdikæde
c)
med henvisning til de tiltag til modvirkning af klimaændringer (som krævet i oplysningskrav E1-3), en redegørelse for og kvantificering af virksomhedens investeringer og finansiering til støtte for gennemførelsen af dens omstillingsplan med henvisning til nøgleresultatindikatorer for CAPEX, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, og, hvis det er relevant, CAPEX-planerne, som virksomheden fremlægger i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178
d)
en kvalitativ vurdering af de potentielle indlejrede drivhusgasemissioner fra virksomhedens vigtigste aktiver og produkter. Dette skal omfatte en redegørelse for, hvorvidt og hvordan disse emissioner kan bringe opfyldelsen af virksomhedens mål for reduktion af drivhusgasemissioner i fare og fremme omstillingsrisiko, og, hvis det er relevant, en redegørelse for virksomhedens planer om at håndtere sine drivhusgasintensive og energiintensive aktiver og produkter
e)
for virksomheder med økonomiske aktiviteter, der er omfattet af delegerede forordninger om tilpasning til eller modvirkning af klimaændringer i henhold til klassificeringsforordningen, en redegørelse for eventuelle mål eller planer (CAPEX, CAPEX-planer, OPEX), som virksomheden har for at tilpasse sine økonomiske aktiviteter (indtægter, CAPEX, OPEX) til de kriterier, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning 2021/2139 (36)
f)
hvis det er relevant, en oplysning om betydelige CAPEX-beløb, der er investeret i rapporteringsperioden, og som vedrører kul-, olie- og gasrelaterede økonomiske aktiviteter (37)
g)
oplysning om, hvorvidt virksomheden er udelukket fra Paristilpassede EU-benchmarks (38)
h)
en redegørelse for, hvordan omstillingsplanen er integreret i og i overensstemmelse med virksomhedens overordnede forretningsstrategi og finansielle planlægning
i)
om omstillingsplanen er godkendt af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne og
j)
en redegørelse for virksomhedens fremskridt med gennemførelsen af omstillingsplanen.
17.
Hvis virksomheden ikke har en omstillingsplan, skal den angive, om og i givet fald hvornår den vil vedtage en omstillingsplan.
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 — Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel
18.
Virksomheden skal for hver væsentlig klimarelateret risiko, den har identificeret, forklare, om enheden anser risikoen for at være en klimarelateret fysisk risiko eller klimarelateret omstillingsrisiko.
19.
Virksomheden skal beskrive strategiens modstandsdygtighed og virksomhedens forretningsmodel i forhold til klimaændringer. Beskrivelsen skal indeholde:
a)
omfanget af analysen af modstandsdygtighed
b)
hvordan og hvornår analysen af modstandsdygtigheden er blevet gennemført, herunder anvendelsen af klimascenarieanalyser som omhandlet i oplysningskravet vedrørende ESRS 2 IRO-1 og de tilhørende punkter om anvendelseskrav og
c)
resultaterne af analysen af modstandsdygtigheden, herunder resultaterne af anvendelsen af scenarieanalyse.
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
Oplysningskrav vedrørende ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige klimarelaterede indvirkninger, risici og muligheder
20.
Virksomheden skal beskrive processen med at identificere og vurdere klimarelaterede indvirkninger, risici og muligheder. Denne beskrivelse skal omfatte processen i forbindelse med:
a)
indvirkninger på klimaændringer, navnlig virksomhedens drivhusgasemissioner (som krævet i henhold til oplysningskrav ESRS E1-6)
b)
klimarelaterede fysiske risici i forbindelse med egne aktiviteter og i hele opstrøms-/nedstrømsværdikæden, navnlig:
i.
identifikation af klimarelaterede farer, idet der som minimum tages hensyn til klimascenarier med høje emissioner, og
ii.
vurderingen af, hvordan dens aktiver og forretningsaktiviteter kan være eksponeret og er følsomme over for disse klimarelaterede farer, hvilket medfører fysiske bruttorisici for virksomheden
c)
klimarelaterede omstillingsrisici i forbindelse med egne aktiviteter og i hele opstrøms-/nedstrømsværdikæden, navnlig:
i.
identifikation af klimarelaterede omstillingshændelser under hensyntagen til som minimum et klimascenarie i overensstemmelse med begrænsningen af den globale opvarmning til 1,5 °C med ingen eller begrænset overskridelse og
ii.
vurderingen af, hvordan dens aktiver og forretningsaktiviteter kan blive eksponeret for disse klimarelaterede omstillingshændelser, hvilket skaber bruttoomstillingsrisici eller –muligheder for virksomheden.
21.
Ved offentliggørelsen af de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 20, litra b), og punkt 20, litra c), skal virksomheden redegøre for, hvordan den har anvendt en analyse af klimarelaterede scenarier, herunder en række klimascenarier, som grundlag for at identificere og vurdere fysiske risici og omstillingsrisici og -muligheder på kort, mellemlang og lang sigt.
Oplysningskrav E1-2 — Politikker vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer
22.
Virksomheden skal beskrive sine politikker, der er vedtaget for at håndtere dens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.
23.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang virksomheden har politikker for identifikation, vurdering, håndtering og/eller afhjælpning af dens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med modvirkning afogtilpasning til klimaændringer.
24.
Den offentliggørelse, der kræves i henhold til punkt 22, skal indeholde oplysninger om de politikker, som virksomheden har indført for at håndtere sine væsentlige indvirkninger,risici og muligheder i forbindelse med modvirkning afogtilpasning til klimaændringer i overensstemmelse med ESRS 2 MDR-P Politikker vedtaget til håndtering af væsentlige bæredygtighedsforhold.
25.
Virksomheden skal angive, om og hvordan dens politikker tager sigte på følgende områder:
a)
modvirkning af klimaændringer
b)
tilpasning til klimaændringer
c)
energieffektivitet
d)
udbredelse af vedvarende energi og
e)
andre
Oplysningskrav E1-3 — Tiltag og ressourcer i forbindelse med klimapolitikker
26.
Virksomheden skal offentliggøre sine tiltag til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og de ressourcer, der er afsat til deres gennemførelse.
27.
Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af de centrale tiltag, der er iværksat og planlagt for at nå klimarelaterede politikmålsætninger og mål.
28.
Beskrivelsen af de tiltag og ressourcer, der vedrører modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, skal følge principperne i ESRS 2 MDR-A Tiltag og ressourcer i forbindelse med væsentlige bæredygtighedsforhold.
29.
Ud over ESRS 2 MDR-A skal virksomheden:
a)
ved opstillingen af de centrale tiltag, der er iværksat i rapporteringsåret og planlagt for fremtiden, fremlægge tiltagene til modvirkning af klimaændringer ved hjælp af dekarboniseringstiltag, herunder de naturbaserede løsninger
b)
ved beskrivelsen af resultaterne af tiltagene til modvirkning af klimaændringer medtage de opnåede og forventede reduktioner afdrivhusgasemissionerne og
c)
relatere betydelige beløb i CAPEX og OPEX, der er nødvendige for at gennemføre iværksatte eller planlagte tiltag, til:
i.
de relevante regnskabsposter eller noter i det finansielle regnskab
ii.
de nøgleresultatindikatorer, der kræves i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 og
iii.
hvis det er relevant, CAPEX-planen, der kræves i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178.
Indikatorer og mål
Oplysningskrav E1-4 — Mål vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer
30.
Virksomheden skal offentliggøre de klimarelaterede mål, den har fastsat.
31.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå de mål, som virksomheden har fastsat for at støtte sine politikker til modvirkning afogtilpasning til klimaændringer og håndtere dens væsentlige klimarelaterede indvirkninger, risici og muligheder.
32.
Offentliggørelsen af de mål, der kræves i punkt 30, skal indeholde de oplysninger, der kræves i ESRS 2 MDR-T Sporing af effektiviteten af politikker og tiltag gennem mål.
33.
Med henblik på den offentliggørelse, der kræves i henhold til punkt 30, skal virksomheden offentliggøre, om og hvordan den har fastsat mål for reduktion af drivhusgasemissioner og/eller andre mål for håndtering af væsentlige klimarelaterede indvirkninger,risici og muligheder, f.eks. udbredelse af vedvarende energi, energieffektivitet, tilpasning til klimaændringer og modvirkning af fysiske risici og omstillingsrisici.
34.
Hvis virksomheden har fastsat mål for reduktion af drivhusgasemissioner(39), finder ESRS 2 MDR-T og følgende krav anvendelse:
a)
mål for reduktion af drivhusgasemissioner skal oplyses i absolut værdi (enten i ton CO2-ækvivalenter eller som en procentdel af emissionerne i et basisår) og, hvor det er relevant, i intensitetsværdi
b)
mål for reduktion af drivhusgasemissioner skal offentliggøres for scope 1-, 2- og 3-drivhusgasemissioner, enten separat eller kombineret. Virksomheden skal, hvis der er tale om kombinerede mål for reduktion af drivhusgasemissioner, angive, hvilke scope 1-, 2- eller 3-drivhusgasemissioner der er omfattet af målet, den andel, der vedrører hvert enkelt scope for drivhusgasemissioner, og hvilke drivhusgasser der er omfattet. Virksomheden skal forklare, hvordan overensstemmelsen mellem disse mål og afgrænsningerne for drivhusgasopgørelsen sikres (som krævet i oplysningskrav E1-6). Målene for reduktion af drivhusgasemissioner skal være bruttomål, hvilket betyder, at virksomheden ikke skal inkludere drivhusgasoptag, kulstofkreditter eller undgåede emissioner som et middel til at nå målene for reduktion af drivhusgasemissioner
c)
virksomheden skal oplyse om sit aktuelle basisår og sin basislinjeværdi og fra 2030 og fremefter opdatere basisåret for sine reduktionsmål for drivhusgasemissioner efter hver femårsperiode derefter. Virksomheden kan oplyse om de hidtidige fremskridt med hensyn til at nå sine mål inden det aktuelle basisår, forudsat at disse oplysninger er i overensstemmelse med kravene i denne standard
d)
målene for reduktion af drivhusgasemissioner skal som minimum omfatte målværdier for 2030 og, hvis de foreligger, for 2050. Fra 2030 fastsættes der målværdier efter hver femårsperiode derefter
e)
virksomheden skal angive, om målene for reduktion af drivhusgasemissioner er videnskabeligt baserede og forenelige med begrænsningen af den globale opvarmning til 1,5 °C. Virksomheden skal angive, hvilken ramme og metode der er anvendt til at fastsætte disse mål, herunder om de er udledt ved hjælp af en sektorspecifik dekarboniseringssti, og hvad de underliggende klima- og politikscenarier er, og om målene er blevet verificeret eksternt. Som led i de kritiske antagelser for fastsættelse af mål for reduktion af drivhusgasemissioner skal virksomheden kort redegøre for, hvordan den har taget hensyn til den fremtidige udvikling (f.eks. ændringer i salgsmængder, ændringer i kundernes præferencer og efterspørgsel, lovgivningsmæssige faktorer og nye teknologier), og hvordan disse potentielt vil påvirke både dens drivhusgasemissioner og emissionsreduktioner og
f)
virksomheden skal beskrive de forventede dekarboniseringstiltag og deres samlede kvantitative bidrag til at nå målene for reduktion af drivhusgasemissioner (f.eks. energi- eller materialeeffektivitet og reduktion af forbrug, brændselsomlægning, anvendelse af vedvarende energi, udfasning eller substitution af produkter og processer).
Oplysningskrav E1-5 — Energiforbrug og energiforbrugets sammensætning
35.
Virksomheden skal fremlægge oplysninger om sit energiforbrug og energiforbrugets sammensætning.
36.
Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af virksomhedens samlede energiforbrug i absolut værdi, forbedring af energieffektiviteten, eksponering for kul-, olie- og gasrelaterede aktiviteter og andelen af vedvarende energi i dens samlede energiforbrugs sammensætning.
37.
De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 35, skal omfatte det samlede energiforbrug i MWh i forbindelse med egne aktiviteter opdelt efter:
samlet energiforbrug fra vedvarende energikilder opdelt efter:
i.
brændstofforbrug til vedvarende energikilder, herunder biomasse (der også omfatter industriaffald og kommunalt affald af biologisk oprindelse), biobrændstoffer, biogas, brint fra vedvarende kilder (41) osv.
ii.
forbrug af købt eller erhvervet elektricitet, varme, damp og køling fra vedvarende energikilder og
iii.
forbrug af egenproduceret vedvarende energi, der ikke er brændsel.
38.
En virksomhed med aktiviteter i sektorer med stor indvirkning på klimaet(42) skal yderligere opdele sit samlede energiforbrug fra fossile kilder efter:
a)
brændstofforbrug fra kul og kulprodukter
b)
brændstofforbrug fra råolie og olieprodukter
c)
brændstofforbrug fra naturgas
d)
brændstofforbrug fra andre fossile kilder
e)
forbrug af købt eller erhvervet elektricitet, varme, damp eller køling fra fossile kilder
39.
Desuden skal virksomheden, hvor det er relevant, opdele og oplyse om sin produktion af ikkevedvarende energi og produktionen af vedvarende energi særskilt i MWh (43).
Virksomheden skal fremlægge oplysninger om energiintensiteten (samlet energiforbrug pr. nettoindtægter) i forbindelse med aktiviteter i sektorer med stor indvirkning på klimaet.
41.
De oplysninger om energiintensitet, der kræves i henhold til punkt 40, må kun udledes af det samlede energiforbrug og nettoindtægter fra aktiviteter i sektorer med stor indvirkning på klimaet.
42.
Virksomheden skal angive de sektorer med stor indvirkning på klimaet, der anvendes til at bestemme den energiintensitet, som kræves i henhold til punkt 40.
43.
Virksomheden skal offentliggøre afstemningen med den eller de relevante poster eller noter i det finansielle regnskab om nettoindtægter fra aktiviteter i sektorer med stor indvirkning på klimaet (nævneren i beregningen af den energiintensitet, der kræves i henhold til punkt 40).
Oplysningskrav E1-6 — Scope 1-, 2- og 3-bruttodrivhusgasemissioner og samlede drivhusgasemissioner
44.
Virksomheden skal offentliggøre følgende i ton CO2-ækvivalenter(45):
a)
scope 1-bruttodrivhusgasemissioner
b)
scope 2-bruttodrivhusgasemissioner
c)
scope 3-bruttodrivhusgasemissionerog
d)
samlede drivhusgasemissioner.
45.
Formålet med oplysningskravet i punkt 44 for så vidt angår:
a)
scope 1–bruttodrivhusgasemissioner som krævet i punkt 44, litra a), skal give en forståelse af virksomhedens direkte indvirkning på klimaændringer og den andel af dens samlede drivhusgasemissioner, der er reguleret under emissionshandelsordninger
b)
scope 2–bruttodrivhusgasemissioner som krævet i punkt 44, litra b), skal give en forståelse af de indirekte indvirkninger på klimaændringer som følge af virksomhedens forbrug af energi, uanset om den købes eksternt eller erhverves
c)
scope 3–bruttodrivhusgasemissioner som krævet i punkt 44, litra c), skal give en forståelse af de drivhusgasemissioner, der forekommer i virksomhedens opstrøms-/nedstrømsværdikæde ud over dens scope 1- og 2-drivhusgasemissioner. For mange virksomheder kan scope 3-drivhusgasemissioner være hovedkomponenten i deres drivhusgasopgørelse, og de er en vigtig drivkraft for virksomhedens omstillingsrisici
d)
de samlede drivhusgasemissioner som krævet i punkt 44, litra d), skal give en overordnet forståelse af virksomhedens drivhusgasemissioner, og om de stammer fra dens egne aktiviteter eller opstrøms-/nedstrømsværdikæde. Denne offentliggørelse er en forudsætning for at måle fremskridt hen imod reduktion af drivhusgasemissioner i overensstemmelse med virksomhedens klimarelaterede mål og EU’s politikmål.
Oplysningerne fra dette oplysningskrav er også nødvendige for at forstå virksomhedens klimarelaterede omstillingsrisici.
46.
Når virksomheden offentliggør de oplysninger om drivhusgasemissioner, der kræves i henhold til punkt 44, skal den henvise til ESRS 1, punkt 62 til 67. I princippet er data om drivhusgasemissioner fra dens associerede virksomheder eller joint ventures, der indgår i virksomhedens opstrøms-/nedstrømsværdikæde (ESRS 1, punkt 67), ikke begrænset til andelen af kapitalandele. For associerede virksomheder, joint ventures, ikkekonsoliderede dattervirksomheder (investeringsenheder) og kontraktlige ordninger, som er fælles ordninger, der ikke er struktureret gennem en enhed (dvs. fælles kontrollerede aktiviteter og aktiver), skal virksomheden medtage drivhusgasemissionerne i overensstemmelse med omfanget af virksomhedens operationelle kontrol over dem.
47.
I tilfælde af betydelige ændringer i definitionen af, hvad der udgør den rapporterende virksomhed og dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, skal virksomheden offentliggøre disse ændringer og redegøre for deres betydning for sammenligneligheden fra år til år af dens rapporterede drivhusgasemissioner (dvs. betydningen for sammenligneligheden af de aktuelle drivhusgasemissioner i forhold til den foregående rapporteringsperiode).
48.
De oplysninger om scope 1–bruttodrivhusgasemissioner, der kræves i henhold til punkt 44, litra a), skal omfatte:
a)
scope 1-bruttodrivhusgasemissioner i ton CO2-ækvivalenter og
b)
procentdelen af scope 1-drivhusgasemissioner fra regulerede emissionshandelsordninger.
49.
De oplysninger om scope 2–bruttodrivhusgasemissioner, der kræves i henhold til punkt 44, litra b), skal omfatte:
a)
lokationsbaserede scope 2-bruttodrivhusgasemissioner i ton CO2-ækvivalenter og
b)
de markedsbaserede scope 2-bruttodrivhusgasemissioner i ton CO2-ækvivalenter.
50.
For så vidt angår scope 1- og 2-emissioner, der offentliggøres som krævet i henhold til punkt 44, litra a) og b), skal virksomheden offentliggøre oplysningerne med særskilt offentliggørelse af emissioner fra:
a)
den konsoliderede regnskabskoncern (modervirksomheden og dattervirksomhederne) og
b)
virksomheder, der er investeret i, såsom associerede virksomheder, joint ventures eller ikkekonsoliderede dattervirksomheder, der ikke er fuldt konsoliderede i den konsoliderede regnskabskoncerns det finansielle regnskab, samt kontraktlige ordninger, som er fælles ordninger, der ikke er struktureret gennem en enhed (dvs. fælles kontrollerede aktiviteter og aktiver), som den har operationel kontrol over.
51.
Den offentliggørelse af scope 3-bruttoemissioner, der kræves i henhold til punkt 44, litra c), skal omfatte drivhusgasemissioner i ton CO2-ækvivalenter fra hver væsentlig scope 3-kategori (dvs. hver scope 3-kategori, som er en prioritet for virksomheden).
52.
Den offentliggørelse af de samlede drivhusgasemissioner, der kræves i henhold til punkt 44, litra d), skal være summen af scope 1-, 2- og 3-drivhusgasemissioner, jf. punkt 44, litra a)-c). De samlede drivhusgasemissioner skal offentliggøres med en opdeling, der skelner mellem:
a)
de samlede drivhusgasemissioner udledt af de underliggende scope 2-drivhusgasemissioner målt ved hjælp af den lokationsbaserede metode og
b)
de samlede drivhusgasemissioner udledt af de underliggende scope 2-drivhusgasemissioner målt ved hjælp af den markedsbaserede metode.
Drivhusgasintensitet baseret på nettoindtægter (46)
53.
Virksomheden skal offentliggøre intensiteten af sine drivhusgasemissioner (samlede drivhusgasemissioner pr. nettoindtægter).
54.
De oplysninger om drivhusgasintensitet, der kræves i henhold til punkt 53, skal indeholde de samlede drivhusgasemissioner i ton CO2-ækvivalenter (krævet i henhold til punkt 44, litra d)) pr. nettoindtægter.
55.
Virksomheden skal offentliggøre afstemningen med den eller de relevante poster eller noter i det finansielle regnskab om nettoindtægter (nævneren i beregningen af drivhusgasemissionsintensiteten, jf. punkt 53).
Oplysningskrav E1-7 — Projekter vedrørende optag af drivhusgasser og modvirkning af drivhusgasemissioner finansieret ved hjælp af kulstofkreditter
56.
Virksomheden skal offentliggøre:
a)
drivhusgasoptag og -lagring i ton CO2-ækvivalenter som følge af projekter, som den kan have udviklet i sine egne aktiviteter eller bidraget til i sin opstrøms-/nedstrømsværdikæde og
b)
mængden af reduktioner af drivhusgasemissioner eller optag fra projekter til modvirkning af klimaændringer uden for dens værdikæde, som den har finansieret eller har til hensigt at finansiere gennem køb af kulstofkreditter.
57.
Formålet med dette oplysningskrav er:
a)
at give en forståelse af virksomhedens tiltag til permanent at fjerne eller aktivt støtte fjernelsen af drivhusgasser fra atmosfæren, eventuelt med henblik på at opnå nettonulmål (som anført i punkt 60)
b)
at give en forståelse af omfanget og kvaliteten af kulstofkreditter, som virksomheden har købt eller har til hensigt at købe fra det frivillige marked, eventuelt med henblik på at støtte sine påstande om drivhusgasneutralitet (som anført i punkt 61).
58.
De oplysninger om optag og lagring af drivhusgasser, der kræves i henhold til punkt 56, litra a), skal, hvis det er relevant, omfatte:
a)
den samlede mængde drivhusgasoptag og -lagring i ton CO2-ækvivalenter, der er opdelt og offentliggjort særskilt for den mængde, der vedrører virksomhedens egne aktiviteter og dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, og opdelt efter optagsaktivitet og
b)
de beregningsantagelser, -metoder og -rammer, som virksomheden anvender.
59.
De oplysninger om kulstofkreditter, der kræves i henhold til punkt 56, litra b), skal, hvis det er relevant, omfatte:
a)
den samlede mængde kulstofkreditter uden for virksomhedens værdikæde i ton CO2-ækvivalenter, der verificeres i forhold til anerkendte kvalitetsstandarder og annulleres i rapporteringsperioden og
b)
den samlede mængde kulstofkreditter uden for virksomhedens værdikæde i ton CO2-ækvivalenter, der forventes annulleret i fremtiden, og om de er baseret på eksisterende kontraktlige aftaler eller ej.
60.
Hvis virksomheden fremlægger et nettonulmål ud over målene for reduktion af bruttodrivhusgasemissioner i overensstemmelse med oplysningskrav E1-4, punkt 30, skal den redegøre for omfanget, metoderne og rammerne, og hvordan det er hensigten, at de resterende drivhusgasemissioner (efter ca. 90-95 % reduktion af drivhusgasemissioner med mulighed for begrundede sektorspecifikke variationer i overensstemmelse med en anerkendt sektorspecifik dekarboniseringssti) skal neutraliseres ved f.eks. drivhusgasoptag i dens egne aktiviteter og opstrøms-/nedstrømsværdikæde.
61.
Hvis virksomheden har fremsat offentlige påstande om drivhusgasneutralitet, der indebærer anvendelse af kulstofkreditter, skal den forklare:
a)
hvorvidt og hvordan disse påstande ledsages af mål for reduktion af drivhusgasemissioner som krævet i oplysningskrav ESRS E1-4
b)
hvorvidt og hvordan disse påstande og afhængigheden af kulstofkreditter hverken hindrer eller reducerer opfyldelsen af dens mål for reduktion af drivhusgasemissioner (47) eller, hvis det er relevant, dens nettonulmål, og
c)
troværdigheden og integriteten af de anvendte kulstofkreditter, herunder ved henvisning til anerkendte kvalitetsstandarder.
Oplysningskrav E1-8 — Intern kulstofprissætning
62.
Virksomheden skal offentliggøre, om den anvender interne kulstofprissætningsordninger, og i bekræftende fald, hvordan de støtter dens beslutningstagning og tilskynder til gennemførelse af klimarelaterede politikker og mål.
63.
De oplysninger, der kræves i punkt 62, skal omfatte:
a)
typen af intern kulstofprissætningsordning, f.eks. de skyggepriser, der anvendes på investeringsbeslutninger vedrørende CAPEX eller forskning og udvikling (FoU), interne kulstofafgifter eller interne kulstoffonde
b)
det specifikke anvendelsesområde for kulstofprissætningsordningerne (aktiviteter, geografiske områder, enheder osv.)
c)
de anvendte kulstofpriser i henhold til ordningens art og kritiske antagelser for at fastsætte priserne, herunder kilden til de anvendte kulstofpriser, og hvorfor disse anses for relevante for den valgte anvendelse. Virksomheden kan offentliggøre beregningsmetoden for kulstofpriserne, herunder i hvilket omfang disse er blevet fastsat ved hjælp af videnskabelige retningslinjer, og hvordan deres fremtidige udvikling hænger sammen med videnskabeligt baserede kulstofprissætningsforløb og
d)
det aktuelle års omtrentlige mængder scope 1- og 2-bruttodrivhusgasemissioner og, hvor det er relevant, scope 3- bruttodrivhusgasemissioner i ton CO2-ækvivalenter, der er omfattet af disse ordninger, samt deres andel af virksomhedens samlede drivhusgasemissioner for hvert af de respektive scopes.
Oplysningskrav E1-9 — Forventede finansielle virkninger af væsentlige fysiske risici og omstillingsrisici og potentielle klimarelaterede muligheder
64.
Virksomheden skal offentliggøre:
a)
forventede finansielle virkninger af væsentlige fysiske risici
b)
forventede finansielle virkninger af væsentlige omstillingsrisici og
c)
potentialet for at drage fordel af væsentlige klimarelaterede muligheder.
65.
De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 64, supplerer de oplysninger om aktuelle finansielle virkninger, der kræves i henhold til ESRS 2 SBM-3, punkt 48, litra d). Formålet med dette oplysningskrav, der vedrører:
a)
de forventede finansielle virkninger som følge af væsentlige fysiske risici og omstillingsrisici, skal give en forståelse af, hvordan disse risici har (eller med rimelighed kan forventes at få) en væsentlig indflydelse på virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme på kort, mellemlang og lang sigt. Resultaterne af den scenarieanalyse, der anvendes til at analysere modstandsdygtigheden, jf. punkt AR 10 til AR 13, bør indgå i vurderingen af de forventede finansielle virkninger af væsentlige fysiske risici og omstillingsrisici
b)
potentialet for at forfølge væsentlige klimarelaterede muligheder, består i at gøre det muligt at forstå, hvordan virksomheden kan drage økonomisk fordel af væsentlige klimarelaterede muligheder. Denne oplysning supplerer de nøgleresultatindikatorer, der skal offentliggøres i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178.
66.
Offentliggørelsen af forventede finansielle virkninger af væsentlige fysiske risici i henhold til punkt 64, litra a), skal omfatte (48):
a)
pengebeløbet og andelen (i procent) af aktiver med væsentlig fysisk risiko på kort, mellemlang og lang sigt, inden der tages hensyn til tiltag til tilpasning til klimaændringer med de monetære beløb for disse aktiver opdelt efter akut og kronisk fysisk risiko (49)
b)
andelen af aktiver med væsentlig fysisk risiko, der er omfattet af tiltagene til tilpasning til klimaændringer
c)
placeringen af betydelige aktiver med væsentlig fysisk risiko (50) og
d)
pengebeløbet og andelen (procent) af nettoindtægterne fra virksomhedens forretningsaktiviteter med væsentlig fysisk risiko på kort, mellemlang og lang sigt.
67.
Offentliggørelsen af forventede finansielle virkninger af væsentlige omstillingsrisici i henhold til punkt 64, litra b), skal omfatte:
a)
pengebeløbet og andelen (procent) af aktiver med væsentlig omstillingsrisiko på kort, mellemlang og lang sigt, inden der tages hensyn til tiltag til modvirkning af klimaændringer
b)
andelen af aktiver med væsentlig omstillingsrisiko, der er omfattet af tiltagene til modvirkning af klimaændringer
c)
en opdeling af den bogførte værdi af virksomhedens ejendomsaktiver efter energieffektivitetsklasser (51)
d)
forpligtelser, der eventuelt skal indregnes i det finansielle regnskab over kort, mellemlang og lang sigt og
e)
pengebeløb og andel (procent) af nettoindtægter fra dens forretningsaktiviteter med væsentlig omstillingsrisiko over kort, mellemlang og lang sigt, herunder, hvor det er relevant, nettoindtægter fra virksomhedens kunder, der beskæftiger sig med kul-, olie- og gasrelaterede aktiviteter.
68.
Virksomheden skal offentliggøre afstemninger med de relevante poster eller noter i det finansielle regnskab vedrørende følgende:
a)
betydelige aktiver og nettoindtægter med væsentlig fysisk risiko (som krævet i punkt 66)
b)
betydelige beløb af aktiver, forpligtelser og nettoindtægter med væsentlig omstillingsrisiko (som krævet i punkt 67).
69.
Med henblik på offentliggørelse af potentialet for at forfølge klimarelaterede muligheder i henhold til punkt 64, litra c), skal virksomheden tage hensyn til (52):
a)
de forventede omkostningsbesparelser som følge af tiltag til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og
b)
den potentielle markedsstørrelse eller forventede ændringer i nettoindtægter fra kulstoffattige produkter og tjenesteydelser eller tilpasningstiltag, som virksomheden har eller kan have adgang til.
70.
En kvantificering af de finansielle virkninger, der opstår som følge af muligheder, er ikke påkrævet, hvis en sådan offentliggørelse ikke opfylder de kvalitative karakteristika for nyttige oplysninger i ESRS 1, tillæg B Oplysningernes kvalitative karakteristika.
»Tillæg A
Anvendelseskrav
Dette tillæg er en integreret del af ESRS 1. Det støtter anvendelsen af oplysningskravene i denne standard og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.
Strategi
Oplysningskrav E1-1 — Omstillingsplan for modvirkning af klimaændringer
AR 1.
En omstillingsplan vedrører virksomhedens indsats for at modvirke klimaændringer. Når virksomheden offentliggør sin omstillingsplan, forventes den at give en overordnet redegørelse for, hvordan den vil tilpasse sin strategi og forretningsmodel for at sikre forenelighed med omstillingen til en bæredygtig økonomi og med begrænsningen af den globale opvarmning til 1,5 °C i overensstemmelse med Parisaftalen (eller en ajourført international aftale om klimaændringer) og målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 med ingen eller begrænset overskridelse som fastsat i forordning (EU) 2021/1119 (den europæiske klimalov) og, hvor det er relevant, hvordan den vil tilpasse sin eksponering for kul-, olie- og gasrelaterede aktiviteter.
AR 2.
Sektorspecifikke forløb er endnu ikke fastlagt i de offentlige politikker for alle sektorer. Oplysningerne i henhold til punkt 16, litra a), om omstillingsplanens forenelighed med målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C bør derfor forstås som offentliggørelse af virksomhedens mål for reduktion af drivhusgasemissioner. Oplysningerne i henhold til punkt 16, litra a), skal benchmarkes i forhold til en vej til 1,5 °C. Dette benchmark bør baseres på enten en sektorspecifik dekarboniseringssti, hvis den er tilgængelig for virksomhedens sektor, eller et scenarie for hele økonomien under hensyntagen til dens begrænsninger (dvs. det er en simpel omregning af emissionsreduktionsmål fra stats- til virksomhedsniveau). Denne AR bør også læses i sammenhæng med AR 26 og AR 27 og de sektorspecifikke dekarboniseringsstier, de henviser til.
AR 3.
Ved offentliggørelsen af de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 16, litra d), kan virksomheden tage følgende i betragtning:
a)
de kumulative indlejrede drivhusgasemissioner i forbindelse med centrale aktiver fra rapporteringsåret frem til 2030 og 2050 i tCO2-ækvivalenter. Dette vil blive vurderet som summen af de anslåede scope 1- og 2-drivhusgasemissioner i løbet af driftslevetiden for de aktive og fast planlagte centrale aktiver. Centrale aktiver er aktiver, der ejes eller kontrolleres af virksomheden, og de består af eksisterende eller planlagte aktiver (såsom stationære eller mobile anlæg, faciliteter og udstyr), der er kilder til enten væsentlige direkte eller indirekte drivhusgasemissioner. Fast planlagte centrale aktiver er de aktiver, som virksomheden højst sandsynligt vil anvende inden for de næste fem år
b)
de kumulative indlejrede drivhusgasemissioner, der er forbundet med de direkte drivhusgasemissioner i brugsfasen for solgte produkter i tCO2-ækvivalenter, vurderet som salgsmængden af produkter i rapporteringsåret ganget med summen af de skønnede direkte drivhusgasemissioner i brugsfasen i løbet af deres forventede levetid. Dette krav gælder kun, hvis virksomheden har identificeret scope 3-kaegorien»brug af solgte produkter« som væsentlig i henhold til oplysningskrav E1-6, punkt 51, og
c)
en redegørelse for planerne om at håndtere, dvs. at omdanne, nedlægge eller udfase, sine drivhusgasintensive og energiintensive aktiver og produkter.
AR 4.
Når virksomheden offentliggør de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 16, litra e), skal den forklare, hvordan tilpasningen af dens økonomiske aktiviteter til bestemmelserne i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139 forventes at udvikle sig over tid for at støtte dens omstilling til en bæredygtig økonomi. I den forbindelse skal virksomheden tage hensyn til de nøgleresultatindikatorer, der skal offentliggøres i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2020/852 (navnlig indtægter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, og CAPEX og, hvis det er relevant, CAPEX-planer).
AR 5.
Ved offentliggørelsen af de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 16, litra g), skal virksomheden angive, om den er udelukket fra Paristilpassede EU-benchmarks i overensstemmelse med udelukkelseskriterierne i artikel 12, stk. 1, litra d)-g) (23 53 66 88 93 108 132), og artikel 12, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (forordningen om klimabenchmarkstandarder) (24 54 67 89 109).
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 — Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel
AR 6.
Når virksomheden offentliggør oplysninger om omfanget af analysen af modstandsdygtighed, jf. punkt 19, litra a), skal den forklare, hvilken del af dens egne aktiviteter og opstrøms-/nedstrømsværdikæde samt hvilke væsentlige fysiske risici og omstillingsrisici der kan være blevet udelukket fra analysen.
AR 7.
Når virksomheden offentliggør oplysninger om, hvordan analysen af modstandsdygtigheden er blevet gennemført som krævet i henhold til punkt 19, litra b), skal den redegøre for:
a)
de kritiske antagelser om, hvordan omstillingen til en kulstoffattig og modstandsdygtig økonomi vil påvirke de omkringliggende makroøkonomiske tendenser, energiforbrug og sammensætning og antagelser om teknologianvendelse
b)
de anvendte tidshorisonter og deres tilpasning til de klima- og forretningsscenarier, der er taget i betragtning ved fastlæggelsen af væsentlige fysiske risici og omstillingsrisici (punkt AR 11 til AR 12) og fastsættelse af mål for reduktion af drivhusgasemissioner (rapporteret i henhold til oplysningskrav E1-4), og
c)
hvordan de anslåede forventede finansielle virkninger af væsentlige fysiske risici og omstillingsrisici (som krævet i oplysningskrav E1-9) samt afbødende tiltag og ressourcer (oplyst under oplysningskrav E1-3) blev taget i betragtning.
AR 8.
Ved offentliggørelse af oplysninger om resultaterne af analysen af modstandsdygtigheden som krævet i henhold til punkt 19, litra c), skal virksomheden redegøre for:
a)
usikkerhedsmomenter i analysen af modstandsdygtighed og i hvilket omfang risikobehæftede aktiver og forretningsaktiviteter indgår i definitionen af virksomhedens strategi, investeringsbeslutninger og aktuelle og planlagte modvirkningstiltag
b)
virksomhedens evne til at justere eller tilpasse sin strategi og forretningsmodel til klimaændringerne på kort, mellemlang og lang sigt, herunder sikre løbende adgang til finansiering til en overkommelig kapitalomkostning, evne til at omfordele, opgradere eller nedlægge eksisterende aktiver, flytte sin portefølje af produkter og tjenesteydelser eller omskole sin arbejdsstyrke.
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
Oplysningskrav vedrørende ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige klimarelaterede indvirkninger, risici og muligheder
AR 9.
Ved offentliggørelsen af oplysninger om processerne til identifikation og vurdering af klimaindvirkninger som krævet i henhold til punkt 20, litra a), skal virksomheden forklare, hvordan den har:
a)
screenet sine aktiviteter og planer med henblik på at identificere faktiske og potentielle fremtidige kilder til drivhusgasemissioner og, hvis det er relevant, drivkræfter for andre klimarelaterede indvirkninger (f.eks. emissioner af sodpartikler eller troposfærisk ozon eller ændringer i arealanvendelsen) i egne aktiviteter og i hele værdikæden og
b)
vurderet sine faktiske og potentielle indvirkning på klimaændringer (dvs. sine samlede drivhusgasemissioner).
AR 10.
Virksomheden kan knytte de oplysninger, der offentliggøres i henhold til punkt 20, litra a), og AR 9, til de oplysninger, der offentliggøres i henhold til følgende oplysningskrav: oplysningskrav E1-1, punkt 16, litra d), om indlejrede drivhusgasemissioner, oplysningskrav E1-4 og oplysningskrav E1-6.
AR 11.
Ved offentliggørelsen af oplysninger om processerne til identifikation og vurdering af fysiske risici, jf. punkt 20, litra b), skal virksomheden forklare, hvorvidt og hvordan:
a)
den har identificeret klimarelaterede farer (se skemaet nedenfor) på kort, mellemlang og lang sigt og screenet, om dens aktiver og forretningsaktiviteter kan blive udsat for disse farer
b)
den har defineret kort-, mellem- og langsigtede tidshorisonter, og hvordan disse definitioner er knyttet til aktivernes forventede levetid, strategiske planlægningshorisonter og kapitalallokeringsplaner
c)
den har vurderet, i hvilket omfang dens aktiver og forretningsaktiviteter kan blive eksponeret og er følsomme over for de identificerede klimarelaterede farer, under hensyntagen til sandsynligheden for, omfanget og varigheden af farerne samt de geospatiale koordinater (såsom nomenklaturen for territoriale enheder — NUTS for EU's område), der er specifikke for virksomhedens lokaliteter og forsyningskæder, og
d)
identifikationen af klimarelaterede farer og vurderingen af eksponering og følsomhed er baseret på klimascenarier med høje emissioner, der f.eks. kan være baseret på IPCC SSP5-8.5, relevante regionale klimafremskrivninger baseret på disse emissionsscenarier eller NGFS-klimascenarier (Network for Greening the Financial System) med stor fysisk risiko, som f.eks. »drivhusverden« eller »for lidt, for sent«. For generelle krav til klimarelateret scenarieanalyse henvises til punkt 18, 19, AR 13 til AR 15.
Når virksomheden offentliggør oplysninger om processerne til identifikation af omstillingsrisici og -muligheder, jf. punkt 20, litra c), skal den redegøre for, hvorvidt og hvordan den har:
a)
identificeret omstillingsbegivenheder (se skemaet med eksempler nedenfor) på kort, mellemlang og lang sigt og screenet, om dens aktiver og forretningsaktiviteter kan blive eksponeret for disse begivenheder. I tilfælde af omstillingsrisici og -muligheder kan det, der betragtes som langsigtet, dække mere end ti år og være i overensstemmelse med klimarelaterede offentlige politikmål
b)
vurderet, i hvilket omfang dens aktiver og forretningsaktiviteter kan være eksponeret og følsomme over for de identificerede omstillingshændelser under hensyntagen til sandsynligheden for, omfanget af og varigheden af omstillingshændelserne
c)
informeret om identifikationen af omstillingshændelser og vurderingen af eksponeringen ved hjælp af en klimarelateret scenarieanalyse, idet der som minimum tages hensyn til et scenarie, der er i overensstemmelse med Parisaftalen, og som begrænser klimaændringerne til 1,5 °C, f.eks. baseret på scenarier fra Det Internationale Energiagentur (nettonulemissioner inden 2050, scenarie for bæredygtig udvikling osv.) eller NGFS-klimascenarier (Network for Greening the Financial System). For så vidt angår de generelle krav vedrørende klimarelateret scenarieanalyse henvises til punkt 18, 19, AR 13 til AR 15 og
d)
identificeret aktiver og forretningsaktiviteter, der er uforenelige med eller kræver en betydelig indsats for at være forenelige med en omstilling til en klimaneutral økonomi (f.eks. på grund af væsentlige indlejrede drivhusgasemissioner eller uforenelighed med kravene til overensstemmelse med klassificeringssystemet i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139).
Eksempler på klimarelaterede omstillingshændelser (eksempler baseret på TCFD-klassificering)
Politik og lovgivning
Teknologi
Marked
Omdømme
Øget prissætning af drivhusgasemissioner
Erstatning af eksisterende produkter og tjenesteydelser med muligheder for lavere emissioner
Ændringer i kundernes adfærd
Ændringer i forbrugernes præferencer
Øgede emissionsrapporteringsforpligtelser
Mislykkede investeringer i nye teknologier
Usikkerhed med hensyn til markedssignaler
Stigmatisering af sektoren
Mandater til og regulering af eksisterende produkter og tjenesteydelser
Omkostninger ved omstilling til teknologi med lavere emissioner
Øgede omkostninger til råmaterialer
Øgede betænkeligheder blandt interessenterne
Mandater til og regulering af eksisterende produktionsprocesser
Negativ feedback fra interessenter
Eksponering for retssager
Klimarelateret scenarieanalyse
AR 13.
Ved offentliggørelsen af de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 19, 20, 21, AR 10 og AR 11, skal virksomheden redegøre for, hvordan den har anvendt en klimarelateret scenarieanalyse, der står i et rimeligt forhold til dens omstændigheder, som grundlag for identifikationen og vurderingen af fysiske risici og omstillingsrisici og -muligheder på kort, mellemlang og lang sigt, herunder:
a)
hvilke scenarier der blev anvendt, deres kilder og tilpasning til den nyeste videnskab
b)
fortællinger, tidshorisonter og endepunkter, der anvendes, med en diskussion af, hvorfor den mener, at rækken af anvendte scenarier dækker dens plausible risiko og usikkerheder
c)
de centrale kræfter og drivkræfter, der er taget i betragtning i hvert scenarie, og hvorfor disse er relevante for virksomheden, f.eks. politikbaserede antagelser, makroøkonomiske tendenser, energiforbrug og energiforbrugets sammensætning og teknologiske antagelser og
d)
centrale input og begrænsninger i scenarierne, herunder deres detaljeringsgrad (f.eks. om analysen af fysiske klimarelaterede risici er baseret på geospatiale koordinater, der er specifikke for virksomhedens lokaliteter, eller generelle data på nationalt eller regionalt plan).
AR 14.
Ved gennemførelsen af scenarieanalyser kan virksomheden tage følgende retningslinjer i betragtning: TCFD Technical Supplement on »The Use of Scenario Analysis in Disclosure of Climate-RelatedRisks and Opportunities« (2017), TCFD »Guidance on Scenario Analysis for Non-Financial Companies« (2020), ISO 14091: 2021 »Adaptation to climate change — Guidelines on vulnerability, impacts and risk assessment«, andre anerkendte branchestandarder såsom NGFS (Network for Greening the Financial System) og EU’s, nationale, regionale og lokale bestemmelser.
AR 15.
Virksomheden skal kort redegøre for, hvordan de anvendte klimascenarier er forenelige med de kritiske klimarelaterede antagelser i det finansielle regnskab.
Oplysningskrav E1-2 — Politikker vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer
AR 16.
Politikker vedrørende enten modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer kan offentliggøres særskilt, da deres mål, involverede personer og de tiltag og ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre dem, er forskellige.
AR 17.
Politikker vedrørende modvirkning af klimaændringer omhandler håndteringen af virksomhedens drivhusgasemissioner, drivhusgasoptag og omstillingsrisici over forskellige tidshorisonter, i dens egne aktiviteter og/eller i opstrøms-/nedstrømsværdikæden. Kravet i punkt 22 kan vedrøre enkeltstående politikker til modvirkning af klimaændringer samt relevante politikker på andre områder, der indirekte støtter modvirkning af klimaændringer, herunder uddannelsespolitikker, indkøbs- eller forsyningskædepolitikker, investeringspolitikker eller produktudviklingspolitikker.
AR 18.
Politikker vedrørende tilpasning til klimaændringer omhandler håndteringen af virksomhedens fysiske klimarisici og af dens omstillingsrisici i forbindelse med tilpasning til klimaændringer. Kravet i punkt 22 og 25 kan vedrøre enkeltstående politikker for tilpasning til klimaændringer samt relevante politikker på andre områder, der indirekte støtter tilpasning til klimaændringer, herunder uddannelsespolitikker og politikker for nødsituationer eller sundhed og sikkerhed.
Oplysningskrav E1-3 — Tiltag og ressourcer i forbindelse med klimapolitikker
AR 19.
Når virksomheden offentliggør oplysninger om tiltag som krævet i henhold til punkt 29, litra a), og punkt 29, litra b), kan den:
a)
offentliggøre de vigtigste tiltag, der er iværksat, og/eller planer for gennemførelse af politikker for modvirkning afogtilpasning til klimaændringer i de enkelte eller særskilte tiltag
b)
samle typer af modvirkningstiltag (dekarboniseringstiltag) såsom energieffektivitet, elektrificering, brændselsomlægning, anvendelse af vedvarende energi, produktændringer og dekarbonisering af forsyningskæden, der passer til virksomhedernes specifikke tiltag
c)
offentliggøre listen over centrale modvirkningstiltag sammen med de målbare mål (som krævet i oplysningskrav E1-4) med opdeling efter dekarboniseringstiltag og
d)
oplyse om klimatilpasningstiltag efter type af tilpasningstiltag såsom naturbaseret tilpasning, ingeniørarbejde eller teknologiske løsninger.
AR 20.
Når virksomheden offentliggør de oplysninger om ressourcer, der kræves i henhold til punkt 29, litra c), skal den kun offentliggøre de betydelige OPEX- og CAPEX-beløb, der er nødvendige for gennemførelsen af tiltagene, da formålet med disse oplysninger er at påvise troværdigheden af dens tiltag snarere end at afstemme de oplyste beløb med det finansielle regnskab. De oplyste CAPEX- og OPEX-beløb skal være de tilføjelser, der er foretaget til både materielle og immaterielle aktiver i løbet af det aktuelle regnskabsår, samt de planlagte tilføjelser til fremtidige perioder for gennemførelse af tiltagene. De offentliggjorte beløb må kun være de gradvist stigende finansielle investeringer, der direkte bidrager til opfyldelsen af virksomhedens mål.
AR 21.
I overensstemmelse med kravene i ESRS 2 MDR-A skal virksomheden forklare, om og i hvilket omfang dets evne til at gennemføre tiltagene afhænger af tilgængeligheden og tildelingen af ressourcer. Løbende adgang til finansiering til en overkommelig kapitalomkostning kan være afgørende for gennemførelsen af virksomhedens tiltag, som omfatter dens tilpasninger til ændringer i udbud og efterspørgsel eller dertil knyttede erhvervelser og betydelige investeringer i forskning og udvikling (FoU).
AR 22.
De beløb for OPEX og CAPEX, der er nødvendige for gennemførelsen af de tiltag, der offentliggøres i henhold til punkt 29, litra c), skal være i overensstemmelse med nøgleresultatindikatorerne (nøgleresultatindikatorer for CAPEX og OPEX) og, hvis det er relevant, CAPEX-planen, der er nævnt i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178. Virksomheden skal redegøre for eventuelle forskelle mellem de betydelige OPEX- og CAPEX-beløb, der er oplyst i henhold til denne standard, og de nøgleresultatindikatorer, der er oplyst i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178, f.eks. som følge af oplysninger om økonomiske aktiviteter, der ikke opfylder betingelserne, som defineret i nævnte delegerede forordning. Virksomheden kan strukturere sine tiltag efter økonomisk aktivitet for at sammenligne sine OPEX og CAPEX og, hvis det er relevant, sine OPEX- og/eller CAPEX-planer med de nøgleresultatindikatorer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet.
Indikatorer og mål
Oplysningskrav E1-4 — Mål vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer
AR 23.
I henhold til punkt 34, litra a), kan virksomheden offentliggøre mål for reduktion af drivhusgasemissioner i intensitetsværdi. Intensitetsmålene er formuleret som forholdet mellem drivhusgasemissioner og en enhed af fysisk aktivitet eller økonomisk output. Der henvises til relevante aktivitets- eller outputenheder i ESRS-sektorspecifikke standarder. I tilfælde, hvor virksomheden kun har fastsat et mål for reduktion af drivhusgasintensiteten, skal den ikke desto mindre offentliggøre de tilhørende absolutte værdier for målåret og det eller de mellemliggende målår. Dette kan resultere i en situation, hvor en virksomhed er forpligtet til at offentliggøre en stigning i de absolutte drivhusgasemissioner for målåret og det eller de mellemliggende målår, f.eks. fordi den forventer organisk vækst i sin virksomhed.
AR 24.
Når virksomheden offentliggør de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 34, litra b), skal den angive andelen af målet for hvert enkelt scope for drivhusgasemissioner (1, 2 eller 3). Virksomheden skal angive den metode, der er anvendt til at beregne de scope 2-drivhusgasemissioner, der indgår i målet (dvs. enten den lokationsbaserede eller markedsbaserede metode). Hvis grænsen for målet for reduktion af drivhusgasemissioner afviger fra grænsen for de drivhusgasemissioner, der rapporteres i henhold til oplysningskrav E1-6, skal virksomheden offentliggøre, hvilke gasser der er omfattet, den respektive procentdel for scope 1, 2, 3 og de samlede drivhusgasemissioner, der er omfattet af målet. For så vidt angår sine dattervirksomheders mål for reduktion af drivhusgasemissioner, finder disse krav tilsvarende anvendelse på dattervirksomhedsniveau.
AR 25.
Ved offentliggørelse af de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 34, litra c), om basisår og basislinjeværdi:
a)
skal virksomheden kort redegøre for, hvordan den har sikret, at den basislinjeværdi, i forhold til hvilket fremskridtene hen imod målet måles, er repræsentativ for de omfattede aktiviteter og påvirkningerne fra eksterne faktorer (f.eks. temperaturafvigelser i et givet år, der påvirker mængden af energiforbrug og de dermed forbundne drivhusgasemissioner). Dette kan gøres ved at normalisere basislinjeværdien eller ved at anvende en basislinjeværdi, der er afledt af et treårsgennemsnit, hvis dette øger repræsentativiteten og giver mulighed for en mere pålidelig fremstilling
b)
må basislinjeværdien og basisåret ikke ændres, medmindre der sker betydelige ændringer i enten målet eller rapporteringsgrænsen. I så fald skal virksomheden redegøre for, hvordan den nye basislinjeværdi påvirker det nye mål, dets opfyldelse og fremlæggelsen af fremskridt over tid. For at fremme sammenligneligheden skal virksomheden ved fastsættelsen af nye mål vælge et nyere basisår, som ikke ligger mere end tre år forud for det første rapporteringsår i den nye målperiode. For eksempel skal basisåret for 2030 som målår og en målperiode mellem 2025 og 2030 vælges blandt perioden mellem 2022 og 2025
c)
skal virksomheden ajourføre sit basisår fra 2030 og derefter for hver femårige periode. Det betyder, at de basisår, som virksomhederne vælger inden 2030, kan være enten det basisår, der på det aktuelle tidspunkt anvendes for eksisterende mål, eller det første anvendelsesår for kravene om bæredygtighedsrapportering fastsat i artikel 5, stk. 2, i direktiv (EU) 2022/2464 (2024, 2025 eller 2026), og efter 2030 hvert femte år (2030, 2035 osv.) og
d)
når virksomheden fremlægger klimarelaterede mål, kan den offentliggøre, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til at nå disse mål inden det aktuelle basisår. I den forbindelse skal virksomheden i videst muligt omfang sikre, at oplysningerne om tidligere fremskridt er i overensstemmelse med kravene i denne standard. I tilfælde af metodologiske forskelle, f.eks. med hensyn til målgrænser, skal virksomheden give en kort forklaring på disse forskelle.
AR 26.
Ved offentliggørelsen af de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 34, litra d) og e), skal virksomheden fremlægge oplysningerne i løbet af målperioden med henvisning til en sektorspecifik emissionsvej, hvis en sådan foreligger, eller en tværsektoriel emissionsvej, der er forenelig med begrænsningen af den globale opvarmning til 1,5 °C. Med henblik herpå beregner virksomheden en tilpasset referencemålværdi for scope 1 og 2 (og, hvis det er relevant, et særskilt mål for scope 3), som dens egne mål for reduktion af drivhusgasemissioner eller midlertidige mål i de respektive scopes kan sammenlignes med.
AR 27.
Referencemålværdien kan beregnes ved at gange drivhusgasemissionerne i basisåret med en sektorspecifik (sektorspecifik dekarboniseringsmetode) eller tværsektoriel emissionsreduktionsfaktor (kontraktionsmetode). Disse emissionsreduktionsfaktorer kan udledes fra forskellige kilder. Virksomheden bør sikre, at den anvendte kilde er baseret på en emissionsreduktionsvej, der er forenelig med begrænsningen af den globale opvarmning til 1,5 °C.
AR 28.
Emissionsreduktionsfaktorerne er genstand for yderligere udvikling. Virksomhederne opfordres derfor til kun at anvende ajourførte offentligt tilgængelige oplysninger.
2030
2050
Reduktionsforløb på tværs af sektorer baseret på året 2020 som referenceår
-42 %
-90 %
Kilde:
baseret på Pathways to Net-zero — SBTi Technical Summary (version 1.0, oktober 2021).
AR 29.
Referencemålværdien afhænger af basisåret og emissioner i basislinjen for virksomhedens mål for reduktion af drivhusgasemissioner. Som følge heraf kan referencemålværdien for virksomheder med et nyere basisår eller fra højere emissioner i basislinjen være mindre udfordrende at opnå, end det vil være for virksomheder, der allerede tidligere har iværksat ambitiøse tiltag for at reducere drivhusgasemissionerne. Derfor kan virksomheder, der tidligere har opnået reduktioner af drivhusgasemissioner, som er forenelige med enten en 1,5 °C-tilpasset tværsektoriel eller sektorspecifik vej, justere deres basislinjeemissioner i overensstemmelse hermed for at fastsætte referencemålværdien. Hvis virksomheden tilpasser basislinjeemissionerne for at fastsætte referencemålværdien, skal den derfor ikke tage hensyn til reduktioner af drivhusgasemissioner, der går forud for 2020, og den skal fremlægge passende dokumentation for sin tidligere opnåede reduktion af drivhusgasemissioner.
AR 30.
Ved offentliggørelsen af de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 34, litra f), skal virksomheden redegøre for:
a)
med henvisning til sine tiltag til modvirkning af klimaændringer, dekarboniseringstiltagene og deres anslåede kvantitative bidrag til opfyldelsen af målene for reduktionaf drivhusgasemissioner opdelt efter scope (1, 2 og 3)
b)
om den planlægger at indføre nye teknologier og deres rolle med hensyn til at nå virksomhedens mål for reduktion af drivhusgasemissioner og
c)
om og hvordan den har overvejet en række forskellige klimascenarier, herunder som minimum et klimascenarie, der er foreneligt med begrænsningen af den globale opvarmning til 1,5 °C, med henblik på at påvise relevante miljø-, samfunds-, teknologi-, markeds- og politikrelaterede udviklinger og fastlægge dens dekarboniseringstiltag.
AR 31.
Virksomheden kan fremlægge sine mål for reduktion af drivhusgasemissioner sammen med sine tiltag til modvirkning af klimaændringer (jf. punkt AR 19) som et skema eller grafisk vej, der viser udviklingen over tid. Følgende figur og tabel indeholder eksempler, der kombinerer mål og dekarboniseringstiltag:
Basisår (f.eks. 2025)
2030-mål
2035-mål
…
Op til 2050-mål
Drivhusgasemissioner (ktCO2e)
100
60
40
Energieffektivitet og forbrugsreduktion
—
-10
-4
Materialeeffektivitet og forbrugsreduktion
—
-5
—
Brændstofskift
—
-2
—
Elektrificering
—
—
-10
Anvendelse af vedvarende energi
—
-10
-3
Udfasning, substitution eller ændring af produkt
—
-8
—
Udfasning, substitution eller ændring af proces
—
-5
-3
Andet
—
—
Oplysningskrav E1-5 — Energiforbrug og energiforbrugets sammensætning
Beregningsvejledning
AR 32.
Ved udarbejdelsen af de oplysninger om energiforbrug, der kræves i henhold til punkt 35, skal virksomheden:
a)
kun rapportere om energi, der forbruges fra processer, der ejes eller kontrolleres af virksomheden, ved at anvende den samme perimeter, som anvendes til rapportering af scope 1- og 2-drivhusgasemissioner
b)
ekskludere råmaterialer og brændstoffer, der ikke forbrændes til energiformål. Den virksomhed, der forbruger brændstof som råvare, kan offentliggøre oplysninger om dette forbrug adskilt fra de krævede oplysninger
c)
sikre, at alle kvantitative energirelaterede oplysninger rapporteres i enten Mega-Watt-timer (MWh) i nedre varmeværdi eller nedre brændværdi. Hvis rådata for energirelaterede oplysninger kun foreligger i andre energienheder end MWh (f.eks. Giga-Joules (GJ) eller britiske termiske enheder (BTU)), i mængdeenheder (f.eks. kubikfod eller gallons) eller i masseenheder (f.eks. kilogram eller pund), skal de omregnes til MWh ved hjælp af passende omregningsfaktorer (se f.eks. bilag II i den femte IPCC-vurderingsrapport). Omregningsfaktorer for brændstoffer skal gøres gennemsigtige og anvendes på en ensartet måde
d)
sikre, at alle kvantitative energirelaterede oplysninger rapporteres som endeligt energiforbrug med henvisning til den mængde energi, som virksomheden faktisk forbruger, f.eks. ved hjælp af skemaet i bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27 (25 55 *1) om energieffektivitet
e)
undgå dobbelttælling af brændstofforbrug ved offentliggørelse af egenproduceret energiforbrug. Hvis virksomheden producerer elektricitet fra enten en ikkevedvarende eller vedvarende brændstofkilde og derefter forbruger den producerede elektricitet, medregnes energiforbruget kun én gang under brændstofforbruget
f)
ikke modregne energiforbrug, selv om energi produceret på lokationen sælges til og anvendes af en tredjepart
g)
ikke medregne energi, der stammer fra inden for den organisatoriske afgrænsning under »indkøbt eller erhvervet« energi
h)
bogføre damp, varme eller køling, der er modtaget som »affaldsenergi« fra en tredjeparts industriprocesser, under »indkøbt eller erhvervet« energi
i)
medregne vedvarende brint (26 56 110) som et vedvarende brændstof. Brint, der ikke udelukkende stammer fra vedvarende energikilder, medtages under »brændstofforbrug fra andre ikkevedvarende kilder« og
j)
anlægge en konservativ tilgang ved opdeling af elektricitet, damp, varme eller køling mellem vedvarende og ikkevedvarende energikilder baseret på den tilgang, der anvendes til at beregne de markedsbaserede scope 2-drivhusgasemissioner. Virksomheden skal kun betragte disse energiforbrug som hidrørende fra vedvarende energikilder, hvis oprindelsen af den købte energi er klart defineret i de kontraktlige aftaler med dens leverandører (aftale om køb af vedvarende energi, standardiseret grøn elektricitetstakst, markedsinstrumenter såsom oprindelsesgaranti fra vedvarende energikilder i Europa (27 57) eller lignende instrumenter som VE-certifikater i USA og Canada osv.).
AR 33.
De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 38, finder anvendelse, hvis virksomheden opererer i mindst én sektor med stor indvirkning på klimaet. De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 38, litra a)-e), skal også omfatte energi fra fossile kilder, som forbruges i aktiviteter, der ikke er i sektorer med stor indvirkning på klimaet.
AR 34.
Oplysningerne om energiforbrug og energiforbrugets sammensætning kan fremlægges i følgende tabelformat for sektorer med stor indvirkning på klimaet og for alle andre sektorer ved at udelade række (1) til (5).
Energiforbrug og energiforbrugets sammensætning
Sammenligning
År N
1)
Brændstofforbrug fra kul og kulprodukter (MWh)
2)
Brændstofforbrug fra råolie og olieprodukter (MWh)
3)
Brændstofforbrug fra naturgas (MWh)
4)
Brændstofforbrug fra andre fossile kilder (MWh)
5)
Forbrug af købt eller erhvervet elektricitet, varme, damp og køling fra fossile kilder (MWh)
6)
Samlet fossilt energiforbrug (MWh) (beregnet som summen af linje 1 til 5)
Fossile kilders andel af det samlede energiforbrug (%)
7)
Forbrug fra nukleare kilder (MWh)
Andel af forbrug fra nukleare kilder i det samlede energiforbrug (%)
8)
Brændstofforbrug til vedvarende energikilder, herunder biomasse (der også omfatter industriaffald og kommunalt affald af biologisk oprindelse, biogas, vedvarende brint osv.) (MWh)
9)
Forbrug af købt eller erhvervet elektricitet, varme, damp og køling fra vedvarende energikilder (MWh)
10)
Forbruget af egenproduceret vedvarende energi, der ikke er brændsel (MWh)
11)
Samlet forbrug af vedvarende energi (MWh) (beregnet som summen af linje 8 til 10)
Vedvarende kilders andel af det samlede energiforbrug (%)
Samlet energiforbrug (MWh) (beregnet som summen af linje 6, 7 og 11)
AR 35.
Det samlede energiforbrug med en sondring mellem forbrug af fossil, nuklear og vedvarende energi kan vises grafisk i bæredygtighedsrapporten og vise udviklingen over tid (f.eks. ved hjælp af et cirkel- eller søjlediagram).
Energiintensitet baseret på nettoindtægter
Beregningsvejledning
AR 36.
Ved udarbejdelsen af de oplysninger om energiintensitet, der kræves i henhold til punkt 40, skal virksomheden:
a)
beregne energiintensitetsforholdet ved hjælp af følgende formel:
Samlet energiforbrug fra aktiviteter i sektorer med stor indvirkning på klimaet (MWh);
Nettoindtægter fra aktiviteter i sektorer med stor indvirkning på klimaet (monetær enhed)
b)
udtrykke det samlede energiforbrug i MWh og nettoindtægter i monetære enheder (f.eks. EUR)
c)
tælleren og nævneren må kun bestå af den andel af det samlede endelige energiforbrug (i tælleren) og nettoindtægter (i nævneren), der kan tilskrives aktiviteter i sektorer med stor indvirkning på klimaet. Der bør altså være sammenhæng i afgrænsningen for både tæller og nævner
d)
beregne det samlede energiforbrug i overensstemmelse med kravet i punkt 37
e)
beregne nettoindtægterne i overensstemmelse med de krav til regnskabsstandarder, der gælder for det finansielle regnskab, dvs. IFRS 15 Indtægter fra kontrakter med kunder eller krav i lokale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper.
AR 37.
De kvantitative oplysninger kan anføres i nedenstående skema.
Energiintensitet pr. nettoindtægter
Sammenligning
N
% N / N-1
Samlet energiforbrug fra aktiviteter i sektorer med stor indvirkning på klimaet pr. nettoindtægter fra aktiviteter i sektorer med stor indvirkning på klimaet (MWh/monetær enhed)
Sammenhæng med regnskabsoplysninger for energiintensitet baseret på nettoindtægter
AR 38.
Afstemningen af nettoindtægter fra aktiviteter i sektorer med stor indvirkning på klimaet med den relevante regnskabspost eller oplysning (som krævet i punkt 43) kan fremlægges enten:
a)
ved krydshenvisning til den pågældende post eller oplysning i det finansielle regnskab eller
b)
hvis nettoindtægterne ikke kan krydshenvises direkte til en post eller oplysning i det finansielle regnskab, ved en kvantitativ afstemning i nedenstående skemaformat.
Nettoindtægter fra aktiviteter i sektorer med stor indvirkning på klima brugt til at beregne energiintensitet
Nettoindtægter (andet)
Nettoindtægter i alt (finansielt regnskab)
Oplysningskrav E1-6 — Scope 1-, 2- og 3-bruttodrivhusgasemissioner og samlede drivhusgasemissioner
Beregningsvejledning
AR 39.
Ved udarbejdelsen af oplysningerne til rapportering af drivhusgasemissioner som krævet i punkt 44 skal virksomheden:
a)
tage hensyn til principperne, kravene og vejledningen i GHG Protocol Corporate Standard (version 2004). Virksomheden kan tage hensyn til Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279 (28 58) eller kravene i ISO 14064-1:2018. Hvis virksomheden allerede anvender drivhusgasregnskabsmetoden i ISO 14064-1:2018, skal den alligevel opfylde kravene i denne standard (f.eks. vedrørende rapporteringsgrænser og offentliggørelse af markedsbaserede scope 2-drivhusgasemissioner)
b)
oplyse om de metoder, betydelige antagelser og emissionsfaktorer, der er anvendt til at beregne eller måle drivhusgasemissioner, ledsaget af årsagerne til, at de blev valgt, og angive en reference eller forbindelse til eventuelle anvendte beregningsværktøjer
c)
medtage emissioner af CO2, CH4, N2O, HFC, PFC, SF6 og NF3. Yderligere drivhusgasser kan tages i betragtning, når de er væsentlige og
d)
anvende de seneste værdier for det globale opvarmningspotentiale (GWP), som IPCC har offentliggjort på grundlag af en tidshorisont på 100 år, til at beregne CO2e-emissioner af ikke-CO2-gasser.
AR 40.
Ved udarbejdelsen af oplysningerne til rapportering af drivhusgasemissioner fra associerede virksomheder, joint ventures, ikkekonsoliderede dattervirksomheder (investeringsenheder) og kontraktlige ordninger som krævet i punkt 50 skal virksomheden konsolidere 100 % af drivhusgasemissionerne for de enheder, den operationelt kontrollerer. I praksis sker dette, når virksomhederne har licens — eller tilladelse — til at drive aktiverne fra disse associerede selskaber, joint ventures, ikkekonsoliderede dattervirksomheder (investeringsenheder) og kontraktlige ordninger. Når virksomheden har en kontraktligt defineret driftskontrol på deltid, skal den konsolidere 100 % af den udledte drivhusgas i forbindelse med dens operationelle kontrol.
AR 41.
I overensstemmelse med ESRS 1, kapitel 3.7, skal virksomheden opdele oplysninger om sine drivhusgasemissioner, hvis det er relevant. Virksomheden kan f.eks. opdele sine scope 1-, 2- og 3-drivhusgasemissioner eller de samlede drivhusgasemissioner efter land, driftssegmenter, økonomisk aktivitet, dattervirksomhed, drivhusgaskategori (CO2, CH4, N2O, HFC, PFC, SF6, NF3 og andre drivhusgasser, som virksomheden tager i betragtning) eller kildetype (stationær forbrænding, mobil forbrænding, procesemissioner og fugitive emissioner).
AR 42.
En virksomhed kan have en anden rapporteringsperiode end nogle af eller alle enhederne i dens værdikæde. Under sådanne omstændigheder har virksomheden tilladelse til at måle sine drivhusgasemissioner i overensstemmelse med punkt 44 ved hjælp af oplysninger for rapporteringsperioder, der er forskellige fra dens egen rapporteringsperiode, hvis disse oplysninger indhentes fra enheder i dens værdikæde med rapporteringsperioder, der er forskellige fra virksomhedens rapporteringsperiode, forudsat at:
a)
virksomheden anvender de seneste data, der er tilgængelige fra disse virksomheder i dens værdikæde, til at måle og offentliggøre sine drivhusgasemissioner
b)
rapporteringsperiodernes længde er den samme og
c)
virksomheden oplyser om virkningerne af betydelige hændelser og ændringer i omstændigheder (som er relevante for dens drivhusgasemissioner), der indtræffer mellem rapporteringsdatoerne for enhederne i dens værdikæde og datoen for virksomhedens generelle finansielle regnskaber.
AR 43.
Ved udarbejdelsen af de oplysninger om scope 1-bruttodrivhusgasemissioner, der kræves i henhold til punkt 48, litra a), skal virksomheden:
a)
beregne eller måle drivhusgasemissioner fra stationær forbrænding, mobil forbrænding, procesemissioner og fugitive emissioner og anvende passende aktivitetsdata, der omfatter ikkevedvarende brændstofforbrug
b)
anvende passende og konsekvente emissionsfaktorer
c)
offentliggøre biogene CO2-emissioner fra forbrænding eller biologisk nedbrydning af biomasse adskilt fra scope 1-drivhusgasemissioner, men medtage emissioner af andre typer drivhusgasser (navnlig CH4 og N2O)
d)
ikke medtage optag eller købte, solgte eller overførte kulstofkreditter eller drivhusgasemissionskvoter i beregningen af scope 1-drivhusgasemissioner og
e)
for så vidt angår rapportering af aktiviteter under EU ETS rapportere om scope 1-emissioner i henhold til EU ETS-metoden. EU ETS-metoden kan også anvendes på aktiviteter i geografiske områder og sektorer, der ikke er omfattet af EU ETS.
AR 44.
Når virksomheden udarbejder de oplysninger om procentdelen af scope 1-drivhusgasemissioner fra regulerede emissionshandelsordninger, der kræves i henhold til punkt 48, litra b), skal den:
a)
tage hensyn til drivhusgasemissioner fra de anlæg, den driver, og som er omfattet af regulerede emissionshandelsordninger (ETS), herunder EU-ETS, nationale ETS og ikke-EU-ETS, hvis det er relevant
b)
kun medtage emissioner af CO2, CH4, N2O, HFC, PFC, SF6 og NF3
c)
sørge for at anvende den samme regnskabsperiode for scope 1-bruttodrivhusgasemissioner og drivhusgasemissioner, der reguleres under ETS og
d)
beregne andelen ved hjælp af følgende formel:
Drivhusgasemissioner i (tCO2e) fra EU ETS-anlæg + nationale ETS-anlæg + anlæg, der ikke er omfattet af EU ETS
Scope 1-drivhusgasemissioner (tCO2e)
AR 45.
Ved udarbejdelsen af de oplysninger om scope 2-bruttodrivhusgasemissioner, der kræves i henhold til punkt 49, skal virksomheden:
a)
tage hensyn til principperne og kravene i GHG Protocol Scope 2 Guidance (version 2015, navnlig scope 2-kvalitetskriterierne i kapitel 7.1 vedrørende kontraktlige instrumenter). Den kan også tage hensyn til Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279 eller de relevante krav til kvantificering af indirekte drivhusgasemissioner fra importeret energi i EN ISO 14064-1:2018
b)
inkludere købt eller erhvervet elektricitet, damp, varme og køling, der forbruges af virksomheden
c)
undgå dobbelttælling af drivhusgasemissioner rapporteret under scope 1 eller 3
d)
anvende de lokationsbaserede og markedsbaserede metoder til at beregne scope 2-drivhusgasemissioner og give oplysninger om andelen og typerne af kontraktlige instrumenter. Den lokationsbaserede metode kvantificerer scope 2-drivhusgasemissioner baseret på gennemsnitlige energiproduktionsemissionsfaktorer for bestemte lokaliteter, herunder lokale, subnationale eller nationale grænser (GHG Protocol, »Scope 2 Guidance«, Glossary, 2015). Den markedsbaserede metode kvantificerer scope 2-drivhusgasemissioner baseret på drivhusgasemissioner fra de producenter, hvorfra den rapporterende enhed kontraktligt køber elektricitet, der er bundtet med instrumenter, eller separate instrumenter alene (GHG Protocol, »Scope 2 Guidance«, Glossary, 2015). I dette tilfælde kan virksomheden offentliggøre, hvor stor en andel af de markedsbaserede scope 2-drivhusgasemissioner, der er knyttet til købt elektricitet, og som er bundtet med instrumenter såsom oprindelsesgaranti eller certifikater for vedvarende energi. Virksomheden skal fremlægge oplysninger om den andel og de typer af kontraktlige instrumenter, der anvendes til salg og køb af energi bundtet med attributter om energiproduktionen eller til ubundtede energiattributkrav.
e)
offentliggøre biogene CO2-emissioner fra forbrænding eller biologisk nedbrydning af biomasse adskilt fra scope 2-drivhusgasemissioner, men medtage emissioner af andre typer drivhusgasser (navnlig CH4 og N2O). Hvis de anvendte emissionsfaktorer ikke opdeler procentdelen af biomasse eller biogen CO2, skal virksomheden offentliggøre dette. Hvis andre drivhusgasemissioner end CO2 (især CH4 og N2O) ikke er tilgængelige for eller udelukket fra lokationsbaserede gennemsnitlige emissionsfaktorer for nettet eller med de markedsbaserede metodeoplysninger, skal virksomheden oplyse om dette
f)
ikke medtage optag eller købte, solgte eller overførte kulstofkreditter eller drivhusgasemissionskvoter i beregningen af scope 2-drivhusgasemissioner.
AR 46.
Ved udarbejdelsen af de oplysninger om scope 3-bruttodrivhusgasemissioner, der kræves i henhold til punkt 51, skal virksomheden:
a)
tage hensyn til principperne og bestemmelserne i GHG Protocol Corporate Value Chain (scope 3) Accounting and Reporting Standard (version 2011). Den kan yderligere tage hensyn til Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279 eller de relevante krav til kvantificering af indirekte drivhusgasemissioner fra EN ISO 14064-1:2018.
b)
hvis den er en finansiel institution, overveje brugen af GHG Accounting and Reporting Standard for the Financial Industry fra Partnership for Carbon Accounting Financial (PCAF), navnlig del A »Financed Emissions« (version december 2022)
c)
screene sine samlede scope 3-drivhusgasemissioner på grundlag af de 15 scope 3-kategorier, der er identificeret i GHG Protocol Corporate Standard and GHG Protocol Corporate Value Chain (scope 3) Accounting and Reporting Standard (version 2011), ved hjælp af passende skøn. Alternativt kan den screene sine indirekte drivhusgasemissioner på grundlag af kategorierne i EN ISO 14064-1:2018, afsnit 5.2.4 (eksklusive indirekte drivhusgasemissioner fra importeret energi)
d)
identificere og oplyse om sine væsentlige scope 3-kategorier på grundlag af omfanget af deres skønnede drivhusgasemissioner og andre kriterier i GHG Protocol Corporate Value Chain (scope 3) Accounting and Reporting Standard (version 2011, s. 61 og 65-68) eller ISO 14064-1:2018, bilag H.3.2, såsom finansielle udgifter, indflydelse, relaterede omstillingsrisici og –muligheder eller interessenternes synspunkter
e)
beregne eller anslå drivhusgasemissioner i væsentlige scope 3-kategorier ved hjælp af passende emissionsfaktorer
f)
ajourføre scope 3-drivhusgasemissioner i hver væsentlig kategori hvert år på grundlag af aktuelle aktivitetsdata og ajourføre den fuldstændige scope 3-drivhusgasopgørelse mindst hvert tredje år eller ved forekomst af en væsentlig hændelse eller en betydelig ændring i omstændighederne (en væsentlig hændelse eller en betydelig ændring i omstændighederne kan f.eks. vedrøre ændringer i virksomhedens aktiviteter eller struktur, ændringer i aktiviteterne eller strukturen i dens/deres opstrøms-/nedstrømsværdikæde(r), en ændring i beregningsmetoden eller opdagelse af fejl)
g)
oplyse, i hvilket omfang virksomhedens scope 3-drivhusgasemissioner måles ved hjælp af input fra specifikke aktiviteter inden for enhedens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, og oplyse om procentdelen af emissioner beregnet ved hjælp af primære data fra leverandører eller andre partnere i værdikæden.
h)
for hver væsentlig scope 3-drivhusgaskategori oplyse de pågældende rapporteringsgrænser, beregningsmetoderne til estimering af drivhusgasemissionerne samt om og hvilke beregningsværktøjer der er anvendt. Scope 3-kategorien bør være i overensstemmelse med GHGP og omfatte:
i.
indirekte scope 3-drivhusgasemissioner fra den konsoliderede regnskabskoncern (modervirksomheden og dets dattervirksomheder)
ii.
indirekte scope 3-drivhusgasemissioner fra associerede virksomheder, joint ventures og ikkekonsoliderede dattervirksomheder, for hvilke virksomheden har mulighed for at kontrollere de operationelle aktiviteter og forbindelser (dvs. driftskontrol)
iii.
scope 1-, 2- og 3-drivhusgasemissioner fra associerede virksomheder, joint ventures, ikkekonsoliderede dattervirksomheder (investeringsenheder) og fælles ordninger, for hvilke virksomheden ikke har operationel kontrol, og når disse enheder indgår i virksomhedens opstrøms-/nedstrømsværdikæde
i)
offentliggøre en liste over de kategorier af scope 3-drivhusgasemissioner, der er medtaget i og udelukket fra opgørelsen, med en begrundelse for udelukkede scope 3-kategorier
j)
oplyse biogene emissioner af CO2 fra forbrænding eller bionedbrydning af biomasse, der forekommer i dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, separat fra scope 3-bruttodrivhusgasemissionerne og inkludere emissioner af andre typer drivhusgasser (såsom CH4 og N2O) og emissioner af CO2, der forekommer i biomassens livscyklus, bortset fra forbrænding eller bionedbrydning (såsom drivhusgasemissioner fra forarbejdning eller transport af biomasse) i beregningen af scope 3-drivhusgasemissioner
k)
ikke medtage optag eller købte, solgte eller overførte kulstofkreditter eller drivhusgasemissionskvoter i beregningen af scope 3-drivhusgasemissioner.
AR 47.
Ved udarbejdelsen af de oplysninger om de samlede drivhusgasemissioner, der kræves i henhold til punkt 52, skal virksomheden:
a)
anvende følgende formler til at beregne de samlede drivhusgasemissioner:
offentliggøre de samlede drivhusgasemissioner med en sondring mellem emissioner, der stammer fra de lokationsbaserede og markedsbaserede metoder, der anvendes, samtidig med at de underliggende scope 2-drivhusgasemissioner måles.
AR 48.
Virksomheden skal oplyse om sine samlede drivhusgasemissioner opdelt efter scope 1 og 2 og særligt scope 3 i overensstemmelse med nedenstående skema.
For at fremhæve potentielle omstillingsrisici kan virksomheden offentliggøre sine samlede drivhusgasemissioner opdelt efter større lande og, hvis det er relevant, efter driftssegmenter (ved anvendelse af de samme segmenter for de finansielle regnskaber som krævet i regnskabsstandarderne, dvs. IFRS 8 Driftssegmenter eller lokale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper). Scope 3-drivhusgasemissioner kan udelukkes fra disse opdelinger efter land, hvis de relaterede data ikke er umiddelbart tilgængelige.
AR 50.
Scope 3-drivhusgasemissioner kan også fremlægges i henhold til de indirekte emissionskategorier, der er defineret i EN ISO 14064-1:2018.
AR 51.
Hvis det er væsentligt for virksomhedens scope 3-drivhusgasemissioner, skal den offentliggøre drivhusgasemissionerne fra indkøbte cloud computing- og datacentertjenester som en delmængde af den overordnede scope 3-kategori»Opstrøms indkøbte varer og tjenesteydelser«.
AR 52.
De samlede drivhusgasemissioner opdelt efter scope 1, 2 og 3 kan vises grafisk i bæredygtighedsrapporten (f.eks. som et søjle- eller cirkeldiagram), der viser fordelingen af drivhusgasemissioner på tværs af værdikæden (Opstrøms, egne aktiviteter, transport, nedstrøms).
Drivhusgasintensitet baseret på nettoindtægter
Beregningsvejledning
AR 53.
Når virksomheden offentliggør de oplysninger om drivhusgasintensitet baseret på nettoindtægter, der kræves i henhold til punkt 53, skal den:
a)
beregne drivhusgasintensitetsforholdet ved hjælp af følgende formel:
Samlede drivhusgasemissioner (tCO2e);
Nettoindtægter (Monetær enhed)
b)
udtrykke de samlede drivhusgasemissioner i ton CO2-ækvivalenter og nettoindtægter i monetære enheder (f.eks. EUR) og fremlægge resultaterne for den markedsbaserede og lokationsbaserede metode
c)
medtage de samlede drivhusgasemissioner i tælleren og de samlede nettoindtægter i nævneren
d)
beregne de samlede drivhusgasemissioner som krævet i punkt 44, litra d), og punkt 52 og
e)
beregne nettoindtægterne i overensstemmelse med kravene i de regnskabsstandarder, der anvendes i forbindelse med de finansielle regnskaber, dvs. IFRS 15 eller lokale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper.
AR 54.
De kvantitative oplysninger kan fremlægges i følgende skemaformat.
Drivhusgasintensitet pr. nettoindtægter
Sammenligning
N
% N / N-1
Samlede drivhusgasemissioner (lokationsbaserede) pr. nettoindtægter (tCO2e/monetær enhed)
Samlede drivhusgasemissioner (markedsbaserede) pr. nettoindtægter (tCO2e/monetær enhed)
Sammenhæng med regnskabsoplysninger for drivhusgasintensitet baseret på indtægter
AR 55.
Afstemningen af den nettoopsætning, der anvendes til at beregne drivhusgasintensiteten, med den relevante post eller noter i det finansielle regnskab (som krævet i punkt 55) kan foretages ved hjælp af enten:
a)
en krydshenvisning til den pågældende post eller oplysning i det finansielle regnskab eller,
b)
hvis nettoindtægteren ikke kan krydshenvises direkte til en post eller oplysning i det finansielle regnskab, ved en kvantitativ afstemning i nedenstående skemaformat.
Nettoindtægter anvendt til beregning af drivhusgasintensitet
Nettoindtægter (andet)
Nettoindtægter i alt (i det finansielle regnskab)
Oplysningskrav E1-7 — Projekter vedrørende optag af drivhusgasser og modvirkning af drivhusgasemissioner finansieret ved hjælp af kulstofkreditter
Optag og lagring af drivhusgasser i egne aktiviteter og opstrøms-/nedstrømsværdikæde
AR 56.
Ud over deres drivhusgasemissionsopgørelser skal virksomhederne sørge for gennemsigtighed om, hvordan og i hvilket omfang de enten forbedrer naturlige dræn eller anvender tekniske løsninger til at fjerne drivhusgasser fra atmosfæren i deres egne aktiviteter og opstrøms-/nedstrømsværdikæde. Selv om der ikke findes almindeligt anerkendte begreber og metoder til regnskabsføring af optag af drivhusgasser, har denne standard til formål at øge gennemsigtigheden af virksomhedens bestræbelser på at fjerne drivhusgasser fra atmosfæren (punkt 56, litra a), og punkt 58). De drivhusgasoptag uden for værdikæden, som virksomheden støtter gennem køb af kulstofkreditter, skal oplyses særskilt som krævet i punkt 56, litra b), og punkt 59.
AR 57.
Ved offentliggørelse af de oplysninger om drivhusgasoptag og -lagring fra virksomhedens egne aktiviteter og dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, der kræves i henhold til punkt 56, litra a), og punkt 58, skal virksomheden for hvert optag og hver lagring beskrive:
a)
de pågældende drivhusgasser
b)
om optag og lagring er biogen eller skyldes ændringer i arealanvendelsen (f.eks. skovrejsning, genplantning af skov, skovgenopretning, plantning af bytræer, skovlandbrug, opbygning af kulstof i jorden osv.), teknologisk (f.eks. direkte luftopsamling) eller hybrid (f.eks. bioenergi med CO2-opsamling og -lagring) samt teknologiske oplysninger om optag, lagringstype og, hvis det er relevant, transport af fjernede drivhusgasser
c)
hvis det er relevant, en kort redegørelse for, hvorvidt aktiviteten kan betragtes som en naturbaseret løsning og
d)
hvordan risikoen for ikkepermanens håndteres, herunder bestemmelse og overvågning af lækage og reverseringshændelser, hvor det er relevant.
Beregningsvejledning
AR 58.
Ved udarbejdelsen af de oplysninger om drivhusgasoptag og -lagring fra virksomhedens egne aktiviteter og dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, der kræves i henhold til punkt 56, litra a), og punkt 58, skal virksomheden:
a)
i det omfang det er relevant, tage hensyn til GHG Protocol Corporate Standard (version 2004), Product Standard (version 2011), Agriculture Guidance (version 2014), Land use, land-use change, and Forestry Guidance for GHG Project Accounting (version 2006)
b)
anvende konsensusmetoder til opgørelse af drivhusgasoptag, så snart de er tilgængelige, navnlig EU's lovgivningsmæssige ramme for certificering af CO2-optag
c)
hvis det er relevant, redegøre for den rolle, som optag spiller for dens politik til modvirkning af klimaændringer
d)
inkludere optag fra aktiviteter, som den ejer, kontrollerer eller bidrager til, og som ikke er blevet solgt til en anden part gennem kulstofkreditter
e)
hvis det er relevant, markere de drivhusgasaktiviteter i egne aktiviteter eller værdikæden, der er blevet konverteret til kulstofkreditter og solgt videre til andre parter på det frivillige marked
f)
redegøre for de drivhusgasemissioner, der er forbundet med en optagelsesaktivitet, herunder transport og lagring, i henhold til oplysningskrav E1-6 (scope 1, 2 eller 3). For at øge gennemsigtigheden med hensyn til effektiviteten af en optagelsesaktivitet, herunder transport og lagring, kan virksomheden offentliggøre de drivhusgasemissioner, der er forbundet med denne aktivitet (f.eks. drivhusgasemissioner fra elforbrug fra direkte luftopsamlingsteknologier) sammen med, men adskilt fra, mængden af fjernede drivhusgasemissioner
g)
i tilfælde af tilbageførsel tage højde for de respektive drivhusgasemissioner som en kompensation for optag i rapporteringsperioden
h)
anvende de seneste GWP-værdier, som IPCC har offentliggjort på grundlag af en tidshorisont på 100 år, til at beregne CO2-ækvivalente emissioner af ikke-CO2-gasser og beskrive de antagelser, metoder og rammer, der er anvendt til beregning af mængden af drivhusgasoptag, og
i)
overveje naturbaserede løsninger.
AR 59.
Virksomheden skal opdele og særskilt offentliggøre de drivhusgasoptag, der forekommer i dens egne aktiviteter, og dem, der forekommer i dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde. Aktiviteter til drivhusgasoptag i opstrøms-/nedstrømsværdikæden skal omfatte aktiviteter, som virksomheden aktivt støtter, f.eks. gennem et samarbejdsprojekt med en leverandør. Virksomheden forventes ikke at medtage drivhusgasoptag, der kan forekomme i dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, som den ikke er bekendt med.
AR 60.
De kvantitative oplysninger om optag af drivhusgasser kan fremlægges i følgende skemaformat.
Optag
Sammenligning
N
% N / N-1
Drivhusgasoptagelsesaktivitet 1 (f.eks. genopretning af skove)
—
Drivhusgasoptagelsesaktivitet 2 (f.eks. direkte luftopsamling)
—
…
—
Samlet drivhusgasoptag fra egne aktiviteter (tCO2e)
Drivhusgasoptagelsesaktivitet 1 (f.eks. genopretning af skove)
—
Drivhusgasoptagelsesaktivitet 2 (f.eks. direkte luftopsamling)
—
…
—
Samlet optag af drivhusgasser i opstrøms-/nedstrømsværdikæden (tCO2-e)
Tilbageførsler (tCO2e)
Projekter til modvirkning af drivhusgasemissioner finansieret ved hjælp af kulstofkreditter
AR 61.
Finansiering af projekter til reduktion af drivhusgasemissioner uden for virksomhedens værdikæde gennem køb af kulstofkreditter, der opfylder standarder af høj kvalitet, kan være et nyttigt bidrag til at modvirke klimaændringer. I henhold til denne standard skal virksomheden oplyse, om den anvender kulstofkreditter separat fra drivhusgasemissionerne (punkt 56, litra b), og punkt 59) og mål for reduktion af drivhusgasemissioner (oplysningskrav E1-4). Den kræver også, at virksomheden dokumenterer omfanget af anvendelsen og de kvalitetskriterier, den anvender for disse kulstofkreditter.
AR 62.
Når virksomheden offentliggør de oplysninger om kulstofkreditter, der kræves i henhold til punkt 56, litra b), og punkt 59, skal den offentliggøre følgende opdeling, alt efter hvad der er relevant:
a)
andelen (i procent af volumen) af reduktionsprojekter og optagsprojekter
b)
for kulstofkreditter fra optagsprojekter, en redegørelse for, om de stammer fra biogene eller teknologiske dræn
c)
andelen (volumenprocent) for hver anerkendt kvalitetsstandard
d)
andelen (volumenprocent) udstedt fra projekter i EU og
e)
den andel (volumenprocent), der kan betragtes som en tilsvarende justering i henhold til artikel 6 i Parisaftalen.
Beregningsvejledning
AR 63.
Ved udarbejdelsen af de oplysninger om kulstofkreditter, der kræves i henhold til punkt 56, litra b), og punkt 59, skal virksomheden:
a)
tage hensyn til anerkendte kvalitetsstandarder
b)
hvis det er relevant, forklare den rolle, som CO2-kreditter spiller i dens politik for modvirkning af klimaændringer
c)
ikke medtage kulstofkreditter udstedt fra projekter til reduktion af drivhusgasemissioner i dens værdikæde, da de respektive reduktioner af drivhusgasemissioner allerede skal offentliggøres i henhold til oplysningskrav E1-6 (scope 2 eller scope 3) på det tidspunkt, hvor de finder sted (dvs. dobbelttælling undgås)
d)
ikke medtage kulstofkreditter fra projekter til optag af drivhusgasser i dens værdikæde, da de respektive drivhusgasoptag allerede kan være medregnet i henhold til oplysningskrav E1-7 på det tidspunkt, hvor de forekommer (dvs. dobbelttælling undgås)
e)
ikke offentliggøre kulstofkreditter som en kompensation for sine drivhusgasemissioner i henhold til oplysningskrav E1-6 om drivhusgasemissioner
f)
ikke offentliggøre kulstofkreditter som et middel til at nå de mål for reduktion af drivhusgasemissioner, der er offentliggjort i henhold til oplysningskrav E1-4 og
g)
beregne mængden af kulstofkreditter, der skal annulleres i fremtiden, som summen af Kulstofkreditter i ton CO2-ækvivalenter i de eksisterende kontraktlige aftalers løbetid.
AR 64.
Oplysningerne om kulstofkreditter, der er annulleret i rapporteringsåret, og som efter planen vil blive annulleret i fremtiden, kan fremlægges i følgende skemaformater.
Kulstofkreditter, der er annulleret i rapporteringsåret
Sammenligning
N
I alt (tCO2e)
Andel fra optagsprojekter (%)
Andel fra reduktionsprojekter (%)
Anerkendt kvalitetsstandard 1 (%)
Anerkendt kvalitetsstandard 2 (%)
Anerkendt kvalitetsstandard 3 (%)
…
Andel fra projekter i EU (%)
Andel af kulstofkreditter, der betragtes som tilsvarende justeringer (%)
Kulstofkreditter, der efter planen vil blive annulleret i fremtiden
Mængde indtil [periode]
I alt (tCO2e)
Oplysningskrav E1-8 — Intern kulstofprissætning
AR 65.
Når virksomheden offentliggør de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 62 og 63, skal den, hvis det er relevant, kort redegøre for, hvorvidt og hvordan de kulstofpriser, der anvendes i interne kulstofprissætningsordninger, er i overensstemmelse med dem, der anvendes i de finansielle regnskaber. Dette skal ske med hensyn til de interne kulstofpriser, der anvendes til:
a)
vurdering af dens aktivers levetid og restværdi (immaterielle og materielle anlægsaktiver)
b)
værdiforringelse af aktiver og
c)
dagsværdimåling af aktiver erhvervet ved virksomhedsovertagelser.
AR 66.
Oplysningerne kan fremlægges ved hjælp af følgende skema:
Typer af interne kulstofpriser
Mængde på spil (tCO2e)
Anvendte priser (EUR/tCO2e)
Perimeter- beskrivelse
CAPEX-skyggepris
Skyggepris for investering i forskning og udvikling (FoU)
Intern kulstofafgift eller -fond
Kulstofpriser til værdiforringelsestest
Osv.
Oplysningskrav E1-9 — Forventede finansielle virkninger af væsentlige fysiske risici og omstillingsrisici og potentielle klimarelaterede muligheder
Forventede finansielle virkninger af væsentlige fysiske risici og omstillingsrisici
AR 67.
Væsentlige klimarelaterede fysiske risici og omstillingsrisici kan påvirke virksomhedens finansielle stilling (f.eks. ejede aktiver, finansielt kontrollerede leasede aktiver og forpligtelser), resultater (f.eks. potentiel fremtidig stigning/potentielt fremtidigt fald i nettoindtægter og -omkostninger som følge af forretningsafbrydelser, øgede forsyningspriser, der resulterer i potentielle marginerosioner) og pengestrømme. Den lave sandsynlighed, høje alvorsgrad og de langsigtede tidshorisonter for visse klimarelaterede fysiske risikoeksponeringer og den usikkerhed, der opstår som følge af omstillingen til en bæredygtig økonomi, betyder, at der vil være tilknyttet væsentlige, forventede finansielle virkninger, som ligger uden for anvendelsesområdet for kravene i de gældende regnskabsstandarder.
AR 68.
I øjeblikket findes der ingen almindeligt anerkendt metode til at vurdere eller måle, hvordan væsentlige fysiske risici og omstillingsrisici kan påvirke virksomhedens fremtidige finansielle stilling, finansielle resultater og pengestrømme. Offentliggørelsen af de finansielle virkninger (som krævet i punkt 64, 66 og 67) vil derfor afhænge af virksomhedens interne metode og udøvelsen af betydelige skøn ved fastlæggelsen af de input og forudsætninger, der er nødvendige for at kvantificere deres forventede finansielle virkninger.
Beregningsvejledning — forventede finansielle virkninger af væsentlige fysiske risici
AR 69.
Ved offentliggørelsen af de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 64, litra a), og punkt 66, skal virksomheden forklare, hvorvidt og hvordan:
a)
den vurderede de forventede finansielle virkninger for aktiver og forretningsaktiviteter med væsentlig fysisk risiko, herunder anvendelsesområde, tidshorisonter, beregningsmetode, kritiske antagelser og indikatorer og begrænsninger i vurderingen og
b)
vurderingen af aktiver og forretningsaktiviteter, der anses for at være forbundet med en væsentlig fysisk risiko, afhænger af eller er en del af processen til at fastslå væsentlig fysisk risiko, jf. punkt 20, litra b), og AR 11, og til at fastlægge klimascenarier som krævet i henhold til punkt 19 og AR 13 til AR 14. Den skal navnlig forklare, hvordan den har defineret mellem- og langsigtede tidshorisonter, og hvordan disse definitioner er knyttet til den forventede levetid for virksomhedens aktiver, strategiske planlægningshorisonter og kapitalallokeringsplaner.
AR 70.
Ved udarbejdelsen af de oplysninger om aktiver med væsentlig fysisk risiko, som skal offentliggøres i henhold til punkt 66, litra a), skal virksomheden:
a)
beregne aktiver med væsentlig fysisk risiko i form af pengebeløb og som en andel (procentdel) af de samlede aktiver på balancedagen (dvs. at andelen er et skøn over den regnskabsmæssige værdi af aktiver med væsentlig fysisk risiko divideret med den samlede regnskabsmæssige værdi som anført i opgørelsen af finansiel stilling eller balancen). Skønnet over aktiver med væsentlig fysisk risiko udledes med udgangspunkt i de aktiver, der er indregnet i det finansielle regnskab. Skønnet over pengebeløb og andelen af aktiver med fysisk risiko kan fremlægges som enten et enkelt beløb eller et interval
b)
tage alle typer aktiver, herunder finansielt leasede aktiver/aktiver med brugsret, i betragtning ved bestemmelsen af aktiver med væsentlig fysisk risiko
c)
for at kontekstualisere disse oplysninger skal virksomheden:
i.
oplyse om placeringen af dens væsentlige aktiver med væsentlig fysisk risiko. Væsentlige aktiver, der befinder sig (29 59) på EU’s område, aggregeres efter NUTS-koder med 3 cifre (nomenklaturen for statistiske regionale enheder). For væsentlige aktiver, der befinder sig uden for EU’s område, angives opdelingen efter NUTS-kode kun, hvor det er relevant
ii.
opdele de monetære værdier af risikobehæftede aktiver efter akut og kronisk fysisk risiko (60).
d)
beregne den andel af aktiver med væsentlig fysisk risiko, der følger af punkt 66, litra a), og som er omfattet af tiltagene til tilpasning til klimaændringer, på grundlag af de oplysninger, der er offentliggjort i henhold til oplysningskrav E1-3. Formålet hermed er at tilnærme nettorisiciene.
AR 71.
Ved udarbejdelsen af de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 64, litra a), og punkt 66, litra d), kan virksomheden vurdere og oplyse om andelen af nettoindtægterne fra forretningsaktiviteter med fysisk risiko. Denne fremlæggelse af oplysninger:
a)
skal være baseret på nettoindtægter i overensstemmelse med kravene i de regnskabsstandarder, der anvendes i forbindelse med finansielle regnskaber, dvs. IFRS 15 eller lokale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper
b)
kan omfatte en opdeling af virksomhedens forretningsaktiviteter med tilsvarende oplysninger om den tilknyttede procentdel af de samlede nettoindtægter, risikofaktorer (farer, eksponering og følsomhed) og om muligt omfanget af de forventede finansielle virkninger i form af marginerosion over kort-, mellem- og langsigtede tidshorisonter. Forretningsaktiviteternes art kan også opdeles efter driftssegmenter, hvis virksomheden har oplyst avancebidraget fra operationelle segmenter i sin segmentpræsentation i det finansielle regnskab.
Beregningsvejledning — Forventede finansielle virkninger af omstillingsrisiko
AR 72.
Ved offentliggørelsen af de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 64, litra b), og punkt 67, litra a), skal virksomheden forklare, hvorvidt og hvordan:
a)
den har vurderet de potentielle virkninger for fremtidige finansielle resultater og positioner for aktiver og forretningsaktiviteter med væsentlig omstillingsrisiko, herunder anvendelsesområdet, beregningsmetoden, kritiske antagelser og indikatorer samt vurderingens begrænsninger og
b)
vurderingen af aktiver og forretningsaktiviteter, der anses for at være udsat for væsentlig omstillingsrisiko, er baseret på eller er en del af processen til at fastslå væsentlige omstillingsrisici som beskrevet i punkt 20, litra c), og AR 12 og til bestemmelse af scenarier som krævet i punkt AR 12 til AR 15. Den skal navnlig forklare, hvordan den har defineret mellem- og langsigtede tidshorisonter, og hvordan disse definitioner er knyttet til den forventede levetid for virksomhedens aktiver, strategiske planlægningshorisonter og kapitalallokeringsplaner.
AR 73.
Ved offentliggørelse af oplysninger om aktiver med væsentlig omstillingsrisiko, jf. punkt 67, litra a) og b):
a)
skal virksomheden som minimum medtage et skøn over mængden af potentielt strandede aktiver (i pengebeløb og som en andel/procentdel) fra rapporteringsåret indtil 2030 og fra 2030 til 2050. Strandede aktiver forstås som virksomhedens aktive eller fast planlagte centrale aktiver med væsentlige indlejrede drivhusgasemissioner i deres driftslevetid. Fast planlagte nøgleaktiver er de aktiver, som virksomheden højst sandsynligt vil anvende inden for de næste fem år Beløbet kan udtrykkes som en række aktivværdier baseret på forskellige klima- og politikscenarier, herunder et scenarie, der er i overensstemmelse med begrænsningen af klimaændringer til 1,5 °C
b)
skal virksomheden offentliggøre en opdeling af den regnskabsmæssige værdi af sine ejendomsaktiver, herunder brugsrettighedsaktiver, efter energieffektivitetsklasser. Energieffektiviteten skal angives enten i intervaller for energiforbrug i kWh/m2 eller efter EPC-mærkningsklasse (61) (energiattest) (62). Hvis virksomheden ikke kan indhente disse oplysninger på den bedst mulige måde, skal den offentliggøre den samlede regnskabsmæssige værdi af de ejendomsaktiver, for hvilke energiforbruget er baseret på interne skøn
c)
skal virksomheden beregne andelen (i procent) af de samlede aktiver (herunder finansielle leasingaktiver/brugsretsaktiver) med væsentlig omstillingsrisiko, som imødegås af tiltagene til modvirkning af klimaændringer, på grundlag af de oplysninger, der er offentliggjort i henhold til oplysningskrav E1-3. Værdien af de samlede aktiver er den regnskabsmæssige værdi på balancen på rapporteringsdatoen.
AR 74.
Ved offentliggørelse af de oplysninger om potentielle forpligtelser som følge af væsentlige omstillingsrisici, der kræves i henhold til punkt 67, litra d):
a)
kan virksomheder, der driver anlæg, der er omfattet af en emissionshandelsordning, inkludere en række potentielle fremtidige forpligtelser, der hidrører fra disse ordninger
b)
kan virksomheder, der er omfattet af EU ETS, offentliggøre de potentielle fremtidige forpligtelser, der vedrører deres allokeringsplaner for perioden før og frem til 2030. Det potentielle ansvar kan anslås på grundlag af:
i.
antallet af kvoter, som virksomheden ligger inde med ved rapporteringsperiodens begyndelse
ii.
antallet af kvoter, der skal købes på markedet årligt, dvs. før og indtil 2030
iii.
forskellen mellem de anslåede fremtidige emissioner i forskellige omstillingsscenarier og de gratis tildelinger af kvoter, der er kendt for perioden frem til 2030
iv.
anslåede årlige omkostninger pr. ton CO2, hvortil der skal købes en kvote
c)
kan virksomheden ved vurderingen af sine potentielle fremtidige forpligtelser tage hensyn til og offentliggøre antallet af scope 1-drivhusgasemissionskvoter inden for regulerede emissionshandelsordninger og det akkumulerede antal opbevarede emissionskvoter (fra tidligere kvoter) i begyndelsen af rapporteringsperioden
d)
kan virksomheder, der offentliggør mængder af kulstofkreditter, der forventes annulleret i den nærmeste fremtid (oplysningskrav E1-7), offentliggøre de potentielle fremtidige forpligtelser der er forbundet med dem, der er baseret på eksisterende kontraktlige aftaler
e)
kan virksomheden også medtage sine monetariserede scope 1- og 2-bruttodrivhusgasemissioner og de samlede drivhusgasemissioner (i monetære enheder) beregnet som følger:
i.
monetariserede scope 1- og 2-drivhusgasemissioner i rapporteringsåret med følgende formel:
(a)
(scope 1-bruttodrivhusgasemissioner (t CO2e) +
scope 2-bruttodrivhusgasemissioner (t CO2e)) ×
omkostningssats for drivhusgasemissioner (
)
ii.
monetariserede drivhusgasemissioner i alt i rapporteringsåret med følgende formel:
(b)
Samlede drivhusgasemissioner (t CO2e.) ×
omkostningssats for drivhusgasemissioner (
)
iii.
ved at anvende en lavere, mellemstor og øvre omkostningssats (63) for drivhusgasemissioner (f.eks. kulstofprisen på markedet og forskellige skøn over de samfundsmæssige omkostninger ved kulstof) og årsagerne til at vælge dem.
AR 75.
Der kan anvendes andre tilgange og metoder til at vurdere, hvordan omstillingsrisici kan påvirke virksomhedens fremtidige finansielle stilling. Under alle omstændigheder skal offentliggørelsen af forventede finansielle virkninger omfatte en beskrivelse af de metoder og definitioner, som virksomheden anvender.
AR 76.
Ved udarbejdelsen af de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 67, litra e), kan virksomheden vurdere og oplyse andelen af nettoindtægter fra forretningsaktiviteter med omstillingsrisici. Denne offentliggørelse:
a)
skal være baseret på nettoindtægter i overensstemmelse med kravene i de regnskabsstandarder, der anvendes i forbindelse med finansielle regnskaber, dvs. IFRS 15 eller lokale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper
b)
kan omfatte en opdeling af virksomhedens forretningsaktiviteter med tilsvarende oplysninger om den tilknyttede procentdel af de aktuelle nettoindtægter, risikofaktorer (hændelser og eksponering) og, når det er muligt, de forventede finansielle virkninger i forbindelse med marginudhuling på kort, mellemlang og lang sigt. Forretningsaktiviteternes art kan også opdeles efter driftssegmenter, hvis virksomheden har oplyst avancebidraget fra operationelle segmenter i sin segmentpræsentation i det finansielle regnskab.
Sammenhæng med regnskabsoplysninger
AR 77.
Afstemningen af betydelige aktiver, forpligtelser og nettoindtægter (som er sårbare over for væsentlige fysiske risici eller omstillingsrisici) i forhold til den relevante post eller oplysning (f.eks. i segmentpræsentation) i det finansielle regnskab (som krævet i punkt 68) kan fremlægges af virksomheden som følger:
a)
som krydshenvisning til den tilhørende post eller oplysning i det finansielle regnskab, hvis disse beløb kan identificeres i det finansielle regnskab eller,
b)
hvis disse ikke kan krydshenvises direkte, som en kvantitativ afstemning af hver post med den relevante post eller oplysning i det finansielle regnskab i nedenstående skemaformat:
Regnskabsmæssig værdi af aktiver eller forpligtelser eller nettoindtægter, der er sårbare over for enten væsentlige fysiske risici eller omstillingsrisici
Korrigerende poster
Aktiver eller forpligtelser eller nettoindtægter i det finansielle regnskab
AR 78.
Virksomheden skal sikre overensstemmelse mellem data og antagelser til vurdering og rapportering af de forventede finansielle virkninger — fra væsentlige fysiske risici og omstillingsrisici i bæredygtighedsrapporten — med de tilsvarende data og antagelser, der er anvendt i det finansielle regnskab (f.eks. kulstofpriser, der anvendes til at vurdere værdiforringelse af aktiver, aktivers levetid, skøn og hensættelser). Virksomheden skal redegøre for årsagerne til eventuelle uoverensstemmelser (f.eks. hvis de fulde finansielle virkninger af klimarelaterede risici stadig er under vurdering eller ikke anses for væsentlige i de finansielle regnskaber).
AR 79.
For potentielle fremtidige virkninger på forpligtelser (som krævet i punkt 67, litra d)) skal virksomheden, hvis det er relevant, krydshenvise beskrivelsen af emissionshandelsordningerne i de finansielle regnskaber.
Klimarelaterede muligheder
AR 80.
Ved offentliggørelsen af oplysningerne i henhold til punkt 69, litra a), skal virksomheden redegøre for arten af omkostningsbesparelserne (f.eks. som følge af reduceret energiforbrug), tidshorisonterne og den anvendte metode, herunder vurderingens omfang, kritiske antagelser og begrænsninger, og hvorvidt og hvordan scenarieanalyse blev anvendt.
AR 81.
Når virksomheden offentliggør de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 69, litra b), skal den redegøre for, hvordan den har vurderet markedsstørrelsen eller eventuelle forventede ændringer i nettoindtægter fra kulstoffattige produkter og tjenesteydelser eller tilpasningstiltag, herunder vurderingens omfang, tidshorisonten, kritiske antagelser og begrænsninger, og i hvilket omfang dette marked er tilgængeligt for virksomheden. Oplysningerne om markedsstørrelsen kan ses i lyset af de aktuelle indtægter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, og som offentliggøres i henhold til bestemmelserne i forordning (EU) 2020/852. Enheden kan også forklare, hvordan den vil forfølge sine klimarelaterede muligheder, og dette bør, hvor det er muligt, knyttes til oplysningerne om politikker, mål og tiltag i henhold til oplysningskrav E1-2, E1-3 og E1-4.
ESRS E2
FORURENING
INDHOLDSFORTEGNELSE
Formål
Sammenhæng med andre ESRS
Oplysningskrav
—
ESRS 2 Generelle oplysninger
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
—
Oplysningskrav vedrørende ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige forureningsrelaterede indvirkninger, risici og muligheder
Oplysningskrav E2-2 — Tiltag og ressourcer i forbindelse med forurening
Indikatorer og mål
—
Oplysningskrav E2-3 — Mål vedrørende forurening
—
Oplysningskrav E2-4 — Forurening af luft, vand og jord
—
Oplysningskrav E2-5 — Problematiske stoffer og særligt problematiske stoffer
—
Oplysningskrav E2-6 — Forventede finansielle virkninger af forureningsrelaterede risici og muligheder
Formål
1.
Formålet med denne standard er at specificere oplysningskrav, som vil gøre det muligt for brugerne af bæredygtighedsrapporten at forstå:
a)
hvordan virksomheden har indvirkning på forurening af luft, vand og jord med hensyn til væsentlige positive og negative faktiske eller potentielle indvirkninger
b)
eventuelle tiltag, der er iværksat, og resultatet af sådanne tiltag, der har til formål at forebygge eller afbøde faktiske eller potentielle negative indvirkninger og håndtere risici og muligheder
c)
virksomhedens planer og kapacitet til at tilpasse sin strategi og forretningsmodel til omstillingen til en bæredygtig økonomi og behovet for at forebygge, kontrollere og eliminere forurening. Formålet er at skabe et giftfrit miljø med nul forurening, også til støtte for EU’s handlingsplan »Mod en nulforurening for luft, vand og jord«
d)
arten, typen og omfanget af virksomhedens væsentlige risici og muligheder i forbindelse med virksomhedens forureningsrelaterede indvirkninger og afhængighedsforhold samt forebyggelse, kontrol, eliminering eller reduktion af forurening, herunder hvor dette skyldes anvendelsen af regler, og hvordan virksomheden håndterer dette, og
e)
de finansielle virkninger for virksomheden på kort, mellemlang og lang sigt for væsentlige risici og muligheder som følge af virksomhedens forureningsrelaterede indvirkninger og afhængighed.
2.
Denne standard indeholder oplysningskrav vedrørende følgende bæredygtighedsforhold: forurening af luft, vand, jord, problematiske stoffer, herunder særligt problematiske stoffer.
3.
»Luftforurening« henviser til virksomhedens emissioner til luften (både indendørs og udendørs) samt forebyggelse, bekæmpelse og reduktion af sådanne emissioner.
4.
»Vandforurening« henviser til virksomhedens emissioner til vand samt forebyggelse, bekæmpelse og reduktion af sådanne emissioner.
5.
»Jordforurening« henviser til virksomhedens emissioner til jorden og forebyggelse, bekæmpelse og reduktion af sådanne emissioner.
6.
Med hensyn til »problematiske stoffer« omfatter denne standard virksomhedens produktion, anvendelse og/eller distribution og markedsføring af problematiske stoffer, herunder særligt problematiske stoffer. Oplysningskravene vedrørende problematiske stoffer har til formål at give brugerne en forståelse af de faktiske eller potentielle indvirkninger af sådanne stoffer, idet der også tages hensyn til eventuelle begrænsninger for deres anvendelse og/eller distribution og markedsføring.
Sammenhæng med andre ESRS
7.
Emnet forurening er tæt forbundet med andre miljømæssige underemner såsom klimaændringer, vand- og havressourcer, biodiversitet og cirkulær økonomi. For at give et samlet overblik over, hvad der kan være væsentligt for forurening, er de relevante krav til offentliggørelse således omfattet af andre miljøstandarder som følger:
a)
ESRS E1 Klimaændringer, som omhandler følgende syv drivhusgasser, der er forbundet med luftforurening: kuldioxid (CO2), methan (CH4), nitrogenoxid (N2O), hydrofluorcarboner (HFC), perfluorocarboner (PFC), svovlhexafluorid (SF6) og nitrogentrifluorid (NF3).
b)
ESRS E3 Vand- og havressourcer, der omhandler vandforbrug, navnlig i områder med vandrisiko, samt genanvendelse og lagring af vand. Dette omfatter også ansvarlig forvaltning af havressourcer, herunder arten og mængden af havressourcerelaterede råvarer (f.eks. grus, dybhavsmineraler, fisk og skaldyr), der anvendes af virksomheden. Denne standard dækker de negative indvirkninger i form af forurening af vand- og havressourcer, herunder mikroplast, som forårsages af sådanne aktiviteter.
c)
ESRS E4 Biodiversitet og økosystemer, der omhandler økosystemer og arter. Forurening som en direkte årsag til tab af biodiversitet behandles i denne standard.
d)
ESRS E5 Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi, som navnlig omhandler omstillingen væk fra udvinding af ikkevedvarende ressourcer og gennemførelsen af praksisser, der forhindrer affaldsproduktion, herunder forurening genereret af affald.
8.
Virksomhedens forureningsrelaterede indvirkninger kan påvirke mennesker og samfund. Væsentlige negative indvirkninger på de berørte samfund som følge af forureningsrelaterede indvirkninger, der kan tilskrives virksomheden, er omfattet af ESRS S3 Berørte samfund.
9.
Denne standard bør læses sammen med ESRS 1 Generelle krav og ESRS 2 Generelle oplysninger.
Oplysningskrav
ESRS 2 Generelle oplysninger
10.
Kravene i dette afsnit bør læses sammen med og rapporteres sammen med de oplysninger, der kræves i ESRS 2, kapitel 4 Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder.
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
Oplysningskrav vedrørende ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige forureningsrelaterede indvirkninger, risici og muligheder
11.
Virksomheden skal beskrive processen til identifikation af væsentlige indvirkninger,risici og muligheder og fremlægge oplysninger om:
a)
om virksomheden har screenet sine lokationer og forretningsaktiviteter med henblik på at identificere sine faktiske og potentielle forureningsrelaterede indvirkninger,risici og muligheder i sine egne aktiviteter og i opstrøms-/nedstrømsværdikæden, og i givet fald de metoder, antagelser og værktøjer, der er anvendt i screeningen
b)
hvorvidt og hvordan virksomheden har gennemført høringer, navnlig med de berørte samfund.
Virksomheden skal beskrive dens vedtagne politikker for håndtering af dens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af forurening.
13.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang virksomheden har politikker for identifikation, vurdering, håndtering og/eller afhjælpning af materialeforureningsrelaterede indvirkninger,risici og muligheder.
14.
Den offentliggørelse, der kræves i henhold til punkt 12, skal indeholde oplysninger om de politikker, som virksomheden har indført for at håndtere sine væsentlige indvirkninger,risici og muligheder i forbindelse med forurening i overensstemmelse med ESRS 2 MDR-P Politikker vedtaget til håndtering af væsentlige bæredygtighedsforhold.
15.
Virksomheden skal med hensyn til sine egne aktiviteter og sin opstrøms-/nedstrømsværdikæde angive, om og hvordan dens politikker adresserer følgende områder, hvor det er væsentligt:
a)
afbødning af negative indvirkninger i forbindelse med luft-, vand- og jordforurening, herunder forebyggelse og bekæmpelse
b)
erstatning og minimering af anvendelsen af problematiske stoffer og udfasning af særligt problematiske stoffer, navnlig til ikkevæsentlig samfundsmæssig anvendelse og i forbrugerprodukter og
c)
undgåelse af hændelser og nødsituationer, og hvis og når de indtræffer, kontrollere og begrænse deres indvirkning på mennesker og miljø.
Oplysningskrav E2-2 — Tiltag og ressourcer i forbindelse med forurening
16.
Virksomheden skal offentliggøre sine forureningsrelaterede tiltag og de ressourcer, der er afsat til deres gennemførelse.
17.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå de vigtigste tiltag, der er iværksat og planlagt for at nå de forureningsrelaterede politikmålsætninger og mål.
18.
Beskrivelsen af de forureningsrelaterede handlingsplaner og ressourcer skal indeholde de oplysninger, der er foreskrevet i ESRS 2 MDR-A Tiltag og ressourcer i forbindelse med væsentlige bæredygtighedsforhold.
19.
Ud over ESRS 2 MDR-A kan virksomheden angive, hvilket lag i følgende afbødningshierarki der kan tildeles et tiltag og ressourcer:
a)
undgå forurening, herunder udfasning af materialer eller forbindelser, der har en negativ indvirkning (forebyggelse af forurening ved kilden)
b)
mindske forurening, herunder: enhver udfasning af materialer eller forbindelser, opfyldelse af håndhævelseskrav såsom bedste tilgængelige teknik (BAT)-krav eller opfyldelse af kriterierne om ikke at gøre væsentlig skade for forebyggelse og bekæmpelse af forurening i henhold til EU-klassificeringsforordningen og dens delegerede retsakter (minimering af forurening) og
c)
genoprette, regenerere og omdanne økosystemer, hvor forurening har fundet sted (kontrol af indvirkningerne af både regelmæssige aktiviteter og hændelser).
Indikatorer og mål
Oplysningskrav E2-3 — Mål vedrørende forurening
20.
Virksomheden skal offentliggøre de forureningsrelaterede mål, den har fastsat.
21.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå de mål, som virksomheden har fastsat for at støtte sine forureningsrelateredepolitikker og håndtere dens væsentlige forureningsrelaterede indvirkninger,risiciogmuligheder.
22.
Beskrivelsen af målene skal indeholde de oplysningskrav, der er defineret i ESRS 2 MDR-T Sporing af effektiviteten af politikker og tiltag gennem mål.
23.
Den offentliggørelse, der kræves i henhold til punkt 20, skal angive, om og hvordan dens mål vedrører forebyggelse og bekæmpelse af:
a)
luftforurenende stoffer og de respektive specifikke belastninger
b)
emissioner til vand og de respektive specifikke belastninger
c)
forurening af jord og de respektive specifikke belastninger og
d)
problematiske stoffer og særligt problematiske stoffer.
24.
Ud over ESRS 2 MDR-T kan virksomheden angive, om økologiske tærskler (f.eks. biosfærens integritet, stratosfærisk ozonnedbrydning, atmosfærisk aerosolbelastning, udpining af jorden, havforsuring) og enhedsspecifikke allokeringer blev taget i betragtning ved fastsættelsen af mål. Hvis dette er tilfældet, kan virksomheden angive:
a)
de identificerede økologiske tærskler og den metode, der er anvendt til at identificere sådanne tærskler
b)
hvorvidt tærsklerne er enhedsspecifikke, og i givet fald hvordan de blev fastsat og
c)
hvordan ansvaret for at overholde identificerede økologiske tærskler fordeles i virksomheden.
25.
Virksomheden skal som en del af de kontekstuelle oplysninger angive, om de mål, den har fastsat og fremlagt, er obligatoriske (krævet ifølge lovgivning) eller frivillige.
Oplysningskrav E2-4 — Forurening af luft, vand og jord
26.
Virksomheden skal offentliggøre de forurenende stoffer, som den udleder gennem sine egne aktiviteter, samt den mikroplast, den genererer eller anvender.
27.
Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af de emissioner, som virksomheden genererer til luft, vand og jord i forbindelse med sine egne aktiviteter, og af dens produktion og anvendelse af mikroplast.
28.
Virksomheden skal offentliggøre mængden af:
a)
hvert forurenende stof, der er opført i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 (64)(europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer »E-PRTR-forordningen«), der udledes i luft, vand og jord, med undtagelse af emissioner af drivhusgasser, der offentliggøres i overensstemmelse med ESRS E1 Klimaændringer(65)
b)
mikroplast, der genereres eller anvendes af virksomheden.
29.
De mængder, der er omhandlet i punkt 28, skal være konsoliderede mængder, herunder emissionerne fra de anlæg, som virksomheden har finansiel kontrol over, og dem, som den har driftskontrol over. Konsolideringen omfatter kun emissioner fra anlæg, for hvilke den gældende tærskelværdi i bilag II til forordning (EF) nr. 166/2006 er overskredet.
30.
Virksomheden skal sætte sin offentliggørelse i en sammenhæng og beskrive:
a)
ændringerne over tid
b)
målemetoderne og
c)
processen/processerne til indsamling af data til forureningsrelateret regnskab og rapportering, herunder den type data, der er behov for, og informationskilderne.
31.
Hvis der vælges en ringere metode end direkte måling af emissioner til kvantificering af emissioner, skal virksomheden redegøre for årsagerne til valget af denne ringere metode. Hvis virksomheden anvender estimater, skal den offentliggøre den standard, sektorundersøgelse eller de kilder, som danner grundlag for dets estimater, samt den mulige grad af usikkerhed og omfanget af estimater, der afspejler måleusikkerheden.
Oplysningskrav E2-5 — Problematiske stoffer og særligt problematiske stoffer
32.
Virksomheden skal offentliggøre oplysninger om produktion, anvendelse, distribution, markedsføring og import/eksport af problematiske stoffer og særligt problematiske stoffer i sig selv, i blandinger eller i artikler.
33.
Formålet med dette oplysningskrav er at muliggøre en forståelse af virksomhedens indvirkning på sundhed og miljø gennem problematiske stoffer og gennem særligt problematiske stoffer i sig selv. Det skal også gøre det muligt at forstå virksomhedens væsentlige risici og muligheder, herunder eksponering for disse stoffer og risici som følge af ændringer i lovgivningen.
34.
De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 32, skal omfatte de samlede mængder problematiske stoffer, der genereres eller anvendes under produktionen, eller som indkøbes, og de samlede mængder problematiske stoffer, der forlader virksomhedens anlæg som emissioner, som produkter eller som en del af produkter eller tjenesteydelser, der er opdelt i hovedfareklasser for problematiske stoffer.
35.
Virksomheden skal særskilt fremlægge oplysninger om særligt problematiske stoffer.
Oplysningskrav E2-6 — Forventede finansielle virkninger af væsentlige forureningsrelaterede risici og muligheder
36.
Virksomheden skal offentliggøre de forventede finansielle virkninger af væsentlige forureningsrelaterede risici og muligheder.
37.
De oplysninger, der kræves i punkt 36, supplerer oplysningerne om aktuelle finansielle virkninger på virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme i rapporteringsperioden, som kræves i henhold til ESRS 2 SBM-3, punkt 48, litra d).
38.
Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af:
a)
forventede finansielle virkninger som følge af væsentlige risici som følge af forureningsrelaterede indvirkninger og afhængighedsforhold, og hvordan disse risici har (eller med rimelighed kan forventes at få) en væsentlig indflydelse på virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme på kort, mellemlang og lang sigt.
b)
forventede finansielle virkninger som følge af væsentlige muligheder i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af forurening.
39.
Oplysningerne skal omfatte:
a)
en kvantificering af de forventede finansielle virkninger i pengeværdi, inden forureningsrelaterede tiltag tages i betragtning, eller, hvis det ikke er muligt uden unødige omkostninger eller bestræbelser, kvalitative oplysninger. For finansielle virkninger som følge af muligheder er en kvantificering ikke påkrævet, hvis den ville føre til offentliggørelse, der ikke opfylder oplysningernes kvalitative karakteristika (se ESRS 1, tillæg B, Oplysningernes kvalitative karakteristika)
b)
en beskrivelse af de indvirkninger, der er taget i betragtning, de dermed forbundne indvirkninger og de tidshorisonter, inden for hvilke de sandsynligvis vil blive til virkelighed og
c)
de kritiske antagelser, der er anvendt til at kvantificere de forventede finansielle virkninger, samt kilderne til og graden af usikkerhed ved disse antagelser.
40.
De oplysninger, der gives i henhold til punkt 39, litra a), skal omfatte:
a)
andelen af nettoindtægter fra produkter og tjenesteydelser, der er eller indeholder problematiske stoffer, og andelen af nettoindtægter fra produkter og tjenesteydelser, der er eller indeholder særligt problematiske stoffer
b)
drifts- og kapitaludgifter afholdt i rapporteringsperioden i forbindelse med større hændelser og deponeringer
c)
bestemmelserne om omkostninger til miljøbeskyttelse og afhjælpning, f.eks. til retablering af forurenede lokationer, genopdyrkning af deponeringsanlæg, fjernelse af miljøforurening på eksisterende produktions- eller oplagringssteder og lignende tiltag.
41.
Virksomheden skal offentliggøre alle relevante kontekstuelle oplysninger, herunder en beskrivelse af væsentlige hændelser og deponeringer, hvor forurening har haft negative indvirkninger på miljøet og/eller forventes at få negative indvirkninger på virksomhedens pengestrømme, finansielle stilling og finansielle resultater med kort-, mellem- og langsigtede tidshorisonter.
»Tillæg A
Anvendelseskrav
Dette tillæg er en integreret del af ESRS E2. Det støtter anvendelsen af oplysningskravene i denne standard og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.
ESRS 2 Generelle oplysninger
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
Oplysningskrav vedrørende ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige forureningsrelaterede indvirkninger, risici og muligheder
AR 1.
Ved gennemførelsen af en væsentlighedsvurdering af miljømæssige underemner skal virksomheden vurdere væsentligheden af forurening i sine egne aktiviteter og sin opstrøms-/nedstrømsværdikæde og kan tage hensyn til de fire nedenfor anførte faser, også kendt som LEAP-tilgangen:
a)
Fase 1: lokalisere, hvor grænsefladen med naturen findes i egne operationer og i dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde
b)
Fase 2: evaluere de forureningsrelaterede afhængighedsforhold og indvirkninger
c)
Fase 3: vurdere de væsentlige risici og muligheder og
d)
Fase 4: udarbejde og rapportere resultaterne af væsentlighedsvurderingen.
AR 2.
Væsentlighedsvurderingen for ESRS E2 svarer til de første tre faser af denne LEAP-tilgang. Fjerde fase omhandler resultatet af processen.
AR 3.
Processen til vurdering af væsentligheden af indvirkninger, afhængighedsforhold,risici og muligheder skal tage hensyn til bestemmelserne i ESRS 2 IRO-1 Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og IRO-2 Oplysningskrav i ESRS omfattet af virksomhedens bæredygtighedsrapport.
AR 4.
De underemner, der er omfattet af væsentlighedsvurderingen under ESRS E2, omfatter:
a)
forurening af luft, vand og jord (undtagen drivhusgasemissioner og affald), mikroplast og problematiske stoffer
b)
afhængighed af økosystemtjenester, der bidrager til at afbøde forureningsrelaterede indvirkninger.
AR 5.
I fase1, for at lokalisere, hvor grænsefladen med naturen findes i egne aktiviteter og i dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, kan virksomheden tage hensyn til:
a)
lokation af direkte aktiver og operationer og relaterede aktiviteter opstrøms og nedstrøms i hele værdikæden
b)
de lokationer, hvor emissioner af vand-, jord– og luftforurenende stoffer finder sted og
c)
de sektorer eller forretningsenheder, der er knyttet til disse emissioner eller til produktion, anvendelse, distribution, markedsføring og import/eksport af mikroplast, problematiske stoffer og særligt problematiske stoffer i sig selv, i blandinger eller i artikler.
AR 6.
Fase 2 omhandler evalueringen af virksomhedens indvirkninger og afhængighedsforhold for hver væsentlig lokation eller sektor/forretningsenhed, herunder ved at vurdere alvorsgraden af og sandsynligheden for indvirkninger på miljøet og menneskers sundhed.
AR 7.
I fase 3 kan virksomheden for at vurdere sine væsentlige risici og muligheder på grundlag af resultaterne af fase 1 og 2:
a)
indkredse omstillingsrisici og –muligheder i dens egne aktiviteter og dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde ved hjælp af kategorierne:
i.
politik og lovgivning: f.eks. indførelse af regulering, eksponering for sanktioner og retssager (f.eks. forsømmelighed over for økosystemer), øgede rapporteringsforpligtelser,
ii.
teknologi: f.eks. substitution af produkter eller tjenesteydelser med produkter eller tjenesteydelser med en lavere indvirkning, omstilling væk fra problematiske stoffer,
iii.
markedet: f.eks. omlægning af udbud, efterspørgsel og finansiering, volatilitet eller øgede omkostninger for visse stoffer, og
iv.
omdømme: f.eks. ændrede samfunds-, kunde- eller lokalsamfundsopfattelser som følge af en organisations rolle i forebyggelse og bekæmpelse af forurening
b)
identificere fysiske risici, f.eks. pludselig afbrydelse af adgangen til rent vand, syreregn eller andre forureningshændelser, der sandsynligvis vil føre til eller har ført til forurening med efterfølgende virkninger på miljøet og samfundet
c)
identificere muligheder i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af forurening kategoriseret ved:
i.
ressourceeffektivitet: at reducere mængden af anvendte stoffer eller forbedre effektiviteten af produktionsprocessen for at minimere indvirkningerne
ii.
markeder: f.eks. diversificering af forretningsaktiviteter
iii.
finansiering: f.eks. adgang til grønne fonde, obligationer eller lån
iv.
modstandsdygtighed: f.eks. diversificering af de anvendte stoffer og begrænsning af emissioner gennem innovation eller teknologi og
v.
omdømme: positive relationer til interessenter som et resultat af en proaktiv holdning til risikohåndtering.
AR 8.
Med henblik på at vurdere væsentligheden kan virksomheden tage hensyn til Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279 om anvendelse af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.
AR 9.
Når virksomheden fremlægger oplysninger om resultatet af sin væsentlighedsvurdering, skal den tage hensyn til:
a)
en liste over lokationer, hvor forurening er et væsentligt problem for virksomhedens egne aktiviteter og dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde og
b)
en liste over forretningsaktiviteter i forbindelse med forurening, væsentlige indvirkninger, -risici og -muligheder.
De politikker, der er beskrevet under dette oplysningskrav, kan integreres i bredere miljø- eller bæredygtighedspolitikker, der dækker forskellige underemner.
AR 11.
Beskrivelsen af politikkerne skal omfatte oplysninger om de(t) stof(fer) eller de(t) forurenende stof(fer), der er omfattet.
AR 12.
Når virksomheden offentliggør oplysninger i henhold til punkt 12, kan den medtage kontekstuelle oplysninger om forholdet mellem dens gennemførte politikker og om, hvordan de kan bidrage til EU's handlingsplan »Mod en nulforurening for luft, vand og jord« med f.eks. elementer om:
a)
hvordan den påvirkes eller kan blive påvirket af målene og tiltagene i EU’s handlingsplan og revisionen af eksisterende direktiver (f.eks. direktivet om industrielle emissioner)
b)
hvordan den påtænker at reducere sit forureningsfodaftryk for at bidrage til disse mål.
Oplysningskrav E2-2 — Tiltag og ressourcer i forbindelse med forurening
AR 13.
Hvis tiltagene omfatter forpligtelser i opstrøms-/nedstrømsled i værdikæden, skal virksomheden give oplysninger om de typer af tiltag, der afspejler disse forpligtelser.
AR 14.
Når der overvejes ressourcer, kan eksempler på driftsudgifter være investeringer i forskning og udvikling med henblik på at innovere og udvikle sikre og bæredygtige alternativer til anvendelsen af problematiske stoffer eller til at reducere emissionerne i en produktionsproces.
AR 15.
Hvis det er relevant for at nå sine forureningsrelaterede politikmålsætninger og mål, kan virksomheden fremlægge oplysninger om handlingsplaner på lokationsniveau.
Indikatorer og mål
Oplysningskrav E2-3 — Mål vedrørende forurening
AR 16.
Hvis virksomheden henviser til økologiske tærskler ved fastsættelsen af mål, kan den henvise til vejledningen fra netværket for videnskabeligt baserede mål (SBTN) i deres foreløbige vejledning (Initial Guidance for Business, september 2020) eller enhver anden vejledning med en videnskabeligt anerkendt metode, der gør det muligt at fastsætte videnskabeligt baserede mål ved at identificere økologiske tærskler og, hvis det er relevant, enhedsspecifikke allokeringer. Økologiske tærskler kan være lokale, nationale og/eller globale.
AR 17.
Virksomheden kan angive, om målet afhjælper mangler i forbindelse med kriterierne for væsentligt bidrag til forebyggelse og bekæmpelse af forurening som defineret i delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852. Hvis kriterierne for princippet om ikke at gøre væsentlig skade (DNSH) med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af forurening som defineret i delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, og artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852 ikke er opfyldt, kan virksomheden angive, om målet afhjælper mangler i forbindelse med disse kriterier for DNSH.
AR 18.
Hvis det er relevant for at støtte de politikker, den har vedtaget, kan virksomheden fremlægge oplysninger om de mål, der er fastsat på lokationsniveau.
AR 19.
Målene kan omfatte virksomhedens egne aktiviteter og/eller værdikæden.
Oplysningskrav E2-4 — Forurening af luft, vand og jord
AR 20.
De oplysninger, der skal gives om mikroplast i henhold til punkt 28, litra b), skal omfatte mikroplast, der er genereret eller anvendt under produktionsprocesser, eller som indkøbes, og som forlader virksomhedens anlæg som emissioner, som produkter eller som en del af produkter eller tjenesteydelser. Mikroplast kan fremstilles utilsigtet, når større stykker plast som f.eks. bildæk eller syntetiske tekstiler slides eller bevidst fremstilles og tilsættes til produkter til særlige formål (f.eks. eksfolierende perler i ansigts- eller bodyscrubs).
AR 21.
Mængden af forurenende stoffer skal angives i passende masseenheder, f.eks. ton eller kilogram.
AR 22.
De oplysninger, der kræves i henhold til dette oplysningskrav, skal gives på den rapporterende virksomheds niveau. Virksomheden kan dog offentliggøre yderligere oplysninger, herunder oplysninger på lokationsniveau, eller en opdeling af dens emissioner efter kildetype, sektor eller geografisk område.
AR 23.
Når virksomheden giver kontekstuelle oplysninger om emissionerne, kan den overveje:
a)
de lokale luftkvalitetsindekser (AQI) for det område, hvor virksomhedens luftforurening forekommer
b)
urbaniseringsgraden (DEGURBA) (23 53 66 88 93 108 132) for det område, hvor luftforurening forekommer og
c)
virksomhedens procentdel af de samlede emissioner af forurenende stoffer til vand og jord, der forekommer i områder med vandrisiko, herunder områder med høj vandstress
AR 24.
De oplysninger, der gives i henhold til dette oplysningskrav, kan henvise til oplysninger, som virksomheden allerede er forpligtet til at rapportere i henhold til anden gældende lovgivning (dvs. IED, E-PRTR osv.).
AR 25.
Hvis virksomhedens aktiviteter er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EF om industrielle emissioner (IED) (24 54 67 89 109) og relevante referencedokumenter om bedste tilgængelige teknik (BREF-dokumenter), uanset om aktiviteten finder sted inden for Den Europæiske Union eller ej, kan virksomheden offentliggøre følgende yderligere oplysninger:
a)
en liste over anlæg, der drives af virksomheden, og som er omfattet af IED- og EU-BAT-konklusionerne
b)
en liste over eventuelle tilfælde af manglende overholdelse eller håndhævelsestiltag, der er nødvendige for at sikre overholdelse i tilfælde af brud på godkendelsesvilkårene
c)
den faktiske præstation som angivet i EU's BAT-konklusioner for industrianlæg og sammenligning af virksomhedens miljøpræstationer med »emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik« (BAT-AEL) som beskrevet i EU’s BAT-konklusioner
d)
virksomhedens faktiske præstation i forhold til de »miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik« (BAT-AEPL), forudsat at de finder anvendelse på sektoren og anlægget, og
e)
en liste over eventuelle overholdelsesplaner eller undtagelser, der er indrømmet af kompetente myndigheder i henhold til artikel 15, stk. 4, i direktiv 2010/75/EF, og som er forbundet med gennemførelsen af BAT-AEL.
Metoder
AR 26.
Når virksomheden fremlægger oplysninger om forurenende stoffer, skal den tage hensyn til metoder til kvantificering i følgende prioritetsrækkefølge:
a)
direkte måling af emissioner, spildevand eller anden forurening ved hjælp af anerkendte systemer til kontinuerlig overvågning (f.eks. automatiske målesystemer (AMS))
b)
periodiske målinger
c)
beregning baseret på lokationsspecifikke data
d)
beregning baseret på offentliggjorte forureningsfaktorer og
e)
skøn.
AR 27.
Med hensyn til offentliggørelsen af de metoder, der kræves i henhold til punkt 30, skal virksomheden tage hensyn til:
a)
om overvågningen udføres i overensstemmelse med EU's BREF-standarder eller et andet relevant referencebenchmark og
b)
om og hvordan kalibreringstestene af det automatiske målesystem blev gennemført, og om der blev sørget for, at uafhængige laboratorier kontrollerede periodiske målinger.
Oplysningskrav E2-5 — Problematiske stoffer og særligt problematiske stoffer
Liste over stoffer, der skal tages i betragtning
AR 28.
For at oplysningerne skal være fuldstændige, skal stoffer i virksomhedens egne aktiviteter og indkøbte stoffer medtages (f.eks. indlejret i ingredienser, halvfabrikata eller det endelige produkt).
AR 29.
Mængden af forurenende stoffer skal angives i masseenheder, f.eks. ton eller kilogram eller andre masseenheder, der er relevante for mængden og typen af udledte forurenende stoffer.
Kontekstspecifikke oplysninger
AR 30.
De oplysninger, der gives i henhold til dette oplysningskrav, kan henvise til oplysninger, som virksomheden allerede er forpligtet til at rapportere i henhold til anden gældende lovgivning (dvs. direktiv 2010/75/EF, forordning (EF) nr. 166/2006, E-PRTR osv.).
Oplysningskrav E2-6 — Forventede finansielle virkninger af væsentlige forureningsrelaterede risici og muligheder
AR 31.
Drifts- og kapitaludgifterne i forbindelse med hændelser og deponeringer kan f.eks. omfatte:
a)
omkostninger til fjernelse og afhjælpning af den respektive forurening af luft, vand og jord, herunder miljøbeskyttelse
b)
udgifter til skadeserstatning, herunder betaling af bøder og sanktioner pålagt af tilsynsmyndigheder eller statslige myndigheder.
AR 32.
Hændelser kan f.eks. omfatte produktionsafbrydelser, uanset om de skyldes forsyningskæden og/eller egne aktiviteter, som førte til forurening.
AR 33.
Virksomheden kan medtage en vurdering af sine tilknyttede produkter og tjenesteydelser, der er udsat for risiko på kort, mellemlang og lang sigt, og forklare, hvordan disse defineres, hvordan de finansielle beløb anslås, og hvilke kritiske antagelser der er lagt til grund.
AR 34.
Kvantificeringen af de forventede finansielle virkninger i pengeværdi i henhold til punkt 38, litra a), kan være et enkelt beløb eller et interval.
ESRS E3
VAND- OG HAVRESSOURCER
INDHOLDSFORTEGNELSE
Formål
Sammenhæng med andre ESRS
Oplysningskrav
—
ESRS 2 Generelle oplysninger
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
—
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med vand- og havressourcer
—
Oplysningskrav E3-1 — Politikker vedrørende vand- og havressourcer
—
Oplysningskrav E3-2 — Tiltag og ressourcer i forbindelse med vand- og havressourcer
Indikatorer og mål
—
Oplysningskrav E3-3 — Mål vedrørende vand- og havressourcer
—
Oplysningskrav E3-4 — Vandforbrug
—
Oplysningskrav E3-5 — Forventede finansielle virkninger af vand- og havressourcerelaterede indvirkninger, risici og muligheder
Tillæg A:
Anvendelseskrav
—
ESRS 2 Generelle oplysninger
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
—
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med vand- og havressourcer
—
Oplysningskrav E3-1 — Politikker vedrørende vand- og havressourcer
—
Oplysningskrav E3-2 — Tiltag og ressourcer i forbindelse med vand- og havressourcepolitikker
Indikatorer og mål
—
Oplysningskrav E3-3 — Mål vedrørende vand- og havressourcer
—
Oplysningskrav E3-4 — Vandforbrug
—
Oplysningskrav E3-5 — Forventede finansielle virkninger af vand- og havressourcerelaterede risici og muligheder
Formål
1.
Formålet med denne standard er at specificere oplysningskrav, som vil gøre det muligt for brugerne af bæredygtighedsrapporten at forstå:
a)
hvordan virksomheden påvirker vand- og havressourcer med hensyn til væsentlige positive og negative faktiske eller potentielle indvirkninger
b)
eventuelle tiltag, der er iværksat, og resultatet af sådanne tiltag for at forebygge eller afbøde væsentlige faktiske eller potentielle negative indvirkninger, beskytte vand- og havressourcer, også med hensyn til reduktion af vandforbruget, og adressere risici og muligheder
c)
hvorvidt, hvordan og i hvilket omfang virksomheden bidrager til den europæiske grønne pagts ambitioner om frisk luft, rent vand, sund jordbund og biodiversitet samt til den blå økonomis og fiskerisektorernes bæredygtighed under hensyntagen til følgende: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (68) EU’s vandrammedirektiv, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (69) (EU’s havstrategirammedirektiv), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU (70) (EU’s direktiv om maritim fysisk planlægning), målene for bæredygtig udvikling (navnlig verdensmål 6 Rent vand og sanitet og mål 14 Livet i havet) og respekt for de globale miljøgrænser (f.eks. biosfærens integritet, havforsuring, brug af ferskvand og biogeokemiske strømme, planetære grænser)
d)
virksomhedens planer og kapacitet til at tilpasse sin strategi og forretningsmodel til fremme af bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af tilgængelige vandressourcer beskyttelse af akvatiske økosystemer og genopretning af ferskvands– og havhabitater
e)
arten, typen og omfanget af virksomhedens væsentlige risici og muligheder som følge af virksomhedens indvirkning på og afhængighed af vand- og havressourcer, og hvordan virksomheden håndterer dem og
f)
de finansielle virkninger for virksomheden på kort, mellemlang og lang sigt af væsentlige risici og muligheder som følge af virksomhedens indvirkninger på og afhængighed af vand- og havressourcer.
2.
Denne standard fastsætter oplysningskrav vedrørende vand- og havressourcer. For så vidt angår »vand« omfatter denne standard overfladevand og grundvand. Den omfatter oplysningskrav om vandforbrug i forbindelse med virksomhedens aktiviteter, produkter og tjenesteydelser samt relaterede oplysninger om vandudtag og spildevandsudledning.
3.
Med hensyn til »havressourcer« omfatter denne standard udvinding og anvendelse af sådanne ressourcer og dermed forbundne økonomiske aktiviteter.
Sammenhæng med andre ESRS
4.
Emnet vand- og havressourcer er tæt forbundet med andre miljørelaterede emner såsom klimaændringer, forurening,biodiversitet og cirkulær økonomi. For at give et samlet overblik over, hvad der kan være væsentligt for vand- og havressourcer, er de relevante oplysningskrav således omfattet af andre miljømæssige ESRS som følger:
a)
ESRS E1 Klimaændringer, som navnlig omhandler akutte og kroniske fysiske risici, der opstår som følge af vand- og havrelaterede farer, der forårsages eller forværres af klimaændringer, herunder stigende vandtemperatur, ændringer i nedbørsmønstre og -typer (regn, hagl, sne/is), nedbør eller hydrologisk variabilitet, forsuring af havene, saltvandsstigning, tørke, høj vandstress, kraftig nedbør, oversvømmelse og oversvømmelser fra gletsjersøer
b)
ESRS E2 Forurening, som navnlig omhandler emissioner til vand, herunder emissioner til havene, og anvendelse og produktion af mikroplast
c)
ESRS E4 Biodiversitet og økosystemer, som navnlig omhandler bevaring og bæredygtig anvendelse af og indvirkning på akvatiskeferskvandsøkosystemer samt på oceaner og have og
d)
ESRS E5 Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi, som navnlig omhandler affaldshåndtering, herunder plast, og omstillingen til udvinding af ikkevedvarende ressourcer fra spildevand, reduceret brug af plast og genanvendelse af spildevand.
5.
Virksomhedens indvirkning på vand- og havressourcer påvirker mennesker og lokalsamfund. Væsentlige negative indvirkninger på berørte samfund som følge af vand- og havressourcerelaterede indvirkninger, der kan tilskrives virksomheden, er omfattet af ESRS S3 Berørte samfund.
6.
Denne standard bør læses sammen med ESRS 1 Generelle krav og ESRS 2 Generelle oplysninger.
Oplysningskrav
ESRS 2 Generelle oplysninger
7.
Kravene i dette afsnit bør læses sammen med og rapporteres sammen med de oplysninger, der kræves i ESRS 2, kapitel 4 Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder.
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med vand- og havressourcer
8.
Virksomheden skal beskrive processen til identifikation af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og fremlægge oplysninger om:
a)
hvorvidt og hvordan virksomheden har screenet sine aktiver og aktiviteter med henblik på at identificere sine faktiske og potentielle vand- og havressourcerelaterede indvirkninger,risici og muligheder i sine egne aktiviteter og i opstrøms-/nedstrømsværdikæden, og i givet fald de metoder, antagelser og værktøjer, der er anvendt i screeningen
b)
hvorvidt og hvordan den har gennemført høringer, navnlig med de berørte samfund (71).
Oplysningskrav E3-1 — Politikker vedrørende vand- og havressourcer
9.
Virksomheden skal beskrive dens vedtagne politikker for håndtering af dens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med vand- og havressourcer (72).
10.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang virksomheden har politikker for identifikation, vurdering, håndtering og/eller afhjælpning af dens væsentlige vand- og havressourcerelaterede indvirkninger,risici og muligheder.
11.
Den offentliggørelse, der kræves i henhold til punkt 9, skal indeholde oplysninger om de politikker, som virksomheden har indført for at håndtere sine væsentlige indvirkninger,risici og muligheder i forbindelse med vand- og havressourcer i overensstemmelse med ESRS 2 MDR-P Politikker vedtaget til håndtering af væsentlige bæredygtighedsforhold.
12.
Virksomheden skal angive, om og hvordan dens politikker adresserer følgende forhold, hvor det er væsentligt:
a)
vandforvaltning, herunder:
i.
anvendelse og tilvejebringelse af vand- og havressourcer i forbindelse med egne aktiviteter
ii.
vandbehandling som led i dens mere bæredygtige vandforsyning og
iii.
forebyggelse og bekæmpelse af vandforurening som følge af dens aktiviteter.
b)
produkt- og tjenestedesign med henblik på at behandle vandrelaterede problemer og bevare havressourcer og
c)
tilsagn om at reducere væsentligt vandforbrug i områder med vandrisiko i sine egne aktiviteter og i hele opstrøms-/nedstrømsværdikæden.
13.
Hvis mindst et af virksomhedens lokationer er beliggende i et område med høj vandstress og ikke er omfattet af en politik, skal virksomheden angive dette og begrunde, hvorfor den ikke har vedtaget en sådan politik. Virksomheden kan offentliggøre en tidsramme, inden for hvilken den sigter efter at vedtage en sådan politik (73).
14.
Virksomheden skal angive, om den har vedtaget politikker eller praksis vedrørende bæredygtige have (74).
Oplysningskrav E3-2 — Tiltag og ressourcer i forbindelse med vand- og havressourcer
15.
Virksomheden skal offentliggøre sine vand- og havressourcerelaterede tiltag og de ressourcer, der er afsat til deres gennemførelse.
16.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå de vigtigste tiltag, der er iværksat og planlagt for at nå politikmålsætningerne og målene vedrørende vand- og havressourcer.
17.
Beskrivelsen af tiltagene og ressourcerne skal følge de principper, der er defineret i ESRS 2 MDR-A Tiltag og ressourcer i forbindelse med væsentlige bæredygtighedsforhold. Ud over ESRS 2 MDR-A kan virksomheden angive, hvilket lag i afbødningshierarkiet et tiltag og
18.
ressourcer kan allokeres til:
a)
undgå brug af vand- og havressourcer
b)
reducere brugen af vand- og havressourcer, f.eks. ved hjælp af effektivitetsforanstaltninger
c)
genvinding og genudnyttelse af vand eller
d)
genopretning og regenerering af akvatiske økosystemer og vandområder
19.
Virksomheden skal specificere tiltag og ressourcer i forbindelse med områder med vandrisiko, herunder områder med høj vandstress.
Indikatorer og mål
Oplysningskrav E3-3 — Mål vedrørende vand- og havressourcer
20.
Virksomheden skal offentliggøre de vand- og havressourcerelaterede mål, den har fastsat.
21.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå de mål, som virksomheden har vedtaget for at støtte sine vand- og havressourcerelaterede politikker og håndtere dens indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med materiale- og havressourcer.
22.
Beskrivelsen af målene skal indeholde de oplysningskrav, der er defineret i ESRS 2 MDR-T — Sporing af effektiviteten af politikker og tiltag gennem mål.
23.
De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 20, skal angive, om og hvordan virksomhedens mål vedrører:
a)
håndtering af væsentlige indvirkninger,risici og muligheder i forbindelse med områder med vandrisiko, herunder forbedring af vandkvaliteten
b)
ansvarlig håndtering af havressourcers indvirkning, risici og muligheder, herunder arten og mængden af havressourcerelaterede råvarer (f.eks. grus, dybhavsmineraler, fisk og skaldyr), som virksomheden anvender og
c)
reduktion af vandforbruget, herunder en redegørelse for, hvordan disse mål vedrører områder med vandrisiko, herunder områder med høj vandstress.
24.
Ud over ESRS 2 MDR-T kan virksomheden angive, om der er taget hensyn til økologiske tærskler og enhedsspecifikke tildelinger ved fastsættelsen af mål. Hvis dette er tilfældet, kan virksomheden angive:
a)
de identificerede økologiske tærskler og den metode, der er anvendt til at identificere sådanne tærskler
b)
hvorvidt tærsklerne er enhedsspecifikke, og i givet fald hvordan de blev fastsat og
c)
hvordan ansvaret for at overholde identificerede økologiske tærskler fordeles i virksomheden.
25.
Virksomheden skal som en del af de kontekstuelle oplysninger angive, om de mål, den har fastsat og fremlagt, er obligatoriske (krævet ifølge lovgivning) eller frivillige.
Oplysningskrav E3-4 — Vandforbrug
26.
Virksomheden skal offentliggøre oplysninger om sit vandforbrug i forbindelse med virksomhedens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder.
27.
Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af virksomhedens vandforbrug og virksomhedens eventuelle fremskridt i forhold til sine mål.
28.
De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 26, vedrører egne aktiviteter og skal omfatte:
a)
samlet vandforbrug i m3
b)
samlet vandforbrug i m3 i områder med vandrisiko, herunder områder med høj vandstress
samlet oplagret vand og ændringer i oplagringen i m3 og
e)
alle nødvendige kontekstuelle oplysninger vedrørende litra a)-d), herunder vandområdernes vandkvalitet og -mængde, hvordan dataene er blevet indsamlet, såsom eventuelle standarder, metoder og antagelser, herunder om oplysningerne er beregnet, estimeret, modelleret eller indhentet fra direkte målinger, og den tilgang, der er valgt til dette formål, såsom anvendelsen af sektorspecifikke faktorer
29.
Virksomheden skal fremlægge oplysninger om sin vandintensitet: samlet vandforbrug fra egne aktiviteter i m3 pr. mio. EUR nettoindtægter (76).
Oplysningskrav E3-5 — Forventede finansielle virkninger af væsentlige vand- og havressourcerelaterede risici og muligheder
30.
Virksomheden skal offentliggøre de forventede finansielle virkninger af væsentlige vand- og havressourcerelaterede indvirkninger, risici og muligheder.
31.
De oplysninger, der kræves i punkt 30, supplerer oplysningerne om aktuelle finansielle virkninger på virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme i rapporteringsperioden, som kræves i henhold til ESRS 2 SBM-3, punkt 48, litra d).
32.
Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af:
a)
forventede finansielle virkninger som følge af væsentlige risici som følge af vand- og havressourcerelaterede indvirkninger og afhængighedsforhold, og hvordan disse risici har (eller med rimelighed kan forventes at få) en væsentlig indflydelse på virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme på kort, mellemlang og lang sigt og
b)
forventede finansielle virkninger som følge af væsentlige muligheder i forbindelse med vand- og havressourcer.
33.
Oplysningerne skal omfatte:
a)
en kvantificering af de forventede finansielle virkninger i pengeværdi, inden vand- og havressourcerelaterede tiltag tages i betragtning, eller hvis det ikke er muligt uden unødige omkostninger eller bestræbelser, kvalitative oplysninger. For finansielle virkninger som følge af muligheder er en kvantificering ikke påkrævet, hvis den ville føre til offentliggørelse, der ikke opfylder oplysningernes kvalitative karakteristika (se ESRS 1, tillæg B, Oplysningernes kvalitative karakteristika)
b)
en beskrivelse af de indvirkninger, der tages i betragtning, de indvirkninger og afhængighedsforhold, som de vedrører, og de tidshorisonter, inden for hvilke de sandsynligvis vil blive til virkelighed og
c)
de kritiske antagelser, der er anvendt til at kvantificere de forventede finansielle virkninger, samt kilderne til og graden af usikkerhed ved disse antagelser.
»Tillæg A
Anvendelseskrav
Dette tillæg er en integreret del af ESRS E3. Det støtter anvendelsen af oplysningskravene i denne standard og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.
ESRS 2 Generelle oplysninger
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med vand- og havressourcer
AR 1.
Ved gennemførelsen af en væsentlighedsvurdering af miljømæssige underemner skal virksomheden vurdere væsentligheden af vand- og havressourcer i sine egne aktiviteter og sin opstrøms-/nedstrømsværdikæde og kan tage hensyn til de fire nedenfor anførte faser, også kendt som LEAP-tilgangen:
a)
Fase 1: lokalisere, hvor grænsefladen med naturen findes i egne operationer og i hele værdikæden
b)
Fase 2: evaluere afhængighedsforhold og indvirkninger
c)
Fase 3: vurdere de væsentlige risici og muligheder og
d)
Fase 4: udarbejde og rapportere resultaterne af væsentlighedsvurderingen.
AR 2.
Væsentlighedsvurderingen for ESRS E3 svarer til de første tre faser af denne LEAP-tilgang, mens fjerde fase omhandler resultatet af processen.
AR 3.
Processerne til vurdering af væsentligheden af indvirkninger,risici og muligheder skal tage hensyn til bestemmelserne i ESRS 2 IRO-1 Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og IRO-2 Oplysningskrav i ESRS omfattet af virksomhedens bæredygtighedsrapport.
AR 4.
De underemner vedrørende vand- og havressourcer, der er omfattet af væsentlighedsvurderingen, omfatter:
a)
vand, hvilket omfatter forbrug af overfladevand, grundvand samt opsamling og udledning af vand og
b)
havressourcer, hvilket omfatter udvinding og anvendelse af sådanne ressourcer og dermed forbundne økonomiske aktiviteter.
AR 5.
I fase 1, for at lokalisere, hvor der er områder med vandrisiko, og områder, hvor der er en grænseflade med havressourcer, som kan føre til væsentlige indvirkninger og afhængighedsforhold, i sine egne aktiviteter og i hele dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, kan virksomheden tage hensyn til:
a)
placeringen af direkte aktiver og operationer og relaterede aktiviteter i hele opstrøms-/nedstrømsværdikæden
b)
lokationer beliggende i områder med vandrisiko, herunder områder med høj vandstress og
c)
de sektorer eller forretningsenheder, der har berøring med vand- eller havressourcer på disse prioriterede lokaliteter.
AR 6.
Virksomheden skal betragte vandløbsoplande som det relevante niveau for vurdering af lokaliteter og kombinere denne tilgang med en operationel risikovurdering af sine anlæg og leverandørernes anlæg med væsentlige indvirkninger og risici.
AR 7.
Virksomheden skal tage hensyn til kriterierne for definition af vandområders tilstand i henhold til de relevante bilag til direktiv 2000/60/EF (vandrammedirektivet) samt vejledningsdokumenterne til gennemførelse af vandrammedirektivet. Listen over vejledninger findes på Europa-Kommissionens hjemmeside for miljø.
AR 8.
I fase 2 kan virksomheden for at evaluere indvirkninger og afhængighedsforhold for hvert prioriteret sted, der er identificeret i henhold til AR 5:
a)
identificere forretningsprocesser og -aktiviteter, der fører til indvirkninger på og afhængighed af miljøaktiver og økosystemtjenester
b)
identificere vand- og havressourcerelaterede indvirkninger og afhængighedsforhold i hele virksomhedens værdikæde og
c)
vurdere alvorsgraden af og sandsynligheden for de positive og negative indvirkninger på vand- og havressourcerne.
AR 9.
Til identifikation af vand- og havressourcerelaterede afhængighedsforhold kan virksomheden basere sig på internationale klassifikationer såsom den fælles internationale klassifikation af økosystemtjenester (CICES).
AR 10.
Når virksomheden identificerer sin afhængighed af havressourcer, skal den tage hensyn til, om den er afhængig af vigtige havressourcerelaterede råvarer, herunder, men ikke begrænset til, grus og fiskevarer.
AR 11.
Havressourcer defineres på grundlag af deres anvendelse i de menneskelige samfund og skal ses i forhold til det pres, de er udsat for. Nogle af indikatorerne for pres fremlægges i andre ESRS, nemlig mikroplast og emissioner til vand i ESRS E2 og plastaffald i ESRS E5.
AR 12.
Eksempler på afhængighed af havressourcer, som virksomheden kan tage hensyn til, er:
a)
afhængighed af kommercielt udnyttede fisk og skaldyr i sine egne aktiviteter og sin opstrøms-/nedstrømsværdikæde og
b)
fiskeri, der involverer mobile bundtrawl, hvilket også kan have negative konsekvenser for havbunden.
AR 13.
I fase 3 kan virksomheden for at vurdere sine væsentlige risici og muligheder på grundlag af resultaterne af fase 1 og 2:
a)
identificere omstillingsrisici og –muligheder i dens egne aktiviteter og dens værdikæde ved hjælp af kategorierne:
i.
politik og lovgivning: f.eks. indførelse af regulering eller politik (f.eks. ændringer såsom øget vandbeskyttelse, øget vandkvalitet, regulering af vandforsyningsstrømme), ineffektiv forvaltning af vandområder eller havressourcer, navnlig på tværs af grænserne (f.eks. grænseoverskridende forvaltning og samarbejde), der resulterer i vand- eller havforringelse, eksponering for sanktioner og retssager (f.eks. manglende respekt for tilladelser eller tildelinger, forsømmelighed over for eller drab på truede marine arter), øgede rapporteringsforpligtelser vedrørende marine økosystemer og relaterede tjenesteydelser
ii.
teknologi: f.eks. substitution af produkter eller tjenesteydelser med produkter eller tjenesteydelser med en lavere indvirkning på vand- og havressourcer, omstilling til mere effektive og renere teknologier (dvs. med mindre indvirkning på havene og vandet), nye overvågningsteknologier (f.eks. satellit), vandrensning og oversvømmelsessikring
iii.
markedet: f.eks. omlægning af udbud, efterspørgsel og finansiering, volatilitet eller øgede omkostninger til vand- eller havressourcer
iv.
omdømme: f.eks. ændrede samfunds-, kunde- eller lokalsamfundsopfattelser som følge af en organisations indvirkning på vand- og havressourcer og
v.
bidrag til systemiske risici via dens egne aktiviteter og dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, herunder risikoen for, at et marint økosystem bryder sammen, eller risikoen for, at et kritisk naturligt system ikke længere fungerer (f.eks. at der nås vendepunkter, sammenlægning af fysiske risici)
b)
identificere fysiske risici, herunder vandmængde (vandknaphed, vandstress), vandkvalitet, forfald af infrastruktur eller manglende tilgængelighed af visse havressourcerelaterede varer (f.eks. sjældenhed af visse fiskearter eller andre levende undervandsorganismer, der sælges som produkter af virksomheden), hvilket f.eks. fører til, at det er umuligt at drive virksomhed i visse geografiske områder
c)
identificere muligheder kategoriseret efter:
i.
ressourceeffektivitet: f.eks. omstilling til mere effektive tjenesteydelser og processer, der kræver færre vand- og havressourcer
ii.
markeder: f.eks. udvikling af mindre ressourcekrævende produkter og tjenesteydelser, diversificering af forretningsaktiviteter
iii.
finansiering: f.eks. adgang til grønne fonde, obligationer eller lån
iv.
modstandsdygtighed: f.eks. diversificering af hav- eller vandressourcer og forretningsaktiviteter (f.eks. oprettelse af en ny forretningsenhed for genopretning af økosystemer), investering i grønne infrastrukturer, naturbaserede løsninger, indførelse af genanvendelses– og cirkularitetsmekanismer, der mindsker afhængigheden af vand- eller havressourcer og
v.
omdømme: et positivt engagement fra interessenternes side som følge af en proaktiv holdning til håndtering af naturrelaterede risici (f.eks. med henblik på at opnå status som privilegeret partner).
AR 14.
Virksomheden kan basere sig på primær, sekundær eller modelleret dataindsamling eller andre relevante tilgange til at vurdere væsentlige indvirkninger, afhængighedsforhold, risici og muligheder, herunder Kommissionens henstilling 2021/2279 om anvendelse af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (bilag I — Produkters miljøaftryk, bilag III — Organisationens miljøaftryk).
AR 15.
Når virksomheden fremlægger oplysninger om resultatet af væsentlighedsvurderingen, skal den tage hensyn til:
a)
en liste over geografiske områder, hvor vand er et væsentligt problem for virksomhedens egne aktiviteter og dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde
b)
en liste over de havressourcerelaterede råvarer, som virksomheden anvender, og som er væsentlige for en god miljøtilstand i havområder samt for beskyttelse af havressourcer og
c)
en liste over sektorer eller segmenter, der forbindes med væsentlige indvirkninger, risici og muligheder relateret til vand- og havressourcer.
Oplysningskrav E3-1 — Politikker vedrørende vand- og havressourcer
AR 16.
De politikker, der er beskrevet under dette oplysningskrav, kan integreres i bredere miljø- eller bæredygtighedspolitikker, der dækker forskellige underemner.
AR 17.
Ved offentliggørelse af oplysninger i henhold til punkt 9 kan virksomheden offentliggøre, om dens politikker:
a)
forebygger yderligere forringelse og beskytter og forbedrer tilstanden for vandområder og akvatiske økosystemer
b)
fremmer bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af tilgængelige vandressourcer
c)
sigter mod øget beskyttelse og forbedring af vandmiljøet
d)
fremmer en god miljøtilstand for havene og
e)
fremmer reduktion af vandudtag og spildevandsudledning.
AR 18.
Virksomheden kan også offentliggøre oplysninger om politikker, som:
a)
bidrager til god økologisk og kemisk kvalitet af overfladevandområder og god kemisk kvalitet og mængde af grundvandsforekomster med henblik på at beskytte menneskers sundhed, vandforsyningen, naturlige økosystemer og biodiversitet, havenes gode miljøtilstand og beskyttelsen af det ressourcegrundlag, som havrelaterede aktiviteter afhænger af
b)
minimere væsentlige indvirkninger og risici og gennemføre afbødende tiltag, der har til formål at bevare værdien og funktionaliteten af prioriterede tjenesteydelser og øge ressourceeffektiviteten i forbindelse med egne aktiviteter og
c)
undgå konsekvenser for berørte samfund.
Oplysningskrav E3-2 — Tiltag og ressourcer i forbindelse med vand- og havressourcepolitikker
AR 19.
Ved offentliggørelsen af de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 15, skal virksomheden tage hensyn til de tiltag eller handlingsplaner, der bidrager til at håndtere de identificerede væsentlige indvirkninger, risici og muligheder. Alliance for Water Stewardship (AWS) giver nyttig vejledning.
AR 20.
I betragtning af at vand- og havressourcer er fælles ressourcer, som kan kræve kollektive tiltag eller handlingsplaner, der involverer andre interessenter, kan virksomheden fremlægge oplysninger om disse specifikke kollektive tiltag, herunder oplysninger om andre parter (konkurrenter, leverandører, detailhandlere, kunder, andre forretningspartnere, lokalsamfund og myndigheder, offentlige organer osv.) og specifikke oplysninger om projektet, dets specifikke bidrag, dets sponsorer og andre deltagere.
AR 21.
Når virksomheden fremlægger oplysninger om kapitaludgifter, kan den tage hensyn til udgifter i forbindelse med f.eks. retablering af regnvandsafløb, rørledninger eller maskiner, der anvendes til fremstilling af nye produkter med lavt vandforbrug.
Indikatorer og mål
Oplysningskrav E3-3 — Mål vedrørende vand- og havressourcer
AR 22.
Hvis virksomheden henviser til økologiske tærskler ved fastsættelsen af mål, kan den henvise til vejledningen fra netværket for videnskabeligt baserede mål (SBTN) i dets foreløbige vejledning (Initial Guidance for Business, september 2020). Den kan også henvise til enhver anden vejledning med en videnskabeligt anerkendt metode, der gør det muligt at fastsætte videnskabeligt baserede mål ved at identificere økologiske tærskler og, hvis det er relevant, organisationsspecifikke allokeringer. Økologiske tærskler kan være lokale, nationale og/eller globale.
AR 23.
Virksomheden kan fremlægge mål vedrørende:
a)
reduktion af vandudtag og
b)
reduktion af spildevandsudledning.
AR 24.
Hvis virksomheden fastsætter mål for vandudtag, kan det omfatte vandudtag fra forurenet jord og grundvandsmagasiner samt vand, der udtages og behandles til afhjælpningsformål.
AR 25.
Hvis virksomheden fastsætter mål for udledninger, kan det omfatte vandudledninger til grundvandet, såsom reinjektion til grundvandsmagasiner, eller vand, der vender tilbage til en grundvandskilde via et nedsivningsanlæg eller en grøft.
AR 26.
Målene kan omfatte dens egne aktiviteter og/eller dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde.
AR 27.
Virksomheden kan angive, om målet afhjælper mangler i forbindelse med kriterierne for væsentligt bidrag vedrørende vand- og havressourcer som defineret i delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 12, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852. Hvis kriterierne for princippet om ikke at gøre væsentlig skade (DNSH) vedrørende vand- og havressourcer som defineret i delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852 ikke er opfyldt, kan virksomheden angive, om målet afhjælper mangler i forbindelse med disse kriterier for DNSH.
Oplysningskrav E3-4 — Vandforbrug
AR 28.
Virksomheden kan drive virksomhed i forskellige områder med vandrisiko. Ved videregivelse af oplysninger i henhold til punkt 28, litra b), skal virksomheden kun medtage sådanne oplysninger for de områder, der er blevet identificeret som væsentlige i overensstemmelse med ESRS2 IRO-1 og ESRS2 SBM-3.
AR 29.
Ved offentliggørelse af kontekstuelle oplysninger om vandforbrug, jf. punkt 28, litra e), skal virksomheden redegøre for beregningsmetoderne og mere specifikt den andel af tiltaget, der er opnået ved direkte måling, ved prøveudtagning og ekstrapolering eller ud fra bedste skøn.
AR 30.
Virksomheden kan fremlægge oplysninger om andre opdelinger (dvs. pr. sektor eller segmenter).
AR 31.
Når virksomheden offentliggør de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 29, kan den angive yderligere intensitetsforhold baseret på andre nævnere.
AR 32.
Virksomheden kan også give oplysninger om sine vandudtag og spildevandsudledninger.
Oplysningskrav E3-5 — Forventede finansielle virkninger af væsentlige vand- og havressourcerelaterede risici og muligheder
AR 33.
Virksomheden kan medtage en vurdering af sine tilknyttede produkter og tjenesteydelser, der er udsat for risiko på kort, mellemlang og lang sigt, og forklare, hvordan disse defineres, hvordan de finansielle beløb anslås, og hvilke kritiske antagelser der er lagt til grund.
AR 34.
Kvantificeringen af de forventede finansielle virkninger i pengeværdi i henhold til punkt 33, litra a), kan være et enkelt beløb eller et interval.
ESRS E4
BIODIVERSITET OG ØKOSYSTEMER
INDHOLDSFORTEGNELSE
Formål
Sammenhæng med andre ESRS
Oplysningskrav
—
ESRS 2 Generelle oplysninger
Strategi
—
Oplysningskrav E4-1 — Omstillingsplan og hensyntagen til biodiversitet og økosystemer i strategi og forretningsmodel
—
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processer til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici, afhængighedsforhold og muligheder for biodiversitet og økosystemer
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
—
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 IRO-1 Beskrivelse af processer til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder relateret til biodiversitet og økosystemer
—
Oplysningskrav E4-2 — Politikker vedrørende biodiversitet og økosystemer
—
Oplysningskrav E4-3 — Tiltag og ressourcer vedrørende biodiversitet og økosystemer
Indikatorer og mål
—
Oplysningskrav E4-4 — Mål vedrørende biodiversitet og økosystemer
—
Oplysningskrav E4-5 — Indvirkningsindikatorer i forbindelse med biodiversitet og ændringer i økosystemer
—
Oplysningskrav E4-6 — Forventede finansielle virkninger af biodiversitets- og økosystemrelaterede risici og muligheder
Tillæg A:
Anvendelseskrav
—
ESRS 2 Generelle oplysninger
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
—
Oplysningskrav E4-1 — Omstillingsplan og hensyntagen til biodiversitet og økosystemer i strategi og forretningsmodel
—
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 IRO-1 Beskrivelse af processer til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder relateret til biodiversitet og økosystemer
—
Oplysningskrav E4-2 — Politikker vedrørende biodiversitet og økosystemer
—
Oplysningskrav E4-3 — Tiltag og ressourcer vedrørende biodiversitet og økosystemer
Indikatorer og mål
—
Oplysningskrav E4-4 — Mål vedrørende biodiversitet og økosystemer
—
Oplysningskrav E4-5 — Indvirkningsindikatorer i forbindelse med biodiversitet og ændringer i økosystemer
—
Oplysningskrav E4-6 — Forventede finansielle virkninger af biodiversitets- og økosystemrelaterede risici og muligheder
Formål
1.
Formålet med denne standard er at specificere oplysningskrav, som vil gøre det muligt for brugerne af bæredygtighedsrapporten at forstå:
a)
hvordan virksomheden påvirker biodiversitet og økosystemer med hensyn til væsentlige positive og negative, faktiske og potentielle indvirkninger, herunder i hvilket omfang den bidrager til drivkræfterne bag tab og forringelse af biodiversitet og økosystemer
b)
eventuelle tiltag, der er iværksat, og resultatet af sådanne tiltag for at forebygge eller afbøde væsentlige negative faktiske eller potentielle indvirkninger og for at beskytte og genoprette biodiversitet og økosystemer og adressere risici og muligheder og
c)
virksomhedens planer og kapacitet til at tilpasse sin strategi og forretningsmodel til:
i.
overholdelsen af planetære grænser i forbindelse med biosfærens integritet og ændringer af arealsystemer
ii.
visionen i den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet og dens relevante mål og målsætninger
iii.
relevante aspekter af EU's biodiversitetsstrategi for 2030 (77)
iv.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF og Rådets direktiv 92/43/EØF (EU's fugle- og habitatdirektiver) (78) og
v.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (havstrategirammedirektivet) (79)
d)
arten, typen og omfanget af virksomhedens væsentlige risici, afhængighedsforhold og muligheder i forbindelse med biodiversitet og økosystemer, og hvordan virksomheden håndterer dem og
e)
de finansielle virkninger for virksomheden på kort, mellemlang og lang sigt for væsentlige risici og muligheder som følge af virksomhedens indvirkning på og afhængighed af biodiversitet og økosystemer.
2.
Denne standard fastsætter oplysningskrav vedrørende virksomhedens forhold til land-, ferskvands– og marine habitater, økosystemer og bestande af beslægtede dyre- og plantearter, herunder diversitet inden for arter, mellem arter og økosystemer og deres indbyrdes forhold til oprindelige folk og andre berørte samfund.
3.
Udtrykkene »biodiversitet« og »biologisk mangfoldighed« henviser til variabiliteten blandt levende organismer fra alle kilder, herunder bl.a. terrestriske økosystemer, ferskvandsøkosystemer, marine økosystemer og andre akvatiske økosystemer og de økologiske komplekser, som de er en del af.
Sammenhæng med andre ESRS
4.
»Biodiversitet og økosystemer« er tæt forbundet med andre miljøforhold. De vigtigste direkte drivkræfter bag biodiversitet og ændringer i økosystemerne er klimaændringer, forurening, ændringer i arealanvendelsen, ændringer i anvendelsen af ferskvand og ændringer i anvendelsen af havet, direkte udnyttelse af organismer og invasive ikkehjemmehørende arter. Disse drivkræfter er omfattet af denne standard, bortset fra klimaændringer (omfattet af ESRS E1) og forurening (omfattet af ESRS E2).
5.
For at opnå en omfattende forståelse af væsentlige indvirkninger på og afhængighed af biodiversitet og økosystemer bør oplysningskravene i andre miljømæssige ESRS læses og fortolkes i sammenhæng med de specifikke oplysningskrav i denne standard. De relevante oplysningskrav, der er omfattet af andre miljømæssige ESRS, er:
a)
ESRS E1 Klimaændringer, som navnlig omhandler drivhusgasemissioner og energiressourcer (energiforbrug)
b)
ESRS E2 Forurening, som omhandler forurening af luft, vand og jord
c)
ESRS E3 Vand- og havressourcer, som navnlig omhandler vandressourcer (vandforbrug) og havressourcer
d)
ESRS E5 Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi, som navnlig omhandler omstillingen væk fra udvinding af ikkevedvarende ressourcer og gennemførelsen af praksisser, der forhindrer affaldsproduktion, herunder forurening genereret af affald.
6.
Virksomhedens indvirkning på biodiversitet og økosystemer påvirker mennesker og samfund. Ved rapportering om væsentlige negative indvirkninger på berørte samfund som følge af ændringer i biodiversitet og økosystemer i henhold til ESRS E4 skal virksomheden tage hensyn til kravene i ESRS S3 Berørte samfund.
7.
Denne standard bør læses sammen med ESRS 1 Generelle krav og ESRS 2 Generelle oplysninger.
Oplysningskrav
ESRS 2 Generelle oplysninger
8.
Kravene i dette afsnit bør læses sammen med de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS 2 vedrørende kapitel 2 Ledelse, kapitel 3 Strategi og kapitel 4 Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder.
9.
De deraf følgende oplysninger skal fremlægges sammen med de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS 2, undtagen for ESRS 2 SBM-3, for hvilke virksomheden har mulighed for at fremlægge oplysningerne sammen med de emnespecifikke oplysninger.
10.
Ud over kravene i ESRS 2 omfatter denne standard også det emnespecifikke oplysningskrav E4-1 Omstillingsplan og hensyntagen til biodiversitet og økosystemer i strategi og forretningsmodel.
Strategi
Oplysningskrav E4-1 — Omstillingsplan og hensyntagen til biodiversitet og økosystemer i strategi og forretningsmodel
11.
Virksomheden skal offentliggøre, hvordan dens biodiversitets- og økosystemers indvirkning, afhængighed, risici og muligheder stammer fra og udløser tilpasning af dens strategi og forretningsmodel.
12.
Formålet med dette oplysningskrav er at muliggøre en forståelse af modstandsdygtigheden af virksomhedens strategi og forretningsmodel i forhold til biodiversitet og økosystemer og af foreneligheden af virksomhedens strategi og forretningsmodel med hensyn til relevante lokale, nationale og globale offentlige politikmål vedrørende biodiversitet og økosystemer.
13.
Virksomheden skal beskrive strategiens modstandsdygtighed og virksomhedens forretningsmodel i forhold til biodiversitet og økosystemer. Beskrivelsen skal omfatte:
a)
en vurdering af den aktuelle forretningsmodels og strategis modstandsdygtighed over for biodiversitet og økosystemrelaterede fysiske, omstillingsmæssige og systemiske risici
b)
omfanget af analysen af modstandsdygtighed i forhold til virksomhedens egne aktiviteter og dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde og i forhold til de risici, der indgår i denne analyse
c)
de vigtigste antagelser
d)
de anvendte tidshorisonter
e)
resultaterne af analysen af modstandsdygtighed og
f)
involvering af interessenter, herunder, hvor det er relevant, indehavere af indfødte og lokale kundskaber.
14.
Hvis de oplysninger, der er specificeret i dette oplysningskrav, offentliggøres af virksomheden som en del af de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS 2 SBM-3, kan virksomheden henvise til de oplysninger, den har fremlagt i henhold til ESRS 2 SBM-3.
15.
Virksomheden kan offentliggøre sin omstillingsplan for at forbedre og i sidste ende opnå tilpasning af sin forretningsmodel og strategi til visionen i den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet og dens relevante mål og målsætninger, EU’s biodiversitetsstrategi for 2030 og med respekt for deplanetære grænser relateret til biosfærens integritet og ændringer i arealsystemer.
Oplysningskrav SBM-3 — Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel
16.
Virksomheden skal offentliggøre:
a)
en liste over væsentlige lokationer, herunder lokationer, den har operationel kontrol over, baseret på resultaterne af punkt 17, litra a). Virksomheden skal offentliggøre disse steder ved at:
i.
præcisere de aktiviteter, der har en negativ indvirkning på biodiversitetsfølsomme områder(80)
ii.
give en opdeling af lokationer efter de identificerede indvirkninger og afhængighedsforhold og efter områdernes økologiske tilstand (med henvisning til økosystemets specifikke referenceniveau), hvor de er beliggende og
iii.
angive de berørte biodiversitetsfølsomme områder, således at brugerne kan bestemme stedet og den ansvarlige kompetente myndighed med hensyn til de aktiviteter, der er omhandlet i punkt 16, litra a), nr. i
b)
om den har identificeret væsentlige negative indvirkninger med hensyn til jordforringelse,ørkendannelse eller arealbefæstelse(81) og
c)
om den har aktiviteter, der påvirker truede arter(82).
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processer til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici, afhængighedsforhold og muligheder for biodiversitet og økosystemer
17.
Virksomheden skal beskrive sin proces med at identificere væsentlige indvirkninger, risici, afhængighedsforhold og muligheder. Beskrivelsen af processen skal omfatte, hvorvidt og hvordan virksomheden:
a)
identificerede og vurderede faktiske og potentielle indvirkninger på biodiversiteten og økosystemerne på egne lokationer og i opstrøms-/nedstrømsværdikæden, herunder de anvendte vurderingskriterier
b)
identificerede og vurderede afhængighed af biodiversitet og økosystemer og deres tjenesteydelser på egne lokationer og i opstrøms-/nedstrømsværdikæden, herunder anvendte vurderingskriterier, og om denne vurdering omfatter økosystemtjenester, der er forstyrret eller sandsynligvis vil blive det
c)
identificerede og vurderede omstillingsrisici og fysiske risici og muligheder i forbindelse med biodiversitet og økosystemer, herunder de vurderingskriterier, der anvendes på grundlag af dens indvirkninger og afhængighedsforhold
d)
vurderede systemiske risici
e)
gennemførte høringer af berørte samfund om bæredygtighedsvurderinger af fælles biologiske ressourcer og økosystemer og navnlig:
i.
når en lokation, en råstofproduktion eller et råstofindkøb sandsynligvis vil have en negativ indvirkning på biodiversiteten og økosystemerne, identificeringen af de specifikke lokationer, råstofproduktionen eller -indkøbene med negative eller potentielt negative indvirkninger på de berørte samfund
ii.
hvis det er sandsynligt, at de berørte samfund vil blive påvirket, skal virksomheden offentliggøre, hvordan disse samfund har været involveret i væsentlighedsvurderingen og
iii.
med hensyn til indvirkninger på økosystemtjenester, der er relevante for de berørte samfund i virksomhedens egne aktiviteter, skal virksomheden angive, hvordan negative indvirkninger kan undgås. Hvis disse indvirkninger er uundgåelige, kan virksomheden angive sine planer for at minimere dem og gennemføre afbødende tiltag, der har til formål at bevare værdien og funktionaliteten af prioriterede tjenesteydelser.
18.
Virksomheden kan offentliggøre, om og hvordan den har anvendt scenarieanalyser for biodiversitet og økosystemer som grundlag for identifikation og vurdering af væsentlige risici og muligheder på kort, mellemlang og lang sigt. Hvis virksomheden har anvendt en sådan scenarieanalyse, kan den offentliggøre følgende oplysninger:
a)
hvorfor de undersøgte scenarier blev udvalgt
b)
hvordan de undersøgte scenarier ajourføres i overensstemmelse med ændrede forhold og nye tendenser og
c)
om scenarierne er baseret på forventninger offentliggjort af autoritative mellemstatslige organer såsom konventionen om den biologiske mangfoldighed og, hvor det er relevant, ved videnskabelig konsensus som den, der er udtrykt af Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES).
19.
Virksomheden skal specifikt oplyse:
a)
om den har lokationer beliggende i eller i nærheden af biodiversitetsfølsomme områder, og om aktiviteterne i forbindelse med disse lokationer har en negativ indvirkning på disse områder ved at medføre forringelse af naturtyperne og habitaterne for arterne samt forstyrrelse af de arter, for hvilke der er udpeget et beskyttet område, og
b)
om det er blevet konkluderet, at det er nødvendigt at gennemføre afbødende tiltag vedrørende biodiversitet som dem, der er identificeret i: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, en miljøkonsekvensvurdering (VVM) som defineret i artikel 1, stk. 2, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU (83) om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet og for aktiviteter i tredjelande i overensstemmelse med tilsvarende nationale bestemmelser eller internationale standarder, såsom International Finance Corporation (IFC) Performance Standard 6: Bevarelse af biodiversitet og bæredygtig forvaltning af levende naturressourcer.
Oplysningskrav E4-2 — Politikker vedrørende biodiversitet og økosystemer
20.
Virksomheden skal beskrive dens vedtagne politikker for håndtering af dens væsentlige indvirkninger, risici, afhængighedsforhold og muligheder relateret til biodiversitet og økosystemer.
21.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang virksomheden har politikker for identifikation, vurdering, håndtering og/eller afhjælpning af dens væsentlige biodiversitet og økosystemrelateredeindvirkninger, afhængighedsforhold, risici og muligheder.
22.
Den offentliggørelse, der kræves i henhold til punkt 20, skal indeholde oplysninger om de politikker, som virksomheden har indført for at håndtere sine væsentlige indvirkninger,risici,afhængighedsforhold og muligheder i forbindelse med biodiversitet og økosystemer i overensstemmelse med ESRS 2 MDR-P Politikker vedtaget til håndtering af væsentlige bæredygtighedsforhold).
23.
Ud over bestemmelserne i ESRS 2 MDR-P skal virksomheden beskrive, hvorvidt og hvordan dens biodiversitets– og økosystemrelaterede politikker:
a)
vedrører de forhold, der er specificeret i ESRS E4 AR 4
b)
vedrører dens væsentlige biodiversitets- og økosystemrelaterede indvirkninger
c)
vedrører væsentlige afhængighedsforhold og væsentlige fysiske risici og omstillingsrisici og -muligheder
d)
støtter sporbarheden af produkter, komponenter og råmaterialer med væsentlige faktiske eller potentielle indvirkninger på biodiversiteten og økosystemerne i hele værdikæden
e)
adresserer produktion, tilvejebringelse eller forbrug fra økosystemer, der håndteres med henblik på at opretholde eller forbedre betingelserne for biodiversitet, som påvist ved regelmæssig overvågning og rapportering af biodiversitetsstatus og -gevinster eller -tab og
f)
tager fat på de sociale konsekvenser af biodiversitets- og økosystemrelaterede indvirkninger.
24.
Virksomheden skal specifikt oplyse, om den har vedtaget:
a)
politik for beskyttelse af biodiversitet og økosystemer, der omfatter driftsanlæg, der ejes, lejes, forvaltes i eller i nærheden af et biodiversitetsfølsomt område
b)
bæredygtige jord-/landbrugspraksisser eller -politikker (84)
c)
bæredygtige praksisser eller politikker for oceaner/have (85) og
Oplysningskrav E4-3 — Tiltag og ressourcer vedrørende biodiversitet og økosystemer
25.
Virksomheden skal offentliggøre sine biodiversitets- og økosystemrelaterede tiltag og de ressourcer, der er afsat til deres gennemførelse.
26.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå de vigtigste tiltag, der er iværksat og planlagt, og som i væsentlig grad bidrager til at nå politikmålsætningerne og målene vedrørende biodiversitet og økosystemer.
27.
Beskrivelsen af centrale tiltag og ressourcer skal følge det obligatoriske indhold, der er defineret i ESRS 2 MDR-A Tiltag og ressourcer i forbindelse med væsentlige bæredygtighedsforhold.
28.
Desuden gælder det, at virksomheden:
a)
kan oplyse, hvordan den har anvendt afbødningshierarkiet med hensyn til sine tiltag (undgåelse, minimering, genopretning/retablering samt kompensation eller udligninger)
b)
skal oplyse, om den har anvendt biodiversitetsudligninger i sine handlingsplaner. Hvis tiltagene indeholder biodiversitetsudligninger, skal virksomheden medtage følgende oplysninger:
i.
formålet med kompensationen og de anvendte nøgleresultatindikatorer
ii.
de finansielle virkninger (direkte og indirekte omkostninger) af biodiversitetsudligninger målt i penge og
iii.
en beskrivelse af udligninger, herunder areal, type, anvendte kvalitetskriterier og de standarder, som biodiversitetsudligningerne overholder
c)
skal beskrive, om og hvordan den har indarbejdet lokal og oprindelig viden og naturbaserede løsninger i biodiversitets- og økosystemrelaterede tiltag.
Indikatorer og mål
Oplysningskrav E4-4 — Mål vedrørende biodiversitet og økosystemer
29.
Virksomheden skal offentliggøre de biodiversitets- og økosystemrelaterede mål, den har fastsat.
30.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå de mål, som virksomheden har vedtaget for at støtte dens biodiversitets– og økosystempolitikker og håndtere dens væsentlige relaterede indvirkninger, afhængighed, risici og muligheder.
31.
Beskrivelsen af målene skal følge det obligatoriske indhold, der er defineret i ESRS 2 MDR-T Sporing af effektiviteten af politikker og tiltag gennem mål.
32.
De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 29, skal omfatte følgende oplysninger:
a)
om der blev anvendt økologiske tærskler og tildelinger af indvirkninger til virksomheden ved fastsættelsen af mål. I så fald skal virksomheden angive:
i.
de identificerede økologiske tærskler og den metode, der er anvendt til at identificere sådanne tærskler
ii.
hvorvidt tærsklerne er enhedsspecifikke, og i givet fald hvordan de blev fastsat og
iii.
hvordan ansvaret for at overholde identificerede økologiske tærskler fordeles i virksomheden
b)
om målene er baseret på og/eller tilpasset den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet, relevante aspekter af EU's biodiversitetsstrategi for 2030 og andre nationale politikker og lovgivning vedrørende biodiversitet og økosystemer
c)
hvordan målene hænger sammen med de indvirkninger, afhængighedsforhold, risici og muligheder, der kan relateres til biodiversitet og økosystemer, og som virksomheden har identificeret i forhold til dens egne aktiviteter og dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde
d)
målenes geografiske anvendelsesområde, hvis det er relevant
e)
hvorvidt virksomheden anvendte biodiversitetskompensationer ved fastsættelsen af sine mål og
f)
til hvilket lag i afbødningshierarkiet målet kan tildeles (dvs. undgåelse, minimering, genopretning og genetablering, kompensation eller udligning).
Oplysningskrav E4-5 — Indvirkningsindikatorer i forbindelse med biodiversitet og ændringer i økosystemer
33.
Virksomheden skal rapportere indikatorer for sine væsentlige indvirkninger på biodiversiteten og økosystemerne.
34.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå virksomhedens resultater i forhold til de indvirkninger, der er identificeret som væsentlige i væsentlighedsvurderingen af biodiversitet og ændringer i økosystemer.
35.
Hvis virksomheden har identificeret lokationer beliggende i eller i nærheden af biodiversitetsfølsomme områder, som den har en negativ indvirkning på (jf. punkt 19, litra a)), skal virksomheden offentliggøre antallet af og arealet (i hektar) af lokationer, der ejes, lejes eller forvaltes i eller i nærheden af disse beskyttede områder eller centrale biodiversitetsområder.
36.
Hvis virksomheden har identificeret væsentlige indvirkninger med hensyn til ændringer i arealanvendelsen eller indvirkning på økosystemernes omfang og tilstand, kan den også offentliggøre deres arealanvendelse på grundlag af en livscyklusvurdering.
37.
For de datapunkter, der er omhandlet i punkt 38-41, skal virksomheden tage hensyn til sine egne aktiviteter.
38.
Hvis virksomheden har konkluderet, at den bidrager direkte til drivkræfterne for indvirkninger på ændringer i arealanvendelsen, ændringer i ferskvandsanvendelsen og/eller ændringer i anvendelsen af havet, skal den rapportere relevante indikatorer. Virksomheden kan offentliggøre indikatorer, der måler:
a)
omlægning over tid (f.eks. et eller fem år) af arealdække (f.eks. skovrydning eller minedrift)
b)
ændringer over tid (f.eks. et eller fem år) i forvaltningen af økosystemet (f.eks. gennem intensivering af landbrugsforvaltningen eller anvendelse af bedre forvaltningspraksis eller skovhugst)
c)
ændringer i landskabets geografiske konfiguration (f.eks. fragmentering af habitater, ændringer i økosystemets sammensætning)
d)
ændringer i økosystemets strukturelle sammenhæng (f.eks. habitaters permeabilitet baseret på fysiske karakteristika og strukturer i habitatområder) og
e)
den funktionelle sammenhæng (f.eks. hvor godt gener eller individer bevæger sig gennem land, ferskvand og havområder).
39.
Hvis virksomheden konkluderer, at den direkte bidrager til utilsigtet eller frivillig introduktion af invasive ikkehjemmehørende arter, kan virksomheden offentliggøre de indikatorer, den anvender til at håndtere introduktionsveje og spredningsveje for invasive ikkehjemmehørende arter og de risici, der er forbundet med invasive ikkehjemmehørende arter.
40.
Hvis virksomheden har identificeret væsentlige indvirkninger i forbindelse med arternes tilstand, kan virksomheden rapportere indikatorer, som den anser for relevante. Virksomheden kan:
a)
henvise til relevante oplysningskrav i ESRS E1, ESRS E2, ESRS E3 og ESRS E5
b)
tage bestandsstørrelse, udbredelsesområde inden for specifikke økosystemer samt udryddelsesrisiko i betragtning. Disse aspekter giver indsigt i en enkelt artsbestands sundhed og dens relative modstandsdygtighed over for menneskeskabte og naturligt forekommende forandringer
c)
offentliggøre indikatorer, der måler ændringer i antallet af individer af en art inden for et bestemt område
d)
offentliggøre indikatorer for arter i fare for udryddelse (87), der måler:
i.
arternes trusselsstatus, og hvordan aktiviteter/pres kan påvirke trusselsstatussen, eller
ii.
ændringer i det relevante habitat for en truet art som indikator for virksomhedens indvirkning på den lokale bestands udryddelsesrisiko.
41.
Hvis virksomheden har identificeret væsentlige indvirkninger i forbindelse med økosystemer, kan den offentliggøre:
a)
for så vidt angår økosystemernes udstrækning, indikatorer, der måler arealdækningen af et bestemt økosystem uden nødvendigvis at tage hensyn til kvaliteten af det område, der vurderes, såsom habitatdække. Skovdække er f.eks. et mål for omfanget af en bestemt økosystemtype, uden at der tages hensyn til økosystemets tilstand (f.eks. angive området uden at beskrive artsdiversiteten i skoven)
b)
med hensyn til økosystemernes tilstand:
i.
indikatorer, der måler økosystemernes kvalitet i forhold til en forudbestemt referencetilstand
ii.
indikatorer, der måler flere arter i et økosystem snarere end antallet af individer inden for en enkelt art i et økosystem (f.eks.: videnskabeligt fastsatte indikatorer for artsrigdom og tæthed, der måler udviklingen af (hjemmehørende) artssammensætning i et økosystem i forhold til referencetilstanden i begyndelsen af den første rapporteringsperiode samt den målrettede tilstand, der er beskrevet i den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet, eller en aggregering af arternes bevaringsstatus, hvis det er relevant) eller
iii.
indikatorer, der afspejler strukturelle komponenter i tilstanden såsom habitatsammenhæng (dvs. hvor forbundne habitater er med hinanden).
Oplysningskrav E4-6 — Forventede finansielle virkninger af væsentlige biodiversitets- og økosystemrelaterede risici og muligheder
42.
Virksomheden skal offentliggøre sine forventede finansielle virkninger af væsentlige biodiversitets- og økosystemrelaterede risici og muligheder.
43.
De oplysninger, der kræves i punkt 42, supplerer oplysningerne om aktuelle finansielle virkninger på enhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme i rapporteringsperioden, som kræves i henhold til ESRS 2 SBM-3, punkt 48, litra d).
44.
Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af:
a)
forventede finansielle virkninger som følge af væsentlige risici som følge af biodiversitets- og økosystemrelaterede indvirkninger og afhængighedsforhold, og hvordan disse risici har (eller med rimelighed kan forventes at få) en væsentlig indflydelse på virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme på kort, mellemlang og lang sigt og
b)
forventede finansielle virkninger som følge af væsentlige muligheder i forbindelse med biodiversitet og økosystemer.
45.
Oplysningerne skal omfatte:
a)
en kvantificering af de forventede finansielle virkninger i pengeværdi, inden biodiversitets– og økosystemrelaterede tiltag tages i betragtning, eller, hvis det ikke er muligt uden unødige omkostninger eller bestræbelser, kvalitative oplysninger. For finansielle virkninger som følge af væsentlige muligheder er en kvantificering ikke påkrævet, hvis den ville føre til offentliggørelse, der ikke opfylder oplysningernes kvalitative karakteristika (se ESRS 1, tillæg B, Oplysningernes kvalitative karakteristika). Kvantificeringen af de forventede finansielle virkninger i pengeværdi kan være et enkelt beløb eller et interval
b)
en beskrivelse af de indvirkninger, der tages i betragtning, de indvirkninger og afhængighedsforhold, som de vedrører, og de tidshorisonter, inden for hvilke de sandsynligvis vil blive til virkelighed og
c)
de kritiske antagelser, der er anvendt til at kvantificere de forventede finansielle virkninger, samt kilderne til og graden af usikkerhed ved disse antagelser.
»Tillæg A
Anvendelseskrav
Dette tillæg er en integreret del af ESRS E4. Det støtter anvendelsen af oplysningskravene i denne standard og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.
ESRS 2 Generelle oplysninger
Strategi
Oplysningskrav E4-1 — Omstillingsplan og hensyntagen til biodiversitet og økosystemer i strategi og forretningsmodel
AR 1.
Hvis virksomheden offentliggør en omstillingsplan, kan den:
a)
forklare, hvordan den vil tilpasse sin strategi og forretningsmodel for at forbedre og i sidste ende opnå overensstemmelse med relevante lokale, nationale og globale offentlige politikmål og mål vedrørende biodiversitet og økosystemer, herunder visionen for den globale biodiversitetsramme for Kunming-Montreal og dens relevante målsætninger og mål, EU’s biodiversitetsstrategi for 2030 og direktiv 2009/147/EF Rådets direktiv 92/43/EØF (EU’s fugle- og habitatdirektiver) og, hvor det er relevant, de planetære grænser i forbindelse med biosfærens integritet og ændringer i arealsystemer
b)
medtage oplysninger om sine egne aktiviteter og også forklare, hvordan den reagerer på væsentlige indvirkninger i dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, der er identificeret i dens væsentlighedsvurdering i overensstemmelse med ESRS 2 IRO-1 Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder
c)
forklare, hvordan dens strategi interagerer med dens omstillingsplan
d)
forklare, hvordan den bidrager til at adressere drivkræfterne for indvirkninger på biodiversiteten og økosystemet og dens mulige modvirkningstiltag i overensstemmelse med afbødningshierarkiet og de vigtigste naturbetingede afhængighedsforhold og fastlåste aktiver og ressourcer (f.eks. planter, råmaterialer), der er forbundet med ændringer i biodiversitet og økosystemer
e)
gøre rede for og kvantificere virksomhedens investeringer og finansiering til støtte for gennemførelsen af dens omstillingsplan med henvisning til de nøgleresultatindikatorer for CAPEX, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, og, hvis det er relevant, CAPEX-planerne, som virksomheden fremlægger i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178
f)
hvis den har økonomiske aktiviteter, der er omfattet af delegerede forordninger om biodiversitet i henhold til klassificeringsforordningen, gøre rede for eventuelle mål eller planer (CAPEX, CAPEX-planer), som den har for at tilpasse sine økonomiske aktiviteter (indtægter, CAPEX) til de kriterier, der er fastsat i disse delegerede forordninger
g)
forklare, hvordan biodiversitetsudligninger anvendes som en del af omstillingsplanen, og i bekræftende fald, hvor udligningerne planlægges anvendt, omfanget af anvendelsen i forhold til den overordnede omstillingsplan, og hvorvidt afbødningshierarkiet blev taget i betragtning
h)
forklare, hvordan processen med at gennemføre og ajourføre omstillingsplanen håndteres
i)
forklare, hvordan den måler fremskridt, dvs. angive de indikatorer og metoder, den anvender til dette formål
j)
angive, om administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne har godkendt omstillingsplanen og
k)
angive aktuelle udfordringer og begrænsninger i forbindelse med udarbejdelsen af en plan vedrørende områder med væsentlig indvirkning, og hvordan virksomheden tackler disse udfordringer.
AR 2.
Hvis virksomheden offentliggør en omstillingsplan, kan den f.eks. henvise til følgende mål i EU’s biodiversitetsstrategi for 2030:
a)
Tilbagegangen i bestøvere skal være vendt.
b)
Risikoen ved og brugen af kemiske pesticider skal være mindsket med 50 %, og brugen af mere farlige pesticider skal være mindsket med 50 %.
c)
Mindst 25 % af landbrugsjorden skal være benyttet til økologisk landbrug, og udnyttelsen af agroøkologiske metoder skal være øget betydeligt.
d)
Der skal være plantet tre milliarder nye træer i EU under fuld overholdelse af de økologiske principper.
e)
Betydelige fremskridt med hensyn til oprydning af forurenede jordarealer.
f)
Mindst 25 000 km floder skal være genoprettet som fritflydende.
g)
Tabet af næringsstoffer fra gødning skal være reduceret med 50 %, hvilket skal have ført til en reduktion i anvendelsen af gødning på mindst 20 %.
h)
De negative indvirkninger på følsomme habitater, herunder havbundshabitater, som fiskeri og udvindingsaktiviteter medfører, skal være reduceret væsentligt for at opnå en god miljøtilstand.
AR 3.
Hvis virksomheden offentliggør en omstillingsplan, kan den også henvise til målene for bæredygtig udvikling, navnlig:
a)
SDG 2 — Stop sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug,
b)
SDG 6 — Sikre tilgang til og bæredygtig forvaltning af vand og sanitet for alle
c)
SDG 14 — Bevare havene og bruge havene og havressourcerne på bæredygtig vis for at fremme bæredygtig udvikling og
d)
SDG 15 — Beskytte, genoprette og fremme bæredygtig brug af jordens økosystemer, forvalte skove bæredygtigt, bekæmpe ørkendannelse, standse og vende jordforringelsen og standse tabet af biodiversitet.
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 IRO-1 Beskrivelse af processer til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder relateret til biodiversitet og økosystemer
AR 4.
Væsentlighedsvurderingen under ESRS E4 omfatter virksomhedens:
ændringer i arealanvendelsen (f.eks. arealudnyttelse), ændringer i anvendelsen af ferskvand og ændringer i anvendelsen af havet
iii.
direkte udnyttelse
iv.
invasive ikkehjemmehørende arter
v.
forurening og
vi.
andet.
b)
indvirkninger på arternes tilstand (dvs. arternes bestandsstørrelse, arternes globale udryddelsesrisiko)
c)
indvirkninger på økosystemernes omfang og tilstand, herunder gennem jordforringelse,ørkendannelse og arealbefæstelse) og
d)
indvirkninger på og afhængighedsforhold af økosystemtjenester.
AR 5.
Ved vurderingen af væsentligheden af indvirkninger, afhængighedsforhold, risici og muligheder skal virksomheden tage hensyn til bestemmelserne i ESRS 2 IRO-1 og ESRS 1 Kapitel 3 Dobbelt væsentlighed som grundlag for bæredygtighedsoplysninger og beskrive sine overvejelser.
AR 6.
Virksomheden skal vurdere væsentligheden af biodiversitet og økosystemer i sine egne operationer og sin opstrøms-/nedstrømsværdikæde og kan foretage sin væsentlighedsvurdering i overensstemmelse med de første tre faser af LEAP-tilgangen: Lokalisering (AR 7), evaluering (AR 8) og vurdering (AR 9).
AR 7.
Fase 1 vedrører lokaliseringen af relevante lokationer med hensyn til grænsefladen til biodiversitet og økosystemer. For at identificere disse relevante lokationer kan virksomheden:
a)
udarbejde en liste over placeringer af direkte aktiver og aktiviteter og tilknyttede opstrøms-/nedstrømsværdikæder, der er relevante for virksomhedernes forretningsaktiviteter. Desuden kan virksomheden give oplysninger om lokationer, for hvilke fremtidige aktiviteter formelt er blevet bekendtgjort
b)
opregne en liste over de biomer og økosystemer, den har grænseflader med, med udgangspunkt i listen over lokaliteter, der er udpeget i henhold til AR 7, litra a)
c)
identificere biodiversitetens og økosystemets aktuelle integritet og betydning på hvert sted under hensyntagen til oplysningerne i punkt 16 og 17
d)
udarbejde en liste over steder, hvor virksomheden har grænseflader med lokaliteter i eller i nærheden af biodiversitetsfølsomme områder, under hensyntagen til oplysningerne i punkt 16 og 17 og
e)
identifikation af, hvilke sektorer, erhvervsenheder, værdikæder eller aktivklasser der er forbundet med biodiversitet og økosystemer på disse væsentlige lokationer. I stedet for at identificere disse grænseflader pr. lokation kan virksomheden vælge at identificere dem pr. råmateriale, der er indkøbt eller solgt i vægt i ton, hvis en sådan praksis giver større gennemsigtighed.
AR 8.
I fase 2, for at tage hensyn til at evaluere faktiske eller potentielle indvirkninger på og afhængighed af biodiversitet og økosystemer for relevante lokationer, kan virksomheden:
a)
identificere forretningsprocesser og -aktiviteter, der har grænseflader med biodiversitet og økosystemer
b)
identificere faktiske og potentielle indvirkninger og afhængighedsforhold
c)
angive størrelse, omfang, hyppighed og tidsramme vedrørende indvirkningerne på biodiversitet og økosystemer under hensyntagen til oplysningerne i henhold til punkt 16 og 17. Desuden kan virksomheden offentliggøre:
i.
procentdelen af leverandørernes faciliteter, som er beliggende i risikoudsatte områder (med truede arter på IUCN’s rødliste over arter, fugledirektivet og habitatdirektivet eller den nationale liste over truede arter eller i officielt anerkendte beskyttede områder, Natura 2000-nettet af beskyttede områder og vigtige biodiversitetsområder)
ii.
procentdelen af dens udgifter til indkøb fra leverandører med faciliteter, der er beliggende i risikoudsatte områder (med truede arter på IUCN's rødliste over arter, fugledirektivet og habitatdirektivet eller den nationale liste over truede arter eller i officielt anerkendte beskyttede områder, Natura 2000-nettet af beskyttede områder og vigtige biodiversitetsområder)
d)
angive størrelsen og omfanget af afhængigheden af biodiversitet og økosystemer, herunder af råmaterialer, naturressourcer og økosystemtjenester. Virksomheden kan henholde sig til internationale klassifikationer såsom den fælles internationale klassifikation af økosystemtjenester (CICES).
AR 9.
I fase 3, for at vurdere sine væsentlige risici og muligheder på grundlag af resultaterne af fase 1 og 2, kan virksomheden tage hensyn til følgende kategorier:
a)
fysiske risici:
i.
akutte risici (f.eks. naturkatastrofer, der forværres af tab af kystbeskyttelse fra økosystemer, hvilket fører til omkostninger ved stormskader på kystinfrastrukturer, sygdomme eller skadegørere, der påvirker den art eller afgrødesort, som virksomheden er afhængig af, navnlig i tilfælde af ingen eller lav genetisk diversitet, tab af arter og forringelse af økosystemet) og
ii.
kroniske risici (f.eks. tab af høstudbytte som følge af faldende bestøvningstjenester, stigende knaphed eller variabel produktion af vigtige naturlige input, forringelse af økosystemer som følge af operationer, der f.eks. fører til kysterosion og skovfragmentering, forsuring af havene, tab af jord som følge af ørkendannelse og jordforringelse og deraf følgende tab af jordens frugtbarhed, tab af arter)
b)
omstillingsrisici, herunder:
i.
politik og lovgivning: f.eks. indførelse af lovgivning eller politik (f.eks. ændringer såsom øget beskyttelse af jord), eksponering for sanktioner og retssager (f.eks. udslip af forurenende spildevand, der skader menneskers og økosystemers sundhed eller krænkelse af biodiversitetsrelaterede rettigheder, tilladelser eller tildelinger eller forsømmelighed over for eller drab på truede arter) øgede rapporteringsforpligtelser vedrørende biodiversitet, økosystemer og relaterede tjenesteydelser
ii.
teknologi: f.eks. substitution af produkter eller tjenesteydelser med produkter eller tjenesteydelser med en lavere indvirkning på biodiversiteten eller afhængighed af økosystemtjenester, manglende adgang til data eller adgang til data af dårlig kvalitet, der hæmmer biodiversitetsrelaterede vurderinger, omstilling til mere effektive og renere teknologier (dvs. med mindre indvirkning på biodiversiteten), nye overvågningsteknologier (f.eks. satellit), krav om anvendelse af visse teknologier (f.eks. klimaresistente afgrøder, mekaniske bestøvere, vandrensning, oversvømmelsesbeskyttelse)
iii.
markedet: f.eks. omlægning af udbud, efterspørgsel og finansiering, volatilitet eller øgede omkostninger til råmaterialer (f.eks. biodiversitetsintensive input, for hvilke prisen er steget som følge af forringelse af økosystemet)
iv.
omdømme: f.eks. ændrede samfunds-, kunde- eller lokalsamfundsopfattelser som følge af en organisations rolle i tabet af biodiversitet, krænkelse af naturrelaterede rettigheder gennem driften, negativ mediedækning som følge af indvirkninger på kritiske arter og/eller økosystemer, biodiversitetsrelaterede sociale konflikter om truede arter, beskyttede områder, ressourcer eller forurening
c)
systemiske risici, herunder:
i.
risici for, at økosystemer bryder sammen, at et kritisk naturligt system ikke længere fungerer, f.eks. at der nås vendepunkter, og at økosystemer bryder sammen, hvilket resulterer i store geografiske eller sektormæssige tab (sammenlægning af fysiske risici)
ii.
aggregeret risiko i forbindelse med grundlæggende indvirkninger af tab af biodiversitet på niveauer af omstilling og fysisk risiko på tværs af en eller flere sektorer i en portefølje (virksomheder eller finansielle sektorer) og
iii.
afsmitningsrisici for, at visse selskabers eller finansielle institutioners finansielle vanskeligheder i forbindelse med manglende bogføring af eksponering for biodiversitetsrelaterede risici smitter af på det økonomiske system som helhed.
d)
muligheder, herunder f.eks.:
i.
kategorier af virksomhedsresultater: ressourceeffektivitet produkter og tjenesteydelser markeder kapitalstrømme og finansiering omdømmemæssig kapital og
ii.
kategorier af bæredygtighedsresultater: beskyttelse, genopretning og retablering af økosystemer bæredygtig anvendelse af naturressourcer.
Fremlæggelse af oplysninger:
AR 10.
Virksomheden kan tage nedenstående skemaer i betragtning for at lette sin væsentlighedsvurdering af væsentlige lokationer, der er udpeget i henhold til AR 7:
Med hensyn til AR 7, litra e), kan virksomheden overveje at anvende nedenstående skema:
Hvor er råmaterialerne fremstillet, eller
hvor stammer de fra?
Råmaterialernes absolutte vægt (og
procentdel af råmaterialets vægt)
I områder med arter, der er opført på IUCN's rødliste over truede arter, fugle og habitater
Direktiv eller nationale lister over truede arter
…
I officielt anerkendte beskyttede områder
…
På andre vigtige biodiversitetsområder
…
Oplysningskrav E4-2 — Politikker vedrørende biodiversitet og økosystemer
AR 11.
De politikker, der er beskrevet under dette oplysningskrav, kan integreres i bredere miljø- eller bæredygtighedspolitikker, der dækker forskellige underemner.
AR 12.
Virksomheden kan også give oplysninger om, hvordan politikken vedrører produktion, indkøb eller forbrug af råmaterialer, og navnlig hvordan den:
a)
begrænser indkøb fra leverandører, der ikke kan påvise, at de ikke bidrager til betydelig skade på beskyttede områder eller centrale biodiversitetsområder (f.eks. gennem certificering)
b)
henviser til anerkendte standarder eller tredjepartscertificeringer, som tilsynsmyndighederne fører tilsyn med og
c)
håndterer råmaterialer fra økosystemer, der er blevet forvaltet med henblik på at opretholde eller forbedre betingelserne for biodiversitet, som påvist ved regelmæssig overvågning og rapportering af biodiversitetsstatus og -gevinster eller -tab.
AR 13.
Virksomheden kan offentliggøre forbindelser og tilpasning til andre globale mål og aftaler såsom SDG 2, 6, 14 og 15 eller enhver anden veletableret global konvention vedrørende biodiversitet og økosystemer.
AR 14.
Ved offentliggørelse af politikker vedrørende de sociale konsekvenser af biodiversitet og økosystemrelaterede afhængighedsforhold og indvirkninger i henhold til punkt 23, litra f), kan virksomheden navnlig henvise til Nagoyaprotokollen og konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD).
AR 15.
Når virksomheden offentliggør oplysninger om, hvorvidt og hvordan dens politikker adresserer de sociale konsekvenser af biodiversitet og økosystemrelaterede indvirkninger i henhold til punkt 23, litra f), kan den fremlægge oplysninger om:
a)
rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af genetiske ressourcer og
b)
frit, forudgående og informeret samtykke til adgang til genetiske ressourcer.
AR 16.
Virksomheden kan også forklare, hvordan dens politik gør det muligt for den at:
a)
undgå negativ indvirkning på biodiversiteten og økosystemerne i sine egne aktiviteter og den tilknyttede opstrøms-/nedstrømsværdikæde
b)
reducere og minimere sine negative indvirkninger på biodiversiteten og økosystemerne i sine aktiviteter og i hele opstrøms-/nedstrømsværdikæden, som ikke kan undgås
c)
genoprette og retablere skadede økosystemer eller genoprette ryddede økosystemer efter eksponering for indvirkninger, der ikke kan undgås og/eller minimeres fuldstændigt og
d)
afbøde sit bidrag til drivkræfterne for væsentligt tab af biodiversitet.
AR 17.
Når virksomheden oplyser om sine politikker, kan den, hvis den henviser til tredjeparters adfærdsstandarder, oplyse, om den anvendte standard:
a)
er objektiv og opnåelig baseret på en videnskabelig tilgang til identifikation af problemstillinger og realistisk i vurderingen af, hvordan disse problemstillinger kan håndteres i praksis under en række forskellige praktiske omstændigheder
b)
udvikles eller vedligeholdes gennem en løbende høringsproces med interessenter med et afbalanceret input fra alle relevante interessentgrupper, herunder producenter, forhandlere, forarbejdningsvirksomheder, finansfolk, lokale folk og lokalsamfund, oprindelige folk og civilsamfundsorganisationer, der repræsenterer forbruger-, miljø- og samfundsinteresser, uden at nogen gruppe har unødige beføjelser eller vetoret over indholdet
c)
tilskynder til en trinvis tilgang og løbende forbedring — både med hensyn til standarden og dens anvendelse af bedre forvaltningspraksis — og kræver, at der fastsættes meningsfulde mål og specifikke milepæle for at angive fremskridt i forhold til principper og kriterier over tid
d)
kan verificeres gennem uafhængige certificerings- eller kontrolorganer, som har fastlagte og strenge vurderingsprocedurer, der forhindrer interessekonflikter, og som er i overensstemmelse med ISO-vejledningen om akkrediterings- og verifikationsprocedurer eller artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 765/2008 og
e)
er i overensstemmelse med ISEAL's kodeks for god praksis.
Oplysningskrav E4-3 — Tiltag og ressourcer vedrørende biodiversitet og økosystemer
AR 18.
Virksomheden kan relatere betydelige beløb i CAPEX og OPEX, der er nødvendige for at gennemføre trufne eller planlagte tiltag, til:
a)
de relevante regnskabsposter eller noter i det finansielle regnskab
b)
de nøgleresultatindikatorer, der kræves i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2020/852 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 og
c)
hvis det er relevant, CAPEX-planen, der kræves i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178.
AR 19.
Virksomheden kan offentliggøre, om den overvejer en handlingsplan for »undgåelse«, som forhindrer skadelige tiltag, før de finder sted. Undgåelse indebærer ofte en beslutning om at afvige fra den sædvanlige projektudviklingsvej. Et eksempel på undgåelse er at ændre et projekts biodiversitets– og økosystemfodaftryk for at undgå ødelæggelse af naturlige habitater på lokationer og/eller etablere områder, hvor prioriterede biodiversitetsværdier er til stede og vil blive bevaret. Som minimum bør undgåelse overvejes, når der er biodiversitets- og økosystemrelaterede værdier i en af følgende kategorier: særligt sårbare og uerstattelige, af særlig interesse for interessenter, eller hvor der er behov for en forsigtig tilgang på grund af usikkerhed om konsekvensanalysen eller om forvaltningstiltagenes effektivitet. De tre hovedtyper af undgåelse er defineret nedenfor:
a)
undgåelse gennem udvælgelse af lokationer (hele projektet placeres væk fra biodiversitetsfølsomme områder)
b)
undgåelse gennem projektudformning (konfigurere infrastruktur til bevarelse af biodiversitetsfølsomme områder) og
c)
undgåelse gennem planlægning (projektaktiviteter tidsmæssigt afstemt efter arters adfærdsmønstre (f.eks. yngling, migration) eller økosystemfunktioner (f.eks. floddynamik).
AR 20.
Med hensyn til centrale tiltag kan virksomheden offentliggøre:
a)
en liste over de vigtigste involverede interessenter (f.eks. konkurrenter, leverandører, detailhandlere, andre forretningspartnere, berørte samfund og myndigheder, offentlige organer), og hvordan de er involveret, med angivelse af de vigtigste interessenter, der påvirkes negativt eller positivt af tiltagene, og hvordan de påvirkes, herunder indvirkninger eller fordele, der skabes for berørte samfund, smålandbrugere, oprindelige folk eller andre personer i sårbare situationer
b)
hvis det er relevant, en redegørelse for behovet for passende høringer og behovet for at respektere de berørte samfunds beslutninger
c)
en kort vurdering af, om de centrale tiltag kan medføre betydelige negative bæredygtighedsindvirkninger
d)
en redegørelse for, hvorvidt det er meningen, at det centrale tiltag skal være et engangsinitiativ eller en systematisk praksis
e)
en redegørelse for, hvorvidt den centrale handlingsplan kun gennemføres af virksomheden ved hjælp af virksomhedens ressourcer, eller om den indgår i et bredere initiativ, som virksomheden bidrager væsentligt til. Hvis den centrale handlingsplan er en del af et bredere initiativ, kan virksomheden give flere oplysninger om projektet, dets sponsorer og andre deltagere
f)
en beskrivelse af, hvordan den bidrager til ændringer i hele systemet, navnlig for at ændre drivkræfterne bag biodiversitet og ændringer i økosystemer, f.eks. gennem teknologiske, økonomiske, institutionelle og sociale faktorer og ændringer i underliggende værdier og adfærd
AR 21.
I forbindelse med dette oplysningskrav henviser »lokal og oprindelig viden« til de forståelser, færdigheder og filosofier, der er udviklet af samfund med lang tradition for interaktion med deres naturlige omgivelser. For landbefolkninger og oprindelige folk er den lokale viden bestemmende for beslutningstagningen om grundlæggende aspekter af dagligdagen.
Indikatorer og mål
Oplysningskrav E4-4 — Mål vedrørende biodiversitet og økosystemer
AR 22.
Virksomheden kan angive, om målet afhjælper mangler i forbindelse med kriterierne for væsentligt bidrag vedrørende biodiversitet som defineret i delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852. Hvis kriterierne for princippet om ikke at gøre væsentlig skade (DNSH) vedrørende biodiversitet som defineret i delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852 ikke er opfyldt, kan virksomheden angive, om målet afhjælper mangler i forbindelse med disse kriterier for DNSH.
AR 23.
Når virksomheden videregiver de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 29, med henblik på at fastsætte mål, skal den tage hensyn til behovet for et informeret og frivilligt samtykke fra lokale og oprindelige folk, behovet for passende høringer og behovet for at respektere disse samfunds beslutninger.
AR 24.
Målene vedrørende væsentlige indvirkninger kan fremlægges i et skema som vist nedenfor:
Type mål i henhold til afbødningshierarkiet
Basislinjeværdi og basisår
Målværdi og geografisk anvendelsesområde
Tilknyttet politik eller lovgivning, hvis relevant
2025
2030
Frem til 2050
Undgåelse
Minimering
Retablering og genopretning
Kompensation eller udligning
AR 25.
Målene vedrørende de potentielt væsentlige bæredygtighedsforhold, der er anført i punkt AR 4 i denne standard, kan fremlægges i et skema som vist nedenfor:
Type mål i henhold til bæredygtighedsforhold
Basislinjeværdi og basisår
Målværdi og geografisk anvendelsesområde
Tilknyttet politik eller lovgivning, hvis relevant
2025
2030
Op til 2050
AR 26.
Målbare mål vedrørende biodiversitet og økosystemer kan udtrykkes som:
a)
størrelsen og placeringen af alle beskyttede eller genoprettede habitatområder, uanset om de kontrolleres direkte eller indirekte af virksomheden, og hvorvidt genopretningstiltagets succes var eller er godkendt af uafhængige eksterne fagfolk
b)
genoprettede arealer (miljøer, hvor der gennemføres forvaltningsinitiativer med henblik på at skabe et habitat på en lokation, hvor det ikke fandtes i første omgang) eller
c)
antal eller procentdel af projekter/lokationer, hvis økologiske integritet er blevet forbedret (f.eks. installation af fiskepassager, dyrekorridorer).
Oplysningskrav E4-5 — Indvirkningsindikatorer i forbindelse med biodiversitet og ændringer i økosystemer
AR 27.
Ved udarbejdelsen af de oplysninger, der kræves i henhold til dette oplysningskrav, skal virksomheden tage hensyn til og kan beskrive:
a)
de anvendte metoder og indikatorer og en redegørelse for, hvorfor disse metoder og indikatorer er valgt, samt deres antagelser, begrænsninger og usikkerheder og eventuelle ændringer i metoderne, der er foretaget over tid, og hvorfor de fandt sted
biodiversitetskomponenterne i indikatorerne: artsspecifikke, økosystemspecifikke
d)
de geografiske områder, der er omfattet af metoden, og en redegørelse for, hvorfor eventuelle relevante geografiske områder blev udeladt
e)
hvordan indikatorerne integrerer økologiske tærskler (f.eks. biosfærens integritet og ændringer i arealsystemer, planetære grænser) og allokeringer
f)
overvågningshyppigheden, de vigtigste indikatorer, der monitoreres, og tilstanden/basislinjeværdien og basisåret/perioden samt referenceperioden
g)
om disse indikatorer er baseret på primære data, sekundære data, modellerede data eller ekspertvurderinger eller en blanding af disse
h)
en angivelse af, hvilke tiltag der måles og monitoreres via indikatorerne, og hvordan de hænger sammen med opfyldelsen af målene
i)
om indikatorerne er obligatoriske (kræve ifølge lovgivning) eller frivillige. Hvis de er obligatoriske, kan virksomheden angive den relevante lovgivning, hvis de er frivillige, kan virksomheden henvise til en eventuel frivilligt anvendt standard eller procedure, og
j)
om indikatorerne er baseret på eller svarer til forventninger eller anbefalinger i relevante og autoritative nationale, europæiske eller mellemstatslige retningslinjer, politikker, lovgivning eller aftaler såsom konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) eller IPBES.
AR 28.
Virksomheden skal oplyse om indikatorer, der er verificerbare, og som er teknisk og videnskabeligt robuste under hensyntagen til de relevante tidsskalaer, og kan offentliggøre, hvordan de valgte indikatorer opfylder disse kriterier. For at sikre, at indikatoren er relevant, bør der være en klar forbindelse mellem indikatoren og formålet med målingen. Usikkerheder bør mindskes mest muligt. De anvendte data eller mekanismer bør understøttes af veletablerede organisationer og ajourføres over tid. Solide modellerede data og ekspertvurderinger kan anvendes, hvis der er datamangler. Metoden skal være tilstrækkeligt detaljeret til at muliggøre en meningsfuld sammenligning af virkninger og afbødende aktiviteter over tid. Informationsindsamlingsprocesser og -definitioner skal anvendes systematisk. Dette giver mulighed for en meningsfuld gennemgang af virksomhedens resultater over tid og hjælper med at foretage interne sammenligninger og sammenligninger mellem ligestillede.
AR 29.
Hvis en indikator svarer til et mål, skal basislinjen for begge bringes i overensstemmelse. Basislinjen for biodiversitet er et væsentligt element i den større biodiversitets- og økosystemforvaltningsproces. Basislinjen er nødvendig for at danne grundlag for konsekvensanalyser og forvaltningsplanlægning samt overvågning og adaptiv forvaltning.
AR 30.
De metoder, der er til rådighed til indsamling af data og måling af virksomheders indvirkning på biodiversitet og økosystemer, kan opdeles i følgende tre kategorier:
a)
primære data indsamlet in situ ved hjælp af undersøgelser på stedet
b)
sekundære data: herunder geografiske datalag, der er overlejret med geografiske lokaliseringsdata for forretningsaktiviteter.
i.
På artsniveau kan datalag om de forskellige arters intervaller anvendes til at forudsige, hvilke arter der kan være til stede forskellige steder. Dette omfatter driftsanlæg og forsyningssteder. Forskellige områdelag vil have forskellige niveauer af nøjagtighed afhængigt af visse faktorer (f.eks. om arternes områder er blevet finjusteret baseret på tilgængeligheden af habitater). Oplysninger om artens trusselsstatus og de aktiviteter, der truer dem, kan give en indikation af det sandsynlige bidrag, som forretningsaktiviteter kan have med hensyn til at drive populationstendenser og trusselsstatus.
ii.
På økosystemniveau kan der anvendes datalag, der afspejler ændringer i økosystemernes omfang og tilstand, herunder niveauer af fragmentering af habitater og sammenhæng.
c)
modellerede tilstandsdata for biodiversitet: Modelbaserede tilgange anvendes normalt til måling af indikatorer på økosystemniveau (f.eks. omfang, tilstand eller funktion). Modellerne kvantificerer, hvordan omfanget af forskellige belastninger påvirker biodiversitetens tilstand. Disse kaldes »pressure-state«-relationer og er baseret på globalt indsamlede data. Modelleringsresultater anvendes lokalt til at vurdere, hvordan belastninger på virksomhedsniveau vil forårsage ændringer i økosystemets tilstand. En drivkraft for indvirkninger har generelt tre hovedtræk: omfang (f.eks. mængde forurenende stof, støjintensitet), rumlig udstrækning (f.eks. forurenede arealer) og tidsmæssig udstrækning (varigheden af det forurenende stofs persistens).
AR 31.
Med hensyn til livscyklusvurdering for arealanvendelse kan virksomheden henvise til Det Fælles Forskningscenters »Land-use related environmental indicators for Life Cycle Assessment«.
AR 32.
Med hensyn til introduktion af invasive ikkehjemmehørende arter kan virksomheden offentliggøre spredningsveje og antal invasive ikkehjemmehørende arter og omfanget af den overflade, der er dækket af invasive ikkehjemmehørende arter.
AR 33.
Med hensyn til indikatorer for økosystemernes omfang og tilstand kan der findes nyttig vejledning i arbejdet i FN’s System of Environmental Economic Accounting Ecosystem Accounting (UN SEEA EA).
AR 34.
Virksomheden kan offentliggøre arealanvendelse i arealenheder (f.eks. m2 eller ha) ved hjælp af vejledning fra ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (24 54 67 89 109):
a)
samlet arealforbrug
b)
samlet befæstet område
c)
samlet naturorienteret område på lokationen og
d)
samlet naturorienteret område uden for lokationen.
AR 35.
Virksomheden kan f.eks. offentliggøre ændringer i arealdække, som er den fysiske repræsentation af drivkræfterne »ændring af habitater« og »industrielle og indenlandske aktiviteter«, dvs. den menneskeskabte eller naturlige ændring af jordoverfladens fysiske egenskaber på et bestemt sted.
AR 36.
Arealdække er en typisk variabel, der kan vurderes med jordobservationsdata.
AR 37.
Når virksomheden rapporterer om væsentlige indvirkninger i forbindelse med økosystemerne, kan den ud over økosystemernes omfang og tilstand også tage hensyn til økosystemernes funktion ved at anvende:
a)
en indikator, der måler en proces eller funktion, som økosystemet kompletterer, eller som afspejler økosystemets evne til at gennemføre den specifikke proces eller funktion: f.eks. primær nettoproduktivitet, som er et mål for anlæggets produktivitet baseret på, hvor hurtigt energi lagres af planter og stilles til rådighed for andre arter i økosystemet. Det er en central proces, der finder sted, for at økosystemerne kan fungere. Den hænger sammen med mange faktorer, såsom artsdiversitet, men måler ikke disse faktorer direkte; eller
b)
En indikator, der måler ændringer i bestanden af videnskabeligt identificerede truede arter.
AR 38.
På økosystemniveau kan der anvendes datalag, der afspejler ændringer i økosystemernes omfang og tilstand, herunder niveauer af fragmentering af habitater og sammenhæng.
Oplysningskrav E4-6 — Forventede finansielle virkninger af væsentlige biodiversitets- og økosystemrelaterede risici og muligheder
AR 39.
Virksomheden kan medtage en vurdering af sine tilknyttede produkter og tjenesteydelser, der er udsat for risiko på kort, mellemlang og lang sigt, og forklare, hvordan disse defineres, hvordan de finansielle beløb anslås, og hvilke kritiske antagelser der er lagt til grund.
AR 40.
Kvantificeringen af de forventede finansielle virkninger i pengeværdi i henhold til punkt 45, litra a), kan være et enkelt beløb eller et interval.
ESRS E5
RESSOURCEANVENDELSE OG CIRKULÆR ØKONOMI
INDHOLDSFORTEGNELSE
Formål
Sammenhæng med andre ESRS
Oplysningskrav
—
ESRS 2 Generelle oplysninger
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
—
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentligt ressourceforbrug og indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med den cirkulære økonomi
—
Oplysningskrav E5-1 — Politikker vedrørende ressourceforbrug og cirkulær økonomi
—
Oplysningskrav E5-2 — Tiltag og ressourcer i forbindelse med ressourceanvendelse og cirkulær økonomi
Indikatorer og mål
—
Oplysningskrav E5-3 — Mål vedrørende ressourceforbrug og cirkulær økonomi
—
Oplysningskrav E5-4 — Ressourceinput
—
Oplysningskrav E5-5 — Ressourceoutput
—
Oplysningskrav E5-6 — Forventede finansielle virkninger af ressourceforbrug og risici og muligheder forbundet med den cirkulære økonomi
Tillæg A:
Anvendelseskrav
—
ESRS 2 Generelle oplysninger
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
—
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentligt ressourceforbrug og indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med den cirkulære økonomi
—
Oplysningskrav E5-1 — Politikker vedrørende ressourceforbrug og cirkulær økonomi
—
Oplysningskrav E5-2 — Tiltag og ressourcer i forbindelse med ressourceanvendelse og cirkulær økonomi
Indikatorer og mål
—
Oplysningskrav E5-3 — Mål vedrørende ressourceforbrug og cirkulær økonomi
—
Oplysningskrav E5-4 — Ressourceinput
—
Oplysningskrav E5-5 — Ressourceoutput
—
Oplysningskrav E5-6 — Forventede finansielle virkninger af ressourceforbrug og risici og muligheder forbundet med den cirkulære økonomi
Formål
1.
Formålet med denne standard er at specificere oplysningskrav, som vil gøre det muligt for brugerne af bæredygtighedsrapporten at forstå:
a)
hvordan virksomheden påvirker ressourceforbruget, herunder ressourceeffektivitet, undgåelse af udtømning af ressourcer og bæredygtig tilvejebringelse og anvendelse af vedvarende ressourcer (i denne standard benævnt »ressourceforbrug og cirkulær økonomi«) med hensyn til væsentlige positive og negative faktiske eller potentielle indvirkninger
b)
eventuelle tiltag, der er iværksat, og resultatet af sådanne tiltag for at forebygge eller afbøde faktiske eller potentielle negative indvirkninger som følge af ressourceanvendelse, herunder tiltag, der skal bidrage til at afkoble den økonomiske vækst fra anvendelsen af materialer og adressere risici og muligheder
c)
virksomhedens planer og kapacitet til at tilpasse sin strategi og forretningsmodel til principperne for den cirkulære økonomi, herunder, men ikke begrænset til, minimering af affald, opretholdelse af værdien af produkter, materialer og andre ressourcer til den højeste værdi og forbedring af deres effektive anvendelse i produktion og forbrug
d)
arten, typen og omfanget af virksomhedens væsentlige risici og muligheder i forbindelse med virksomhedens indvirkninger og afhængighed som følge af ressourceforbrug og cirkulær økonomi, og hvordan virksomheden håndterer dem og(e) de finansielle virkninger for virksomheden på kort, mellemlang og lang sigt for væsentlige risici og muligheder som følge af virksomhedens indvirkning på og afhængighed af ressourceforbrug og cirkulær økonomi.
2.
Denne standard indeholder oplysningskrav vedrørende »ressourceforbrug« og »cirkulær økonomi«, og navnlig om:
a)
ressourceinput, herunder cirkulariteten af inputtet af væsentlige ressourcer, under hensyntagen til vedvarende og ikkevedvarende ressourcer og
b)
ressourceoutput, herunder oplysninger om produkter og materialer, og
c)
affald.
3.
»Cirkulær økonomi«: et økonomisk system, hvori værdien af produkter, materialer og andre ressourcer i økonomien bevares længst muligt, hvilket forbedrer den effektive anvendelse heraf i produktion og forbrug, hvorved miljøindvirkningen af denne anvendelse reduceres, og affaldsproduktionen og udledningen af farlige stoffer minimeres på alle stadier af livscyklussen, herunder ved anvendelse af affaldshierarkiet. Målet er at maksimere og bevare værdien af de tekniske og biologiske ressourcer, produkter og materialer ved at skabe et system, der giver mulighed for holdbarhed, optimal anvendelse eller genbrug, istandsættelse, genfremstilling, genanvendelse og næringsstofkredsløb.
4.
Denne standard bygger på EU's relevante lovgivningsmæssige rammer og politikker, herunder EU’s handlingsplan for den cirkulære økonomi, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (90) (affaldsrammedirektivet) og EU’s industristrategi.
5.
For at evaluere omstillingen fra business as usual, dvs. en økonomi, hvor begrænsede ressourcer udvindes for at fremstille produkter, der anvendes og derefter smides væk (»take-make-affald«), til et cirkulært økonomisk system, er denne standard baseret på identifikation af de fysiske strømme af ressourcer, materialer og produkter, der anvendes og genereres af virksomheden gennem oplysningskrav E5-4 Ressourceinput og oplysningskrav E5-5 Ressourceoutput.
Sammenhæng med andre ESRS
6.
Ressourceforbrug er en vigtig drivkraft for miljøindvirkninger såsom klimaændringer, forurening, vand- og havressourcer og biodiversitet. En cirkulær økonomi er et system, der stræber efter bæredygtig anvendelse af ressourcer i forhold til udvinding, forarbejdning, produktion, forbrug og håndtering af affald. Et sådant system medfører flere miljømæssige fordele, navnlig reduktion af materiale- og energiforbrug og emissioner til luften (drivhusgasemissioner eller anden forurening), begrænsning af vandudtagning og –udledninger og bidrager til genopretning af naturen, hvilket begrænser indvirkningen på biodiversiteten.
7.
For at give et samlet overblik over, hvilke andre miljøforhold der kan være væsentlige for ressourceforbruget og den cirkulære økonomi, er relevante oplysningskrav omfattet af andre miljømæssige ESRS som følger:
a)
ESRS E1 Klimaændringer, som navnlig omhandler drivhusgasemissioner og energiressourcer (energiforbrug)
b)
ESRS E2 Forurening, som navnlig omhandler emissioner til vand, luft og jord samt problematiske stoffer
c)
ESRS E3 Vand- og havressourcer, som navnlig omhandler vandressourcer (vandforbrug) og havressourcer og
d)
ESRS E4 Biodiversitet og økosystemer, som navnlig omhandler økosystemer, arter og råmaterialer.
8.
Virksomhedens indvirkninger i forbindelse med ressourceanvendelse og cirkulær økonomi, navnlig indvirkninger i forbindelse med affald, kan påvirke mennesker og lokalsamfund. Væsentlige negative indvirkninger på de berørte samfund fra ressourceforbrug og cirkulær økonomi, der kan tilskrives virksomheden, er omfattet af ESRS S3 Berørte samfund. Effektiv og cirkulær anvendelse af ressourcer gavner også konkurrenceevnen og den økonomiske velfærd.
9.
Denne standard bør læses sammen med ESRS 1 Generelle krav og ESRS 2 Generelle oplysninger.
Oplysningskrav
ESRS 2 Generelle oplysninger
10.
Kravene i dette afsnit bør læses sammen med og rapporteres sammen med de oplysninger, der kræves i ESRS 2, kapitel 4 Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder.
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentligt ressourceforbrug og indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med den cirkulære økonomi
11.
Virksomheden skal beskrive processen med at identificere væsentlige indvirkninger,risici og muligheder i forbindelse med ressourceanvendelse og cirkulær økonomi, navnlig med hensyn til ressourceinput, ressourceoutput og affald, og skal fremlægge oplysninger om:
a)
hvorvidt virksomheden har screenet sine aktiver og aktiviteter med henblik på at identificere sine faktiske og potentielle indvirkninger,risici og muligheder i sine egne aktiviteter og i opstrøms-/nedstrømsværdikæden, og i givet fald de metoder, antagelser og værktøjer, der er anvendt i screeningen
b)
hvorvidt og hvordan virksomheden har gennemført høringer, navnlig med de berørte samfund.
Oplysningskrav E5-1 — Politikker vedrørende ressourceforbrug og cirkulær økonomi
12.
Virksomheden skal beskrive dens vedtagne politikker for håndtering af dens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med ressourceanvendelse og cirkulær økonomi.
13.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang virksomheden har politikker for identifikation, vurdering, håndtering og/eller afhjælpning af dens væsentlige indvirkninger,risici og muligheder i forbindelse med ressourceanvendelse og cirkulær økonomi.
14.
Den offentliggørelse, der kræves i henhold til punkt 12, skal indeholde oplysninger om de politikker, som virksomheden har indført for at håndtere sine væsentlige indvirkninger,risici og muligheder i forbindelse med ressourceanvendelse og cirkulær økonomi i overensstemmelse med ESRS 2 MDR-P Politikker vedtaget til håndtering af væsentlige bæredygtighedsforhold.
15.
I resuméet skal virksomheden angive, om og hvordan dens politikker adresserer følgende forhold, hvor det er væsentligt:
a)
omstilling væk fra brug af nye ressourcer, herunder relative stigninger i anvendelsen af genanvendte ressourcer
b)
bæredygtig tilvejebringelse og anvendelse af vedvarende ressourcer.
16.
Politikkerne skal tage højde for væsentlige indvirkninger, risici og muligheder i dens egne aktiviteter og i hele opstrøms-/nedstrømsværdikæden.
Oplysningskrav E5-2 — Tiltag og ressourcer i forbindelse med ressourceanvendelse og cirkulær økonomi
17.
Virksomheden skal offentliggøre sine tiltag vedrørende ressourceanvendelse og cirkulær økonomi og de ressourcer, der er afsat til deres gennemførelse.
18.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå de vigtigste tiltag, der er iværksat og planlagt for at nå politikmålsætningerne og målene vedrørende ressourceforbruget og den cirkulære økonomi.
19.
Beskrivelsen af ressourceforbruget og de tiltag og ressourcer, der er forbundet med den cirkulære økonomi, skal følge de principper, der er defineret i ESRS 2 MDR-A Tiltag og ressourcer i forbindelse med væsentlige bæredygtighedsforhold.
20.
Ud over ESRS 2 MDR-A kan virksomheden angive, om og hvordan et tiltag og ressourcer dækker:
a)
højere niveauer af ressourceeffektivitet i anvendelsen af tekniske og biologiske ressourcer og vand, navnlig i forbindelse med kritiske råmaterialer og sjældne jordarter som anført i informationssystemet for råmaterialer
b)
højere udnyttelsesgrader for sekundære råmaterialer (genanvendte materialer)
c)
anvendelse af cirkulært design, der fører til øget produktholdbarhed og optimering af anvendelsen og højere rater af: Genbrug, reparation, istandsættelse, genfremstilling, ændret anvendelse og genanvendelse.
d)
anvendelse af cirkulær forretningspraksis såsom i) værdibevarende tiltag (vedligeholdelse, reparation, istandsættelse, genfremstilling, komponentindsamling, opgradering og omvendt logistik, lukkede kredsløbssystemer, genbrugsdetailhandel), ii) værdimaksimerende tiltag (produkttjenestesystemer, kollaborative og deleøkonomiske forretningsmodeller), iii) end-of-life-tiltag (genbrug, upcycling, udvidet producentansvar) og iv) systemeffektivitetstiltag (industriel symbiose)
e)
tiltag til forebyggelse af affaldsproduktion i virksomhedens opstrøms-/nedstrømsværdikæde og
f)
optimering af affaldshåndtering i overensstemmelse med affaldshierarkiet.
Indikatorer og mål
Oplysningskrav E5-3 — Mål vedrørende ressourceforbrug og cirkulær økonomi
21.
Virksomheden skal offentliggøre ressourceforbruget og de mål for den cirkulære økonomi, den har fastsat.
22.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå de mål, som virksomheden har vedtaget for at støtte sin politik for ressourceforbrug og cirkulær økonomi og håndtere dens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder.
23.
Beskrivelsen af målene skal indeholde de oplysningskrav, der er defineret i ESRS 2 MDR-T — Sporing af effektiviteten af politikker og tiltag gennem mål.
24.
De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 21, skal angive, om og hvordan virksomhedens mål vedrører ressourceinput og ressourceoutput, herunder affald og produkter og materialer, og mere specifikt om:
a)
øget cirkulært produktdesign (herunder f.eks. design med henblik på holdbarhed, demontering, reparationsmuligheder, genanvendelighed osv.)
b)
stigningen i udnyttelsesgraden for cirkulært materiale
c)
minimering af jomfruelige råmaterialer
d)
bæredygtig tilvejebringelse og anvendelse (i overensstemmelse med kaskadeprincippet) af vedvarende ressourcer
e)
affaldshåndtering, herunder forberedelse til korrekt behandling og
f)
andre forhold vedrørende ressourceanvendelse eller cirkulær økonomi.
25.
Virksomheden skal angive, hvilket lag i affaldshierarkiet målet vedrører.
26.
Ud over ESRS 2 MDR-T kan virksomheden angive, om der er taget hensyn til økologiske tærskler og enhedsspecifikke tildelinger ved fastsættelsen af mål. Hvis dette er tilfældet, kan virksomheden angive:
a)
de identificerede økologiske tærskler og den metode, der er anvendt til at identificere sådanne tærskler
b)
hvorvidt tærsklerne er enhedsspecifikke, og i givet fald hvordan de blev fastsat og
c)
hvordan ansvaret for at overholde identificerede økologiske tærskler fordeles i virksomheden.
27.
Virksomheden skal som en del af de kontekstuelle oplysninger angive, om de mål, den har fastsat og fremlagt, er obligatoriske (krævet ifølge lovgivning) eller frivillige.
Oplysningskrav E5-4 — Ressourceinput
28.
Virksomheden skal offentliggøre oplysninger om sit ressourceinput i forbindelse med sine væsentlige indvirkninger, risici og muligheder.
29.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå ressourceanvendelsen i virksomhedens egne aktiviteter og i værdikæden opstrøms.
30.
De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 28, skal omfatte en beskrivelse af dens ressourceinput, hvis den er væsentlig: produkter (herunder emballage) og materialer (med angivelse af kritiske råmaterialer og sjældne jordarter), vand og ejendom, anlæg og udstyr, der anvendes i virksomhedens egne aktiviteter og i hele værdikæden opstrøms.
31.
Når en virksomhed vurderer, at ressourceinput er et væsentligt bæredygtighedsforhold, skal den offentliggøre følgende oplysninger om de materialer, der er anvendt til at fremstille virksomhedens produkter og tjenesteydelser i rapporteringsperioden, i ton eller kg:
a)
den samlede vægt af produkter og tekniske og biologiske materialer, der er anvendt i rapporteringsperioden
b)
procentdelen af biologiske materialer (og biobrændstoffer, der anvendes til ikkeenergimæssige formål), der anvendes til at fremstille virksomhedens produkter og tjenesteydelser (herunder emballage), og som stammer fra bæredygtige kilder, med oplysninger om den anvendte certificeringsordning og om anvendelsen af kaskadeprincippet og
c)
vægten i både absolut værdi og procent af sekundære genbrugte eller genanvendte komponenter, sekundære mellemprodukter og sekundære materialer, der anvendes til fremstilling af virksomhedens produkter og tjenesteydelser (herunder emballage).
32.
Virksomheden skal fremlægge oplysninger om de metoder, der er anvendt til at beregne data. Den skal angive, om data stammer fra direkte målinger eller skøn, og oplyse om de vigtigste anvendte antagelser.
Oplysningskrav E5-5 — Ressourceoutput
33.
Virksomheden skal offentliggøre oplysninger om sit ressourceoutput, herunder affald, i forbindelse med sine væsentlige indvirkninger, risici og muligheder.
34.
Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af:
a)
hvordan virksomheden bidrager til den cirkulære økonomi ved i) at designe produkter og materialer i overensstemmelse med principperne for den cirkulære økonomi og ii) at øge eller maksimere det omfang, hvori produkter, materialer og affaldsforarbejdning recirkuleres i praksis efter første anvendelse og
b)
virksomhedens affaldsreduktions- og affaldshåndteringsstrategi, i hvilket omfang virksomheden ved, hvordan dens affald fra forbrugsleddet håndteres i forbindelse med dens egne aktiviteter.
Produkter og materialer
35.
Virksomheden skal fremlægge en beskrivelse af de vigtigste produkter og materialer, der resulterer af virksomhedens produktionsproces, og som er udformet efter cirkulære principper, herunder holdbarhed, genbrugelighed, reparationsmuligheder, demontering, genfremstilling, istandsættelse, genanvendelse, recirkulation i den biologiske cyklus eller optimering af anvendelsen af produktet eller materialet gennem andre cirkulære forretningsmodeller.
36.
virksomheder, for hvilke output er væsentlige, skal offentliggøre:
a)
Den forventede holdbarhed af de produkter, som virksomheden markedsfører, i forhold til gennemsnittet for industrien for hver produktgruppe
b)
Reparationsmuligheder for produkter, om muligt ved hjælp af et etableret klassificeringssystem
c)
Andelen af genanvendeligt indhold i produkter og deres emballage.
Affald
37.
Virksomheden skal offentliggøre følgende oplysninger om sin samlede mængde affald fra sine egne aktiviteter i ton eller kilogram:
a)
den samlede mængde produceret affald
b)
den samlede mængde efter vægt, der er omdirigeret fra bortskaffelse, med en opdeling mellem farligt affald og ikkefarligt affald og en opdeling efter følgende typer nyttiggørelse:
i.
forberedelse med henblik på genbrug
ii.
genanvendelse og
iii.
anden nyttiggørelse
c)
den mængde efter vægt, der bortskaffes efter affaldsbehandlingstype, og den samlede mængde, der opsummerer alle tre typer, med en opdeling mellem farligt affald og ikkefarligt affald. De affaldsbehandlingstyper, der skal offentliggøres, er:
i.
forbrænding
ii.
deponering og
iii.
andre bortskaffelsesoperationer
d)
den samlede mængde og procentdel af ikkegenanvendt affald (91).
38.
Ved offentliggørelsen af affaldets sammensætning skal virksomheden angive:
a)
de affaldsstrømme, der er relevante for dens sektor eller aktiviteter (f.eks. tailings for virksomheder i minesektoren, elektronisk affald for virksomheder i forbrugerelektroniksektoren eller madaffald for virksomheder i landbrugs- eller hotel- og restaurationssektoren) og
b)
de materialer, der findes i affaldet (f.eks. biomasse, metaller, ikkemetalliske mineraler, plast, tekstiler, kritiske råmaterialer og sjældne jordarter).
39.
Virksomheden skal også oplyse den samlede mængde farligt affald og radioaktivt affald frembragt af virksomheden, hvis radioaktivt affald er defineret i artikel 3, stk. 7, i Rådets direktiv 2011/70/Euratom (92).
40.
Virksomheden skal fremlægge kontekstuelle oplysninger om de metoder, der anvendes til at beregne data, og navnlig de kriterier og antagelser, der anvendes til at bestemme og klassificere produkter, der er udformet efter cirkulære principper i henhold til punkt 35. Den skal angive, om data stammer fra direkte målinger eller skøn, og oplyse om de vigtigste antagelser, der er anvendt.
Oplysningskrav E5-6 — Forventede finansielle virkninger af ressourceforbrug og risici og muligheder forbundet med den cirkulære økonomi
41.
Virksomheden skal offentliggøre de forventede finansielle virkninger af væsentlige risici og muligheder som følge af ressourceforbrug og indvirkninger i forbindelse med den cirkulære økonomi.
42.
De oplysninger, der kræves i punkt 41, omfatter desuden oplysninger om aktuelle finansielle virkninger på enhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme i rapporteringsperioden, som kræves i henhold til ESRS 2 SBM-3, punkt 48, litra d). Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af:
a)
forventede finansielle virkninger som følge af væsentlige risici som følge af materialeforbrug og den cirkulære økonomis indvirkninger og afhængighedsforhold, og hvordan disse risici har eller med rimelighed kan forventes at få en væsentlig indflydelse på virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme på kort, mellemlang og lang sigt og
b)
forventede finansielle virkninger som følge af væsentlige muligheder i forbindelse med ressourceanvendelse og cirkulær økonomi.
43.
Oplysningerne skal omfatte:
a)
en kvantificering af de forventede finansielle virkninger i pengeværdi, inden ressourceforbrug og tiltag relateret til den cirkulære økonomi tages i betragtning, eller hvis det ikke er muligt uden unødige omkostninger eller bestræbelser, kvalitative oplysninger. For finansielle virkninger som følge af væsentlige muligheder er en kvantificering ikke påkrævet, hvis den ville føre til offentliggørelse, der ikke opfylder oplysningernes kvalitative karakteristika (se ESRS 1, tillæg B, Oplysningernes kvalitative karakteristika)
b)
en beskrivelse af de indvirkninger, der tages i betragtning, de indvirkninger og afhængighedsforhold, som de vedrører, og de tidshorisonter, inden for hvilke de sandsynligvis vil blive til virkelighed
c)
de kritiske antagelser, der er anvendt til at kvantificere de forventede finansielle virkninger, samt kilderne til og graden af usikkerhed ved disse antagelser.
»Tillæg A
Anvendelseskrav
Dette tillæg er en integreret del af ESRS E5. Det støtter anvendelsen af oplysningskravene i denne standard og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.
ESRS 2 Generelle oplysninger
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentligt ressourceforbrug og indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med den cirkulære økonomi
AR 1.
Ved gennemførelsen af en væsentlighedsvurdering af miljømæssige underemner skal virksomheden vurdere væsentligheden af ressourceforbrug og cirkulær økonomi i sine egne aktiviteter og sin opstrøms-/nedstrømsværdikæde og kan tage hensyn til de fire nedenfor anførte faser, også kendt som LEAP-tilgangen:
a)
Fase 1: lokalisere, hvor grænsefladen med naturen findes i virksomhedens egne aktiviteter og i dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde
b)
Fase 2: evaluere afhængighedsforhold og indvirkninger
c)
Fase 3: vurdere de væsentlige risici og muligheder
d)
Fase 4: udarbejde og rapportere resultaterne af væsentlighedsvurderingen.
AR 2.
Med hensyn til ESRS E5 er fase 1 og 2 hovedsagelig baseret på væsentlighedsvurderingerne under ESRS E1 (herunder energiforbrug), ESRS E2 (forurening), ESRS E3 (havressourcer, vandforbrug) og ESRS E4 (biodiversitet, økosystemer, råmaterialer). Faktisk sigter den cirkulære økonomi i sidste ende mod at reducere miljøindvirkningen fra anvendelsen af produkter, materialer og andre ressourcer, minimere affald og udslip af farlige stoffer og dermed mindske indvirkningen på naturen. Dette anvendelseskrav fokuserer hovedsagelig på tredje fase af denne LEAP-tilgang, mens fjerde fase omhandler resultatet af processen.
AR 3.
Processen til vurdering af væsentligheden af indvirkninger, afhængighedsforhold,risici og muligheder skal tage hensyn til bestemmelserne i ESRS 2 IRO-1 Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og IRO-2 Oplysningskrav i ESRS omfattet af virksomhedens bæredygtighedsrapport.
AR 4.
De underemner vedrørende ressourceanvendelse og cirkulær økonomi, der er omfattet af væsentlighedsvurderingen, omfatter:
a)
ressourceinput, herunder cirkulariteten af væsentlige input af ressourcer, under hensyntagen til optimering af ressourceanvendelsen, intensiteten af materialer og produkter og vedvarende og ikkevedvarende ressourcer
b)
ressourceoutput i forbindelse med produkter og tjenesteydelser og
c)
affald, herunder håndtering af farligt affald og ikkefarligt affald.
AR 5.
I fase 3 kan virksomheden for at vurdere sine væsentlige risici og muligheder på grundlag af resultaterne af fase 1 og 2:
a)
identificere omstillingsrisici og -muligheder i dens egne aktiviteter og dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, herunder risikoen ved at forblive i et business as usual-scenarie:
i.
politik og lovgivning, f.eks. forbud mod udvinding og anvendelse af ikkevedvarende ressourcer, bestemmelser om affaldsbehandling,
ii.
teknologi, f.eks. indførelse på markedet af nye teknologier til erstatning af eksisterende anvendelse af produkter og materialer
iii.
markedet, f.eks. skiftende udbud, efterspørgsel og finansiering
iv.
omdømme, f.eks. ændring af samfunds- og kundeadfærd og -opfattelser.
b)
identificere fysiske risici, herunder udtømning af lagre og brug af nye og ikkenye vedvarende ressourcer og ikkevedvarende ressourcer
c)
identificere muligheder kategoriseret efter:
i.
ressourceeffektivitet: f.eks. omstilling til mere effektive tjenesteydelser og processer, der kræver færre ressourcer, miljøvenligt design med henblik på lang levetid, reparation, genbrug, genanvendelse, biprodukter, tilbagetagningssystemer, afkobling fra udvinding af materialer, intensivering af cirkulær materialeanvendelse, oprettelse af et system, der muliggør dematerialisering (f.eks. digitalisering, forbedring af udnyttelsesgraden, vægtreduktion) metoder til at sikre, at produkter og materialer indsamles, sorteres og genbruges, repareres, istandsættes og genfremstilles
ii.
markeder: f.eks. efterspørgsel efter mindre ressourcekrævende produkter og tjenesteydelser og nye forbrugsmodeller såsom product-as-a-service, pay-per-use, deling, leje
iii.
finansiering: f.eks. adgang til grønne fonde, obligationer eller lån
iv.
modstandsdygtighed: f.eks. diversificering af ressourcer og forretningsaktiviteter (f.eks. start af en ny forretningsenhed til genanvendelse af nye materialer), investering i grønne infrastrukturer, indførelse af genanvendelses– og cirkularitetsmekanismer, der mindsker afhængighedsforhold, virksomhedens evne til at beskytte fremtidige lagre og strømme af ressourcer, og
v.
omdømme.
AR 6.
Virksomheden kan overveje følgende metoder til at vurdere sine indvirkninger,risiciogmuligheder på sine egne aktiviteter og i dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde:
a)
Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279 om anvendelse af miljøaftryksmetoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (bilag I — Produkters miljøaftryk, bilag III — Organisationens miljøaftryk) og
b)
materialestrømsanalyse (MFA) fra Det Europæiske Miljøagentur.
AR 7.
Ved fremlæggelsen af oplysninger om resultatet af væsentlighedsvurderingen skal virksomheden tage hensyn til:
a)
en liste over forretningsenheder, der er forbundet med væsentlige indvirkninger, risici og muligheder inden for ressourceforbrug og den cirkulære økonomi i forbindelse med virksomhedens produkter og tjenesteydelser og det affald, den genererer
b)
en liste over og prioritering af de væsentlige ressourcer, som virksomheden har anvendt
c)
de væsentlige indvirkninger og risici ved at forblive i »business as usual«
d)
de væsentlige muligheder i forbindelse med en cirkulær økonomi
e)
de væsentlige indvirkninger og risici ved en omstilling til en cirkulær økonomi og
f)
de led i værdikæden, hvor ressourceforbruget, risiciene og de negative indvirkninger er koncentreret.
Oplysningskrav E5-1 — Politikker vedrørende ressourceforbrug og cirkulær økonomi
AR 8.
De politikker, der er beskrevet under dette oplysningskrav, kan integreres i bredere miljø- eller bæredygtighedspolitikker, der dækker forskellige underemner.
AR 9.
Når virksomheden fremlægger oplysninger om sine politikker, skal den tage hensyn til, om og hvordan dens politikker adresserer:
a)
affaldshierarkiet: a) forebyggelse b) forberedelse med henblik på genbrug c) genanvendelse d) anden nyttiggørelse, f.eks. energiudnyttelse og e) bortskaffelse. I denne forbindelse kan affaldsbehandlingen ikke betragtes som nyttiggørelse.
b)
prioritering af affald fra undgåelse eller minimering (genbrug, reparation, istandsættelse, genfremstilling og ændret anvendelse) frem for affaldsbehandling (genanvendelse). Der bør også tages hensyn til begreberne miljøvenligt design (23 53 66 88 93 108 132), affald som ressource eller affald fra forbrugsleddet (i slutningen af et forbrugsprodukts livscyklus).
AR 10.
Når virksomheden definerer sine politikker, kan den overveje dokumentet »Categorisation system for the circular economy«, som beskriver cirkulære design- og produktionsmodeller, cirkulære brugsmodeller, cirkulære værdiskabelsesmodeller og cirkulær støtte i overensstemmelse med principperne i de ni »R«-strategier eller -principper for cirkulær økonomi: afvise, gentænke, reducere, genbruge, reparere, istandsætte, genfremstille, ændre anvendelsen og genanvende.
Oplysningskrav E5-2 — Tiltag og ressourcer i forbindelse med ressourceanvendelse og cirkulær økonomi
AR 11.
Ved levering af oplysninger i henhold til punkt 17, og i betragtning af at ressourcerne deles, og at strategier for den cirkulære økonomi kan kræve kollektive tiltag, kan virksomheden specificere de tiltag, der er iværksat for at indgå i dialog med sin opstrøms-/nedstrømsværdikæde og/eller sit lokale netværk om udvikling af samarbejde eller initiativer, der øger produkters og materialers cirkularitet.
AR 12.
Virksomheden kan navnlig angive følgende:
a)
hvordan det bidrager til den cirkulære økonomi, herunder f.eks. intelligente affaldsindsamlingssystemer
b)
de øvrige interessenter, der er involveret i de kollektive tiltag: konkurrenter, leverandører, detailhandlere, kunder, andre forretningspartnere, lokalsamfund og myndigheder, offentlige organer
c)
en beskrivelse af tilrettelæggelsen af samarbejdet eller initiativet, herunder virksomhedens specifikke bidrag og de forskellige interessenters rolle i projektet.
AR 13.
Tiltagene kan omfatte virksomhedens egne aktiviteter og/eller dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde.
Indikatorer og mål
Oplysningskrav E5-3 — Mål vedrørende ressourceforbrug og cirkulær økonomi
AR 14.
Hvis virksomheden henviser til økologiske tærskler ved fastsættelsen af mål, kan den henvise til vejledningen fra netværket for videnskabeligt baserede mål (SBTN) i deres foreløbige vejledning (Initial Guidance for Business, september 2020) eller enhver anden vejledning med en videnskabeligt anerkendt metode, der gør det muligt at fastsætte videnskabeligt baserede mål ved at identificere økologiske tærskler og, hvis det er relevant, organisationsspecifikke allokeringer. Økologiske tærskler kan være lokale, nationale og/eller globale.
AR 15.
Når virksomheden fremlægger oplysninger om mål, skal den prioritere målene i absolut værdi.
AR 16.
Når virksomheden fremlægger informationsmål i henhold til punkt 24, skal den tage hensyn til produktionsfasen, anvendelsesfasen og udløbet af produkters og materialers funktionelle levetid.
AR 17.
Når virksomheden fremlægger oplysninger om mål vedrørende nye fornyelige råmaterialer i henhold til punkt 24, litra c), skal den tage hensyn til, hvordan disse mål kan påvirke tabet af biodiversitet, også i lyset af ESRS E4.
AR 18.
Virksomheden kan offentliggøre andre mål i henhold til punkt 24, litra f), herunder i forbindelse med bæredygtig sourcing. Hvis dette er tilfældet, skal virksomheden redegøre for den definition af bæredygtig tilvejebringelse, den har vedtaget, og for, hvordan den står i forhold til det mål, der er fastsat i punkt 22.
AR 19.
Målene kan omfatte virksomhedens egne aktiviteter og/eller dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde.
AR 20.
Virksomheden kan angive, om målet afhjælper mangler i forbindelse med kriterierne for væsentligt bidrag vedrørende den cirkulære økonomi som defineret i delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852. Hvis kriterierne for princippet om ikke at gøre væsentlig skade (DNSH) vedrørende den cirkulær økonomi som defineret i delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 2, artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852 ikke er opfyldt, kan virksomheden angive, om målet afhjælper mangler i forbindelse med disse kriterier for DNSH.
Oplysningskrav E5-4 — Ressourceinput
AR 21.
Ressourceinput kan omfatte følgende kategorier: IT-udstyr, tekstiler, møbler, bygninger, tunge maskiner, mellemvægtsmaskiner, lette maskiner, tung transport, mellemvægtstransport, let transport og lagerudstyr. Med hensyn til materialer omfatter indikatorer for ressourceinput råmaterialer, tilknyttede procesmaterialer og halvfabrikata eller dele.
AR 22.
Når virksomheden er omfattet af punkt 31, kan den også sikre gennemsigtighed med hensyn til de materialer, der stammer fra biprodukter/affaldsstrømme (f.eks. udskæringer af et materiale, der ikke tidligere har været i et produkt).
AR 23.
Nævneren i den procentindikator, der kræves i henhold til punkt 31, litra b), og punkt 31, litra c), er den samlede vægt af materialer, der er anvendt i rapporteringsperioden.
AR 24.
De rapporterede anvendelsesdata skal afspejle materialet i dets oprindelige tilstand og ikke fremlægges med yderligere datamanipulation, f.eks. ved at rapportere det som »tørvægt«.
AR 25.
I tilfælde, hvor der er overlapning mellem kategorier af genbrugt, genanvendt, skal virksomheden angive, hvordan dobbelttælling er undgået, og hvilke valg der er truffet.
Oplysningskrav E5-5 — Ressourceoutput
AR 26.
Produkt- og materialeoplysninger, der skal gives i henhold til punkt 35, vedrører alle materialer og produkter, der indgår i virksomhedens produktionsproces, og som en virksomhed markedsfører (herunder emballage).
AR 27.
Ved beregningen af satsen skal virksomheden som nævner anvende den samlede vægt af materialer, der er anvendt i rapporteringsperioden.
AR 28.
Virksomheden kan offentliggøre sit engagement i affaldshåndtering af udtjente produkter, f.eks. gennem ordninger for udvidet producentansvar eller tilbagetagningsordninger.
AR 29.
Ved affaldstype forstås farligt affald eller ikkefarligt affald. Noget specifikt affald, f.eks. radioaktivt affald, kan også fremlægges som en særskilt type.
AR 30.
Når virksomheden overvejer de affaldsstrømme, der er relevante for dens sektorer eller aktiviteter, kan den tage listen over affaldsbeskrivelser fra det europæiske affaldskatalog i betragtning.
AR 31.
Eksempler på andre typer nyttiggørelse i henhold til punkt 37, litra b), nr. iii), findes i bilag II til direktiv 2008/98/EF (affaldsrammedirektivet).
AR 32.
Eksempler på andre typer bortskaffelse i henhold til punkt 37, litra c), nr. iii), findes i bilag II til direktiv 2008/98/EF (affaldsrammedirektivet).
AR 33.
Når virksomheden giver kontekstuelle oplysninger i henhold til punkt 40, kan den:
a)
forklare årsagerne til den høje vægt af affald, der er rettet mod bortskaffelse (f.eks. lokale bestemmelser, der forbyder deponering af bestemte typer affald)
b)
beskrive sektorpraksis, sektorstandarder eller eksterne bestemmelser, der kræver en specifik bortskaffelsesoperation og
c)
angive, om dataene er blevet modelleret eller indhentet fra direkte målinger, f.eks. affaldsoverførselsnotaer fra aftalte affaldsindsamlere.
Oplysningskrav E5-6 — Forventede finansielle virkninger af ressourceforbrug og risici og muligheder i forbindelse med den cirkulære økonomi
AR 34.
Når virksomheden giver oplysninger i henhold til punkt 42, litra b), kan den illustrere og beskrive, hvordan den påtænker at styrke værditilbageholdelsen.
AR 35.
Virksomheden kan medtage en vurdering af sine tilknyttede produkter og tjenesteydelser, der er udsat for risiko på kort, mellemlang og lang sigt, og forklare, hvordan disse defineres, hvordan de finansielle beløb anslås, og hvilke kritiske antagelser der er lagt til grund.
AR 36.
Kvantificeringen af de forventede finansielle virkninger i monetære termer i henhold til punkt 43, litra a), kan være et interval.
ESRS S1
EGEN ARBEJDSSTYRKE
INDHOLDSFORTEGNELSE
Formål
Sammenhæng med andre ESRS
Oplysningskrav
—
ESRS 2 Generelle oplysninger
Strategi
—
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter
—
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 — Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
—
Oplysningskrav S1-1 — Politikker vedrørende egen arbejdsstyrke
—
Oplysningskrav S1-2 — Processer for dialog med egen arbejdsstyrke og arbejdstagerrepræsentanter om indvirkninger
—
Oplysningskrav S1-3 — Processer til afhjælpning af negative indvirkninger og kanaler, hvorigennem egen arbejdsstyrke kan give udtryk for betænkeligheder
—
Oplysningskrav S1-4 — Iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på egen arbejdsstyrke og tilgange til at håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med egen arbejdsstyrke og effektiviteten af disse tiltag
Indikatorer og mål
—
Oplysningskrav S1-5 — Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative indvirkninger, fremme af positive indvirkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder
—
Oplysningskrav S1-6 — Karakteristika for virksomhedens ansatte
—
Oplysningskrav S1-7 — Karakteristika for ikkeansatte i virksomhedens egen arbejdsstyrke
—
Oplysningskrav S1-8 — Kollektive forhandlinger og social dialog
—
Oplysningskrav S1-9 — Mangfoldighedsindikatorer
—
Oplysningskrav S1-10 — Passende aflønning
—
Oplysningskrav S1-11 — Social beskyttelse
—
Oplysningskrav S1-12 — Personer med handicap
—
Oplysningskrav S1-13 — Indikatorer for uddannelse og kompetenceudvikling
—
Oplysningskrav S1-14 — Sundheds- og sikkerhedsindikatorer
—
Oplysningskrav S1-15 — Indikatorer for balancen mellem arbejdsliv og privatliv
—
Oplysningskrav S1-16 — Indikatorer for vederlag (lønforskel og samlet aflønning)
—
Oplysningskrav S1-17 — Hændelser, klager og alvorlige indvirkninger på menneskerettighederne
Tillæg A:
Anvendelseskrav
—
Formål
—
ESRS 2 Generelle oplysninger
Strategi
—
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter
—
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 — Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
—
Oplysningskrav S1-1 — Politikker vedrørende egen arbejdsstyrke
—
Oplysningskrav S1-2 — Processer for dialog med egen arbejdsstyrke og arbejdstagerrepræsentanter om indvirkninger
—
Oplysningskrav S1-3 — Processer til afhjælpning af negative indvirkninger og kanaler, hvorigennem egen arbejdsstyrke kan give udtryk for betænkeligheder
—
Oplysningskrav S1-4 — Iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på egen arbejdsstyrke og tilgange til at håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med egen arbejdsstyrke og effektiviteten af disse tiltag
Indikatorer og mål
—
Oplysningskrav S1-5 — Mål vedrørende håndtering af væsentlige indvirkninger, fremme af positive indvirkninger samt risici og muligheder
—
Oplysningskrav S1-6 — Karakteristika for virksomhedens ansatte
—
Oplysningskrav S1-7 — Karakteristika for ikkeansatte i virksomhedens egen arbejdsstyrke
—
Oplysningskrav S1-8 — Kollektive forhandlinger og social dialog
—
Oplysningskrav S1-9 — Mangfoldighedsindikatorer
—
Oplysningskrav S1-10 — Passende aflønning
—
Oplysningskrav S1-11 — Social beskyttelse
—
Oplysningskrav S1-12 — Personer med handicap
—
Oplysningskrav S1-13 — Indikatorer for uddannelse og udvikling af færdigheder
—
Oplysningskrav S1-14 — Sundheds- og sikkerhedsindikatorer
—
Oplysningskrav S1-15 — Balance mellem arbejdsliv og privatliv
—
Oplysningskrav S1-16 — Indikatorer for vederlag (lønforskel og samlet aflønning)
—
Oplysningskrav S1-17 — Hændelser, klager og alvorlige indvirkninger på menneskerettighederne
Tillæg A.1:
Anvendelseskrav for ESRS 2-relaterede oplysninger
Tillæg A.2:
Anvendelseskrav for ESRS S1-1 Politikker vedrørende egen arbejdsstyrke
Tillæg A.3:
Anvendelseskrav for ESRS S1-4 — Iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på egen arbejdsstyrke og tilgange til at håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med egen arbejdsstyrke og effektiviteten af disse tiltag
Tillæg A.4:
Anvendelseskrav for ESRS S1-5 Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative indvirkninger, fremme af positive indvirkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder
Formål
1.
Formålet med denne standard er at specificere oplysningskrav, som vil gøre det muligt for brugerne af bæredygtighedsrapporten at forstå virksomhedens væsentlige indvirkning på dens egen arbejdsstyrke samt dermed forbundne væsentlige risici og muligheder, herunder:
a)
hvordan virksomheden påvirker sin egen arbejdsstyrke med hensyn til væsentlige positive og negative faktiske eller potentielle indvirkninger
b)
eventuelle tiltag, der er iværksat, og resultatet af sådanne tiltag for at forebygge, afbøde eller afhjælpe faktiske eller potentielle negative indvirkninger og for at adressere risici og muligheder
c)
arten, typen og omfanget af virksomhedens væsentlige risici og muligheder i forbindelse med dens indvirkninger på og afhængighed af dens egen arbejdsstyrke, og hvordan virksomheden håndterer dem og
d)
de finansielle virkninger for virksomheden på kort, mellemlang og lang sigt for væsentlige risici og muligheder som følge af virksomhedens indvirkninger på og afhængighed af dens egen arbejdsstyrke.
2.
For at opfylde målet kræver denne standard også en redegørelse for den generelle tilgang, som virksomheden anvender til at identificere og håndtere enhver væsentlig faktisk og potentiel indvirkning på dens egen arbejdsstyrke i forbindelse med følgende sociale, herunder menneskerettigheder, faktorer eller forhold:
a)
arbejdsvilkår, herunder:
i.
sikker beskæftigelse
ii.
arbejdstid
iii.
passende aflønning
iv.
arbejdsmarkedsdialog
v.
foreningsfrihed, eksistensen af samarbejdsudvalg og arbejdstagernes ret til information, høring og deltagelse
vi.
kollektive forhandlinger, herunder andelen af ansatte i virksomheden, der er omfattet af kollektive overenskomster
vii.
balance mellem arbejdsliv og privatliv og
viii.
sundhed og sikkerhed.
b)
ligebehandling og lige muligheder for alle, herunder:
i.
ligestilling mellem kønnene og lige løn for arbejde af samme værdi
ii.
uddannelse og kompetenceudvikling.
iii.
beskæftigelse og inklusion af personer med handicap
iv.
tiltag mod vold og chikane på arbejdspladsen og
v.
mangfoldighed.
c)
andre arbejdsrelaterede rettigheder, herunder dem, der vedrører:
i.
børnearbejde
ii.
tvangsarbejde
iii.
ordentlige boligforhold og
iv.
privatlivets fred.
3.
Denne standard kræver også en redegørelse for, hvordan sådanne indvirkninger samt virksomhedens afhængighed af dens egen arbejdsstyrke kan skabe væsentlige risici eller muligheder for virksomheden. Med hensyn til lige muligheder kan diskriminerende behandling af kvinder i forbindelse med ansættelse og forfremmelse f.eks. begrænse virksomhedens adgang til kvalificeret arbejdskraft og skade dens omdømme. Omvendt kan politikker, der har til formål at øge kvinders repræsentation i arbejdsstyrken og i den øverste ledelse, have positive indvirkninger, f.eks. ved at øge puljen af kvalificeret arbejdskraft og forbedre virksomhedens omdømme.
4.
Denne standard omfatter en virksomheds egen arbejdsstyrke, som omfatter både personer, der er i et ansættelsesforhold med virksomheden (»ansatte«), og ikkeansatte, som enten er personer med kontrakt med virksomheden om at levere arbejdskraft (»selvstændige«) eller personer leveret af virksomheder, der primært beskæftiger sig med »beskæftigelse« (N78 i NACE). Se anvendelseskrav 3 for eksempler på, hvem der er omfattet af egen arbejdsstyrke. De oplysninger, der skal gives om ikkeansatte, berører ikke deres status i henhold til gældende arbejdsret.
5.
Denne standard omfatter ikke arbejdstagere i virksomhedens opstrøms-/nedstrømsværdikæde disse kategorier af arbejdstagere er omfattet af ESRS S2-Arbejdstagere i værdikæden.
6.
Standarden kræver, at virksomhederne beskriver deres egen arbejdsstyrke, herunder de vigtigste karakteristika ved de ansatte og ikkeansatte, der er en del af den. Denne beskrivelse giver brugerne en forståelse af strukturen i virksomhedens egen arbejdsstyrke og bidrager til at kontekstualisere oplysninger, der gives gennem andre oplysninger.
7.
Formålet med standarden er også at sætte brugerne i stand til at forstå, i hvilket omfang virksomheden tilpasser sig eller overholder internationale og europæiske menneskerettighedsinstrumenter og -konventioner, herunder de internationale grundlæggende menneskerettighedsinstrumenter, FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, Den Internationale Arbejdsorganisations erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet og ILO’s grundlæggende konventioner, FN’s konvention om personer med handicap, den europæiske menneskerettighedskonvention, den reviderede europæiske socialpagt, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, EU’s politiske prioriteter som fastsat i den europæiske søjle for sociale rettigheder og EU-lovgivningen, herunder gældende EU-ret på det arbejdsretlige område.
Sammenhæng med andre ESRS
8.
Denne standard skal læses i sammenhæng med ESRS 1 Generelle principper og ESRS 2 Generelle krav.
9.
Denne standard skal læses i sammenhæng med ESRS S2 Arbejdstagere i værdikæden, ESRS S3 Berørte samfund og ESRS S4 Forbrugere og slutbrugere.
10.
Rapporteringen i henhold til denne standard skal være konsekvent, sammenhængende og, hvor det er relevant, være klart forbundet med rapportering af virksomhedens arbejdstagere i værdikæden i henhold til ESRS S2 for at sikre effektiv rapportering.
Oplysningskrav
ESRS 2 Generelle oplysninger
11.
Kravene i dette afsnit bør læses i sammenhæng med de oplysninger, der kræves i ESRS 2 om strategi (SBM). De deraf følgende oplysninger skal fremlægges sammen med de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS 2, undtagen for ESRS 2 SBM-3, for hvilke virksomheden har mulighed for at fremlægge oplysningerne sammen med den emnespecifikke offentliggørelse.
Strategi
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter
12.
Ved besvarelsen af ESRS 2 SBM-2, skal virksomheden offentliggøre, hvorledes dens egne arbejdstageres interesser, synspunkter og rettigheder, herunder respekten for deres menneskerettigheder, har indflydelse på dens strategi og forretningsmodel. Virksomhedens egen arbejdsstyrke er en vigtig gruppe af berørte interessenter.
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 — Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel
13.
Ved besvarelsen af ESRS 2 SBM-3, punkt 48, skal virksomheden offentliggøre:
a)
hvorvidt og hvordan de faktiske og potentielle indvirkningerpå dens egen arbejdsstyrke som identificeret i ESRS 2 IRO-1 Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder: i) stammer fra eller er forbundet med virksomhedens strategi og forretningsmodeller og ii) informerer og bidrager til at tilpasse virksomhedens strategi og forretningsmodel og
b)
forholdet mellem dens væsentlige risici og muligheder som følge af indvirkninger på og afhængighed af egen arbejdsstyrke og dens strategi og forretningsmodel.
14.
Når virksomheden opfylder kravene i punkt 48, skal den offentliggøre, om alle personer i dens egen arbejdsstyrke, som kan blive væsentligt påvirket af virksomheden, er omfattet af dens offentliggørelse i henhold til ESRS 2. Disse væsentlige indvirkninger skal omfatte indvirkninger, der er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter og dens værdikæde, herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser. Desuden skal virksomheden fremlægge følgende oplysninger:
a)
en kort beskrivelse af de typer ansatte og ikkeansatte i dens egen arbejdsstyrke, som er genstand for væsentlige indvirkninger af dens aktiviteter, og det præciseres, om de er ansatte, selvstændige eller personer, der leveres af tredjepartsvirksomheder, der primært beskæftiger sig med ansættelsesaktiviteter
b)
i tilfælde af væsentlige negative indvirkninger, uanset om de enten er i) udbredte eller systemiske i situationer, hvor virksomheden opererer (f.eks. børnearbejde eller tvangsarbejde eller obligatorisk arbejde i specifikke lande eller regioner uden for EU), eller ii) vedrører individuelle hændelser (f.eks. en industriulykke eller et olieudslip)
c)
hvis der er tale om væsentlige positive indvirkninger, en kort beskrivelse af de aktiviteter, der resulterer i positive indvirkninger, de typer af ansatte og ikkeansatte i dens egen arbejdsstyrke, der påvirkes positivt eller kan påvirkes positivt. Virksomheden kan også oplyse, om de positive indvirkninger forekommer i bestemte lande eller regioner
d)
eventuelle væsentlige risici og muligheder for virksomheden som følge af indvirkninger på og afhængighed af dens egen arbejdsstyrke
e)
enhver væsentlig indvirkning på dens egen arbejdsstyrke, som kan opstå som følge af omstillingsplaner for reduktion af negative indvirkninger på miljøet og opnåelse af grønnere og klimaneutrale aktiviteter, herunder oplysninger om indvirkningerne på egen arbejdsstyrke som følge af virksomhedens planer og tiltag til reduktion af CO2–emissioner i overensstemmelse med internationale aftaler. Indvirkninger, risici og muligheder omfatter omstruktureringer og tab af arbejdspladser samt muligheder som følge af jobskabelse og omskoling eller opkvalificering
f)
operationer, hvor der er betydelig risiko for tilfælde af tvangsarbejde(94), enten med hensyn til:
i.
type af proces (f.eks. fremstillingsanlæg) eller
ii.
lande eller geografiske områder med operationer, der anses for at være risikobehæftede
g)
operationer med betydelig risiko for tilfælde af børnearbejde(95), enten med hensyn til:
i.
type af proces (f.eks. fremstillingsanlæg) eller
ii.
lande eller geografiske områder med operationer, der anses for at være i fare.
15.
Ved beskrivelsen af de vigtigste typer personer i dens egen arbejdsstyrke, som påvirkes eller kan blive negativt påvirket, på grundlag af væsentlighedsvurderingen i ESRS 2 IRO 1, skal virksomheden offentliggøre, om og hvordan den har udviklet en forståelse af, hvordan personer med særlige karakteristika, personer, der arbejder i særlige sammenhænge, eller personer, der udfører bestemte aktiviteter, kan være udsat for større risiko for skade.
16.
Virksomheden skal offentliggøre, hvilke af dens eventuelle væsentlige risici og muligheder, der opstår som følge af indvirkninger på og afhængighed af personer i dens egen arbejdsstyrke, der vedrører specifikke grupper af personer (f.eks. bestemte aldersgrupper eller personer, der arbejder i en bestemt fabrik eller et bestemt land) snarere end hele dens egen arbejdsstyrke (f.eks. en generel lønnedsættelse eller uddannelse, der tilbydes alle personer i dens egen arbejdsstyrke).
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
Oplysningskrav S1-1 — Politikker vedrørende egen arbejdsstyrke
17.
Virksomheden skal beskrive dens vedtagne politikker for håndtering af dens væsentlige indvirkning på sin egen arbejdsstyrke, samt tilknyttede væsentlige risici og muligheder.
18.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang virksomheden har politikker, der specifikt vedrører identifikation, vurdering, ledelse og/eller afhjælpning af væsentlige indvirkninger på virksomhedens egen arbejdsstyrke, samt politikker, der omfatter væsentlige indvirkninger,risici og muligheder i forbindelse med dens egen arbejdsstyrke.
19.
Den offentliggørelse, der kræves i henhold til punkt 17, skal indeholde oplysninger om virksomhedens politikker for håndtering af dens væsentlige indvirkninger,risici og muligheder i forbindelse med dens egen arbejdsstyrke i overensstemmelse med ESRS 2 MDR-P Politikker vedtaget til håndtering af væsentlige bæredygtighedsforhold. Desuden skal virksomheden angive, om sådanne politikker omfatter specifikke grupper inden for dens egen arbejdsstyrke eller hele dens egen arbejdsstyrke.
20.
Virksomheden skal beskrive sine menneskerettighedspolitiske forpligtelser (96), der er relevante for dens egen arbejdsstyrke, herunder de processer og mekanismer til overvågning af overholdelsen af FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, ILO’s erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet og OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder (97). I sin offentliggørelse skal den fokusere på de forhold, der er væsentlige i forbindelse med, samt sin generelle tilgang til:
a)
respekt for menneskerettighederne, herunder arbejdstagerrettigheder, for personer i dens egen arbejdsstyrke
b)
dialog med personer i dens egen arbejdsstyrke og
c)
tiltag, der skal tilvejebringe og/eller gøre det muligt at afhjælpe indvirkninger på menneskerettighederne.
21.
Virksomheden skal offentliggøre, om og hvordan dens politikker med hensyn til dens egen arbejdsstyrke er i overensstemmelse med relevante internationalt anerkendte instrumenter, herunder FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv (98).
22.
Virksomheden skal angive, om dens politikker i forhold til dens egen arbejdsstyrke udtrykkeligt omhandler menneskehandel (99), tvangsarbejde og børnearbejde.
23.
Virksomheden skal angive, om den har en politik for forebyggelse af arbejdsulykker eller et ledelsessystem (100).
24.
Virksomheden skal offentliggøre:
a)
om den har specifikke politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling, herunder chikane, fremme af lige muligheder og andre måder at fremme mangfoldighed og inklusion på
b)
om følgende grunde til diskriminerende behandling specifikt er omfattet af politikken: race og etnisk oprindelse, farve, køn, seksuel orientering, kønsidentitet, handicap, alder, religion, politisk anskuelse, national udvinding eller social oprindelse eller andre former for forskelsbehandling, der er omfattet af EU-lovgivningen og national lovgivning
c)
om virksomheden har specifikke politikforpligtelser vedrørende inklusion eller positiv særbehandling af personer fra grupper, der er særligt udsatte for sin egen arbejdsstyrke, og i bekræftende fald hvilke forpligtelser der er tale om, og
d)
hvorvidt og hvordan disse politikker gennemføres ved hjælp af specifikke procedurer for at sikre, at diskriminerende behandling forebygges, afbødes og følges op, når den er opdaget, samt for at fremme mangfoldighed og inklusion generelt.
Oplysningskrav S1-2 — Processer for dialog med egen arbejdsstyrke og arbejdstagerrepræsentanter om indvirkninger
25.
Virksomheden skal offentliggøre sine generelle processer for dialog med personer i dens egen arbejdsstyrke og arbejdstagerrepræsentanter om de faktiske og potentielle konsekvenser for dens egen arbejdsstyrke.
26.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, hvordan virksomheden som led i sin løbende due diligence-proces er i dialog med personer i dens egenarbejdsstyrke og arbejdstagerrepræsentanter om væsentlige, faktiske og potentielle, positive og/eller negative indvirkninger, der påvirker eller sandsynligvis vil påvirke dem, og hvorvidt og hvordan der tages hensyn til dens egne arbejdsstyrkers perspektiver i virksomhedens beslutningsprocesser.
27.
Virksomheden skal offentliggøre, om og hvordan perspektiverne for dens egen arbejdsstyrke er inddraget i dens beslutninger eller aktiviteter, der har til formål at håndtere de faktiske og potentielle indvirkninger på dens egen arbejdsstyrke. Dette skal, hvor det er relevant, omfatte en redegørelse for:
a)
om der er tale om direkte kontakt med virksomhedens egen arbejdsstyrke eller arbejdstagerrepræsentanter
b)
de(n) fase(er), hvor dialogen finder sted, typen af og hyppigheden af dialogen
c)
den funktion og den øverste rolle i virksomheden, der har det operationelle ansvar for at sikre, at denne dialog finder sted, og at resultaterne får indflydelse på virksomhedens tilgang
d)
hvor det er relevant, en global rammeaftale eller andre aftaler, som virksomheden har med arbejdstagerrepræsentanter vedrørende overholdelse af menneskerettighederne for dens egen arbejdsstyrke, herunder en redegørelse for, hvordan aftalen sætter virksomheden i stand til at få indsigt i perspektiverne for dens egen arbejdsstyrke, og
e)
hvis det er relevant, hvordan virksomheden vurderer effektiviteten af sin dialog med sin egen arbejdsstyrke, herunder, hvor det er relevant, eventuelle aftaler eller resultater, der resulterer heri.
28.
Hvor det er relevant, skal virksomheden offentliggøre, hvilke skridt den tager for at få indsigt i perspektiverne for personer i dens egen arbejdsstyrke, som kan være særligt sårbare over for indvirkninger og/eller marginaliserede (f.eks. kvinder, migranter, personer med handicap).
29.
Hvis virksomheden ikke kan fremlægge ovennævnte krævede oplysninger, fordi den ikke har vedtaget en generel procedure for dialog med sin egen arbejdsstyrke, skal den offentliggøre, at dette er tilfældet. Den kan offentliggøre en tidsramme, inden for hvilken den har til hensigt at indføre en sådan proces.
Oplysningskrav S1-3 — Processer til afhjælpning af negative indvirkninger og kanaler, hvorigennem egen arbejdsstyrke kan give udtryk for betænkeligheder
30.
Virksomheden skal beskrive de processer, den har indført for at sørge for eller samarbejde om at afhjælpe negative indvirkninger på personer i dens egen arbejdsstyrke, som virksomheden er forbundet med, samt de kanaler, der er til rådighed for dens egen arbejdsstyrke til at give udtryk for betænkeligheder og få dem adresseret.
31.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå de formelle måder, hvorpå virksomhedens egen arbejdsstyrke kan gøre deres betænkeligheder og behov direkte tilgængelige for virksomheden, og/eller hvorigennem virksomheden støtter tilgængeligheden af sådanne kanaler (f.eks. klagemekanismer) på arbejdspladsen, og hvordan der følges op på de pågældende personer med hensyn til de rejste problemstillinger og disse kanalers effektivitet.
32.
Virksomheden beskriver de processer, der er indført for at dække de områder, der er defineret i punkt 2 i afsnittet Formål, ved at offentliggøre følgende oplysninger:
a)
sin generelle tilgang til og processer for tilvejebringelse af eller bidrag til afhjælpning, hvis den har forårsaget eller bidraget til en væsentlig negativ indvirkningpå personer i dens egen arbejdsstyrke, herunder hvorvidt og hvordan virksomheden vurderer, at de leverede afhjælpende tiltag er effektive
b)
eventuelle specifikke kanaler, som den har indført, for at dens egen arbejdsstyrke kan give udtryk for sine betænkeligheder eller behov direkte over for virksomheden og få dem adresseret, herunder om disse er etableret af virksomheden selv og/eller gennem deltagelse i tredjepartsmekanismer
c)
hvorvidt virksomheden har en klagemekanisme i forbindelse med personaleforhold (101), og
d)
de processer, hvorigennem virksomheden støtter tilgængeligheden af sådanne kanaler på arbejdspladsen for sin egen arbejdsstyrke og
e)
hvordan den sporer og monitorerer problemstillinger, der påpeges og adresseres, og hvordan den sikrer kanalernes effektivitet, herunder gennem involvering af interessenter, der er tiltænkte brugere.
33.
Virksomheden skal offentliggøre, om og hvordan den vurderer, at personer i dens egen arbejdsstyrke har kendskab til og tillid til disse strukturer eller processer som et middel til at give udtryk for deres betænkeligheder eller behov og få dem adresseret. Desuden skal virksomheden offentliggøre, om den har indført politikker for beskyttelse af personer, der anvender dem, herunder arbejdstagerrepræsentanter, mod repressalier. Hvis sådanne oplysninger er blevet offentliggjort i overensstemmelse med ESRS G1-1, kan virksomheden henvise til disse oplysninger.
34.
Hvis virksomheden ikke kan offentliggøre ovennævnte krævede oplysninger, fordi den ikke har indført en kanal til at give udtryk for betænkeligheder, og/eller ikke støtter, at der findes en sådan kanal på arbejdspladsen for dens egen arbejdsstyrke, skal den offentliggøre, at dette er tilfældet. Den kan offentliggøre en tidsramme, inden for hvilken den har til hensigt at etablere en sådan kanal.
Oplysningskrav S1-4 — Iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på egen arbejdsstyrke og tilgange til at håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med egen arbejdsstyrke og effektiviteten af disse tiltag
35.
Virksomheden skal offentliggøre, hvordan den iværksætter tiltag til at adressere væsentlige negative og positive indvirkninger, håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med sin egen arbejdsstyrke samt effektiviteten af disse tiltag.
36.
Dette oplysningskrav har to formål. For det første skal den gøre det muligt at forstå alle tiltag og initiativer, hvorigennem virksomheden søger at:
a)
forebygge, afbøde og afhjælpe negative væsentlige indvirkninger på sin egen arbejdsstyrke og/eller
b)
opnå positive væsentlige indvirkninger på sin egen arbejdsstyrke.
For det andet skal den gøre det muligt at forstå, hvordan virksomheden håndterer de væsentlige risici og udnytter de væsentlige muligheder, der er forbundet med dens egen arbejdsstyrke.
37.
Virksomheden skal give en kort beskrivelse af handlingsplanerne og ressourcerne til håndtering af dens væsentlige indvirkninger,risici og muligheder relateret til egen arbejdsstyrke i overensstemmelse med ESRS 2 MDR-A Tiltag og ressourcer i forbindelse med bæredygtighedsforhold.
38.
I forbindelse med de væsentlige indvirkninger af dens egen arbejdsstyrke skal virksomheden beskrive:
a)
tiltag, der er iværksat, planlagt eller undervejs for at forebygge eller afbøde væsentlige negative indvirkninger på dens egen arbejdsstyrke
b)
hvorvidt og hvordan den har iværksat tiltag for at tilvejebringe eller muliggøre afhjælpning i forbindelse med en faktisk væsentlig indvirkning
c)
eventuelle yderligere tiltag eller initiativer, som den har iværksat med det primære formål at skabe positive indvirkninger på sin egen arbejdsstyrke og
d)
hvordan den sporer og vurderer effektiviteten af disse tiltag og initiativer med hensyn til at levere resultater til sin egen arbejdsstyrke.
39.
I forbindelse med punkt 36 skal virksomheden beskrive de processer, hvorved den identificerer, hvilke tiltag der er nødvendige og hensigtsmæssige som reaktion på en bestemt faktisk eller potentiel negativ indvirkningpå dens egen arbejdsstyrke.
40.
I forbindelse med væsentlige risici og muligheder skal virksomheden beskrive:
a)
hvilke tiltag der er planlagt eller undervejs for at afbøde væsentlige risici for virksomheden som følge af dens indvirkninger på og afhængighed af dens egen arbejdsstyrke, og hvordan den sporer effektiviteten i praksis og
b)
hvilke tiltag der er planlagt eller undervejs med henblik på at forfølge væsentlige muligheder for virksomheden i forhold til dens egen arbejdsstyrke.
41.
Virksomheden skal offentliggøre, om og hvordan den sikrer, at dens egen praksis ikke forårsager eller bidrager til væsentlige negative indvirkninger på egen arbejdsstyrke, herunder, hvor det er relevant, dens praksis i forbindelse med indkøb, salg og dataanvendelse. Dette kan omfatte oplysning om, hvilken tilgang der anvendes, når der opstår spændinger mellem forebyggelse eller afbødning af væsentlige negative indvirkninger og andet pres fra erhvervslivet.
42.
Når virksomheden offentliggør de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 40, skal den tage hensyn til ESRS 2 MDR-T Sporing af effektiviteten af politikker og tiltag gennem mål, hvis den evaluerer effektiviteten af en handling ved at fastsætte et mål.
43.
Virksomheden skal offentliggøre, hvilke ressourcer der er afsat til håndtering af dens væsentlige indvirkninger, med oplysninger, der gør det muligt for brugerne at få en forståelse af, hvordan de væsentlige indvirkninger håndteres.
Indikatorer og mål
Oplysningskrav S1-5 — Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative indvirkninger, fremme af positive indvirkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder
44.
Virksomheden skal offentliggøre de tidsbestemte og resultatorienterede mål, den måtte have fastsat vedrørende:
a)
reducering af de negative konsekvenser for sin egen arbejdsstyrke og/eller
b)
fremme af positive indvirkninger på sin egen arbejdsstyrke og/eller
c)
håndtering af væsentlige risici og muligheder i forbindelse med dens egen arbejdsstyrke.
45.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang virksomheden anvender resultatorienterede mål til at fremme og måle sine fremskridt med hensyn til at afhjælpe sine væsentlige negative indvirkninger og/eller fremme positive indvirkninger på sin egen arbejdsstyrke og/eller håndtere væsentlige risici og muligheder i forbindelse med sin egen arbejdsstyrke.
46.
Den sammenfattende beskrivelse af målene for håndtering af dens væsentlige indvirkninger,risiciogmuligheder i forbindelse med virksomhedens egen arbejdsstyrke skal indeholde de oplysningskrav, der er defineret i ESRS 2 MDR-T.
47.
Virksomheden skal offentliggøre processen for fastsættelse af målene, herunder om og hvordan virksomheden har engageret sig direkte med sin egen arbejdsstyrke eller arbejdstagerrepræsentanter i:
a)
fastsættelse af sådanne mål
b)
sporing af virksomhedens resultater i forhold til dem og
c)
identificere eventuelle erfaringer eller forbedringer som følge af virksomhedens resultater.
Oplysningskrav S1-6 — Karakteristika for virksomhedens ansatte
48.
Virksomheden skal beskrive de vigtigste karakteristika for de ansatte i dens egen arbejdsstyrke.
49.
Formålet med dette oplysningskrav er at give indsigt i virksomhedens tilgang til beskæftigelse, herunder omfanget og arten af indvirkningerne af dens ansættelsespraksis, at give kontekstuelle oplysninger, der gør det lettere at forstå de oplysninger, der rapporteres i andre oplysninger, og at tjene som grundlag for beregning af kvantitative indikatorer, der skal offentliggøres i henhold til andre oplysningskrav i denne standard.
50.
Ud over de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 40, litra a), nr. iii, i ESRS 2 Generelle oplysninger, skal virksomheden oplyse:
a)
det samlede antal ansatte efter antal ansatte og opdelinger efter køn og efter land for lande, hvor virksomheden har mindst 50 ansatte, hvilket udgør mindst 10 % af dens samlede antal ansatte
b)
det samlede antal ansatte eller fuldtidsækvivalenter (FTÆ) af:
i.
fastansatte og opdeling efter køn
ii.
midlertidigt ansatte og opdeling efter køn og
iii.
ansatte med ikkegaranterede timer, og opdeling efter køn
c)
det samlede antal ansatte, der har forladt virksomheden i løbet af rapporteringsperioden, og andelen af ansatte, der er skiftet ud i rapporteringsperioden
d)
en beskrivelse af de metoder og antagelser, der er anvendt til at indsamle dataene, herunder om tallene rapporteres:
i.
antal beskæftigede eller fuldtidsækvivalenter (FTÆ) (herunder en redegørelse for, hvordan fuldtidsækvivalenter er defineret) og
ii.
ved udgangen af rapporteringsperioden som et gennemsnit i hele rapporteringsperioden eller ved hjælp af en anden metode
e)
hvor det er relevant, en angivelse af kontekstuelle oplysninger, der er nødvendige for at forstå dataene (f.eks. for at forstå udsving i antallet af ansatte i løbet af rapporteringsperioden) og
f)
en krydshenvisning mellem de oplysninger, der rapporteres i henhold til litra a) ovenfor, og det mest repræsentative tal i det finansielle regnskab.
51.
For så vidt angår de oplysninger, der er omhandlet i punkt 50, litra b), kan virksomheden desuden offentliggøre opdelingen efter region.
52.
Virksomheden kan i antal beskæftigede eller fuldtidsækvivalenter (FTÆ) offentliggøre følgende oplysninger:
a)
fuldtidsansatte og opdeling efter køn og region og
b)
deltidsansatte og opdeling efter køn og region.
Oplysningskrav S1-7 — Karakteristika for ikkeansatte i virksomhedens egen arbejdsstyrke
53.
Virksomheden skal beskrive de vigtigste karakteristika for ikkeansatte i sin egen arbejdsstyrke.
54.
Formålet med dette oplysningskrav er at give indsigt i virksomhedens tilgang til beskæftigelse, herunder omfanget og arten af indvirkningerne af dens ansættelsespraksis, at give kontekstuelle oplysninger, der gør det lettere at forstå de oplysninger, der rapporteres i andre oplysninger, og at tjene som grundlag for beregning af kvantitative indikatorer, der skal offentliggøres i henhold til andre oplysningskrav i denne standard. Det giver også mulighed for at forstå, hvor meget virksomheden er afhængig af ikkeansatte som en del af dens arbejdsstyrke.
55.
De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 53, skal omfatte:
a)
en angivelse af det samlede antal ikkeansatte i virksomhedens egen arbejdsstyrke, dvs. enten personer med kontrakt med virksomheden om at levere arbejdskraft (»selvstændige«) eller personer leveret af virksomheder, der primært beskæftiger sig med »beskæftigelse« (N78 i NACE).
b)
en redegørelse for de metoder og antagelser, der er anvendt til at indsamle dataene, herunder om antallet af ikkeansatte rapporteres:
i.
i antal beskæftigede eller fuldtidsækvivalenter (FTÆ) (herunder en definition af, hvordan fuldtidsækvivalenter defineres) og
ii.
ved udgangen af rapporteringsperioden som et gennemsnit i hele rapporteringsperioden eller ved hjælp af en anden metode.
c)
hvor det er relevant, en angivelse af kontekstuelle oplysninger, der er nødvendige for at forstå dataene (f.eks. betydelige udsving i antallet af ikkeansatte i virksomhedens egen arbejdsstyrke i rapporteringsperioden og mellem den aktuelle og den foregående rapporteringsperiode).
56.
For så vidt angår de oplysninger, der er anført i punkt 55, litra a), kan virksomheden offentliggøre de mest almindelige typer ikkeansatte (f.eks. selvstændige, personer, der leveres af virksomheder, der primært beskæftiger sig med beskæftigelse, og andre typer, der er relevante for virksomheden), deres forhold til virksomheden og den type arbejde, de udfører.
57.
Hvis der ikke foreligger data, skal virksomheden anslå antallet og angive, at den har gjort det. Når virksomheden foretager skøn, skal den beskrive grundlaget for udarbejdelsen af dette skøn.
Oplysningskrav S1-8 — Kollektive overenskomstforhandlinger og social dialog
58.
Virksomheden skal offentliggøre oplysninger om, i hvilket omfang dens ansattes arbejds- og ansættelsesvilkår er fastsat eller påvirket af kollektive overenskomster, og om, i hvilket omfang dens ansatte er repræsenteret i den sociale dialog i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).
59.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt for virksomhedens egne ansatte at forstå, hvilke kollektive overenskomster og den sociale dialog der er omfattet.
60.
Virksomheden skal offentliggøre:
a)
den procentvise andel af det samlede antal ansatte, der er omfattet af kollektive overenskomster
b)
i EØS, uanset om den har en eller flere kollektive overenskomster, og i bekræftende fald den samlede procentdel af de ansatte, der er omfattet af sådanne overenskomster, for hvert land, hvor den har en betydelig beskæftigelse, defineret som mindst 50 ansatte, der udgør mindst 10 % af det samlede antal ansatte, og
c)
uden for EØS den procentdel af virksomhedens egne ansatte, der er omfattet af kollektive overenskomster efter region.
61.
For ansatte, der ikke er omfattet af kollektive overenskomster, kan virksomheden offentliggøre, om den fastsætter deres arbejds- og ansættelsesvilkår på grundlag af kollektive overenskomster, der omfatter dens øvrige ansatte, eller på grundlag af kollektive overenskomster fra andre virksomheder.
62.
Virksomheden kan offentliggøre, i hvilket omfang arbejds- og ansættelsesvilkår for ikkeansatte i dens egen arbejdsstyrke er fastsat eller påvirket af kollektive overenskomster, herunder et skøn over dækningsgraden.
63.
Virksomheden skal offentliggøre følgende oplysninger i forbindelse med den sociale dialog:
a)
den samlede procentdel af ansatte, der dækkes af arbejdstagerrepræsentanter, rapporteret på landeniveau for hvert EØS-land, hvor virksomheden har betydelig beskæftigelse, og
b)
eksistensen af en aftale med de ansatte om repræsentation ved et europæisk samarbejdsudvalg (EWC), et samarbejdsudvalg for Societas Europaea (SE) eller et samarbejdsudvalg for Societas Cooperativa Europaea (SCE).
Oplysningskrav S1-9 — Mangfoldighedsindikatorer
64.
Virksomheden skal offentliggøre kønsfordelingen i den øverste ledelse og aldersfordelingen blandt sine ansatte.
65.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå kønsdiversitet på topledelsesniveau og de ansattes aldersfordeling.
66.
Virksomheden skal offentliggøre:
a)
kønsfordelingen i antal og procentdel på topledelsesniveau og
b)
fordelingen af ansatte efter aldersgruppe: under 30 år, 30-50 år, over 50 år.
Oplysningskrav S1-10 — Passende aflønning
67.
Virksomheden skal oplyse, om dens ansatte modtager en passende aflønning eller ej, og hvis ikke alle aflønnes en passende aflønning, hvilke lande der er berørt, og hvor stor en procentdel af de ansatte der er tale om.
68.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, hvorvidt alle virksomhedens ansatte modtager en passende aflønning i overensstemmelse med de gældende benchmarks.
69.
Virksomheden skal offentliggøre, om alle dens ansatte modtager en passende aflønning i overensstemmelse med de gældende benchmarks. Hvis dette er tilfældet, vil dette være tilstrækkeligt til at opfylde dette oplysningskrav, og der er ikke behov for yderligere oplysninger.
70.
Hvis ikke alle dens ansatte modtager en passende aflønning i overensstemmelse med de gældende benchmarks, skal virksomheden oplyse om de lande, hvor de ansatte tjener under det gældende benchmark for en passende aflønning, og for hvert af disse lande den procentdel af ansatte, der tjener under det gældende benchmark for en passende aflønning.
71.
Virksomheden kan også offentliggøre de oplysninger, der er specificeret i dette oplysningskrav, for så vidt angår ikkeansatte i dens arbejdsstyrke.
Oplysningskrav S1-11 — Social beskyttelse
72.
Virksomheden skal offentliggøre, om dens ansatte er omfattet af social beskyttelse mod indkomsttab som følge af større livsbegivenheder, og, hvis dette ikke er tilfældet, de lande, hvor dette ikke er tilfældet.
73.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, om virksomhedens ansatte er omfattet af social beskyttelse mod indkomsttab som følge af større livsbegivenheder, og hvis dette ikke er tilfældet, de lande, hvor dette ikke er tilfældet.
74.
Virksomheden skal offentliggøre, om alle dens ansatte er omfattet af social beskyttelse, gennem offentlige programmer eller gennem ydelser, der tilbydes af virksomheden, mod indkomsttab som følge af en af følgende større begivenheder i livet:
a)
sygdom
b)
arbejdsløshed fra det tidspunkt, hvor den egne ansatte arbejder for virksomheden
c)
arbejdsskade og erhvervet invaliditet
d)
forældreorlov og
e)
pensionering.
Hvis dette er tilfældet, er dette tilstrækkeligt til at opfylde dette oplysningskrav, og der er ikke behov for yderligere oplysninger.
75.
Hvis ikke alle dens ansatte er omfattet af social beskyttelse i henhold til punkt 72, skal virksomheden desuden oplyse de lande, hvor medarbejderne ikke har social beskyttelse for så vidt angår en eller flere af de i punkt 72 anførte typer af begivenheder, og for hvert af disse lande de typer ansatte, der ikke har social beskyttelse i forbindelse med hver relevant større begivenhed i livet.
76.
Virksomheden kan også offentliggøre de oplysninger, der er specificeret i dette oplysningskrav, for så vidt angår ikkeansatte i dens arbejdsstyrke.
Oplysningskrav S1-12 — Personer med handicap
77.
Virksomheden skal offentliggøre procentdelen af sine egne ansatte med handicap.
78.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang personer med handicap er omfattet af virksomhedens ansatte.
79.
Virksomheden skal offentliggøre procentdelen af personer med handicap blandt sine ansatte, der er underlagt retlige begrænsninger for indsamlingen af data.
80.
Virksomheden kan offentliggøre procentdelen af ansatte med handicap med en opdeling efter køn.
Oplysningskrav S1-13 — Indikatorer for uddannelse og kompetenceudvikling
81.
Virksomheden skal offentliggøre, i hvilket omfang dens ansatte tilbydes uddannelse og kompetenceudvikling.
82.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå de uddannelses– og færdighedsudviklingsrelaterede aktiviteter, som de ansatte har fået tilbudt inden for rammerne af den fortsatte faglige vækst, med henblik på at forbedre medarbejdernes kvalifikationer og fremme den fortsatte beskæftigelsesegnethed.
83.
De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 81, skal omfatte:
a)
procentdelen af ansatte, der deltog i regelmæssige evalueringer af resultater og karriereudvikling disse oplysninger skal opdeles efter køn
b)
det gennemsnitlige antal uddannelsestimer pr. ansat og efter køn.
84.
Virksomheden kan offentliggøre opdelinger efter medarbejderkategori for procentdelen af ansatte, der har deltaget i regelmæssige resultater og karriereudvikling, og for det gennemsnitlige antal uddannelsestimer pr. ansat.
85.
Virksomheden kan også offentliggøre de oplysninger, der er specificeret i dette oplysningskrav, for så vidt angår ikkeansatte i dens arbejdsstyrke.
Oplysningskrav S1-14 — Sundheds- og sikkerhedsindikatorer
86.
Virksomheden skal offentliggøre oplysninger om, i hvilket omfang dens eget personale er dækket af dens arbejdsmiljøledelsessystem, og antallet af hændelser i forbindelse med arbejdsrelaterede skader, dårligt helbred og dødsfald blandt dens egen arbejdsstyrke. Den skal desuden offentliggøre antallet af dødsfald som følge af arbejdsrelaterede skader og arbejdsrelateret dårligt helbred for andre arbejdstagere, der arbejder på virksomhedens lokationer.
87.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå dækningen, kvaliteten og resultaterne af det sundheds- og sikkerhedsledelsessystem, der er oprettet for at forebygge arbejdsrelaterede skader.
88.
De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 86, skal omfatte følgende oplysninger, i givet fald opdelt efter ansatte og ikkeansatte i virksomhedens egen arbejdsstyrke:
a)
procentdelen af ansatte i virksomhedens egen arbejdsstyrke, som er omfattet af virksomhedens arbejdsmiljøledelsessystem baseret på lovkrav og/eller anerkendte standarder eller retningslinjer
b)
antallet af dødsfald (102) som følge af arbejdsrelaterede skader og arbejdsrelateret dårligt helbred
c)
antal og andel af arbejdsrelaterede ulykker, der kan registreres
d)
for så vidt angår virksomhedens ansatte, antallet af tilfælde af arbejdsrelateret dårligt helbred, der kan registreres, med forbehold af retlige begrænsninger med hensyn til indsamling af data, og
e)
for så vidt angår virksomhedens ansatte, antallet af tabte dage som følge af arbejdsrelaterede skader og dødsfald som følge af arbejdsulykker, arbejdsrelateret dårligt helbred og dødsfald som følge af dårligt helbred (103).
Oplysningerne i litra b) skal også rapporteres for andre arbejdstagere, der arbejder på virksomhedens lokationer, såsom arbejdstagere i værdikæden, hvis de arbejder på virksomhedens lokationer.
89.
Virksomheden kan også offentliggøre de oplysninger, der er anført i punkt 88, litra d) og e), for så vidt angår ikkeansatte.
90.
Desuden kan virksomheden medtage følgende yderligere oplysninger om sundheds- og sikkerhedsdækningen: procentdelen af egne arbejdstagere, der er omfattet af et sundheds- og sikkerhedsledelsessystem, som er baseret på lovkrav og/eller anerkendte standarder eller retningslinjer, og som er blevet revideret internt og/eller revideret eller certificeret af en ekstern part.
Oplysningskrav S1-15 — Indikatorer for balancen mellem arbejdsliv og privatliv
91.
Virksomheden skal offentliggøre, i hvilket omfang de ansatte har ret til og gør brug af familierelateret orlov.
92.
Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af de ansattes ret og faktiske praksis til at tage familierelateret orlov på en kønsretfærdig måde, da det er en af dimensionerne af balancen mellem arbejdsliv og privatliv.
93.
De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 91, skal omfatte:
a)
procentdelen af ansatte, der har ret til familierelateret orlov og
b)
procentdelen af berettigede ansatte, der tog familierelateret orlov, og en opdeling efter køn.
94.
Hvis alle virksomhedens ansatte har ret til familierelateret orlov gennem socialpolitik og/eller kollektive overenskomster, er det tilstrækkeligt at oplyse herom for at opfylde kravet i punkt 93a.
Oplysningskrav S1-16 — Indikatorer for vederlag (lønforskel og samlet aflønning)
95.
Virksomheden skal offentliggøre den procentvise lønforskel mellem dens kvindelige og mandlige ansatte og forholdet mellem aflønningen af den højeste lønnede person og medianlønnen for dens ansatte.
96.
Dette oplysningskrav har to formål: at gøre det muligt at forstå omfanget af eventuelle lønforskelle mellem kvinder og mænd blandt virksomhedens ansatte og at give indsigt i omfanget af lønforskelle i virksomheden og i, om der er store lønforskelle.
97.
De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 95, skal omfatte:
a)
den kønsbestemte lønforskel, defineret som forskellen i de gennemsnitlige lønniveauer mellem kvindelige og mandlige ansatte, udtrykt i procent af det gennemsnitlige lønniveau for mandlige ansatte (104)
b)
den samlede årlige vederlagsratio for den højest betalte person i forhold til medianen af det samlede årlige vederlag for alle ansatte (undtagen den højest betalte person) (105) og
c)
hvor det er relevant, alle kontekstuelle oplysninger, der er nødvendige for at forstå dataene, og hvordan dataene er blevet indsamlet, og andre ændringer af de underliggende data, der skal tages i betragtning.
98.
Virksomheden kan offentliggøre en opdeling af den kønsbestemte lønforskel som defineret i punkt 97, litra a), efter medarbejderkategori og/eller land/segment. Virksomheden kan også oplyse om den kønsbestemte lønforskel mellem ansatte pr. medarbejderkategori, opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable tillæg.
99.
I forbindelse med punkt 97, litra b), kan virksomheden rapportere dette tal justeret for forskelle i købekraft mellem landene, i hvilket tilfælde den skal rapportere den metode, der er anvendt til beregningen.
Oplysningskrav S1-17 — Hændelser, klager og alvorlige indvirkninger på menneskerettighederne
100.
Virksomheden skal offentliggøre antallet af arbejdsrelaterede hændelser og/eller klager og alvorlige indvirkninger på menneskerettighederne inden for sin egen arbejdsstyrke og eventuelle bøder, sanktioner eller kompensation i forbindelse hermed for rapporteringsperioden.
101.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang arbejdsrelaterede hændelser og alvorlige tilfælde af indvirkninger på menneskerettighederne påvirker dens egen arbejdsstyrke.
102.
Den offentliggørelse, der kræves i henhold til punkt 100, skal med forbehold af de relevante bestemmelser om privatlivets fred omfatte arbejdsrelaterede tilfælde af diskriminerende behandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, nationalitet, religion eller tro, handicap, alder, seksuel orientering eller andre relevante former for diskriminerende behandling, der involverer interne og/eller eksterne interessenter på tværs af aktiviteter i rapporteringsperioden. Dette omfatter tilfælde af chikane som en særlig form for diskriminerende behandling.
103.
Virksomheden skal oplyse:
a)
det samlede antal tilfælde af diskriminerende behandling, herunder chikane, der er rapporteret i rapporteringsperioden (106)
b)
antallet af klager indgivet via kanaler for personer i virksomhedens egen arbejdsstyrke for at påpege betænkeligheder (herunder klagemekanismer) og, hvor det er relevant, til de nationale kontaktpunkter for OECD’s multinationale virksomheder vedrørende de forhold, der er defineret i punkt 2 i denne standard, med undtagelse af dem, der allerede er rapporteret i litra a) ovenfor
c)
det samlede beløb for bøder, sanktioner og skadeserstatning som følge af ovennævnte tilfælde og klager og en afstemning af disse beløb med det mest relevante beløb i det finansielle regnskab og
d)
hvor det er relevant, kontekstuelle oplysninger, der er nødvendige for at forstå dataene, og hvordan sådanne data er blevet indsamlet.
104.
Virksomheden skal offentliggøre følgende oplysninger om identificerede tilfælde af alvorlige menneskerettighedshændelser (f.eks. tvangsarbejde, menneskehandel eller børnearbejde):
a)
antallet af alvorlige menneskerettighedshændelser i forbindelse med virksomhedens arbejdsstyrke i rapporteringsperioden, herunder en angivelse af, hvor mange af disse der er tilfælde af manglende overholdelse af FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen eller OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. Hvis der ikke er indtruffet sådanne hændelser, skal virksomheden angive dette (107), og
b)
det samlede beløb for bøder, sanktioner og skadeserstatning for de i litra a) ovenfor beskrevne hændelser og en afstemning af de pengebeløb, der er angivet i det mest relevante beløb i det finansielle regnskab.
»Tillæg A
Anvendelseskrav
Dette tillæg er en integreret del af ESRS S1 Egen arbejdsstyrke. Det støtter anvendelsen af oplysningskravene i denne standard og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.
Formål
AR 1.
Ud over de problemstillinger, der er anført i punkt 2, kan virksomheden også overveje at videregive oplysninger om andre problemstillinger, der er relevante for en væsentlig indvirkning, i en kortere periode, f.eks. initiativer vedrørende sundhed og sikkerhed for dens egen arbejdsstyrke under en pandemi.
AR 2.
Oversigten over sociale forhold i punkt 2 indebærer ikke, at alle disse forhold skal rapporteres i hvert oplysningskrav i denne standard. De indeholder snarere en liste over forhold, der er afledt af kravene om bæredygtighedsrapportering fastsat i direktiv 2013/34/EF, og som virksomheden skal tage hensyn til i forbindelse med ESRS 2-væsentlighedsvurderingen vedrørende sin egen arbejdsstyrke og, hvor det er relevant, rapportere som væsentlige indvirkninger,risici og muligheder inden for denne standards anvendelsesområde.
AR 3.
Som eksempler på personer, der er omfattet af »Egen arbejdsstyrke«, kan nævnes:
a)
Som eksempler på kontrahenter (selvstændige) i virksomhedens egen arbejdsstyrke kan nævnes:
i.
kontrahenter, der er ansat af virksomheden til at udføre arbejde, som ellers ville blive udført af en ansat
ii.
kontrahenter, der er ansat af virksomheden til at udføre arbejde i et offentligt område (f.eks. på vej eller på gaden)
iii.
kontrahenter, der er ansat af virksomheden til at levere arbejdet/tjenesteydelsen direkte på arbejdspladsen for en af virksomhedens kunder.
b)
Eksempler på personer, der er ansat af en tredjepart, og som udfører »ansættelsesaktiviteter«, omfatter personer, der udfører det samme arbejde, som medarbejderne udfører, f.eks.:
i.
personer, der afløser for ansatte, der er midlertidigt fraværende (på grund af sygdom, ferie, forældreorlov osv.)
ii.
personer, der udfører arbejde ud over det, som almindelige ansatte udfører
iii.
personer, der midlertidigt sendes fra et andet EU-land for at arbejde for virksomheden (»udstationerede arbejdstagere«).
ESRS 2 Generelle oplysninger
Strategi
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter
AR 4.
ESRS 2 SBM-2 kræver, at virksomheden giver en forståelse af, hvorvidt og hvordan den tager hensyn til den rolle, som dens strategi og forretningsmodel kan spille med hensyn til at skabe, forværre eller afbøde væsentlige indvirkninger på dens egen arbejdsstyrke, og hvorvidt og hvordan forretningsmodellen og -strategien er tilpasset til at håndtere sådanne væsentlige indvirkninger.
AR 5.
Selv om virksomhedens egen arbejdsstyrke måske ikke er i dialog med virksomheden på strategi- eller forretningsmodelniveau, kan deres synspunkter få indflydelse på virksomhedens vurdering af dens strategi og forretningsmodel. Virksomheden skal tage hensyn til arbejdstagerrepræsentanters synspunkter, når det er relevant, for at overholde denne offentliggørelse.
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 — Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel
AR 6.
Indvirkningerne på virksomhedens egen arbejdsstyrke kan stamme fra dens strategi eller forretningsmodel på en række forskellige måder. Indvirkningerne kan f.eks. vedrøre virksomhedens værditilbud (f.eks. levering af lavprisprodukter eller -tjenesteydelser eller højhastighedslevering på måder, der lægger pres på arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med dens egne aktiviteter) eller dens omkostningsstruktur og indtægtsmodel (f.eks. flytning af lagerrisiko til leverandører med afsmittende indvirkninger på arbejdstagernes rettigheder for personer, der arbejder for dem).
AR 7.
Indvirkninger for virksomhedens egen arbejdsstyrke, der stammer fra strategien eller forretningsmodellen, kan også medføre væsentlige risici for virksomheden. Der opstår f.eks. risici, hvis nogle personer i arbejdsstyrken er i risiko for tvangsarbejde, og virksomheden importerer produkter til lande, hvor loven giver mulighed for konfiskation af importerede varer, der mistænkes for at være fremstillet ved tvangsarbejde. Et eksempel på muligheder for virksomheden kan være resultatet af at skabe muligheder for arbejdsstyrken såsom jobskabelse og opkvalificering i forbindelse med en »retfærdig omstilling«. Et andet eksempel i forbindelse med en pandemi eller en anden alvorlig sundhedskrise vedrører den virksomhed, der potentielt er afhængig af betinget arbejdskraft med ringe eller ingen adgang til sygepleje og sundhedsydelser, som kan stå over for alvorlige risici for drift og forretningskontinuitet, da arbejdstagerne ikke har andet valg end at fortsætte med at arbejde, mens de er syge, hvilket yderligere forværrer spredningen af sygdommen og forårsager store afbrydelser i forsyningskæden. Risici for omdømme og forretningsmuligheder, der er forbundet med udnyttelsen af lavtuddannede, lavtlønnede arbejdstagere i forbindelse med indkøb af geografiske områder med minimal beskyttelse for dem, er også stigende, idet mediernes tilbageslag og forbrugernes præferencer bevæger sig i retning af mere etisk fremskaffede eller bæredygtige varer.
AR 8.
Eksempler på særlige karakteristika ved personer i virksomhedens egen arbejdsstyrke, som kan tages i betragtning af virksomheden, når den svarer på punkt 15, vedrører unge, der kan være mere modtagelige for indvirkninger på deres fysiske og mentale udvikling, eller kvinder i en situation, hvor kvinder rutinemæssigt forskelsbehandles med hensyn til arbejds- og ansættelsesvilkår, eller migranter i en situation, hvor markedet for levering af arbejdskraft er dårligt reguleret, og arbejdstagerne rutinemæssigt opkræves ansættelsesgebyrer. For nogle personer i arbejdsstyrken kan den iboende karakter af den aktivitet, de skal udføre, bringe dem i fare (f.eks. personer, der skal håndtere kemikalier eller drive visse former for udstyr, eller lavtlønnede ansatte, der er ansat uden et fast timetal).
AR 9.
Med hensyn til punkt 16 kan der også opstå væsentlige risici på grund af virksomhedens afhængighed af sin egen arbejdsstyrke, hvor begivenheder med lav sandsynlighed, men med store indvirkninger, kan udløse finansielle virkninger. f.eks. hvis en global pandemi fører til alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for virksomhedens arbejdsstyrke, hvilket medfører alvorlige forstyrrelser i produktionen og distributionen. Andre eksempler på risici i forbindelse med virksomhedens afhængighed af dens arbejdsstyrke omfatter mangel på kvalificeret arbejdskraft eller politiske beslutninger eller lovgivning, der påvirker dens egne aktiviteter og egen arbejdsstyrke.
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
Oplysningskrav S1-1 — Politikker vedrørende egen arbejdsstyrke
AR 10.
Virksomheden skal tage hensyn til, om redegørelser for betydelige ændringer i de politikker, der er vedtaget i løbet af rapporteringsåret (f.eks. nye forventninger til udenlandske dattervirksomheder, nye eller yderligere tilgange til due diligence og afhjælpning), giver brugerne kontekstuelle oplysninger og kan offentliggøre sådanne forklaringer. Dette omfatter virksomhedens politikker og forpligtelser til at forebygge eller afbøde risici og negative indvirkninger på personer i dens egen arbejdsstyrke ved at reducere CO2–emissioner og overgå til grønnere og klimaneutrale aktiviteter samt til at skabe muligheder for arbejdsstyrken såsom jobskabelse og opkvalificering, herunder udtrykkelige tilsagn om en »retfærdig omstilling«.
AR 11.
Politikken kan tage form af en selvstændig politik vedrørende virksomhedens egen arbejdsstyrke eller indgå i et bredere dokument såsom en etisk kodeks eller en generel bæredygtighedspolitik, som virksomheden allerede har offentliggjort som en del af en anden ESRS. I disse tilfælde skal virksomheden give en nøjagtig krydshenvisning for at identificere de aspekter af politikken, der opfylder kravene i dette oplysningskrav.
AR 12.
Når virksomheden offentliggør tilpasningen af sine politikker til FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, skal den tage hensyn til, at de vejledende principper henviser til de internationale grundlæggende menneskerettighedsinstrumenter, som består af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder og de to konventioner, der gennemfører den, samt Den Internationale Arbejdsorganisations erklæring om grundlæggende rettigheder og principper på arbejdet og de centrale konventioner, der ligger til grund herfor, og kan rapportere om tilpasningen til disse instrumenter.
AR 13.
Når virksomheden forklarer, hvordan eksterne politikker er indlejret, kan den f.eks. overveje interne politikker for ansvarlig tilvejebringelse og tilpasning til andre politikker, der er relevante for dens egen arbejdsstyrke, f.eks. vedrørende tvangsarbejde. Med hensyn til adfærdskodekser for leverandører, som virksomheden måtte have, skal det angives, om de indeholder bestemmelser vedrørende arbejdstagernes sikkerhed, usikre ansættelsesforhold (dvs. anvendelse af arbejdstagere på kortvarige eller tidsbegrænsede kontrakter, arbejdstagere, der er ansat via tredjeparter, underleverandører til tredjeparter eller brug af uformelle arbejdstagere), menneskehandel, brug af tvangsarbejde eller børnearbejde, og om sådanne bestemmelser er i fuld overensstemmelse med gældende ILO-standarder.
AR 14.
Virksomheden kan give en illustration af, hvordan dens politikker formidles til de personer, grupper af personer eller enheder, som de er relevante for, enten fordi de forventes at gennemføre dem (f.eks. virksomhedens ansatte, kontrahenter og leverandører), eller fordi de har en direkte interesse i gennemførelsen heraf (f.eks. personer i dens egen arbejdsstyrke, investorer). Den kan offentliggøre kommunikationsværktøjer og -kanaler (f.eks. foldere, nyhedsbreve, dedikerede websteder, sociale medier, direkte personlig interaktion, arbejdstagerrepræsentanter), der har til formål at sikre, at politikken er tilgængelig, og at forskellige målgrupper forstår dens konsekvenser. Virksomheden kan også forklare, hvordan den identificerer og fjerner potentielle hindringer for udbredelse, f.eks. gennem oversættelse til relevante sprog eller anvendelse af grafiske afbildninger.
AR 15.
Diskriminerende behandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv forekommer, når en person behandles anderledes eller mindre gunstigt på grund af karakteristika, der ikke er relateret til fortjeneste eller de iboende krav til jobbet. Disse karakteristika er almindeligt defineret i national lovgivning. Ud over de grunde, der er nævnt i oplysningskravet, skal virksomheden tage hensyn til andre grunde til diskriminerende behandling, der er forbudt i henhold til national lovgivning.
AR 16.
Diskriminerende behandling kan opstå i forbindelse med en række forskellige arbejdsrelaterede aktiviteter. Disse omfatter adgang til beskæftigelse, særlige erhverv, uddannelse og erhvervsvejledning samt social sikring. Desuden kan det ske med hensyn til arbejds- og ansættelsesvilkår, såsom: ansættelse, aflønning, arbejdstid og hvile, betalt ferie, beskyttelse i forbindelse med barsel, sikkerhed i ansættelsen, jobopgaver, præstationsvurdering og -forfremmelse, uddannelsesmuligheder, forfremmelsesmuligheder, sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, ophør af ansættelse. Virksomheden kan behandle disse områder specifikt, når den offentliggør sine politikker og underliggende procedurer for at opfylde oplysningskravet.
AR 17.
Virksomheden kan offentliggøre, om den:
a)
har politikker og procedurer, der gør kvalifikationer, færdigheder og erfaring til grundlag for ansættelse, praktikophold, uddannelse og avancement på alle niveauer, samtidig med at der tages hensyn til, at nogle personer kan have vanskeligere ved at erhverve sådanne kvalifikationer, færdigheder og erfaringer end andre
b)
placerer ansvaret på topledelsesniveau for ligebehandling og lige muligheder på beskæftigelsesområdet, udstede klare politikker og procedurer for hele virksomheden for at styre lige beskæftigelsespraksis og knytte fremskridt til ønskede resultater på dette område
c)
sørger for uddannelse af personalet i politikker og praksis for ikkediskriminerende behandling med særligt fokus på mellem- og topledere for at øge bevidstheden og håndtere afviklingsstrategier til forebyggelse og håndtering af systemisk og tilfældig diskriminerende behandling
d)
foretager tilpasninger af det fysiske miljø for at sikre sundhed og sikkerhed for arbejdstagere, kunder og andre besøgende med handicap
e)
vurderer, om jobkravene er blevet defineret på en måde, der systematisk kan stille visse grupper ringere
f)
fører ajourførte fortegnelser over ansættelse, uddannelse og forfremmelse, der giver et gennemsigtigt overblik over de ansattes muligheder og deres udvikling i virksomheden
g)
indfører klageprocedurer for at behandle klager, behandle klager og give de ansatte klageadgang (navnlig i forbindelse med forhandlinger og kollektive overenskomster), når der konstateres diskriminerende behandling, og være opmærksom på formelle strukturer og uformelle kulturelle problemstillinger, der kan forhindre de ansatte i at give udtryk for betænkeligheder og klager, og
h)
programmer til fremme af adgangen til udvikling af færdigheder.
Oplysningskrav S1-2 — Processer for dialog med egen arbejdsstyrke og arbejdstagerrepræsentanter om indvirkninger
AR 18.
Ved beskrivelsen af, hvilken funktion eller rolle der har operationelt ansvar for en sådan dialog og/eller endeligt ansvar, kan virksomheden offentliggøre, om der er tale om en særlig rolle eller funktion eller en del af en bredere rolle eller funktion, og om der er tilbudt kapacitetsopbygningsaktiviteter til at støtte medarbejderne i at påtage sig dialogen. Hvis den ikke kan identificere en sådan position eller funktion, kan den angive, at dette er tilfældet. Denne fremlæggelse af oplysninger kan også opfyldes ved at henvise til de oplysninger, der er offentliggjort i henhold til ESRS 2 GoV-1 Administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle.
AR 19.
Ved udarbejdelsen af de oplysninger, der er beskrevet i punkt 27, litra b) og c), kan følgende illustrationer tages i betragtning:
a)
eksempler på faser, hvor dialogen finder sted, er i) fastlæggelse af tilgangen til afbødning og ii) evaluering af afbødningseffektiviteten
b)
for typen af dialog kan der være tale om deltagelse, høring og/eller information
c)
med hensyn til hyppigheden af dialogen kan der gives oplysninger om, hvorvidt dialogen finder sted regelmæssigt, på bestemte tidspunkter i et projekt eller en forretningsproces (f.eks. når en ny høstsæson begynder, eller en ny produktionslinje åbnes), samt om det sker som reaktion på retlige krav og/eller som svar på interessenternes anmodninger, og om resultatet af dialogen integreres i virksomhedens beslutningsprocesser, og
d)
for så vidt angår rollen med operationelt ansvar, hvorvidt virksomheden kræver, at det relevante personale har visse færdigheder, eller om den tilbyder uddannelse eller kapacitetsopbygning til relevant personale til at påtage sig en dialog.
AR 20.
Globale rammeaftaler tjener til at etablere et løbende forhold mellem en multinational virksomhed og en global fagforeningsføderation for at sikre, at virksomheden overholder de samme standarder i alle de lande, hvor den opererer.
AR 21.
For at illustrere, hvordan perspektiverne for dens egen arbejdsstyrke har dannet grundlag for specifikke beslutninger eller aktiviteter, kan virksomheden give eksempler fra den aktuelle rapporteringsperiode.
AR 22.
Hvis virksomheden har aftaler med nationale, europæiske eller internationale fagforeninger eller samarbejdsudvalg vedrørende rettigheder for personer i dens egen arbejdsstyrke, kan dette oplyses for at illustrere, hvordan aftalen gør det muligt for virksomheden at få indsigt i disse personers perspektiver.
AR 23.
Hvis det er muligt, kan virksomheden oplyse om eksempler fra rapporteringsperioden for at illustrere, hvordan perspektiverne for dens egen arbejdsstyrke og arbejdstagerrepræsentanter har dannet grundlag for virksomhedens specifikke beslutninger eller aktiviteter.
AR 24.
Virksomheden skal tage hensyn til følgende aspekter, når den opfylder dette oplysningskrav:
a)
typen af dialog (f.eks. information, høring eller deltagelse) og hyppigheden heraf (f.eks. løbende, kvartalsvis, årligt)
b)
hvordan feedback registreres og integreres i beslutningstagningen, og hvordan arbejdstagerne informeres om, hvordan deres feedback har påvirket beslutningerne
c)
hvorvidt dialogrelaterede aktiviteter finder sted på organisationsniveau eller på et lavere niveau, f.eks. på lokations– eller projektniveau, og i sidstnævnte tilfælde, hvordan oplysninger fra dialogrelaterede aktiviteter centraliseres
d)
de ressourcer (f.eks. finansielle eller menneskelige ressourcer), der er afsat til dialog og
e)
hvordan den har en dialog med mennesker i sin arbejdsstyrke og arbejdstagerrepræsentanter om de konsekvenser for sin egen arbejdsstyrke, der kan opstå ved at reducere CO2–emissioner og overgå til grønnere og klimaneutrale operationer, navnlig omstrukturering, tab af arbejdspladser eller jobskabelse, uddannelse og opkvalificering/omskoling, ligestilling mellem kønnene og social lighed samt sundhed og sikkerhed.
AR 25.
Virksomheden kan også offentliggøre følgende oplysninger i forbindelse med punkt 24 om mangfoldighed:
a)
hvordan den beskæftiger sig med udsatte personer eller personer i sårbare situationer (f.eks. om den anvender specifikke tilgange og lægger særlig vægt på potentielle hindringer)
b)
hvordan der tages hensyn til potentielle hindringer for dialog med personer i arbejdsstyrken (f.eks. sproglige og kulturelle forskelle, køns- og magtskævheder, splittelse inden for et samfund eller en gruppe)
c)
hvordan den forsyner arbejdstagerne med oplysninger, der er forståelige og tilgængelige gennem passende kommunikationskanaler
d)
eventuelle modstridende interesser, der er opstået blandt dens ansatte, og hvordan virksomheden har løst disse modstridende interesser, og
e)
hvordan det søger at respektere menneskerettighederne for alle involverede interessenter, f.eks. deres ret til privatlivets fred, ytringsfrihed, frit at deltage i fredelige forsamlinger og protester.
AR 26.
Virksomheden kan også rapportere oplysninger om effektiviteten af processerne for dialog med sin egen arbejdsstyrke fra tidligere rapporteringsperioder. Dette gælder i tilfælde, hvor virksomheden har vurderet effektiviteten af disse processer eller afledte erfaringer i den aktuelle rapporteringsperiode. De processer, der anvendes til at spore effektiviteten, kan omfatte intern eller ekstern revision eller verifikation, konsekvensanalyser, målesystemer, feedback fra interessenter, klagemekanismer, eksterne præstationsvurderinger og benchmarking.
Oplysningskrav S1-3 — Processer til afhjælpning af negative indvirkninger og kanaler, hvorigennem egen arbejdsstyrke kan give udtryk for betænkeligheder
AR 27.
Ved opfyldelsen af kravene i oplysningskriterierne i oplysningskravet ESRS S1-3 kan virksomheden lade sig vejlede af indholdet af FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og OECD's Retningslinjer for Ansvarlig Virksomhedsadfærd med fokus på afhjælpnings– og klagemekanismer.
AR 28.
Kanaler til at give udtryk for betænkeligheder eller behov omfatter klagemekanismer, hotlines, fagforeninger (hvor arbejdstagerne er organiseret), samarbejdsudvalg, dialogprocesser eller andre midler, hvorigennem virksomhedens egen arbejdsstyrke eller arbejdstagerrepræsentanter kan give udtryk for betænkeligheder over indvirkningerne eller forklare behov, som de gerne vil imødekomme virksomheden. Dette kan omfatte både kanaler, der leveres direkte af virksomheden, og kanaler, der leveres af de enheder, hvor deres egen arbejdsstyrke arbejder, ud over eventuelle andre mekanismer, som en virksomhed kan anvende til at få indsigt i håndteringen af indvirkningerne på dens egen arbejdsstyrke, såsom overensstemmelsesrevisioner. Hvis virksomheden udelukkende baserer sig på oplysninger om eksistensen af sådanne kanaler, som dens forretningsforbindelser giver, for at opfylde dette krav, kan den angive dette.
AR 29.
Tredjepartsmekanismer kan omfatte mekanismer, der drives af regeringen, NGO'er, industrisammenslutninger og andre samarbejdsinitiativer. Virksomheden kan offentliggøre, om disse er tilgængelige for hele dens egen arbejdsstyrke (eller arbejdstagerrepræsentanter eller, i deres fravær, enkeltpersoner eller organisationer, der handler på deres vegne, eller som på anden måde er i stand til at være opmærksomme på negative indvirkninger).
AR 30.
Virksomheden skal tage hensyn til, om og hvordan personer i dens egen arbejdsstyrke, der kan blive berørt, og deres arbejdstagerrepræsentanter kan få adgang til kanaler i den virksomhed, de er ansat i eller ansat til at arbejde for, i forhold til hver enkelt væsentlig indvirkning. Relevante kanaler kan omfatte hotlines, fagforeninger (hvor arbejdstagerne er organiseret) eller samarbejdsudvalg eller andre klagemekanismer, der drives af den relevante virksomhed eller af en tredjepart.
AR 31.
Ved at forklare, om og hvordan virksomheden ved, at personer i dens egen arbejdsstyrke er bekendt med og har tillid til nogen af disse kanaler, kan virksomheden fremlægge relevante og pålidelige oplysninger om disse kanalers effektivitet set fra de berørte personers synspunkt. Eksempler på informationskilder er undersøgelser af personer i virksomhedens arbejdsstyrke, der har anvendt sådanne kanaler, og deres tilfredshed med processen og resultaterne.
AR 32.
Ved beskrivelsen af effektiviteten af de kanaler, hvorigennem dens egen arbejdsstyrke og arbejdstagerrepræsentanter kan give udtryk for betænkeligheder, kan virksomheden lade sig vejlede af følgende spørgsmål baseret på »effektivitetskriterierne for udenretslige klagemekanismer« som fastsat i FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, navnlig princip 31. Nedenstående betragtninger kan anvendes på individuelle kanaler eller på et kollektivt kanalsystem:
a)
har kanalerne legitimitet ved at sørge for passende ansvarlighed for deres retfærdige adfærd og opbygge tillid hos interessenterne?
b)
er kanalerne kendt og tilgængelige for interessenterne?
c)
har kanalerne klare og kendte procedurer med vejledende tidsrammer?
d)
sikrer kanalerne rimelig adgang for interessenter til informations-, rådgivnings- og ekspertisekilder?
e)
giver kanalerne gennemsigtighed ved at give tilstrækkelige oplysninger til både klagere og, hvor det er relevant, til at imødekomme offentlige interesser?
f)
er de resultater, der opnås gennem kanalerne, i overensstemmelse med internationalt anerkendte menneskerettigheder?
g)
identificerer virksomheden indblik i de kanaler, der støtter kontinuerlig læring, både med hensyn til at forbedre kanalerne og forebygge fremtidige indvirkninger?
h)
fokuserer virksomheden på dialog med klagere som et middel til at nå frem til aftalte løsninger i stedet for ensidigt at finde frem til resultatet?
Oplysningskrav S1-4 — Iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på egen arbejdsstyrke og tilgange til at håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med egen arbejdsstyrke og effektiviteten af disse tiltag
AR 33.
Det kan tage tid at forstå de negative indvirkninger, og hvordan virksomheden kan blive involveret i dem gennem sin egen arbejdsstyrke, samt at identificere passende reaktioner og omsætte dem i praksis). Virksomheden kan derfor offentliggøre:
a)
dens generelle og specifikke tilgange til håndtering af væsentlige negative indvirkninger
b)
dens initiativer, der har til formål at bidrage til yderligere væsentlige positive indvirkninger
c)
hvor langt den har gjort fremskridt i sin indsats i rapporteringsperioden og
d)
målet er fortsat forbedring.
AR 34.
Passende tiltag kan variere, alt efter om virksomheden forårsager eller bidrager til en væsentlig indvirkning, eller om den er involveret, fordi indvirkningen er direkte forbundet med dens aktiviteter, produkter eller tjenesteydelser gennem en forretningsforbindelse.
AR 35.
Da væsentlige negative indvirkninger, der påvirker dens egen arbejdsstyrke, og som har fundet sted i løbet af rapporteringsperioden, også kan være forbundet med andre virksomheder eller aktiviteter uden for dens direkte kontrol, kan virksomheden offentliggøre, om og hvordan den ønsker at anvende sin indflydelse på sine forretningsforbindelser til at håndtere disse indvirkninger. Dette kan omfatte anvendelse af kommerciel indflydelse (f.eks. håndhævelse af kontraktlige krav med forretningsforbindelser eller gennemførelse af incitamenter), andre former for indflydelse inden for forholdet (såsom uddannelse eller kapacitetsopbygning i arbejdstagernes rettigheder til enheder, som virksomheden har forretningsforbindelser med) eller samarbejdsbaseret indflydelse med ligestillede eller andre aktører (såsom initiativer, der tager sigte på ansvarlig rekruttering eller sikring af, at arbejdstagerne får en passende aflønning).
AR 36.
Når virksomheden oplyser om sin deltagelse i et industri- eller multiinteressentinitiativ som led i sine tiltag til håndtering af væsentlige negative indvirkninger, kan virksomheden offentliggøre, hvordan initiativet og dens egen involvering sigter mod at afhjælpe den pågældende væsentlige indvirkning. Den kan under ESRS S1-5 rapportere om de relevante mål, der er fastsat i initiativet, og fremskridtene hen imod dem.
AR 37.
Når virksomheden oplyser om, hvorvidt og hvordan den tager hensyn til faktiske og potentielle indvirkninger på dens egen arbejdsstyrke i forbindelse med beslutninger om at bringe forretningsforbindelser til ophør, og hvorvidt og hvordan den søger at adressere eventuelle negative indvirkninger, som en opsigelse kan medføre, kan virksomheden medtage eksempler.
AR 38.
De processer, der anvendes til at spore tiltagenes effektivitet, kan omfatte intern eller ekstern revision eller kontrol, retssager og/eller relaterede retsafgørelser, konsekvensanalyser, målingssystemer, feedback fra interessenter, klagemekanismer, eksterne præstationsvurderinger og benchmarking.
AR 39.
Rapportering om effektivitet har til formål at gøre det muligt at forstå sammenhængen mellem de tiltag, der iværksættes af en virksomhed, og den effektive håndtering af indvirkningerne. Yderligere oplysninger, som virksomheden kan fremlægge, omfatter data, der viser et fald i antallet af identificerede hændelser.
AR 40.
Med hensyn til initiativer eller processer, hvis primære mål er at levere positive indvirkninger på personer i virksomhedens egen arbejdsstyrke, som er baseret på deres behov, og med hensyn til fremskridt i gennemførelsen af sådanne initiativer eller processer, kan virksomheden offentliggøre:
a)
oplysninger om, hvorvidt og hvordan personer i dens egen arbejdsstyrke og arbejdstagerrepræsentanter spiller en rolle i forbindelse med beslutninger vedrørende udformningen og gennemførelsen af disse programmer eller processer og
b)
oplysninger om de tilsigtede eller opnåede positive resultater for virksomhedens egen arbejdsstyrke i forbindelse med disse programmer eller processer.
AR 41.
Virksomheden kan forklare, om sådanne initiativer også er udformet til at støtte opfyldelsen af et eller flere mål for bæredygtig udvikling. F.eks. kan en virksomhed, der forpligter sig til mål 8 for bæredygtig udvikling om at »fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle«, arbejde aktivt hen imod afskaffelse af tvangsarbejde eller støtte højere produktivitetsniveauer på aktiviteter i udviklingslandene gennem teknologiske opgraderinger og uddannelse af lokal arbejdskraft, hvilket kan gavne både de specifikke personer i sin egen arbejdsstyrke, som tiltagene er rettet mod, og deres lokalsamfund.
AR 42.
Ved offentliggørelsen af de tilsigtede eller opnåede positive resultater af dens tiltag for virksomhedens egen arbejdsstyrke skal der skelnes mellem dokumentation for, at visse aktiviteter har fundet sted (f.eks. at x antal personer har modtaget uddannelse i finansiel forståelse) fra dokumentation for faktiske resultater for de berørte personer (f.eks. at x personer oplyser, at de er i stand til bedre at forvalte deres løn og styre deres husholdningsbudgetter).
AR 43.
Hvis virksomheden har iværksat tiltag til at afbøde de negative indvirkninger for dens egen arbejdsstyrke, der opstår som følge af omstillingen til en grønnere, klimaneutral økonomi, såsom uddannelse og omskoling, beskæftigelsesgarantier og i tilfælde af nedskalering eller masseafskedigelse tiltag såsom jobrådgivning, coaching, virksomhedsinterne placeringer og førtidspensionsplaner, skal virksomheden offentliggøre disse tiltag. Dette omfatter tiltag til overholdelse af gældende lovgivning. Virksomheden kan fremhæve den aktuelle og/eller forventede eksterne udvikling, der påvirker, om afhængighedsforhold bliver til risici. Dette omfatter overvejelser om de virkninger, der kan opstå som følge af omstillingen til grønnere og klimaneutrale operationer.
AR 44.
Når virksomheden offentliggør væsentlige risici og muligheder i forbindelse med dens indvirkninger eller afhængighed af sin egen arbejdsstyrke, kan den tage følgende i betragtning:
a)
risici i forbindelse med virksomhedens indvirkninger på dens egen arbejdsstyrke kan omfatte omdømmemæssig eller juridisk eksponering, hvor det konstateres, at personer i virksomhedens arbejdsstyrke er udsat for tvangsarbejde eller børnearbejde
b)
risici i forbindelse med virksomhedens afhængighed af dens egen arbejdsstyrke kan omfatte afbrydelse af forretningsaktiviteter, hvor betydelig personaleomsætning eller mangel på færdigheder/uddannelse truer virksomhedens aktiviteter, og
c)
mulighederne i forbindelse med virksomhedens indvirkninger på dens egen arbejdsstyrke kan omfatte markedsdifferentiering og større kundeinteresse i at sikre anstændige aflønninger og vilkår for ikkeansatte.
AR 45.
Når virksomheden forklarer, om afhængighedsforhold bliver til risici, skal den tage hensyn til den eksterne udvikling.
AR 46.
Ved offentliggørelse af politikker, tiltag og ressourcer og mål vedrørende håndtering af væsentlige risici og muligheder kan virksomheden i tilfælde, hvor risici og muligheder opstår som følge af en væsentlig indvirkning, krydshenvise sine oplysninger om politikker, tiltag og ressourcer og mål i forbindelse med denne indvirkning.
AR 47.
Virksomheden skal tage hensyn til, om og hvordan dens proces(ser) til håndtering af væsentlige risici i forbindelse med egen arbejdsstyrke er integreret i dens eksisterende risikohåndteringsproces(ser).
AR 48.
Når virksomheden offentliggør de ressourcer, der er afsat til håndtering af væsentlige indvirkninger, kan den forklare, hvilke interne funktioner der er involveret i håndteringen af indvirkningerne, og hvilke typer tiltag de iværksætter for at adressere negative og fremme positive indvirkninger.
Indikatorer og mål
Oplysningskrav S1-5 — Mål vedrørende håndtering af væsentlige indvirkninger, fremme af positive indvirkninger samt risici og muligheder
AR 49.
Når virksomheden offentliggør oplysninger om mål i overensstemmelse med punkt 44, kan det offentliggøre:
a)
de tilsigtede resultater, der skal opnås i tilværelsen for et vist antal mennesker i dens egen arbejdsstyrke
b)
målenes stabilitet over tid med hensyn til definitioner og metoder, der muliggør sammenlignelighed over tid og/eller
c)
de standarder eller forpligtelser, som målene er baseret på (f.eks. adfærdskodekser, indkøbspolitikker, globale rammer eller branchekodekser).
AR 50.
Mål vedrørende risici og muligheder kan være de samme som eller adskilt fra mål vedrørende indvirkninger. F.eks. kan et mål om at opnå passende aflønning for ikkeansatte både mindske indvirkningerne for disse personer og mindske de dermed forbundne risici med hensyn til kvaliteten og pålideligheden af deres output.
AR 51.
Virksomheden kan også skelne mellem kort-, mellem- og langsigtede mål, der dækker samme politikforpligtelse. Virksomheden kan f.eks. have et langsigtet mål om at opnå en reduktion på 80 % i sundheds- og sikkerhedshændelser, der påvirker dens leveringschauffører, senest i 2030 og et mål på kort sigt om at reducere overarbejdstimer for chauffører med x %, samtidig med at deres indkomst opretholdes inden 2024.
AR 52.
Når et mål ændres eller erstattes i rapporteringsperioden, kan virksomheden forklare ændringen ved at krydshenvise den til betydelige ændringer i forretningsmodellen eller til bredere ændringer i den accepterede standard eller lovgivning, som målet er afledt af, for at give kontekstuelle oplysninger i henhold til ESRS 2 BP-2 Oplysninger i forbindelse med specifikke omstændigheder.
Oplysningskrav S1-6 — Karakteristika for virksomhedens ansatte
AR 53.
Dette oplysningskrav omfatter alle ansatte, der udfører arbejde for en af virksomhedens enheder, som er omfattet af dens bæredygtighedsrapportering.
AR 54.
En opdeling af de ansatte efter land giver et indblik i aktiviteternes fordeling på tværs af landene. Antallet af ansatte i hvert land er også en vigtig udløsende faktor for mange informations-, hørings- og deltagelsesrettigheder for arbejdstagere og arbejdstagerrepræsentanter, både i EU’s gældende arbejdsret (f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/38/EF (23 53 66 88 93 108 132) (direktivet om europæiske samarbejdsudvalg) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF (24 54 67 89 109) (direktivet om information og høring)) og i national ret (f.eks. retten til at oprette et samarbejdsudvalg eller til at have medarbejderrepræsentation på bestyrelsesniveau). En opdeling af de ansatte efter køn og ansættelsesforholdets art giver indsigt i kønsfordelingen i hele virksomheden. Desuden giver en opdeling af ansatte efter region indsigt i regionale forskelle. En region kan henvise til et land eller andre geografiske steder, f.eks. en region i et land eller en verdensregion.
AR 55.
Virksomheden skal offentliggøre de ønskede oplysninger i følgende skemaformater:
Skema 1
Model til fremlæggelse af oplysninger om antal ansatte efter køn
Køn
Antal ansatte (antal personer)
Mænd
Kvinder
Andet
Ikke rapporteret
I alt
Ansatte
I nogle medlemsstater er det muligt for personer lovligt at registrere sig selv som havende et tredje, ofte neutralt køn, der kategoriseres som »andet« i ovenstående skema. Hvis virksomheden imidlertid offentliggør oplysninger om ansatte, hvor dette ikke er muligt, kan den forklare dette og angive, at kategorien »andet« ikke finder anvendelse.
Skema 2
Model til fremlæggelse af medarbejderantal i lande, hvor virksomheden har mindst 50 ansatte, der udgør mindst 10 % af virksomhedens samlede antal ansatte
Land
Antal ansatte (antal personer)
Land A
Land B
Land C
Land D
Skema 3
Model til fremlæggelse af oplysninger om ansatte efter kontrakttype, opdelt efter køn (antal ansatte eller fuldtidsækvivalenter) (rapportering om fuldtids- og deltidsansatte er frivillig)
Antal ansatte med ikkegaranterede timer (antal personer/FTÆ)
Antal fuldtidsansatte (antal personer/FTÆ)
Antal deltidsansatte (antal personer/FTÆ)
Skema 4
Model til fremlæggelse af oplysninger om ansatte efter kontrakttype, opdelt efter region (antal ansatte eller fuldtidsækvivalenter) (rapportering om fuldtids- og deltidsansatte er frivillig)
[Rapporteringsperiode]
REGION A
REGION B
I ALT
Antal ansatte (antal personer/FTÆ)
Antal fastansatte (antal personer/FTÆ)
Antal midlertidigt ansatte (antal personer/FTÆ)
Antal ansatte med ikkegaranterede timer (antal personer/FTÆ)
Antal fuldtidsansatte (antal personer/FTÆ)
Antal deltidsansatte (antal personer/FTÆ)
AR 56.
Definitionerne af fastansatte, midlertidige, ansatte med ikkegaranterede arbejdstimer, fuldtidsansatte og deltidsansatte varierer fra land til land. Hvis virksomheden har ansatte i mere end ét land, skal den anvende definitionerne i den nationale lovgivning i de lande, hvor medarbejderne er baseret, til at beregne data på landeniveau. Dataene på landeniveau lægges derefter sammen for at beregne de samlede tal, idet der ses bort fra forskelle i nationale retlige definitioner. Ansatte med ikkegaranterede arbejdstimer er ansat i virksomheden uden garanti for et minimum eller et fast antal arbejdstimer. Den ansatte kan være nødt til at stille sig til rådighed for arbejdet efter behov, men virksomheden er ikke kontraktligt forpligtet til at tilbyde den ansatte et minimum eller et fast antal arbejdstimer pr. dag, uge eller måned. Løsarbejdere, ansatte med kontrakter uden et fast timetal og tilkaldevagter er eksempler, der falder ind under denne kategori.
AR 57.
Oplysning om antallet af ansatte ved udgangen af rapporteringsperioden giver oplysninger for det pågældende tidspunkt uden at tage højde for udsving i rapporteringsperioden. Ved at oplyse disse tal i gennemsnit over hele rapporteringsperioden tages der hensyn til udsving i rapporteringsperioden.
AR 58.
Kvantitative data, såsom antallet af midlertidigt ansatte eller deltidsansatte, er sandsynligvis ikke tilstrækkelige i sig selv. F.eks. kan en høj andel af midlertidigt ansatte eller deltidsansatte være tegn på manglende jobsikkerhed for de ansatte, men det kan også være tegn på fleksibilitet på arbejdspladsen, når de tilbydes som et frivilligt valg. Virksomheden er derfor forpligtet til at offentliggøre kontekstuelle oplysninger for at hjælpe informationsbrugerne med at fortolke dataene. Virksomheden kan forklare årsagerne til midlertidig ansættelse. Et eksempel på en sådan grund er rekruttering af ansatte til at udføre arbejde på et midlertidigt eller sæsonbestemt projekt eller en begivenhed. Et andet eksempel er den almindelige praksis med at tilbyde en midlertidig kontrakt (f.eks. seks måneder) til nye ansatte, inden der tilbydes fast ansættelse. Virksomheden kan også redegøre for årsagerne til ansættelse med ikkegaranteret arbejdstid.
AR 59.
Ved beregningen af egen personaleomsætning beregner virksomheden det samlede antal ansatte, der forlader tjenesten frivilligt eller på grund af afskedigelse, pensionering eller dødsfald. Virksomheden skal anvende dette tal til tælleren for medarbejderomsætningsraten og kan bestemme den nævner, der anvendes til at beregne denne sats, og beskrive sin metode.
AR 60.
Hvis der ikke foreligger data til detaljerede oplysninger, skal virksomheden anvende et skøn over medarbejderantal eller -forhold i overensstemmelse med ESRS 1 og klart angive, hvor anvendelsen af estimater har fundet sted.
Oplysningskrav S1-7 — Karakteristika for ikkeansatte i virksomhedens egen arbejdsstyrke
AR 61.
Dette oplysningskrav giver indsigt i virksomhedens tilgang til beskæftigelse samt omfanget og arten af indvirkningerne af dens beskæftigelsespraksis. Den indeholder også kontekstuelle oplysninger, der gør det lettere at forstå de oplysninger, der rapporteres i andre offentliggørelser. Denne oplysning omfatter både individuelle entreprenører, der leverer arbejdskraft til virksomheden (»selvstændige«), og arbejdstagere, der leveres af virksomheder, der primært beskæftiger sig med »beskæftigelse« (N78 i NACE). Hvis alle de personer, der udfører arbejde for virksomheden, er ansatte, og virksomheden ikke har ansatte, som ikke er ansatte, er dette oplysningskrav ikke væsentligt for virksomheden, ikke desto mindre kan virksomheden angive dette forhold, når den offentliggør de oplysninger, der kræves i henhold til oplysningskrav S1-6, som kontekstuelle oplysninger, da disse oplysninger kan være relevante for brugerne af bæredygtighedsrapporten.
AR 62.
Som eksempler på kontrahenter (selvstændige) i virksomhedens egen arbejdsstyrke kan nævnes: kontrahenter, der er ansat af virksomheden til at udføre arbejde, som ellers ville blive udført af en ansat kontrahent, der er ansat af virksomheden til udførelse af arbejde i et offentligt område (f.eks. på vej eller på gaden) og kontrahenter, der er ansat af virksomheden til at levere arbejdet/tjenesteydelsen direkte på arbejdspladsen for en af organisationens kunder. Eksempler på personer, der er ansat af tredjemand, og som udfører »beskæftigelsesaktiviteter«, og hvis arbejde er under virksomhedens ledelse, omfatter: personer, der udfører det samme arbejde som de ansatte, f.eks. personer, der afløser for arbejdstagere, der er midlertidigt fraværende (på grund af sygdom, ferie, forældreorlov osv.) personer, der udfører regelmæssigt arbejde på samme lokation som ansatte og arbejdstagere, der midlertidigt udsendes fra en anden EU-medlemsstat for at arbejde for virksomheden (»udstationerede arbejdstagere«). Eksempler på arbejdstagere i værdikæden (og dermed arbejdstagere, der ikke er ansat i virksomhedens egen arbejdsstyrke og rapporteret under ESRS S2) omfatter: arbejdstagere, der arbejder for en leverandør, der er hyret af virksomheden, og som arbejder i leverandørens lokaler iht. leverandørens arbejdsmetoder arbejdstagere i en »nedstrømsenhed«, der køber varer eller tjenesteydelser fra virksomheden og arbejdstagere hos en leverandør af udstyr til virksomheden, som på et eller flere af virksomhedens arbejdssteder udfører regelmæssig vedligeholdelse af leverandørens udstyr (f.eks. fotokopieringsmaskine) som fastsat i kontrakten mellem udstyrsleverandøren og virksomheden.
AR 63.
Hvis virksomheden ikke kan rapportere nøjagtige tal, skal den anvende estimater i henhold til bestemmelserne i ESRS 1 til at oplyse antallet af personer i dens egen arbejdsstyrke, som ikke er ansatte, til nærmeste ti eller, hvis antallet af ansatte i dens egen arbejdsstyrke, som ikke er ansatte, er større end 1000, til nærmeste 100, og forklare dette. Desuden skal den klart identificere de oplysninger, der stammer fra faktiske data og skøn.
AR 64.
Oplysninger om antallet af personer i virksomhedens egen arbejdsstyrke, som ikke er ansatte ved udgangen af rapporteringsperioden, giver oplysninger for det pågældende tidspunkt uden at tage højde for udsving i rapporteringsperioden. Ved at oplyse dette tal som et gennemsnit i hele rapporteringsperioden tages der hensyn til udsving i rapporteringsperioden, og det kan give brugerne mere indsigt og relevante oplysninger.
AR 65.
De oplysninger, som virksomheden offentliggør, gør det muligt for brugerne at forstå, hvordan antallet af ikkeansatte i virksomhedens egen arbejdsstyrke varierer i løbet af rapporteringsperioden eller sammenlignet med den foregående rapporteringsperiode (dvs. om antallet er steget eller faldet). Virksomheden kan også oplyse årsagerne til udsvingene. For eksempel kan en stigning i antallet af ikkeansatte i rapporteringsperioden skyldes en sæsonbestemt begivenhed. Omvendt kan et fald i antallet af ikkeansatte i forhold til den foregående rapporteringsperiode skyldes afslutningen af et midlertidigt projekt. Hvis virksomheden oplyser om udsving, skal den også redegøre for de kriterier, der er anvendt til at afgøre, hvilke udsving det oplyser om. Hvis der ikke er betydelige udsving i antallet af ikkeansatte i løbet af rapporteringsperioden eller mellem det aktuelle og det foregående regnskabsår, kan virksomheden offentliggøre disse oplysninger.
Oplysningskrav S1-8 — Kollektive overenskomstforhandlinger og social dialog
Kollektive overenskomsters dækning
AR 66.
Procentdelen af ansatte, der er omfattet af kollektive overenskomster, beregnes ved hjælp af følgende formel:
De ansatte i virksomhedens egen arbejdsstyrke, der er omfattet af kollektive overenskomster, er de personer, som virksomheden er forpligtet til at anvende overenskomsten på. Det betyder, at hvis ingen af de ansatte er omfattet af en kollektiv overenskomst, er den indberettede procentdel nul. En ansat i virksomhedens egen arbejdsstyrke, der er omfattet af mere end én kollektiv overenskomst, skal kun medregnes én gang.
AR 68.
Dette krav har ikke til formål at opnå den procentdel af ansatte, som et samarbejdsudvalg eller en fagforening repræsenterer, hvilket kan være anderledes. Procentdelen af ansatte, der er omfattet af kollektive overenskomster, kan være højere end procentdelen af fagforeningsansatte, når de kollektive overenskomster finder anvendelse på både fagforeningsmedlemmer og ikkefagforeningsmedlemmer. Alternativt kan procentdelen af ansatte, der er omfattet af kollektive overenskomster, være lavere end procentdelen af fagforeningsansatte. Dette kan være tilfældet, når der ikke findes kollektive overenskomster, eller når de kollektive overenskomster ikke omfatter alle fagforeningsansatte.
Social dialog
AR 69.
Ved beregningen af de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 63, litra a), skal virksomheden angive, i hvilke lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) den har betydelig beskæftigelse (dvs. mindst 50 ansatte svarende til mindst 10 % af dens samlede ansatte). For disse lande skal den rapportere den procentdel af ansatte i det pågældende land, der er beskæftiget i virksomheder, hvor ansatte repræsenteres af arbejdstagerrepræsentanter. Etablering defineres som ethvert driftssted, hvor virksomheden udøver en ikkeforbigående økonomisk aktivitet med menneskelige midler og varer. Af eksempler kan nævnes: en fabrik, en del af en detailhandelskæde eller en virksomheds hovedsæde. For lande, hvor der kun er én virksomhed, skal den indberettede procentdel være enten 100 % eller 0 %.
Antal ansatte, der arbejder i virksomheder, som har arbejdstagerrepræsentanter
De oplysninger, der kræves i henhold til dette oplysningskrav, rapporteres som følger:
Skema 1
Rapporteringsskema for kollektiv overenskomstdækning og social dialog
Kollektive overenskomsters dækning
Arbejdsmarkedsdialog
Dækningssats
Ansatte — EØS
(for lande med > 50 ansatte, der repræsenterer > 10 % af alle ansatte)
Ansatte — uden for EØS
(skøn for regioner med > 50 ansatte, der repræsenterer > 10 % af alle ansatte)
Repræsentation på arbejdspladsen (kun EØS)
(for lande med > 50 ansatte, der repræsenterer > 10 % af alle ansatte)
0-19 %
Område A
20-39 %
Land A
Område B
40-59 %
Land B
Land A
60-79 %
Land B
80-100 %
Oplysningskrav S1-9 — Mangfoldighedsindikatorer
AR 71.
Ved udarbejdelsen af oplysninger om køn i den øverste ledelse anvender virksomheden definitionen af topledelse som et og to niveauer under administrations- og tilsynsorganerne, medmindre dette begreb allerede er defineret sammen med virksomhedens aktiviteter og adskiller sig fra den foregående beskrivelse. Hvis dette er tilfældet, kan virksomheden anvende sin egen definition af topledelse og oplyse om dette og sin egen definition.
Oplysningskrav S1-10 — Passende aflønning
AR 72.
Den laveste aflønning beregnes for den laveste lønkategori, eksklusive praktikanter og lærlinge. Dette skal baseres på grundlønnen plus eventuelle faste supplerende ydelser, der er garanteret alle ansatte. Den laveste aflønning betragtes særskilt for hvert land, hvor virksomheden har aktiviteter, undtagen uden for EØS, når den relevante passende aflønning eller mindsteløn er defineret på subnationalt niveau.
AR 73.
Det benchmark for passende aflønning, der anvendes til sammenligning med den laveste aflønning, må ikke være lavere end:
a)
i EEA: den mindsteløn, der er fastsat i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2041 (26 56 110) om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union I perioden, indtil direktiv (EU) 2022/2041 træder i kraft, skal virksomheden, hvis der ikke er fastsat nogen gældende mindsteløn i henhold til lovgivning eller kollektive overenskomstforhandlinger i et EØS-land, anvende et benchmark for passende aflønning, der enten ikke er lavere end mindstelønnen i et naboland med en lignende socioøkonomisk status eller ikke lavere end en international norm, som der henvises til i fællesskab, f.eks. 60 % af landets medianløn og 50 % af den gennemsnitlige bruttoløn.
b)
uden for EØS:
i.
det lønniveau, der er fastsat i eksisterende international, national eller subnational lovgivning, officielle normer eller kollektive overenskomster, baseret på en vurdering af det lønniveau, der er nødvendigt for at sikre en anstændig levestandard
ii.
hvis ingen af de instrumenter, der er nævnt i nr. i), findes, en national eller subnational mindsteløn, der er fastsat ved lovgivning eller kollektiveoverenskomstforhandlinger, eller
iii.
hvis der ikke findes nogen af de instrumenter, der er identificeret i nr. i) eller ii), et benchmark, der opfylder de kriterier, der er fastsat i initiativet for bæredygtig handel (»Roadmap on Living Wages — A Platform to Secure Living Wages in Supply Chains«), herunder relevante benchmarks, der er i overensstemmelse med Anker-metoden, eller som er fastsat af lønindikatorfonden eller Fair Wage Network, forudsat at kollektive overenskomstforhandlingers forrang med henblik på fastsættelse af arbejds- og ansættelsesvilkår sikres.
AR 74.
Direktiv (EU) 2022/2041 om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union henviser både til vejledende referenceværdier, der er almindeligt anvendt på internationalt plan, såsom 60 % af bruttomedianlønnen og 50 % af den gennemsnitlige bruttoløn, og/eller vejledende referenceværdier, der anvendes på nationalt plan. Data for de vejledende værdier på 60 % af den nationale medianbruttoløn eller 50 % af den nationale gennemsnitlige bruttoløn kan fås fra den europæiske arbejdsstyrkeundersøgelse.
Oplysningskrav S1-11 — Social beskyttelse
AR 75.
Social beskyttelse henviser til alle de tiltag, der giver adgang til sundhedspleje og indkomststøtte i tilfælde af vanskelige livsbegivenheder såsom tab af arbejde, sygdom og behov for lægebehandling, fødsel og pasning af et barn eller pensionering og behov for pension.
Oplysningskrav S1-12 — Personer med handicap
AR 76.
Når virksomheden offentliggør de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 77, vedrørende personer med handicap, skal den give alle kontekstuelle oplysninger, der er nødvendige for at forstå dataene, og hvordan dataene er blevet indsamlet (metode). F.eks. oplysninger om betydningen af forskellige juridiske definitioner af personer med handicap i de forskellige lande, hvor virksomheden har aktiviteter.
Oplysningskrav S1-13 — Indikatorer for uddannelse og udvikling af færdigheder
AR 77.
En regelmæssig præstationsvurdering defineres som en gennemgang baseret på kriterier, som den ansatte og dennes overordnede har kendskab til, og som foretages med den ansattes vidende mindst én gang om året. Vurderingen kan omfatte en evaluering foretaget af arbejdstagerens direkte overordnede, jævnaldrende eller en bredere vifte af ansatte. Vurderingen kan også involvere afdelingen for menneskelige ressourcer. Med henblik på at offentliggøre de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 83, litra a), anvender virksomheden tallene for antal ansatte i oplysningskravet ESRS S1-6 i nævneren til at beregne:
a)
antal/andel af præstationsvurderinger pr. ansat og
b)
antal gennemgange i forhold til det aftalte antal vurderinger foretaget af ledelsen.
AR 78.
For at offentliggøre det gennemsnit, der kræves i henhold til punkt 83, litra b), skal virksomheden foretage følgende beregning: samlet antal uddannelsestimer, der tilbydes og fuldføres af ansatte pr. kønskategori, divideret med det samlede antal ansatte pr. kønskategori. For det samlede uddannelsesgennemsnit og gennemsnittet efter køn anvendes tallene for den samlede beskæftigelse og beskæftigelse efter køn, som er rapporteret i oplysningskravet ESRS S1-6.
AR 79.
Personalekategorier er en opdeling af de ansatte efter niveau (f.eks. øverste ledelse, mellemledelse) eller funktion (f.eks. teknisk, administrativ og produktion). Disse oplysninger tages fra virksomhedens eget personalesystem. Ved kategoriseringen af arbejdsstyrken skal virksomheden definere rimelige og meningsfulde medarbejderkategorier, som gør det muligt for brugere af oplysningerne at forstå forskellige resultatmål mellem kategorierne. Virksomheden kan fremlægge en kategori for ledende og ikkeledende ansatte.
Oplysningskrav S1-14 — Sundheds- og sikkerhedsindikatorer
AR 80.
For så vidt angår punkt 88, litra a), skal den procentdel af dens egen arbejdsstyrke, der er omfattet af virksomhedens arbejdsmiljøledelsessystem, oplyses på grundlag af antallet af ansatte og ikke på grundlag af fuldtidsækvivalenter.
AR 81.
Med hensyn til punkt 90 kan virksomheden, når dens sundheds- og sikkerhedsledelsessystem eller visse dele heraf har været genstand for en intern revision eller ekstern certificering, angive dette eller manglen herpå og i givet fald de tilgrundliggende standarder for sådanne revisioner/certificeringer.
AR 82.
Dødsfald kan rapporteres særskilt for dem, der skyldes arbejdsrelaterede skader, og dem, der skyldes arbejdsrelateret dårligt helbred.
Vejledning om »arbejdsrelateret«
AR 83.
Arbejdsrelaterede skader og arbejdsrelateret dårligt helbred opstår som følge af eksponering for farer på arbejdspladsen. Ikke desto mindre kan der indtræffe andre typer hændelser, som ikke er forbundet med selve arbejdet. F.eks. anses følgende hændelser generelt ikke for at være arbejdsrelaterede, medmindre andet er fastsat i gældende national lovgivning:
a)
en person i arbejdsstyrken får et hjerteanfald på arbejdspladsen, som ikke er forbundet med arbejdet
b)
en person i arbejdsstyrken, der kører til eller fra arbejde, kommer til skade ved en bilulykke (når kørslen ikke er en del af arbejdet, og transporten ikke er tilrettelagt af virksomheden) og
c)
en person i arbejdsstyrken med epilepsi får et anfald på arbejdspladsen, som ikke er forbundet med arbejdet.
AR 84.
For så vidt angår arbejdsrelaterede rejser, er skader og dårligt helbred, der opstår under en persons rejse, arbejdsrelaterede, hvis personen på tidspunktet for skaden eller dårligt helbred var beskæftiget med arbejdsaktiviteter »i arbejdsgiverens interesse«. Eksempler på sådanne aktiviteter omfatter rejser til og fra kundekontakter udførelse af jobopgaver og at engagere eller blive engageret med henblik på at gennemføre, drøfte eller fremme forretninger (efter arbejdsgiverens anvisninger). Hvis virksomheden er ansvarlig for transporten, anses hændelser under pendlingen for at være arbejdsrelaterede. Hændelser, der opstår under rejser uden for virksomhedens ansvar (dvs. regelmæssig pendling til og fra arbejde), kan ikke desto mindre rapporteres særskilt, forudsat at virksomheden har sådanne data til rådighed for hele virksomheden.
AR 85.
Med hensyn til arbejde hjemmefra er skader og dårligt helbred, der opstår, når personer arbejder hjemmefra, arbejdsrelaterede, hvis en skade eller dårligt helbred opstår, mens personen udfører arbejde hjemmefra og skaden eller det dårlige helbred hænger direkte sammen med udførelsen af arbejdet snarere end de(t) generelle hjemmemiljø eller -omgivelser.
AR 86.
Med hensyn til psykisk sygdom anses den for at være arbejdsrelateret, hvis den pågældende person frivilligt har givet meddelelse herom, og hvis den understøttes af en udtalelse fra en autoriseret sundhedsperson med passende uddannelse og erfaring. og hvis det i en sådan udtalelse anføres, at sygdommen er arbejdsrelateret.
AR 87.
Sundhedsproblemer som følge af f.eks. rygning, stof- og alkoholmisbrug, fysisk inaktivitet, usund kost og psykosociale faktorer uden forbindelse til arbejde betragtes ikke som arbejdsrelaterede.
AR 88.
Erhvervssygdomme betragtes ikke som arbejdsrelaterede skader, men er omfattet af arbejdsrelateret dårligt helbred.
Vejledning om beregning af antallet af arbejdsrelaterede skader
AR 89.
Ved beregningen af antallet af arbejdsrelaterede skader skal virksomheden dividere det respektive antal tilfælde med det samlede antal arbejdstimer, der er udført af personer i dens egen arbejdsstyrke, ganget med 1 000 000. Disse tal repræsenterer således antallet af sager pr. million arbejdstimer. En rate baseret på 1 000 000 arbejdstimer angiver antallet af arbejdsrelaterede skader pr. 500 fuldtidsansatte i arbejdsstyrken over en periode på et år. Af hensyn til sammenligneligheden skal der også anvendes en rate baseret på 1 000 000 arbejdstimer for virksomheder med under 500 ansatte.
AR 90.
Hvis virksomheden ikke kan beregne antallet af arbejdstimer direkte, kan den beregne dette på grundlag af normale eller normale arbejdstimer under hensyntagen til retten til perioder med betalt fravær fra arbejdet (f.eks. betalt ferie, sygeorlov med løn, helligdage) og forklare dette i sine oplysninger.
AR 91.
En virksomhed skal medregne dødsfald som følge af arbejdsrelaterede skader ved beregningen af antallet og andelen af arbejdsrelaterede skader, der kan registreres.
Vejledning om arbejdsrelateret dårligt helbred, der kan registreres
AR 92.
Arbejdsrelateret dårligt helbred kan omfatte akutte, tilbagevendende og kroniske sundhedsproblemer, der forårsages eller forværres af arbejdsvilkår eller -praksis. Disse omfatter muskel- og knoglelidelser, hud- og luftvejssygdomme, ondartede kræftformer, sygdomme forårsaget af fysiske agenser (f.eks. støjfremkaldt høretab, vibrationsfremkaldte sygdomme) og mentale sygdomme (f.eks. angst, posttraumatisk stresslidelse). Med henblik på de krævede oplysninger skal virksomheden i sin offentliggørelse som minimum medtage de tilfælde, der er anført på ILO's liste over erhvervssygdomme.
AR 93.
I forbindelse med denne standard er arbejdsrelaterede muskel- og knoglelidelser dækket under arbejdsrelateret dårligt helbred (og ikke skader).
AR 94.
De tilfælde, der skal oplyses i punkt 88, litra d), vedrører tilfælde af arbejdsrelateret dårligt helbred, som er anmeldt til virksomheden eller identificeret af virksomheden gennem lægekontrol i rapporteringsperioden. Virksomheden kan blive underrettet om tilfælde af arbejdsrelateret dårligt helbred gennem rapporteringer fra berørte personer, erstatningsorganer eller sundhedspersoner. Oplysningerne kan omfatte tilfælde af arbejdsrelateret dårligt helbred, der blev konstateret i rapporteringsperioden blandt personer, der tidligere var ansat i virksomheden.
Vejledning om antallet af tabte dage
AR 95.
Virksomheden tæller antallet af tabte dage, således at den første hele dag og sidste fraværsdag medregnes. Kalenderdage bør tages i betragtning ved beregningen, således at dage, hvor den berørte person ikke er planlagt til at skulle arbejde (f.eks. weekender, helligdage), tæller som tabte dage.
Oplysningskrav S1-15 — Balance mellem arbejdsliv og privatliv
AR 96.
Familierelateret orlov omfatter barselsorlov, fædreorlov, forældreorlov og omsorgsorlov i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster. I denne standard defineres disse begreber som:
a)
barselsorlov (også kaldet graviditetsorlov): beskæftigelsesbeskyttet fravær for kvinder i beskæftigelse direkte omkring fødselstidspunktet (eller i nogle lande adoption)
b)
fædreorlov: orlov for fædre eller, hvor og for så vidt som det anerkendes i national ret, en tilsvarende anden forælder i forbindelse med et barns fødsel eller adoption med henblik på at yde omsorg
c)
forældreorlov: orlov for forældre i forbindelse med et barns fødsel eller i forbindelse med adoption af et barn for at tage sig af barnet som defineret af den enkelte medlemsstat
d)
omsorgsorlov fra arbejde: orlov for arbejdstagere til at yde personlig pleje eller støtte til en pårørende eller en person, der bor i samme husstand, og som har behov for betydelig pleje eller støtte af en alvorlig lægelig grund som defineret af den enkelte medlemsstat.
AR 97.
Med hensyn til punkt 93, litra a), er ansatte, der har ret til familierelateret orlov, dem, der er omfattet af regler, organisationspolitikker, aftaler, kontrakter eller kollektive overenskomster, der indeholder familierelaterede ferierettigheder, og som har rapporteret deres ret til familieorlov til virksomheden, eller virksomheden er bekendt med retten.
Oplysningskrav S1-16 — Indikatorer for vederlag (lønforskel og samlet aflønning)
Lønforskel
AR 98.
Ved indsamlingen af de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 97, litra a), vedrørende lønforskellen mellem dens kvindelige og mandlige ansatte (også kendt som den »kønsbestemte lønforskel«), skal virksomheden anvende følgende metode:
a)
medtag alle ansattes bruttotimeløn og
b)
anvend følgende formel til beregning af den kønsbestemte lønforskel:
(Gennemsnitligt bruttotimelønsniveau for mandlige ansatte — gennemsnitligt
Gennemsnitligt bruttotimelønsniveau for mandlige ansatte
AR 99.
Når virksomheden offentliggør de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 97, litra a), skal det fremlægge alle kontekstuelle oplysninger, der er nødvendige for at forstå dataene, og hvordan dataene er blevet indsamlet (metode). Oplysninger om, hvordan objektive faktorer såsom arbejdstype og beskæftigelsesland påvirker den kønsbestemte lønforskel.
AR 100.
Målet for virksomhedens kønsbestemte lønforskel skal rapporteres for den aktuelle rapporteringsperiode og, hvis der er rapporteret i tidligere bæredygtighedsrapporter, for de to foregående rapporteringsperioder.
Samlet vederlagsratio
AR 101.
Ved indsamlingen af de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 97, litra b), skal virksomheden:
a)
omfatte alle ansatte
b)
afhængigt af virksomhedens aflønningspolitik skal alle følgende tages i betragtning:
i.
grundløn, dvs. summen af garanteret, kortfristet og ikkevariabel kontant kompensation
ii.
kontantydelser, dvs. summen af grundlønnen og kontantydelser, bonusser, provisioner, kontanthandel og andre former for variable kontantbetalinger
iii.
naturalydelser såsom biler, privat sygeforsikring, livsforsikring og velfærdsprogrammer og
iv.
direkte aflønning, dvs. summen af kontantydelser, naturalydelser og den samlede dagsværdi af alle årlige langsigtede incitamenter (f.eks. aktieoptionsprogrammer, begrænsede aktier eller andele, præstationsaktier eller andele, fantomaktier, værdirettigheder til aktier og langfristede kontanttildelinger).
c)
anvende følgende formel for den samlede årlige vederlagssratio:
Årlig samlet aflønning for virksomhedens højest lønnede person
Median for medarbejdernes årlige samlede aflønning (ekskl. den højest lønnede person)
AR 102.
For at illustrere de kontekstuelle oplysninger kan virksomheden give en forklaring for at forstå dataene, og hvordan dataene er blevet indsamlet (metode). Kvantitative data, såsom den samlede årlige vederlagsratio, er måske ikke i sig selv tilstrækkelige til at forstå lønforskelle og drivkræfterne bag lønforskellene. Lønforholdet kan f.eks. påvirkes af virksomhedens størrelse (f.eks. indtægter, antal ansatte), dens sektor, dens beskæftigelsesstrategi (f.eks. afhængighed af outsourcede arbejdstagere eller deltidsansatte, en høj grad af automatisering) eller valutavolatilitet.
Oplysningskrav S1-17 — Hændelser, klager og alvorlige indvirkninger på menneskerettighederne
AR 103.
Ud over de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 103 og 104, kan virksomheden offentliggøre status for hændelser og/eller klager og iværksatte tiltag med hensyn til følgende:
a)
hændelser, som virksomheden har gennemgået
b)
udbedringsplaner, der er under gennemførelse
c)
afhjælpningsplaner, der er blevet implementeret, med resultater gennemgået gennem rutinemæssige interne ledelsesgennemgangsprocesser og
d)
hændelser, der ikke længere er genstand for tiltag.
AR 104.
Hvis virksomheden udarbejder de oplysninger, der er beskrevet i AR 103, skal den tage hensyn til følgende:
a)
en hændelse er ikke længere genstand for tiltag, hvis den løses, sagen afsluttes, eller virksomheden ikke kræver yderligere tiltag. F.eks. kan en hændelse, hvor der ikke kræves yderligere tiltag, omfatte sager, der trækkes tilbage, eller hvor de underliggende omstændigheder, der førte til hændelsen, ikke længere eksisterer.
b)
afhjælpende tiltag er rettet mod den påståede chikanør og det påståede offer. Afhjælpende tiltag over for offeret kan omfatte tilbud om at betale vedkommendes udgifter til rådgivningskurser, tilbud til offeret om betalt orlov, tilbud om gentildeling af sygedage/feriedage, hvis offeret har haft udgifter som følge af chikanen (f.eks. syge- eller feriedage) og
c)
Afhjælpende tiltag over for chikanøren kan omfatte en mundtlig og/eller skriftlig advarsel, rådgivning i bekæmpelse af chikane eller at sende chikanøren til et passende seminar, bevidstgørelse om chikane og undervisning i forebyggelse. En suspension uden løn kan også være en mulighed. Hvis chikanøren tidligere er blevet disciplineret, men hans/hendes chikane ikke ophører, kan der være behov for en mere alvorlig disciplinering.
AR 105.
Alvorlige menneskerettighedshændelser omfatter retssager, formelle klager gennem virksomheden eller tredjepartsklagemekanismer, alvorlige påstande i offentlige rapporter eller medierne, hvis disse er forbundet med virksomhedens egen arbejdsstyrke, og virksomheden ikke har anfægtet hændelserne, samt alle andre alvorlige konsekvenser, som virksomheden har kendskab til.
AR 106.
Ud over de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 104 ovenfor, kan virksomheden offentliggøre antallet af alvorlige menneskerettighedshændelser, når virksomheden har spillet en rolle med hensyn til at sikre afhjælpende tiltag for de berørte i rapporteringsperioden.
»Tillæg A.1
Anvendelseskrav for ESRS 2-relaterede oplysninger
Dette tillæg er en integreret del af ESRS S1 Egen arbejdsstyrke. Det støtter anvendelsen af oplysningskravene i ESRS 2 og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden. Den indeholder en ikkeudtømmende liste over de faktorer, som virksomheden skal tage i betragtning, når den overholder ESRS 2 SBM-2 og ESRS 2 SBM-3. Dette tillæg indeholder ikke definitioner af de begreber, der er nævnt nedenfor. Alle definerede termer findes i bilag II: Akronymer og ordliste
Sociale forhold og menneskerettighedsforhold
Ikkeudtømmende liste over faktorer, der skal tages i betragtning i forbindelse med væsentlighedsvurdering
Sikker beskæftigelse
% af ansatte med tidsbegrænsede kontrakter, forholdet mellem ikkeansatte og ansatte, social beskyttelse
Arbejdstid
% af ansatte med deltidskontrakter eller kontrakter uden et fast timetal, medarbejdernes tilfredshed med arbejdstiden
Passende aflønning
EU's, nationale eller lokale juridiske definitioner af passende aflønning, rimelige lønninger og mindstelønninger
Social dialog/eksistensen af samarbejdsudvalg/arbejdstagernes ret til information, høring og deltagelse
Omfanget af repræsentation på arbejdspladsen, på tværs af grænser og på bestyrelsesniveau gennem fagforeninger og/eller samarbejdsudvalg
Foreningsfrihed/kollektive forhandlinger, herunder antallet af arbejdstagere, der er omfattet af kollektive overenskomster
% af egen arbejdsstyrke, der er omfattet af kollektive overenskomster, arbejdsstandsninger
Balance mellem arbejdsliv og privatliv
Familierelateret orlov, fleksibel arbejdstid, adgang til børnepasning
Sundhed og sikkerhed
Sundheds- og sikkerhedssystemets dækning, antal dødsfald, ulykker uden dødelig udgang, arbejdsrelateret dårligt helbred, tabte arbejdsdage
Ligestilling mellem kønnene og lige løn for arbejde af samme værdi
% af kvinder i topledelsen og arbejdsstyrken, lønforskelle mellem mænd og kvinder
Uddannelse og kompetenceudvikling
Antal og fordeling af uddannelse, % af ansatte med regelmæssige præstations- og udviklingsgennemgange
Beskæftigelse og inklusion af personer med handicap
% beskæftigelses- og tilgængelighedstiltag for ansatte med handicap
Tiltag mod vold og chikane på arbejdspladsen
Udbredelsen af vold og chikane
Mangfoldighed
Repræsentation af kvinder og/eller etniske grupper eller minoriteter i deres egen arbejdsstyrke. Aldersfordeling i egen arbejdsstyrke. Procentdel af personer med handicap inden for egen arbejdsstyrke.
Børnearbejde
Type operationer og geografiske områder, hvor der er risiko for børnearbejde
Tvangsarbejde
Operationstype og geografiske områder, hvor der er risiko for tvangsarbejde
»Tillæg A.2
Anvendelseskrav for ESRS S1-1 Politikker vedrørende egen arbejdsstyrke
Dette tillæg er en integreret del af ESRS 1 Egen arbejdsstyrke og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden. Det støtter anvendelsen af kravene til oplysningskrav ESRS S1-1 for sociale forhold og menneskerettighedsforhold med eksempler på offentliggørelse:
Sociale forhold og menneskerettighedsforhold
Eksempler på politikker
Sikker beskæftigelse
Politik om ingen afskedigelser, grænser for forlængelse af midlertidige kontrakter, arbejdsgiverens sikring af social beskyttelse, hvor staten ikke yder nogen
Arbejdstid
Begrænsninger for overarbejde, lange og delte skiftehold samt nat- og weekendarbejde, tilstrækkelig planlægning af gennemførelsestid
Passende aflønning
Politik, der skal sikre, at alle i egen arbejdsstyrke får en passende aflønning
Social dialog/eksistensen af samarbejdsudvalg/arbejdstagernes ret til information, høring og deltagelse
Politik til fremme af institutioner for social dialog, regelmæssig information og høring af arbejdstagerrepræsentanter, høring, inden der træffes endelige beslutninger om beskæftigelsesrelaterede forhold
Foreningsfrihed/kollektive forhandlinger, herunder andelen af arbejdstagere, der er omfattet af kollektive overenskomster
Ikkeindblanding i fagforeningsdannelse og -rekruttering (herunder fagforeningers adgang til virksomheder), forhandlinger i god tro, passende tjenestefrihed for arbejdstagerrepræsentanter, så de kan varetage deres opgaver, faciliteter og afskedigelsesbeskyttelse for arbejdstagerrepræsentanter, ingen diskriminerende behandling af fagforeningsmedlemmer og arbejdstagerrepræsentanter
Balance mellem arbejdsliv og privatliv
Familieorlov, fleksibel arbejdstid, adgang til dagplejefaciliteter for alle ansatte
Sundhed og sikkerhed
Dækning af hele egen arbejdsstyrke i sundheds- og sikkerhedsstyringssystemet
Ligestilling mellem kønnene og lige løn for arbejde af samme værdi
Politik for ligestilling mellem kønnene og lige løn for arbejde af samme værdi
Uddannelse og kompetenceudvikling
Politik til forbedring af de ansattes kvalifikationer og karrieremuligheder
Beskæftigelse og inklusion af personer med handicap
Politik for adgang til arbejdspladser for personer med handicap
Tiltag mod vold og chikane på arbejdspladsen
Nultolerancepolitik over for vold og chikane på arbejdspladsen
Mangfoldighed
Politik for inklusion (dvs. etnisk mangfoldighed eller minoritetsgrupper) og positiv særbehandling.
Børnearbejde
Politik for identifikation af, hvor der forekommer børnearbejde, identifikation af, hvor unge arbejdstagere udsættes for farligt arbejde, og forebyggelse af risiko for eksponering
Tvangsarbejde
Politik for identifikation af, hvor der forekommer tvangsarbejde, og mindskelse af risikoen for tvangsarbejde
»Tillæg A.3
Anvendelseskrav for ESRS S1-4 — Iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på egen arbejdsstyrke og tilgange til at håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med egen arbejdsstyrke og effektiviteten af disse tiltag
Dette tillæg er en integreret del af ESRS 1 Egen arbejdsstyrke og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden. Det støtter anvendelsen af kravene til oplysningskrav ESRS S1-4 for sociale forhold og menneskerettighedsforhold med eksempler på offentliggørelse:
Sociale forhold og menneskerettighedsforhold
Eksempler på tiltag
Sikker beskæftigelse
Tilbyde fastansættelse til ansatte med tidsbegrænsede kontrakter, gennemføre planer for social beskyttelse, hvor der mangler statslige bestemmelser
Arbejdstid
Rotation af skifteholdsarbejde, længere varsel om planlægning, reduktion af uforholdsmæssigt meget overarbejde
Passende aflønning
Forhandling af rimelig aflønning i kollektive overenskomster, kontrol af, at vikarbureauer betaler en rimelig aflønning
Social dialog/eksistensen af samarbejdsudvalg/arbejdstagernes ret til information, høring og deltagelse
Udvidelse af bæredygtighedsforhold, der behandles i den sociale dialog, stigning i antallet af møder, øgede ressourcer til samarbejdsudvalg
Foreningsfrihed/kollektive forhandlinger, herunder andelen af arbejdstagere, der er omfattet af kollektive overenskomster
Udvidelse af bæredygtighedsforhold, der behandles i kollektive overenskomstforhandlinger, forøgelse af ressourcerne til arbejdstagerrepræsentanter
Balance mellem arbejdsliv og privatliv
Udvide retten til familieorlov og fleksible arbejdstidsordninger, øge udbuddet af dagpleje
Sundhed og sikkerhed
Øge uddannelsen i sikkerhed inden for sundhed, investeringer i sikrere udstyr
Ligestilling mellem kønnene og lige løn for arbejde af samme værdi
Målrettet rekruttering og forfremmelse af kvinder, mindskelse af lønforskellen gennem forhandling af kollektive overenskomster
Uddannelse og kompetenceudvikling
Kvalifikationsrevisioner, uddannelse med henblik på at udfylde kvalifikationskløfter
Beskæftigelse og inklusion af personer med handicap
Flere tilgængelighedstiltag
Tiltag mod vold og chikane på arbejdspladsen
Forbedring af klagemekanismer, øgede sanktioner mod vold og chikane, uddannelse af ledelsen i forebyggelse.
Mangfoldighed
Uddannelse i mangfoldighed og inklusion (herunder etnisk tilhørsforhold), målrettet rekruttering af underrepræsenterede grupper
Børnearbejde
Alderskontroltiltag, partnerskaber med organisationer for at afskaffe børnearbejde, tiltag mod de værste former for børnearbejde
Tvangsarbejde
Tiltag, der sikrer frit samtykke til ansættelse uden trussel om straf, kontrakter på et forståeligt sprog, frihed til at opsige ansættelse uden straf, disciplinære tiltag bør ikke forpligte arbejdskraften, frit samtykke til overarbejde, bevægelsesfrihed (herunder til at forlade arbejdspladsen), fair behandling af migrantarbejdere, overvågning af ansættelsesbureauer.
»Tillæg A.4
Anvendelseskrav for ESRS S1-5 Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative indvirkninger, fremme af positive indvirkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder
Dette tillæg er en integreret del af ESRS 1 Egen arbejdsstyrke og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden. Det støtter anvendelsen af kravene til oplysningskrav ESRS S1-5 for sociale forhold og menneskerettighedsforhold med eksempler på offentliggørelse:
Sociale forhold og menneskerettighedsforhold
Eksempler på mål
Sikker beskæftigelse
Forøgelse af den procentvise andel af arbejdsstyrken med ansættelseskontrakter (især tidsubegrænsede kontrakter) og social beskyttelse
Arbejdstid
Forøgelse af den procentvise andel af arbejdsstyrken med fleksible arbejdstidsordninger
Passende aflønning
Sikring af, at alle mennesker i egen arbejdsstyrke får en passende aflønning
Social dialog/eksistensen af samarbejdsudvalg/arbejdstagernes ret til information, høring og deltagelse
Udvidelse af den sociale dialog til flere virksomheder og/eller lande
Foreningsfrihed/kollektive forhandlinger, herunder andelen af arbejdstagere, der er omfattet af kollektive overenskomster
Forøgelse af andelen af egen arbejdsstyrke, der er omfattet af kollektive forhandlinger, forhandling af kollektive overenskomster om bæredygtighedsforhold
Balance mellem arbejdsliv og privatliv
Udvidelse af tiltag vedrørende arbejdsliv til at omfatte en større procentdel af den egen arbejdsstyrke
Sundhed og sikkerhed
Reduktion af antallet af skader og tabt arbejdstid på grund af skader
Ligestilling mellem kønnene og lige løn for arbejde af samme værdi
Forøgelse af andelen af kvinder i arbejdsstyrken og topledelsen, mindskelse af lønforskellen mellem mænd og kvinder
Uddannelse og kompetenceudvikling
Øge andelen af ansatte, der modtager uddannelse og regelmæssige kompetenceudviklingssamtaler
Beskæftigelse og inklusion af personer med handicap
Forøgelse af andelen af personer med handicap i egen arbejdsstyrke
Tiltag mod vold og chikane på arbejdspladsen
Udvidelse af tiltag til at omfatte alle arbejdspladser
Mangfoldighed
Forøgelse af andelen af underrepræsenterede grupper i egen arbejdsstyrke og topledelse
Børnearbejde
Udvidelse af tiltag til forebyggelse af, at unge udsættes for farligt arbejde, til at omfatte en større procentdel af aktiviteterne
Tvangsarbejde
Udvidelse af tiltag til forebyggelse af tvangsarbejde til et større antal af aktiviteterne
ESRS S2
ARBEJDSTAGERE I VÆRDIKÆDEN
INDHOLDSFORTEGNELSE
Formål
Sammenhæng med andre ESRS
Oplysningskrav
—
ESRS 2 Generelle oplysninger
Strategi
—
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-2 Interessenternes interesser og synspunkter
—
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
—
Oplysningskrav S2-1 — Politikker vedrørende arbejdstagere i værdikæden
—
Oplysningskrav S2-2 — Processer for dialog med arbejdstagere i værdikæden om virkninger
—
Oplysningskrav S2-3 — Processer til afhjælpning af negative indvirkninger og kanaler, hvorigennem arbejdstagere i værdikæden kan give udtryk for betænkeligheder
—
Oplysningskrav S2-4 — Iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på arbejdstagere i værdikæden og tilgange til at håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med arbejdstagere i værdikæden og effektiviteten af disse tiltag
Indikatorer og mål
—
Oplysningskrav S2-5 — Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative indvirkninger, fremme af positive indvirkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder
Tillæg A:
Anvendelseskrav
—
Formål
—
ESRS 2 Generelle oplysninger
Strategi
—
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter
—
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 — Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
—
Oplysningskrav S2-1 — Politikker vedrørende arbejdstagere i værdikæden
—
Oplysningskrav S2-2 — Processer for dialog med arbejdstagere i værdikæden om indvirkninger
—
Oplysningskrav S2-3 — Processer til afhjælpning af negative indvirkninger og kanaler, hvorigennem arbejdstagere i værdikæden kan give udtryk for betænkeligheder
—
Oplysningskrav S2-4 — Iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på arbejdstagere i værdikæden og tilgange til at håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med arbejdstagere i værdikæden og effektiviteten af disse tiltag
Indikatorer og mål
—
Oplysningskrav S2-5 — Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative indvirkninger, fremme af positive indvirkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder
Formål
1.
Formålet med denne standard er at præcisere oplysningskrav, som vil gøre det muligt for brugerne af bæredygtighedsrapporten at forstå væsentlige indvirkninger på arbejdstagere i værdikæden, der er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter og værdikæder, herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser, og dens tilknyttede væsentlige risici og muligheder, herunder:
a)
hvordan virksomheden påvirker arbejdstagerne i dens værdikæde med hensyn til væsentlige positive og negative faktiske eller potentielle indvirkninger
b)
eventuelle tiltag, der er iværksat, og resultatet af sådanne tiltag med hensyn til at forebygge, afbøde eller afhjælpe faktiske eller potentielle negative indvirkninger og for at adressere risici og muligheder
c)
arten, typen og omfanget af virksomhedens væsentlige risici og muligheder, herunder dem, der vedrører dens indvirkninger på og afhængighed af arbejdstagere i værdikæden, og hvordan virksomheden håndterer dem og
d)
de finansielle virkninger for virksomheden på kort, mellemlang og lang sigt for væsentlige risici og muligheder, herunder risici og muligheder som følge af virksomhedens indvirkning på og afhængighed af arbejdstagere i værdikæden.
2.
For at opfylde målet kræver denne standard en redegørelse for virksomhedens generelle tilgang til at identificere og håndtere eventuelle væsentlige faktiske og potentielle indvirkninger for arbejdstagere i værdikæden i forbindelse med:
a)
arbejdsvilkår (f.eks. fast beskæftigelse, arbejdstid, passende aflønning, social dialog, foreningsfrihed, herunder eksistensen af samarbejdsudvalg, kollektive forhandlinger, balance mellem arbejdsliv og privatliv samt sundhed og sikkerhed)
b)
ligebehandling og lige muligheder for alle (f.eks. ligestilling mellem kønnene og lige løn for arbejde af samme værdi, uddannelse og kompetenceudvikling, beskæftigelse og inklusion af personer med handicap, tiltag mod vold og chikane på arbejdspladsen samt mangfoldighed)
c)
andre arbejdsrelaterede rettigheder (f.eks. børnearbejde, tvangsarbejde, passende boliger, vand og sanitet og privatlivets fred).
3.
Denne standard kræver også en redegørelse for, hvordan sådanne indvirkninger samt virksomhedens afhængighed af arbejdstagere i værdikæden kan skabe væsentlige risici eller muligheder for virksomheden. Negative indvirkninger på arbejdstagere i værdikæden kan f.eks. forstyrre virksomhedens aktiviteter (gennem kunder, der nægter at købe dens produkter, eller statslige agenturer, der beslaglægger dens varer) og skade dens omdømme. Omvendt kan respekt for arbejdstagernes rettigheder og aktive støtteprogrammer (f.eks. gennem initiativer til finansiel forståelse) skabe forretningsmuligheder såsom et mere pålideligt udbud eller en udvidelse af det fremtidige forbrugergrundlag.
4.
Denne standard omfatter alle arbejdstagere i virksomhedens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, som påvirkes eller kan blive væsentligt påvirket af virksomheden, herunder virkninger, der er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter og værdikæde, herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser. Dette omfatter alle arbejdstagere, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for »egen arbejdsstyrke« (»egen arbejdsstyrke« omfatter ansatte, individuelle kontrahenter, dvs. selvstændige, og arbejdstagere, der stilles til rådighed af tredjepartsvirksomheder, som primært beskæftiger sig med »beskæftigelsesaktiviteter«). Egen arbejdsstyrke er omfattet af ESRS S1 Egen arbejdsstyrke. Se AR 3 for eksempler på, hvad der er omfattet af denne standards anvendelsesområde.
Sammenhæng med andre ESRS
5.
Denne standard finder anvendelse, når væsentlige indvirkninger på og/eller væsentlige risici og muligheder i forbindelse med arbejdstagere i værdikæden er blevet identificeret gennem den procedure for væsentlighedsvurdering, der er beskrevet i ESRS 2 Generelle oplysninger.
6.
Denne standard skal læses i sammenhæng med ESRS 1 Generelle krav og ESRS 2, samt ESRS S1, ESRS S3 Berørte samfund og ESRS S4 Forbrugere og slutbrugere.
7.
Rapporteringen i henhold til denne standard skal være konsekvent, sammenhængende og, hvor det er relevant, være klart forbundet med rapportering af virksomhedens egen arbejdsstyrke i henhold til ESRS S1 for at sikre effektiv rapportering.
Oplysningskrav
ESRS 2 Generelle oplysninger
8.
Kravene i dette afsnit bør læses i sammenhæng med de oplysninger, der kræves i ESRS 2 om strategi (SBM). De deraf følgende oplysninger skal fremlægges sammen med de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS 2, med undtagelse af SBM-3 Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel, for hvilke virksomheden har mulighed for at fremlægge oplysningerne sammen med den emnespecifikke offentliggørelse.
Strategi
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-2 Interessenternes interesser og synspunkter
9.
Ved besvarelsen af ESRS 2 SBM-2, punkt 43, skal virksomheden oplyse, hvorledes den kan få væsentlig indvirkning på dens værdikædearbejdstageres interesser, synspunkter og rettigheder, herunder også for så vidt angår respekten for deres menneskerettigheder, og hvorledes den har indflydelse på dens strategi og forretningsmodel. Arbejdstagere i værdikæden er en vigtig gruppe af berørte interessenter.
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel
10.
Ved besvarelsen af ESRS 2 SBM-3, punkt 48, skal virksomheden offentliggøre:
a)
hvorvidt og hvordan faktiske og potentielle indvirkninger for arbejdstagere i værdikæden som identificeret i ESRS 2 IRO-1 Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder: i) stammer fra eller er forbundet med virksomhedens strategi og forretningsmodeller og ii) informerer og bidrager til at tilpasse virksomhedens strategi og forretningsmodel og
b)
forholdet mellem på den ene side de væsentlige risici og muligheder, der opstår som følge af indvirkninger på og afhængighed af arbejdstagere i værdikæden, og på den anden side dens strategi og forretningsmodel.
11.
Ved opfyldelsen af kravene i ESRS 2 SBM-3, punkt 48, skal virksomheden offentliggøre, om alle arbejdstagere i værdikæden, som sandsynligvis vil blive væsentligt påvirket af virksomheden, herunder indvirkninger, der er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter og værdikæde, herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser, er omfattet af dens offentliggørelse i henhold til ESRS 2. Desuden skal virksomheden fremlægge følgende oplysninger:
a)
en kort beskrivelse af de typer af arbejdstagere i værdikæden, som i betydelig grad kunne blive påvirket af virksomheden, herunder indvirkninger, der er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter og værdikæde, herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser, og angive, om de er:
i.
arbejdstagere, der arbejder på virksomhedens lokation, men som ikke er en del af dens egen arbejdsstyrke, dvs. som ikke er selvstændige, eller som stilles til rådighed af tredjepartsvirksomheder, der primært beskæftiger sig med beskæftigelsesaktiviteter (omfattet af ESRS S1)
ii.
arbejdstagere, der arbejder for enheder i virksomhedens opstrømsværdikæde (f.eks. dem, der beskæftiger sig med udvinding af metaller eller mineraler eller indsamling af råmaterialer, raffinering, fremstilling eller andre former for Forarbejdning)
iii.
arbejdstagere, der arbejder for enheder i virksomhedens nedstrøms værdikæde (f.eks. dem, der er involveret i logistik- eller distributionsudbyderes aktiviteter, franchisetagere, detailhandlere)
iv.
arbejdstagere, der arbejder i et joint venture eller et SPV-selskab, (»special purpose vehicle«), som involverer den rapporterende virksomhed
v.
arbejdstagere, der (inden for de forudgående kategorier eller derudover) er særligt sårbare over for negative indvirkninger, enten på grund af deres iboende karakteristika eller den særlige sammenhæng, såsom fagforeningsrepræsentanter, migrantarbejdere, hjemmearbejdere, kvinder eller unge arbejdstagere.
b)
alle geografiske områder, på landeniveau eller andre niveauer, eller råstoffer, hvor der er en betydelig risiko for børnearbejde eller tvangsarbejde blandt arbejdstagere i virksomhedens værdikæde (111)
c)
i tilfælde af væsentlige negative indvirkninger, uanset om de enten er i) udbredte eller systemiske i sammenhænge, hvor virksomheden opererer eller har indkøb eller andre forretningsforbindelser (f.eks. børnearbejde eller tvangsarbejde, navnlig råvareforsyningskæder i bestemte lande eller regioner), eller ii) vedrører individuelle hændelser (f.eks. en industriulykke eller et olieudslip) eller specifikke forretningsforbindelser. Dette omfatter overvejelser vedrørende de indvirkninger på arbejdstagere i værdikæden, der kan opstå som følge af omstillingen til grønnere og klimaneutrale aktiviteter. De potentielle indvirkninger omfatter indvirkninger i forbindelse med innovation og omstrukturering, lukning af miner, øget udvinding af mineraler, der er nødvendige for omstillingen til en bæredygtig økonomi, og produktion af solpaneler
d)
i tilfælde af væsentlige positive indvirkninger en kort beskrivelse af de aktiviteter, der resulterer i positive indvirkninger (f.eks. ajourført indkøbspraksis, kapacitetsopbygning til arbejdstagere i forsyningskæden), herunder muligheder for arbejdsstyrken såsom jobskabelse og opkvalificering i forbindelse med en »retfærdig omstilling«, og de typer af arbejdstagere i værdikæden, der påvirkes positivt eller kan blive påvirket positivt virksomheden kan også oplyse, om de positive indvirkninger forekommer i bestemte lande eller regioner og
e)
eventuelle væsentlige risici og muligheder for virksomheden som følge af indvirkninger på og afhængighed af arbejdstagere i værdikæden.
12.
Ved beskrivelsen af de vigtigste typer arbejdstagere i værdikæden, som påvirkes eller kan blive negativt påvirket, på grundlag af væsentlighedsvurderingen i ESRS 2 IRO-1, skal virksomheden offentliggøre, om og hvordan den har udviklet en forståelse af, hvordan arbejdstagere med særlige karakteristika, dem, der arbejder i særlige sammenhænge, eller dem, der udfører bestemte aktiviteter, kan være udsat for større risiko for skade.
13.
Virksomheden skal offentliggøre, hvilke af dens eventuelle væsentlige risici og muligheder som følge af indvirkninger på og afhængighed af dens arbejdstagere i værdikæden, der vedrører specifikke grupper af arbejdstagere i værdikæden (f.eks. bestemte aldersgrupper, arbejdstagere i en bestemt fabrik eller et bestemt land) snarere end alle arbejdstagere i værdikæden.
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
Oplysningskrav S2-1 — Politikker vedrørende arbejdstagere i værdikæden
14.
Virksomheden skal beskrive sine vedtagne politikker for håndtering af dens væsentlige indvirkning på arbejdstagere i værdikæden, samt tilknyttede væsentlige risici og muligheder.
15.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang virksomheden har politikker, der specifikt vedrører identifikation, vurdering, håndtering og/eller afhjælpning af væsentlige indvirkninger på arbejdstagere i værdikæden, samt politikker, der dækker væsentlige risici eller muligheder, som er forbundet med arbejdstagere i værdikæden.
16.
Den offentliggørelse, der kræves i henhold til punkt 14, skal indeholde oplysninger om virksomhedens politikker for håndtering af dens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med arbejdstagere i værdikæden i overensstemmelse med ESRS 2 MDR-P Politikker vedtaget til håndtering af væsentlige bæredygtighedsforhold. Desuden skal virksomheden angive, om sådanne politikker omfatter specifikke grupper af arbejdstagere i værdikæden eller alle arbejdstagere i værdikæden.
17.
Virksomheden skal beskrive de forpligtelser i henhold til dens menneskerettighedspolitik(112), som er relevante for arbejdstagere i værdikæden, herunder de processer og mekanismer til overvågning af overholdelsen af FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, ILO’s erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen eller OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder (113). I sin offentliggørelse skal den fokusere på de forhold, der er væsentlige i forbindelse med, samt den generelle tilgang til:
a)
respekt for arbejdstagernes menneskerettigheder, herunder arbejdstagerrettigheder
b)
dialog med arbejdstagere i værdikæden og
c)
tiltag, der skal tilvejebringe og/eller gøre det muligt at afhjælpe indvirkninger på menneskerettighederne.
18.
Virksomheden skal angive, om dens politikker i forhold til dens arbejdstagere i værdikæden udtrykkeligt omhandler menneskehandel (114), tvangsarbejde og børnearbejde. Den skal også angive, om virksomheden har en adfærdskodeks for leverandører(115).
19.
Virksomheden skal offentliggøre, om og hvordan dens politikker med hensyn til arbejdstagere i værdikæden er i overensstemmelse med internationalt anerkendte instrumenter, der er relevante for arbejdstagere i værdikæden, herunder FN’s Vejledende Principper for menneskerettigheder og Erhvervsliv (116). Virksomheden skal også oplyse, i hvilket omfang tilfælde af manglende overholdelse af FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, ILO’s erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen eller OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, der involverer arbejdstagere i værdikæden, er blevet rapporteret i dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, og, hvis det er relevant, en angivelse af arten af sådanne tilfælde (117).
Oplysningskrav S2-2 — Processer for dialog med arbejdstagere i værdikæden om indvirkninger
20.
Virksomheden skal offentliggøre sine generelle processer for dialog med arbejdstagere i værdikæden og deres repræsentanter om faktiske og potentielle konsekvenser for dem.
21.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, hvorvidt og hvordan virksomheden som led i sin løbende due diligence-proces samarbejder med arbejdstagere i værdikæden og deres legitime repræsentanter eller med behørige stedfortrædere om væsentlige faktiske og potentielle positive og/eller negative indvirkninger, der påvirker eller sandsynligvis vil påvirke dem, og hvorvidt og hvordan der tages hensyn til perspektiverne for arbejdstagere i værdikæden i virksomhedens beslutningsprocesser.
22.
Virksomheden skal offentliggøre, om og hvordan perspektiverne for arbejdstagere i værdikæden har indflydelse på dens beslutninger eller aktiviteter, der har til formål at håndtere de faktiske og potentielle indvirkninger på arbejdstagere i værdikæden. Dette skal, hvor det er relevant, omfatte en redegørelse for:
a)
om der er tale om en direkte dialog med arbejdstagere i værdikæden eller deres legitime repræsentanter eller med behørige stedfortrædere, der har indsigt i deres situation
b)
de(n) fase(r), hvor dialogen finder sted, typen af engagement og dialogens hyppighed
c)
den funktion og den øverste rolle i virksomheden, der har det operationelle ansvar for at sikre, at denne dialog finder sted, og at resultaterne bidrager til virksomhedens tilgang
d)
hvor det er relevant, globale rammeaftaler eller aftaler, som virksomheden har med globale fagforbund vedrørende respekt for menneskerettighederne for arbejdstagere i værdikæden, herunder deres ret til at forhandle kollektivt, og herunder en redegørelse for, hvordan aftalen sætter virksomheden i stand til at få indsigt i disse arbejdstageres perspektiver og
e)
hvis det er relevant, hvordan virksomheden vurderer effektiviteten af sin dialog med arbejdstagere i værdikæden, herunder, hvis det er relevant, eventuelle aftaler eller resultater heraf.
23.
Hvor det er relevant, skal virksomheden offentliggøre, hvilke skridt den tager for at få indsigt i perspektiverne for arbejdstagere, der kan være særligt sårbare over for indvirkninger og/eller marginaliserede (f.eks. kvindelige arbejdstagere, vandrende arbejdstagere, arbejdstagere med handicap).
24.
Hvis virksomheden ikke kan fremlægge ovennævnte krævede oplysninger, fordi den ikke har vedtaget en generel procedure for dialog med arbejdstagere i værdikæden, skal den offentliggøre, at dette er tilfældet. Den kan offentliggøre en tidsramme, inden for hvilken den har til hensigt at indføre en sådan proces.
Oplysningskrav S2-3 — Processer til afhjælpning af negative indvirkninger og kanaler, hvorigennem arbejdstagere i værdikæden kan give udtryk for betænkeligheder
25.
Virksomheden skal beskrive de processer, den har indført for at sikre eller samarbejde om afhjælpning af negative indvirkninger på arbejdstagere i værdikæden, som virksomheden er forbundet med, samt tilgængelige kanaler, hvorigennem arbejdstagere i værdikæden kan give udtryk for betænkeligheder og få dem adresseret.
26.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå de formelle midler, hvormed arbejdstagere i værdikæden kan give udtryk for deres betænkeligheder og behov direkte til virksomheden, og/eller hvorigennem virksomheden støtter tilgængeligheden af sådanne kanaler (f.eks. klagemekanismer) på arbejdspladsen for arbejdstagere i værdikæden, hvordan der følges op med disse arbejdstagere vedrørende de spørgsmål, der rejses, og effektiviteten af disse kanaler.
27.
Virksomheden skal beskrive:
a)
sin generelle tilgang til og processer for tilvejebringelse af eller bidrag til afhjælpning, hvis den har forårsaget eller bidraget til en væsentlig negativ indvirkning på arbejdstagere i værdikæden, herunder hvorvidt og hvordan virksomheden vurderer, at de leverede afhjælpende tiltag er effektive
b)
eventuelle specifikke kanaler, som den har indført, for at arbejdstagere i værdikæden kan give udtryk for deres betænkeligheder eller behov direkte over for virksomheden og få dem adresseret, herunder om disse er etableret af virksomheden selv, og/eller om der er tale om tredjepartsmekanismer
c)
de processer, hvorigennem den understøtter eller kræver tilgængeligheden af sådanne kanaler på arbejdspladsen for arbejdstagere i værdikæden og
d)
hvordan den sporer og monitorerer spørgsmål, der rejses og tackles, og hvordan det sikrer kanalernes effektivitet, herunder gennem involvering af interessenter, som er de tilsigtede brugere.
28.
Virksomheden skal offentliggøre, om og hvordan den vurderer, at arbejdstagere i værdikæden er opmærksomme på og har tillid til disse strukturer eller processer som et middel til at give udtryk for deres betænkeligheder eller behov og få dem behandlet. Desuden skal virksomheden offentliggøre, om den har indført politikker for beskyttelse af enkeltpersoner, der anvender dem, mod repressalier. Hvis sådanne oplysninger er blevet offentliggjort i overensstemmelse med ESRS G1-1, kan virksomheden henvise til disse oplysninger.
29.
Hvis virksomheden ikke kan offentliggøre ovennævnte krævede oplysninger, fordi den ikke har indført en kanal til at give udtryk for betænkeligheder, og/eller ikke støtter, at der findes en sådan kanal på arbejdspladsen for arbejdstagere i værdikæden, skal den offentliggøre, at dette er tilfældet. Den kan offentliggøre en tidsramme, inden for hvilken den har til hensigt at have en sådan kanal eller sådanne processer på plads.
Oplysningskrav S2-4 — Iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på arbejdstagere i værdikæden og tilgange til at håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med arbejdstagere i værdikæden og effektiviteten af disse tiltag
30.
Virksomheden skal offentliggøre, hvordan den iværksætter tiltag til at håndtere væsentlige indvirkninger på arbejdstagere i værdikæden og til at håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med arbejdstagere i værdikæden og effektiviteten af disse tiltag.
31.
Dette oplysningskrav har to formål. For det første skal den gøre det muligt at forstå alle tiltag eller initiativer, hvorigennem virksomheden søger at:
a)
forebygge, afbøde og afhjælpe de negative væsentlige indvirkninger på arbejdstagere i værdikæden og/eller
b)
opnå positive væsentlige indvirkninger på arbejdstagere i værdikæden.
For det andet skal den gøre det muligt at forstå, hvordan virksomheden håndterer de væsentlige risici og udnytter de væsentlige muligheder, der er forbundet med arbejdstagerne i værdikæden.
Virksomheden skal give en kort beskrivelse af handlingsplanerne og ressourcerne til håndtering af dens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder for arbejdstagere i værdikæden i henhold til SRS 2 MDR-A Tiltag og ressourcer i forbindelse med bæredygtighedsforhold.
32.
I forbindelse med væsentlige indvirkninger skal virksomheden beskrive:
a)
tiltag, der er iværksat, planlagt eller undervejs for at forebygge eller afbøde væsentlige negative indvirkninger på arbejdstagere i værdikæden
b)
hvorvidt og hvordan den har tiltag for at tilvejebringe eller muliggøre afhjælpning i forbindelse med en faktisk væsentlig påvirkning
c)
eventuelle yderligere tiltag eller initiativer, som den har iværksat med det primære formål at skabe positive indvirkninger på arbejdstagere i værdikæden og
d)
hvordan den sporer og vurderer effektiviteten af sådanne tiltag og initiativer med hensyn til at levere tilsigtede resultater til arbejdstagere i værdikæden.
33.
I forbindelse med punkt 30 skal virksomheden beskrive:
a)
de processer, hvorved den identificerer, hvilke tiltag der er nødvendige og hensigtsmæssige som reaktion på en bestemt faktisk eller potentiel negativ indvirkning på arbejdstagere i værdikæden
b)
sin tilgang til at iværksætte tiltag i forbindelse med specifikke væsentlige negative indvirkninger på arbejdstagere i værdikæden, herunder ethvert tiltag i forbindelse med egne indkøb eller anden intern praksis, samt kapacitetsopbygning eller andre former for dialog med enheder i værdikæden eller former for samarbejdstiltag med fagfæller i industrien eller andre relevante parter og
c)
hvordan den sikrer, at processer, der skal tilvejebringe eller muliggøre afhjælpning i tilfælde af væsentlige negative indvirkninger, er tilgængelige og effektive med hensyn til deres gennemførelse og resultater.
34.
I forbindelse med væsentlige risici og muligheder skal virksomheden beskrive:
a)
hvilke tiltag der er planlagt eller undervejs for at afbøde væsentlige risici for virksomheden som følge af dens indvirkninger på og afhængighed af dens arbejdstagere i værdikæden, og hvordan den sporer effektiviteten i praksis og
b)
hvilke tiltag der er planlagt eller undervejs med henblik på at forfølge væsentlige muligheder for virksomheden i forhold til arbejdstagere i værdikæden.
35.
Virksomheden skal offentliggøre, om og hvordan den iværksætter tiltag for at undgå at forårsage eller bidrage til væsentlige negative indvirkninger på arbejdstagere i værdikæden gennem sin egen praksis, herunder, hvor det er relevant, i forbindelse med indkøb, salg og dataanvendelse. Dette kan omfatte oplysning om, hvilken tilgang der anvendes, når der opstår spændinger mellem forebyggelse eller afbødning af væsentlige negative indvirkninger og andet pres fra erhvervslivet.
36.
Virksomheden skal også oplyse, om der er rapporteret om alvorlige menneskerettighedsproblemer og –hændelser i forbindelse med dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, og, hvis det er relevant, oplyse om disse (118).
37.
Ved offentliggørelsen af de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 32, litra c), skal virksomheden tage hensyn til ESRS 2 (se ESRS 2 MDR-T — Sporing af effektiviteten af politikker og tiltag gennem mål), hvis den evaluerer effektiviteten af et tiltag ved at fastsætte et mål.
38.
Virksomheden skal offentliggøre, hvilke ressourcer der er afsat til håndtering af dens væsentlige indvirkninger, med oplysninger, der gør det muligt for brugerne at få en forståelse af, hvordan de væsentlige indvirkninger håndteres.
Indikatorer og mål
Oplysningskrav S2-5 — Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative indvirkninger, fremme af positive indvirkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder
39.
Virksomheden skal offentliggøre de tidsbestemte og resultatorienterede mål, den måtte have fastsat vedrørende:
a)
reduktion af de negative indvirkninger på arbejdstagere i værdikæden og/eller
b)
fremme af positive virkninger for arbejdstagere i værdikæden og/eller
c)
håndtering af væsentlige risici og muligheder i forbindelse med arbejdstagere i værdikæden.
40.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang virksomheden anvender tidsbestemte og resultatorienterede mål til at fremme og måle sine fremskridt med hensyn til at håndtere væsentlige negative indvirkninger og/eller fremme positive indvirkninger på arbejdstagere i værdikæden og/eller håndtere væsentlige risici og muligheder i forbindelse med arbejdstagere i værdikæden.
41.
Den sammenfattende beskrivelse af målene for håndteringen af dens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med arbejdstagere i værdikæden skal indeholde de oplysningskrav, der er defineret i ESRS 2 MDR-T.
42.
Virksomheden skal offentliggøre processen for fastsættelse af målene, herunder om og hvordan virksomheden har engageret sig direkte med arbejdstagere i værdikæden, deres legitime repræsentanter eller behørige stedfortrædere, der har indsigt i deres situation i:
a)
fastsættelse af sådanne mål
b)
sporing af virksomhedens resultater i forhold til dem og
c)
identificere eventuelle erfaringer eller forbedringer som følge af virksomhedens resultater.
»Tillæg A
Anvendelseskrav
Dette tillæg er en integreret del af ESRS S2 Arbejdstagere i værdikæden. Det støtter anvendelsen af oplysningskravene i denne standard og har samme gyldighed som de øvrige dele af ESRS S2.
Formål
AR 1.
Ud over de forhold, der er anført i punkt 2, kan virksomheden også overveje at videregive oplysninger om andre forhold, der er relevante for en væsentlig indvirkning, i en kortere periode, f.eks. initiativer vedrørende sundhed og sikkerhed for arbejdstagere i værdikæden under en pandemi.
AR 2.
Den oversigt over sociale forhold og menneskerettighedsforhold, der er omhandlet i punkt 2, indebærer ikke, at alle disse forhold skal offentliggøres i hvert oplysningskrav i denne standard. Den indeholder snarere en liste over forhold, som virksomheden skal tage hensyn til i sin væsentlighedsvurdering (ref. til ESRS 1, kapitel 3 Dobbelt væsentlighed som grundlag for bæredygtighedsoplysninger og ESRS 2 IRO-1) vedrørende arbejdstagere i værdikæden og, hvor det er relevant, oplyse om væsentlige indvirkninger, risici og muligheder inden for denne standards anvendelsesområde.
AR 3.
Eksempler på arbejdstagere, der er omfattet af denne standard, er:
a)
arbejdstagere i outsourcede tjenesteydelser, der arbejder på virksomhedens arbejdsplads (f.eks. tredjepartscatering- eller sikkerhedsmedarbejdere)
b)
arbejdstagere, der arbejder for en leverandør, der er hyret af virksomheden, og som arbejder i leverandørens lokaler iht. leverandørens arbejdsmetoder
c)
arbejdstagere i en »nedstrømsenhed«, der køber varer eller tjenesteydelser fra virksomheden
d)
arbejdstagere hos en leverandør af udstyr til virksomheden, som på et arbejdssted, der kontrolleres af virksomheden, regelmæssigt vedligeholder leverandørens udstyr (f.eks. fotokopieringsmaskine) som fastsat i kontrakten mellem udstyrsleverandøren og virksomheden og
e)
arbejdstagere, der er dybere i forsyningskæden, og som udvinder råmaterialer, der derefter forarbejdes til komponenter, der indgår i virksomhedens produkter.
ESRS 2 Generelle oplysninger
Strategi
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter
AR 4.
Oplysningskrav ESRS 2 SBM-2 kræver, at virksomheden giver en forståelse af, hvorvidt og hvordan den tager hensyn til den rolle, som dens strategi og forretningsmodel kan spille med hensyn til at skabe, forværre eller afbøde væsentlige indvirkninger på arbejdstagere i værdikæden, og hvorvidt og hvordan forretningsmodellen og -strategien er tilpasset til at håndtere sådanne væsentlige indvirkninger.
AR 5.
Selv om arbejdstagere i værdikæden måske ikke er i dialog med virksomheden på strategi- eller forretningsmodelniveau, kan deres synspunkter få indflydelse på virksomhedens vurdering af dens strategi og forretningsmodel. Virksomheden kan offentliggøre synspunkter fra arbejdstagere i værdikæden og repræsentanter for arbejdstagerne i værdikæden.
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 — Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel
AR 6.
Virkninger på arbejdstagere i værdikæden kan stamme fra virksomhedens strategi eller forretningsmodel på en række forskellige måder. Virkningerne kan f.eks. vedrøre virksomhedens værditilbud (f.eks. levering af lavprisprodukter eller -tjenesteydelser eller højhastighedslevering på måder, der lægger pres på arbejdstagerrettigheder i opstrøms-/nedstrømsværdikæderne), dens værdikæde (f.eks. afhængighed af varer af uklar oprindelse uden synlighed for virkningen på arbejdstagerne) eller dens omkostningsstruktur og indtægtsmodel (f.eks. flytning af lagerrisiko til leverandører med følgevirkninger for deres arbejdstageres arbejdstagerrettigheder).
AR 7.
Virkninger på arbejdstagere i værdikæden, der stammer fra strategien eller forretningsmodellen, kan også medføre væsentlige risici for virksomheden. I forbindelse med en pandemi eller en anden alvorlig sundhedskrise kan virksomheder, der er afhængige af betinget arbejdskraft med ringe eller ingen adgang til sygepleje og sundhedsydelser, f.eks. stå over for alvorlige operationelle risici og risici for forretningskontinuitet, da arbejdstagerne ikke har andet valg end at fortsætte med at arbejde, mens de er syge, hvilket yderligere forværrer spredningen af sygdommen og forårsager store afbrydelser i forsyningskæden. Et andet eksempel er, at salg af varer, der er baseret på de billigste priser for kunderne, skaber operationelle risici, da leverandører under ekstremt prispres kan give produktionen i underentreprise, hvilket fører til lavere kvalitet og en længere, mindre gennemsigtig og mindre kontrollerbar forsyningskæde. Risici for omdømme og forretningsmuligheder, der er forbundet med udnyttelsen af lavtuddannede, lavtlønnede arbejdstagere i forbindelse med indkøb af geografiske områder med minimal beskyttelse for dem, er også stigende, idet mediernes tilbageslag og forbrugernes præferencer bevæger sig i retning af mere etisk fremskaffede eller bæredygtige varer.
AR 8.
Eksempler på særlige karakteristika ved arbejdstagere i værdikæden, som kan tages i betragtning af virksomheden, når den besvarer punkt 12, vedrører unge arbejdstagere, der kan være mere sårbare over for indvirkninger på deres fysiske og mentale udvikling, eller kvindelige arbejdstagere i en situation, hvor kvinder rutinemæssigt forskelsbehandles med hensyn til arbejds- og ansættelsesvilkår, eller vandrende arbejdstagere i en situation, hvor markedet for levering af arbejdskraft er dårligt reguleret, og arbejdstagerne rutinemæssigt opkræves ansættelsesgebyrer. For nogle arbejdstagere kan den iboende karakter af den aktivitet, de skal udføre, bringe dem i fare (f.eks. arbejdstagere, der skal håndtere kemikalier eller betjene visse former for udstyr, eller lavtlønnede arbejdstagere, der er ansat uden et fast timetal).
AR 9.
Med hensyn til punkt 13 kan der også opstå væsentlige risici på grund af virksomhedens afhængighed af arbejdstagere i værdikæden, hvor begivenheder med lav sandsynlighed, men med stor virkning, kan udløse finansielle virkninger. hvis en global pandemi f.eks. fører til alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for arbejdstagerne i alle led i værdikæden, hvilket fører til alvorlige forstyrrelser i produktionen og distributionen. Andre eksempler på risici i forbindelse med virksomhedens afhængighed af arbejdstagere i værdikæden omfatter mangel på faglærte arbejdstagere eller politiske beslutninger eller lovgivning, der påvirker arbejdstagere i værdikæden, der arbejder for logistikleverandører. F.eks. hvis nogle arbejdstagere i virksomhedens værdikæde er i risiko for tvangsarbejde, og virksomheden importerer produkter til lande, hvor loven giver mulighed for konfiskation af importerede varer, der mistænkes for at være fremstillet ved tvangsarbejde.
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
Oplysningskrav S2-1 — Politikker vedrørende arbejdstagere i værdikæden
AR 10.
Hvis politikkerne er begrænset til virksomhedens egen arbejdsstyrke og ikke omfatter arbejdstagere i enheder og relationer i opstrøms-/nedstrømsled, skal de offentliggøres i henhold til ESRS S1 og ikke i forbindelse med dette krav.
AR 11.
Hvis oplysningerne i ESRS S1 omfatter oplysninger, der er relevante for arbejdstagerne i værdikæden, kan der henvises hertil oplysninger om de resterende elementer skal derefter være opfyldt i henhold til dette oplysningskrav.
AR 12.
Virksomheden kan offentliggøre forklaringer på betydelige ændringer af de politikker, der er vedtaget i løbet af rapporteringsåret (f.eks. nye forventninger til leverandører, nye eller yderligere tilgange til due diligence og afhjælpning).
AR 13.
Politikken kan tage form af en selvstændig politik vedrørende arbejdstagere i værdikæden eller indgå i et bredere dokument såsom en etisk kodeks eller en generel bæredygtighedspolitik, som virksomheden allerede har offentliggjort som en del af en anden ESRS. I disse tilfælde skal virksomheden give en nøjagtig krydshenvisning for at identificere de aspekter af politikken, der opfylder kravene i dette oplysningskrav.
AR 14.
Når virksomheden offentliggør tilpasningen af sine politikker til FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, skal den tage hensyn til, at de vejledende principper henviser til de internationale grundlæggende menneskerettighedsinstrumenter, som består af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder og de to konventioner, der gennemfører den, samt Den Internationale Arbejdsorganisations erklæring om grundlæggende rettigheder og principper på arbejdet og de centrale konventioner, der ligger til grund herfor, og kan offentliggøre sin tilpasning til disse instrumenter.
AR 15.
Når virksomheden oplyser om, hvordan eksterne politikker er indlejret, kan den f.eks. overveje interne politikker for ansvarlig tilvejebringelse og tilpasning til andre politikker, der er relevante for arbejdstagere i værdikæden, f.eks. vedrørende tvangsarbejde. Med hensyn til adfærdskodekser for leverandører, som virksomheden måtte have, skal det af resuméet fremgå, om de indeholder bestemmelser vedrørende arbejdstagernes sikkerhed, usikre ansættelsesforhold (f.eks. anvendelse af arbejdstagere på kortvarige eller tidsbegrænsede kontrakter, arbejdstagere, der er ansat via tredjeparter, underleverandører til tredjeparter eller brug af uformelle arbejdstagere), menneskehandel, brug af tvangsarbejde eller børnearbejde, og hvorvidt sådanne bestemmelser er i fuld overensstemmelse med gældende ILO-standarder.
AR 16.
Virksomheden kan give en illustration af, hvordan dens politikker formidles til de personer, grupper af personer eller enheder, som de er relevante for, enten fordi de forventes at gennemføre dem (f.eks. virksomhedens ansatte, kontrahenter og leverandører), eller fordi de har en direkte interesse i gennemførelsen heraf (f.eks. egne arbejdstagere, investorer). Den kan offentliggøre kommunikationsværktøjer og -kanaler (f.eks. foldere, nyhedsbreve, dedikerede websteder, sociale medier, direkte personlig interaktion, arbejdstagerrepræsentanter), der har til formål at sikre, at politikken er tilgængelig, og at forskellige målgrupper forstår dens konsekvenser. Virksomheden kan også forklare, hvordan den identificerer og fjerner potentielle hindringer for udbredelse, f.eks. gennem oversættelse til relevante sprog eller anvendelse af grafiske afbildninger.
Oplysningskrav S2-2 — Processer for dialog med arbejdstagere i værdikæden om indvirkninger
AR 17.
Ved beskrivelsen af, hvilken funktion eller rolle der har operationelt ansvar for en sådan dialog og/eller endeligt ansvar, kan virksomheden offentliggøre, om der er tale om en særlig rolle eller funktion eller en del af en bredere rolle eller funktion, og om der er tilbudt kapacitetsopbygningsaktiviteter til at støtte medarbejderne i at påtage sig dialogen. Hvis den ikke kan identificere en sådan position eller funktion, kan den angive, at dette er tilfældet. Denne fremlæggelse af oplysninger kan også opfyldes ved at henvise til de oplysninger, der er offentliggjort i henhold til ESRS 2 GoV-1 Administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle.
AR 18.
Ved udarbejdelsen af de oplysninger, der er beskrevet i punkt 22, litra b) og c), kan følgende illustrationer tages i betragtning:
a)
eksempler på faser, hvor dialogen finder sted, er i) fastlæggelse af tilgangen til afbødning og ii) evaluering af afbødningseffektiviteten
b)
for typen af dialog kan der være tale om deltagelse, høring og/eller information
c)
med hensyn til hyppigheden af dialogen kan der gives oplysninger om, hvorvidt dialogen finder sted regelmæssigt, på bestemte tidspunkter i et projekt eller en forretningsproces (f.eks. når en ny høstsæson begynder, eller en ny produktionslinje åbnes), samt om det sker som reaktion på retlige krav og/eller som svar på interessenternes anmodninger, og om resultatet af dialogen integreres i virksomhedens beslutningsprocesser, og
d)
for så vidt angår rollen med operationelt ansvar, hvorvidt virksomheden kræver, at det relevante personale har visse færdigheder, eller om den tilbyder uddannelse eller kapacitetsopbygning til relevant personale til at påtage sig en dialog.
AR 19.
Globale rammeaftaler tjener til at etablere et løbende forhold mellem en multinational virksomhed og en global fagforeningsføderation for at sikre, at virksomheden overholder de samme standarder i alle de lande, hvor den opererer.
AR 20.
For at illustrere, hvordan perspektiverne for arbejdstagere i værdikæden har dannet grundlag for virksomhedens specifikke beslutninger eller aktiviteter, kan virksomheden give eksempler fra den aktuelle rapporteringsperiode.
Oplysningskrav S2-3 — Processer til afhjælpning af negative indvirkninger og kanaler, hvorigennem arbejdstagere i værdikæden kan give udtryk for betænkeligheder
AR 21.
Ved opfyldelsen af kravene i oplysningskravet ESRS S2-3 kan virksomheden lade sig vejlede af indholdet af FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder med fokus på afhjælpnings– og klagemekanismer.
AR 22.
Kanaler til at give udtryk for betænkeligheder eller behov omfatter klagemekanismer, hotlines, fagforeninger (hvor arbejdstagerne er organiseret), dialogprocesser eller andre midler, hvorigennem arbejdstagere i værdikæden eller deres legitime repræsentanter kan give udtryk for betænkelighed over virkninger eller forklare behov, som de gerne vil imødekomme virksomheden. Dette kan omfatte både kanaler, der leveres direkte af virksomheden, og kanaler, der leveres af de enheder, hvor arbejdstagerne i værdikæden arbejder, ud over eventuelle andre mekanismer, som virksomheden kan anvende til at få indsigt i håndteringen af virkningerne for arbejdstagerne, såsom overensstemmelsesrevisioner. Hvis virksomheden udelukkende baserer sig på oplysninger om eksistensen af sådanne kanaler, som dens forretningsforbindelser giver, for at opfylde dette krav, kan den angive dette.
AR 23.
For at give større indsigt i de oplysninger, der er omfattet af oplysningskravet ESRS S2-3, kan virksomheden forklare, hvorvidt og hvordan arbejdstagere i værdikæden, der kan blive berørt, er i stand til at få adgang til kanaler i den virksomhed, de er ansat i eller ansat til at arbejde for, i forbindelse med hver væsentlig påvirkning.
AR 24.
Tredjepartsmekanismer kan omfatte mekanismer, der drives af regeringen, NGO'er, industrisammenslutninger og andre samarbejdsinitiativer. Virksomheden kan offentliggøre, om disse er tilgængelige for alle arbejdstagere, der kan blive potentielt eller faktisk væsentligt påvirket af virksomheden, eller enkeltpersoner eller organisationer, der handler på deres vegne, eller som på anden måde er i stand til at være opmærksomme på negative indvirkninger.
AR 25.
Med hensyn til beskyttelse af enkeltpersoner, der anvender mekanismerne mod repressalier, kan virksomheden beskrive, om den behandler klager fortroligt og med respekt for retten til privatlivets fred og databeskyttelse og om mekanismerne giver arbejdstagerne mulighed for at anvende dem anonymt (f.eks. gennem repræsentation ved en tredjepart).
AR 26.
Ved at oplyse om, hvorvidt og hvordan virksomheden ved, at arbejdstagere i værdikæden er bekendt med og har tillid til nogen af disse kanaler, kan virksomheden fremlægge relevante og pålidelige data om effektiviteten af disse kanaler set fra værdikædens arbejdstageres egen synsvinkel. Eksempler på informationskilder er undersøgelser af arbejdstagere, der har anvendt sådanne kanaler, og deres tilfredshed med processen og resultaterne.
AR 27.
Ved beskrivelsen af effektiviteten af de kanaler, hvorigennem arbejdstagere i værdikæden kan give udtryk for betænkelighed, kan virksomheden lade sig vejlede af følgende spørgsmål baseret på »effektivitetskriterierne for udenretslige klagemekanismer« som fastsat i FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, navnlig princip 31. Nedenstående betragtninger kan anvendes på individuelle kanaler eller på et kollektivt kanalsystem:
a)
har kanalerne legitimitet ved at sørge for passende ansvarlighed for deres retfærdige adfærd og opbygge tillid hos interessenterne?
b)
er kanalerne kendt og tilgængelige for interessenterne?
c)
har kanalerne klare og kendte procedurer med vejledende tidsrammer?
d)
sikrer kanalerne rimelig adgang for interessenter til informations-, rådgivnings- og ekspertisekilder?
e)
giver kanalerne gennemsigtighed ved at give tilstrækkelige oplysninger til både klagere og, hvor det er relevant, til at imødekomme offentlige interesser?
f)
er de resultater, der opnås gennem kanalerne, i overensstemmelse med internationalt anerkendte menneskerettigheder?
g)
identificerer virksomheden indblik i de kanaler, der støtter kontinuerlig læring, både med hensyn til at forbedre kanalerne og forebygge fremtidige virkninger?
h)
fokuserer virksomheden på dialog med klagere som et middel til at nå frem til aftalte løsninger i stedet for ensidigt at finde frem til resultatet?
Oplysningskrav S2-4 — Iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på arbejdstagere i værdikæden og tilgange til at håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med arbejdstagere i værdikæden og effektiviteten af disse tiltag
AR 28.
Det kan tage tid at forstå de negative indvirkninger, og hvordan virksomheden kan blive involveret i dem gennem sin værdikæde, samt at identificere passende reaktioner og omsætte dem i praksis). Virksomheden skal derfor tage hensyn til:
a)
dens generelle og specifikke tilgange til håndtering af væsentlige negative indvirkninger
b)
dens initiativer, der har til formål at bidrage til yderligere væsentlige positive indvirkninger
c)
hvor langt den har gjort fremskridt i sin indsats i rapporteringsperioden og
d)
målet er fortsat forbedring.
AR 29.
Passende tiltag kan variere, alt efter om virksomheden forårsager eller bidrager til en væsentlig indvirkning, eller om den væsentlige indvirkning er direkte forbundet med dens egne aktiviteter, produkter eller tjenesteydelser gennem en forretningsforbindelse.
AR 30.
Da væsentlige negative indvirkninger, der påvirker arbejdstagere i værdikæden, og som har fundet sted i løbet af rapporteringsperioden, også kan være knyttet til enheder eller aktiviteter uden for dens direkte kontrol, kan virksomheden offentliggøre, om og hvordan den ønsker at anvende sin indflydelse i sine forretningsforbindelser til at håndtere disse indvirkninger. Dette kan omfatte anvendelse af kommerciel indflydelse (f.eks. håndhævelse af kontraktlige krav med forretningsforbindelser eller gennemførelse af incitamenter), andre former for indflydelse inden for forholdet (såsom uddannelse eller kapacitetsopbygning i arbejdstagernes rettigheder til enheder, som virksomheden har forretningsforbindelser med) eller samarbejdsbaseret indflydelse med ligestillede eller andre aktører (såsom initiativer, der tager sigte på ansvarlig rekruttering eller sikring af, at arbejdstagerne får en passende aflønning).
AR 31.
Når virksomheden oplyser om sin deltagelse i et industri- eller multiinteressentinitiativ som led i sine tiltag til håndtering af væsentlige negative indvirkninger, kan virksomheden offentliggøre, hvordan initiativet og dens egen involvering sigter mod at afhjælpe den pågældende væsentlige indvirkning. Den kan under ESRS S2-5 offentliggøre de relevante mål, der er fastsat i initiativet, og fremskridtene hen imod dem.
AR 32.
Når virksomheden oplyser om, hvorvidt og hvordan den tager hensyn til faktiske og potentielle indvirkninger for arbejdstagere i værdikæden i forbindelse med beslutninger om at bringe forretningsforbindelser til ophør, og hvorvidt og hvordan den søger at adressere eventuelle negative indvirkninger, som en opsigelse kan medføre, kan virksomheden medtage eksempler.
AR 33.
Ved fremlæggelsen af oplysninger om, hvordan den følger effektiviteten af sine tiltag til håndtering af væsentlige indvirkninger i rapporteringsperioden, kan virksomheden offentliggøre eventuelle erfaringer fra den foregående og den aktuelle rapporteringsperiode.
AR 34.
De processer, der anvendes til at spore tiltagenes effektivitet, kan omfatte intern eller ekstern revision eller kontrol, retssager og/eller relaterede retsafgørelser, konsekvensanalyser, målingssystemer, feedback fra interessenter, klagemekanismer, eksterne præstationsvurderinger og benchmarking.
AR 35.
Rapportering om effektivitet har til formål at gøre det muligt at forstå sammenhængen mellem de tiltag, som virksomheden har iværksat, og den effektive håndtering af virkningerne. For at vise effektiviteten af dens tiltag til at hjælpe sine leverandører med at forbedre deres arbejdsvilkår kan virksomheden f.eks. offentliggøre feedback fra leverandørernes arbejdstagere, der viser, at arbejdsvilkårene er blevet bedre, siden virksomheden begyndte at arbejde med disse leverandører. Yderligere oplysninger, som virksomheden kan fremlægge, omfatter data, der viser et fald i antallet af hændelser, der er identificeret gennem f.eks. uafhængige revisioner.
AR 36.
Med hensyn til initiativer eller processer, som virksomheden har indført, og som er baseret på berørte arbejdstageres behov, og med hensyn til fremskridt i gennemførelsen af sådanne initiativer eller processer, kan virksomheden offentliggøre:
a)
oplysninger om, hvorvidt og hvordan arbejdstagere i værdikæden og legitime repræsentanter eller deres behørige stedfortrædere spiller en rolle i forbindelse med beslutninger vedrørende udformningen og gennemførelsen af disse programmer eller processer og
b)
oplysninger om de tilsigtede eller opnåede positive resultater for arbejdstagere i værdikæden for disse initiativer eller processer.
AR 37.
Virksomheden kan offentliggøre, om initiativer eller processer, hvis primære mål er at levere positive indvirkninger på arbejdstagere i værdikæden, også er udformet med henblik på at støtte opfyldelsen af et eller flere af FN’s mål for bæredygtig udvikling. For eksempel kan virksomheden gennem en forpligtelse til at fremme FN’s verdensmål nr. 8 for at »fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle« levere kapacitetsopbygning til små landbrugere i sin forsyningskæde, hvilket resulterer i stigninger i deres indkomst eller den kan støtte uddannelse for at øge andelen af kvinder, der er i stand til at påtage sig leveringsjob i dens nedstrøms værdikæde.
AR 38.
Ved offentliggørelsen af de tilsigtede eller opnåede positive resultater af dens tiltag for arbejdstagere i værdikæden skal der skelnes mellem dokumentation for, at visse aktiviteter har fundet sted (f.eks. at x antal arbejdstagere har modtaget uddannelse i finansiel forståelse) fra dokumentation for faktiske resultater for arbejdstagerne (f.eks. at x arbejdstagere oplyser, at de er i stand til at forvalte deres husholdningsbudgetter bedre, så de kan opfylde deres sparemål).
AR 39.
Når virksomheden oplyser, om initiativer eller processer også spiller en rolle med hensyn til at afbøde væsentlige negative indvirkninger, kan den f.eks. overveje programmer, der har til formål at fremme kvindelige arbejdstageres finansielle forståelse, som har resulteret i, at flere kvinder forfremmes, samt i rapporter om reduceret seksuel chikane på arbejdspladsen.
AR 40.
Ved offentliggørelse af væsentlige risici og muligheder i forbindelse med virksomhedens indvirkninger eller afhængighed af arbejdstagere i værdikæden kan virksomheden tage følgende i betragtning:
a)
risici i forbindelse med virksomhedens indvirkning på arbejdstagere i værdikæden kan omfatte omdømmemæssig eller juridisk eksponering, hvis det konstateres, at arbejdstagere i værdikæden er udsat for tvangsarbejde eller børnearbejde
b)
risici i forbindelse med virksomhedens afhængighed af arbejdstagere i værdikæden kan omfatte afbrydelse af forretningsaktiviteter, hvor en pandemi lukker væsentlige dele af dens forsyningskæde eller distributionsnetværk
c)
mulighederne i forbindelse med virksomhedens indvirkning på arbejdstagere i værdikæden kan omfatte markedsdifferentiering og større kundeappel om at sikre anstændige aflønninger og vilkår for ikkeansatte arbejdstagere og
d)
muligheder i forbindelse med virksomhedens afhængighed af arbejdstagere i værdikæden kan omfatte opnåelse af en fremtidig bæredygtig forsyning af en råvare ved at sikre, at mindre landbrugere tjener nok til at overtale kommende generationer til at bevare den pågældende afgrøde.
AR 41.
Når virksomheden oplyser, om afhængighedsforhold bliver til risici, skal den tage hensyn til den eksterne udvikling.
AR 42.
Ved offentliggørelse af politikker, tiltag og ressourcer og mål vedrørende håndtering af væsentlige risici og muligheder kan virksomheden i tilfælde, hvor risici og muligheder opstår som følge af en væsentlig indvirkning, krydshenvise sine oplysninger om politikker, tiltag og ressourcer og mål i forbindelse med denne indvirkning.
AR 43.
Virksomheden skal tage hensyn til, om og hvordan dens proces(ser) til håndtering af væsentlige risici i forbindelse med arbejdstagere i værdikæden er integreret i dens eksisterende risikohåndteringsproces(ser).
AR 44.
Når virksomheden offentliggør de ressourcer, der er afsat til håndtering af væsentlige indvirkninger, kan den offentliggøre, hvilke interne funktioner der er involveret i håndteringen af virkningerne, og hvilke typer tiltag de iværksætter for at adressere negative og fremme positive indvirkninger.
Indikatorer og mål
Oplysningskrav S2-5 — Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative indvirkninger, fremme af positive indvirkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder
AR 45.
Når virksomheden offentliggør oplysninger om mål i overensstemmelse med punkt 39, kan det offentliggøre:
a)
de tilsigtede resultater, der skal opnås i livet for arbejdstagere i værdikæden, og som er så specifikke som muligt
b)
målenes stabilitet over tid med hensyn til definitioner og metoder, der muliggør sammenlignelighed over tid
c)
de standarder eller forpligtelser, som målene er baseret på (f.eks. adfærdskodekser, indkøbspolitikker, globale rammer eller branchekodekser).
AR 46.
Mål vedrørende væsentlige risici og muligheder kan være de samme som eller adskilt fra mål vedrørende væsentlige indvirkninger. For eksempel kan et mål om at opnå lønninger, der muliggør et eksistensminimum, for arbejdstagere i forsyningskæden både mindske virkningen på disse arbejdstagere og mindske de dermed forbundne risici med hensyn til forsyningskvalitet og -pålidelighed.
AR 47.
Virksomheden kan også skelne mellem kort-, mellem- og langsigtede mål, der dækker samme politikforpligtelse. Virksomheden kan f.eks. have et langsigtet mål om at opnå en reduktion på 80 % i sundheds- og sikkerhedshændelser, der berører en given leverandørs arbejdstagere, inden 2030 og et mål på kort sigt om at reducere deres overarbejdstimer med x%, samtidig med at deres indkomst opretholdes inden 2024.
AR 48.
Når et mål ændres eller erstattes i rapporteringsperioden, kan virksomheden forklare ændringen ved at krydshenvise den til betydelige ændringer i forretningsmodellen eller til bredere ændringer i den accepterede standard eller lovgivning, som målet er afledt af, for at give kontekstuelle oplysninger i henhold til ESRS 2 BP-2 Oplysninger i forbindelse med specifikke omstændigheder.
ESRS S3
BERØRTE SAMFUND
INDHOLDSFORTEGNELSE
Formål
Sammenhæng med andre ESRS
Oplysningskrav
—
ESRS 2 Generelle oplysninger
Strategi
—
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter
—
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 — Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel
Oplysningskrav S3-2 — Processer for dialog med berørte samfund om indvirkninger
—
Oplysningskrav S3-3 — Processer til afhjælpning af negative indvirkninger og kanaler, hvorigennem berørte samfund kan give udtryk for betænkeligheder
—
Oplysningskrav S3-4 — Iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på berørte samfund og tilgange til at håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med berørte samfund og effektiviteten af disse tiltag
Indikatorer og mål
—
Oplysningskrav S3-5 — Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative indvirkninger, fremme af positive indvirkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder
Tillæg A:
Anvendelseskrav
—
Formål
—
ESRS 2 Generelle oplysninger
Strategi
—
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter
—
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 — Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel
Oplysningskrav S3-2 — Processer for dialog med berørte samfund om indvirkninger
—
Oplysningskrav S3-3 — Processer til afhjælpning af negative indvirkninger og kanaler, hvorigennem berørte samfund kan give udtryk for betænkeligheder
—
Oplysningskrav S3-4 — Iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på berørte samfund og tilgange til at håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med berørte samfund og effektiviteten af disse tiltag
Indikatorer og mål
—
Oplysningskrav S3-5 — Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative indvirkninger, fremme af positive indvirkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder
Formål
1.
Formålet med denne standard er at præcisere oplysningskrav, som vil gøre det muligt for brugerne af bæredygtighedsrapporten at forstå væsentlige indvirkninger på berørte samfund, der er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter og værdikæder, herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser, og dens tilknyttede væsentlige risici og muligheder, herunder:
a)
hvordan virksomheden påvirker lokalsamfund i de områder, hvor det er mest sandsynligt, at virkningerne vil være til stede og alvorlige med hensyn til væsentlige positive og negative faktiske eller potentielle indvirkninger
b)
eventuelle tiltag, der er iværksat, og resultatet af sådanne tiltag for at forebygge, afbøde eller afhjælpe faktiske eller potentielle negative indvirkninger og for at adressere risici og muligheder
c)
arten, typen og omfanget af virksomhedens væsentlige risici og muligheder i forbindelse med dens indvirkninger på og afhængighed af berørte samfund, og hvordan virksomheden håndterer dem, og
d)
de finansielle virkninger for virksomheden på kort, mellemlang og lang sigt for væsentlige risici og muligheder som følge af virksomhedens indvirkninger og afhængighed berørte samfund.
2.
For at opfylde målet kræver denne standard en redegørelse for den generelle tilgang, som virksomheden anvender til at identificere og håndtere eventuelle væsentlige faktiske og potentielle indvirkninger for berørte samfund i forbindelse med:
a)
Samfundenes økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (f.eks. passende boliger, passende fødevarer, vand og sanitet, jordrelaterede og sikkerhedsrelaterede indvirkninger)
b)
Samfundenes borgerlige og politiske rettigheder (f.eks. ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, virkning på menneskerettighedsforkæmpere) og
c)
oprindelige folks særlige rettigheder (f.eks. frit, forudgående og informeret samtykke, selvbestemmelse og kulturelle rettigheder).
3.
Denne standard kræver også en redegørelse for, hvordan sådanne virkninger samt virksomhedens afhængighed af berørte samfund kan skabe væsentlige risici eller muligheder for virksomheden. Negative forhold til berørte samfund kan f.eks. forstyrre virksomhedens egne aktiviteter eller skade dens omdømme, mens konstruktive forhold kan give forretningsfordele såsom stabile og konfliktfrie operationer og lettere rekruttering lokalt.
Sammenhæng med andre ESRS
4.
Denne standard finder anvendelse, når væsentlige indvirkninger på og/eller væsentlige risici og muligheder i forbindelse med berørte samfund er blevet identificeret gennem den procedure for væsentlighedsvurdering, der er beskrevet i ESRS 2 Generelle oplysninger.
5.
Denne standard skal sammenholdes med ESRS 1 Generelle krav og ESRS 2 samt ESRS S1 Egen arbejdsstyrke, ESRS S2 Arbejdstagere i værdikæden og ESRS S4 Forbrugere og slutbrugere.
Oplysningskrav
ESRS 2 Generelle oplysninger
6.
Kravene i dette afsnit bør læses i sammenhæng med de oplysninger, der kræves i ESRS 2 om strategi (SBM). De deraf følgende oplysninger skal fremlægges sammen med de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS 2, med undtagelse af SBM-3 Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel, for hvilke virksomheden har mulighed for at fremlægge oplysningerne sammen med den emnespecifikke offentliggørelse.
Strategi
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter
7.
I forbindelse med besvarelsen af ESRS 2 SBM-2, punkt 43, skal virksomheden oplyse, hvordan de berørte samfunds synspunkter, interesser og rettigheder, herunder respekten for deres menneskerettigheder (og deres rettigheder som oprindelige folk, hvor det er relevant), er inddraget i dens strategi og forretningsmodel. Berørte samfund er en vigtig gruppe af berørte interessenter.
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 — Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel
8.
Ved besvarelsen af ESRS 2 SBM-3, punkt 48, skal virksomheden offentliggøre:
a)
hvorvidt og hvordan faktiske og potentielle indvirkninger for berørte samfund som identificeret i ESRS 2 IRO-1 Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder: i) stammer fra eller er forbundet med virksomhedens strategi og forretningsmodeller og ii) informerer og bidrager til at tilpasse virksomhedens strategi og forretningsmodel og
b)
forholdet mellem dens væsentlige risici og muligheder som følge af indvirkninger på og afhængighed af berørte samfund og dens strategi og forretningsmodel.
9.
Ved opfyldelsen af kravene i punkt 48 skal virksomheden offentliggøre, om alle berørte samfund, som sandsynligvis vil blive væsentligt påvirket af virksomheden, herunder virkninger, der er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter og værdikæde, herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser, er omfattet af dens offentliggørelse i henhold til ESRS 2. Desuden skal virksomheden fremlægge følgende oplysninger:
a)
en kort beskrivelse af de typer lokalsamfund, der er genstand for væsentlige indvirkninger af dens egne aktiviteter eller gennem dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, og angive, om de er:
i.
samfund, der bor eller arbejder rundt om virksomhedens driftssteder, fabrikker, faciliteter eller andre fysiske aktiviteter, eller mere fjerntliggende samfund, der påvirkes af aktiviteter på disse steder (f.eks. af vandforurening nedstrøms)
ii.
fællesskaber langs virksomhedens værdikæde (f.eks. dem, der berøres af driften af leverandørernes faciliteter eller af logistik- eller distributionsudbydernes aktiviteter)
iii.
fællesskaber på et eller begge endepunkter i værdikæden (f.eks. på det sted, hvor der udvindes metaller eller mineraler eller høstes råmaterialer, eller samfund omkring affalds– eller genanvendelsesanlæg)
iv.
samfund af oprindelige folk.
b)
i tilfælde af væsentlige negative indvirkninger, uanset om de enten er i) udbredte eller systemiske i sammenhænge, hvor virksomheden opererer eller har indkøb eller andre forretningsforbindelser (f.eks. marginaliserede befolkningsgrupper, der lider under indvirkning på deres sundhed og livskvalitet i et meget industrialiseret område), eller ii) vedrører individuelle hændelser i virksomhedens egne aktiviteter (f.eks. et udslip af giftigt affald, der påvirker et lokalsamfunds adgang til rent drikkevand) eller i et specifikt forretningsforhold (f.eks. en fredelig protest fra lokalsamfundenes side mod forretningsaktiviteter, der blev mødt med en voldelig reaktion fra virksomhedens sikkerhedstjenester). Dette omfatter overvejelser om de virkninger, der kan opstå for berørte samfund som følge af omstillingen til grønnere og klimaneutrale operationer. De potentielle indvirkninger omfatter indvirkninger i forbindelse med innovation og omstrukturering, lukning af miner, øget udvinding af mineraler, der er nødvendige for omstillingen til en bæredygtig økonomi, og produktion af solpaneler
c)
i tilfælde af væsentlige positive indvirkninger en kort beskrivelse af de aktiviteter, der resulterer i positive indvirkninger (f.eks. kapacitetsopbygning til støtte for flere og nye former for lokale indkomstmuligheder) og de typer lokalsamfund, der påvirkes positivt eller kan blive påvirket positivt virksomheden kan også oplyse, om de positive indvirkninger forekommer i bestemte lande eller regioner og
d)
eventuelle væsentlige risici og muligheder for virksomheden som følge af indvirkninger på og afhængighed af berørte samfund.
10.
Ved beskrivelsen af de vigtigste typer samfund, der påvirkes eller kan blive negativt påvirket, på grundlag af væsentlighedsvurderingen i oplysningskravet ESRS 2 IRO-1, skal virksomheden offentliggøre, om og hvordan den har udviklet en forståelse af, hvordan berørte samfund med særlige karakteristika eller dem, der lever i særlige sammenhænge, eller dem, der udfører bestemte aktiviteter, kan være udsat for større risiko for skade.
11.
Virksomheden skal offentliggøre, hvilke af dens eventuelle væsentlige risici og muligheder, der opstår som følge af indvirkninger på og afhængighed af berørte samfund, der vedrører specifikke grupper af berørte samfund snarere end alle berørte samfund.
Virksomheden skal beskrive sine politikker for håndtering af dens væsentlige indvirkning på berørte samfund, samt tilknyttede væsentlige risici og muligheder.
13.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang virksomheden har politikker, der specifikt vedrører identifikation, vurdering, håndtering og/eller afhjælpning af væsentlige indvirkninger på berørte samfund, samt politikker, der dækker væsentlige risici eller muligheder i forbindelse med berørte samfund.
14.
Den offentliggørelse, der kræves i henhold til punkt 12, skal indeholde oplysninger om virksomhedens politikker for håndtering af dens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med berørte samfund i overensstemmelse med ESRS 2 MDR-P Politikker vedtaget til håndtering af væsentlige bæredygtighedsforhold. Desuden skal virksomheden angive, om sådanne politikker omfatter specifikke berørte samfund eller alle berørte samfund.
15.
Virksomheden skal offentliggøre eventuelle særlige politiske bestemmelser om forebyggelse og håndtering af indvirkninger på oprindelige folk.
16.
Virksomheden skal beskrive sine menneskerettighedspolitiske forpligtelser (119), der er relevante for berørte samfund, herunder de processer og mekanismer til overvågning af overholdelsen af FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, ILO’s erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen eller OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. I sin offentliggørelse skal den fokusere på de forhold, der er væsentlige i forbindelse med (120), samt sin generelle tilgang til:
a)
respekt for lokalsamfundenes og de oprindelige folks menneskerettigheder i særdeleshed
b)
dialog med de berørte samfund og
c)
tiltag, der skal tilvejebringe og/eller gøre det muligt at afhjælpe indvirkninger på menneskerettighederne.
17.
Virksomheden skal offentliggøre, om og hvordan dens politikker med hensyn til de berørte samfund er i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder, der specifikt er relevante for samfund og oprindelige folk, herunder De Forenede Nationers (FN’s) Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv. Virksomheden skal også oplyse, i hvilket omfang tilfælde af manglende overholdelse af FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, ILO’s erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen eller OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, der involverer berørte samfund, er blevet rapporteret i dens egne aktiviteter eller i dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, og, hvis det er relevant, en angivelse af arten af sådanne tilfælde (121).
18.
Politikken kan tage form af en selvstændig politik vedrørende berørte samfund eller indgå i et bredere dokument såsom en etisk kodeks eller en generel bæredygtighedspolitik, som virksomheden allerede har offentliggjort som en del af en anden ESRS. I disse tilfælde skal virksomheden give en nøjagtig krydshenvisning for at identificere de aspekter af politikken, der opfylder kravene i dette oplysningskrav.
Oplysningskrav S3-2 — Processer for dialog med berørte samfund om indvirkninger
19.
Virksomheden skal offentliggøre sine generelle processer for dialog med berørte samfund og deres repræsentanter om faktiske og potentielle konsekvenser for dem.
20.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, hvorvidt og hvordan virksomheden som led i sin løbende due diligence-proces har en dialog med berørte samfund og deres legitime repræsentanter eller med behørige stedfortrædere om væsentlige faktiske og potentielle positive og/eller negative indvirkninger, der påvirker eller sandsynligvis vil påvirke dem, og hvorvidt og hvordan der tages hensyn til perspektiverne for berørte samfund i virksomhedens beslutningsprocesser.
21.
Virksomheden skal offentliggøre, om og hvordan berørte samfunds perspektiver er inddraget i dens beslutninger eller aktiviteter, der har til formål at håndtere faktiske og potentielle indvirkninger for lokalsamfundene. Dette skal, hvor det er relevant, omfatte en redegørelse for:
a)
om der er tale om en direkte dialog med berørte samfund eller deres legitime repræsentanter eller med behørige stedfortrædere, der har indsigt i deres situation
b)
de(n) fase(r), hvor dialogen finder sted, typen af engagement og dialogens hyppighed
c)
den funktion og den øverste rolle i virksomheden, der har det operationelle ansvar for at sikre, at denne dialog finder sted, og at resultaterne inddrages i virksomhedens tilgang
d)
hvis det er relevant, hvordan virksomheden vurderer effektiviteten af sin dialog med berørte samfund, herunder, hvor det er relevant, eventuelle aftaler eller resultater, der resulterer heri.
22.
Hvor det er relevant, skal virksomheden offentliggøre, hvilke skridt den tager for at få indsigt i perspektiverne for berørte samfund, der kan være særligt sårbare over for virkninger og/eller marginaliserede, og i perspektivet for specifikke grupper i de berørte samfund, såsom kvinder og piger.
23.
Hvis de berørte samfund er oprindelige folk, skal virksomheden også oplyse, hvordan den tager hensyn til og sikrer respekt for deres særlige rettigheder i sin tilgang til involvering af interessenter, herunder deres ret til frit, forudgående og informeret samtykke med hensyn til: i) deres kulturelle, intellektuelle, religiøse og åndelige ejendom ii) aktiviteter, der påvirker deres landområder og territorier og iii) lovgivningsmæssige eller administrative tiltag, der berører dem. Navnlig skal virksomheden, når der er tale om en dialog med oprindelige folk, også oplyse, om og hvordan oprindelige folk er blevet hørt om dialogens funktionsmåde og indikatorer (f.eks. i forbindelse med udformningen af dagsordenen, arten og rettidigheden af dialogen).
24.
Hvis virksomheden ikke kan fremlægge ovennævnte krævede oplysninger, fordi den ikke har vedtaget en generel procedure for involvering af berørte samfund, skal den offentliggøre, at dette er tilfældet. Den kan offentliggøre en tidsramme, inden for hvilken den har til hensigt at indføre en sådan proces.
Oplysningskrav S3-3 — Processer til afhjælpning af negative indvirkninger og kanaler, hvorigennem berørte samfund kan give udtryk for betænkeligheder
25.
Virksomheden skal beskrive de processer, den har indført for at sikre eller samarbejde om afhjælpning af negative indvirkninger på berørte samfund, som virksomheden er forbundet med, samt kanaler, der er tilgængelige for de berørte samfund til at give udtryk for betænkeligheder og få dem adresseret.
26.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå de formelle midler, hvormed berørte samfund kan give udtryk for deres betænkeligheder og behov direkte til virksomheden, og/eller hvorigennem virksomheden støtter tilgængeligheden af sådanne kanaler (f.eks. klagemekanismer) gennem sine forretningsforbindelser, hvordan der følges op med disse samfund vedrørende de spørgsmål, der rejses, og effektiviteten af disse kanaler.
27.
Virksomheden skal beskrive:
a)
sin generelle tilgang til og processer for tilvejebringelse af eller bidrag til afhjælpning, hvis den har konstateret, at den har forårsaget eller bidraget til en væsentlig negativ indvirkning på berørte samfund, herunder hvorvidt og hvordan virksomheden vurderer, at den leverede afhjælpning er effektiv
b)
eventuelle specifikke kanaler, som den har indført, for at berørte samfund kan give udtryk for sine betænkeligheder eller behov direkte over for virksomheden og få dem adresseret, herunder om disse er etableret af virksomheden selv og/eller gennem deltagelse i tredjepartsmekanismer
c)
de processer, hvorigennem virksomheden støtter tilgængeligheden af sådanne kanaler gennem sine forretningsforbindelser og
d)
hvordan den sporer og monitorerer forhold, der påpeges og adresseres, og hvordan den sikrer kanalernes effektivitet, herunder gennem involvering af interessenter, som er de tilsigtede brugere af disse kanaler.
28.
Virksomheden skal oplyse, om og hvordan den vurderer, at berørte samfund er opmærksomme på og har tillid til disse strukturer eller processer som et middel til at give udtryk for deres betænkeligheder eller behov og få dem adresseret. Desuden skal virksomheden oplyse, om den har indført politikker for beskyttelse af enkeltpersoner mod repressalier, når de anvender dem. Hvis sådanne oplysninger er blevet givet i overensstemmelse med ESRS G1-1, kan virksomheden henvise til disse oplysninger.
29.
Hvis virksomheden ikke kan fremlægge ovennævnte krævede oplysninger, fordi den ikke har indført en kanal til at give udtryk for betænkeligheder, og/eller ikke støtter tilgængeligheden af en sådan kanal gennem sine forretningsforbindelser, skal den oplyse dette. Den kan oplyse en tidsramme, inden for hvilken den har til hensigt at have en sådan kanal eller sådanne processer på plads.
Oplysningskrav S3-4 — Iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på berørte samfund og tilgange til at håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med berørte samfund og effektiviteten af disse tiltag
30.
Virksomheden skal oplyse, hvordan den iværksætter tiltag til at håndtere væsentlige indvirkninger på berørte samfund og til at håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med berørte samfund og effektiviteten af disse tiltag.
31.
Dette oplysningskrav har to formål. For det første skal den gøre det muligt at forstå alle tiltag og initiativer, hvorigennem virksomheden søger at:
a)
forebygge, afbøde og afhjælpe de negative væsentlige indvirkninger på berørte samfund og/eller
b)
opnå positive væsentlige indvirkninger på berørte samfund.
For det andet skal den gøre det muligt at forstå, hvordan virksomheden håndterer de væsentlige risici og udnytter de væsentlige muligheder, der er forbundet med berørte samfund.
Virksomheden skal give en kort beskrivelse af handlingsplanerne og ressourcerne til håndtering af dens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder relateret til berørte samfund i henhold til SRS 2 MDR-A Tiltag og ressourcer i forbindelse med bæredygtighedsforhold.
32.
I forbindelse med væsentlige indvirkninger skal virksomheden beskrive:
a)
tiltag, der er iværksat, planlagt eller undervejs for at forebygge eller afbøde væsentlige negative indvirkninger på berørte samfund
b)
hvorvidt og hvordan den har iværksat tiltag for at tilvejebringe eller muliggøre afhjælpning i forbindelse med en faktisk væsentlig indvirkning
c)
eventuelle yderligere tiltag eller initiativer, som den har iværksat med det primære formål at skabe positive indvirkninger på berørte samfund og
d)
hvordan den sporer og vurderer effektiviteten af disse tiltag og initiativer med hensyn til at levere tilsigtede resultater til berørte samfund.
33.
I forbindelse med punkt 30 skal virksomheden beskrive:
a)
de processer, hvorved den identificerer, hvilke tiltag der er nødvendige og hensigtsmæssige som reaktion på en bestemt faktisk eller potentiel negativ indvirkning på berørte samfund
b)
sin tilgang til at iværksætte tiltag i forbindelse med specifikke væsentlige negative indvirkninger på lokalsamfund, herunder ethvert tiltag i forbindelse med sin egen praksis med hensyn til erhvervelse af land, planlægning og byggeri, drift eller nedlukning, samt hvorvidt der vil være behov for en bredere industriel eller samarbejdsbaseret indsats med andre relevante parter og
c)
hvordan den sikrer, at processer, der skal tilvejebringe eller muliggøre afhjælpning i tilfælde af væsentlige negative indvirkninger, er tilgængelige og effektive med hensyn til deres gennemførelse og resultater.
34.
I forbindelse med væsentlige risici og muligheder skal virksomheden beskrive:
a)
hvilke tiltag der er planlagt eller undervejs for at afbøde væsentlige risici for virksomheden som følge af dens indvirkninger på og afhængighed af berørte samfund, og hvordan den sporer effektiviteten i praksis og
b)
hvilke tiltag der er planlagt eller undervejs med henblik på at forfølge væsentlige muligheder for virksomheden i forhold til berørte samfund.
35.
Virksomheden skal oplyse, om og hvordan den iværksætter tiltag for at undgå at forårsage eller bidrage til væsentlige negative indvirkninger på berørte samfund gennem sin egen praksis, herunder, hvor det er relevant, i forbindelse med planlægning, erhvervelse og udnyttelse af jord, finansiering, udvinding eller produktion af råmaterialer, anvendelse af naturressourcer og håndtering af miljøindvirkninger. Dette kan omfatte oplysning om, hvilken tilgang der anvendes, når der opstår spændinger mellem forebyggelse eller afbødning af væsentlige negative indvirkninger og andet pres fra erhvervslivet.
36.
Virksomheden skal også oplyse, om der er rapporteret om alvorlige menneskerettighedsproblemer og –hændelser i forbindelse med berørte samfund, og, hvis det er relevant, oplyse om disse (122).
37.
Når virksomheden offentliggør de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 32, litra d), skal den tage hensyn til ESRS 2 MDR-T Sporing af effektiviteten af politikker og tiltag gennem mål, hvis den evaluerer effektiviteten af en handling ved at fastsætte et mål.
38.
Virksomheden skal offentliggøre, hvilke ressourcer der er afsat til håndtering af dens væsentlige indvirkninger, med oplysninger, der gør det muligt for brugerne at få en forståelse af, hvordan de væsentlige indvirkninger håndteres.
Indikatorer og mål
Oplysningskrav S3-5 — Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative indvirkninger, fremme af positive indvirkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder
39.
Virksomheden skal offentliggøre de tidsbestemte og resultatorienterede mål, den måtte have fastsat vedrørende:
a)
reduktion af negative indvirkninger på berørte samfund og/eller
b)
fremme af positive indvirkninger på berørte samfund og/eller
c)
håndtering af væsentlige risici og muligheder i forbindelse med berørte samfund.
40.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang virksomheden anvender tidsbestemte og resultatorienterede mål til at fremme og måle sine fremskridt med hensyn til at håndtere væsentlige negative indvirkninger og/eller fremme positive indvirkninger på berørte samfund og/eller håndtere væsentlige risici og muligheder i forbindelse med berørte samfund.
41.
Den sammenfattende beskrivelse af målene for håndtering af dens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med berørte samfund skal indeholde de oplysningskrav, der er defineret i ESRS 2 MDR-T.
42.
Virksomheden skal offentliggøre processen for fastsættelse af målene, herunder om og hvordan virksomheden har involveret sig direkte med berørte samfund, deres legitime repræsentanter eller behørige stedfortrædere, der har indsigt i deres situation i:
a)
fastsættelse af sådanne mål
b)
sporing af virksomhedens resultater i forhold til dem og
c)
identificere eventuelle erfaringer eller forbedringer som følge af virksomhedens resultater.
»Tillæg A
Anvendelseskrav
Dette tillæg er en integreret del af ESRS S3 Berørte samfund. Det støtter anvendelsen af oplysningskravene i denne standard og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.
Formål
AR 1.
Den oversigt over sociale og menneskeretlige forhold, der er anført i punkt 2, indebærer ikke, at alle disse forhold skal oplyses i hvert oplysningskrav i denne standard. Den indeholder snarere en liste over forhold, som virksomheden skal tage hensyn til i sin væsentlighedsvurdering (ref. til ESRS 1, kapitel 3 Dobbelt væsentlighed som grundlag for bæredygtighedsoplysninger og ESRS 2 IRO-1) vedrørende berørte samfund og, hvor det er relevant, oplyse om væsentlige indvirkninger, risici og muligheder inden for denne standards anvendelsesområde.
AR 2.
Ud over de forhold, der er anført i punkt 2, kan virksomheden også overveje at videregive oplysninger om andre forhold, der er relevante for en væsentlig indvirkning, i en kortere periode, f.eks. initiativer vedrørende indvirkningen på samfund i forbindelse med virksomhedens aktiviteter som følge af ekstreme og pludselige vejrforhold.
ESRS 2 Generelle oplysninger
Strategi
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter
AR 3.
Oplysningskrav ESRS 2 SBM-2 kræver, at virksomheden giver en forståelse af, hvorvidt og hvordan den tager hensyn til den rolle, som dens strategi og forretningsmodel kan spille med hensyn til at skabe, forværre eller afbøde væsentlige indvirkninger på berørte samfund, og hvorvidt og hvordan forretningsmodellen og -strategien er tilpasset til at håndtere sådanne væsentlige indvirkninger.
AR 4.
Selv om berørte samfund muligvis ikke er i dialog med virksomheden på strategi- eller forretningsmodelniveau, kan deres synspunkter bidrage til virksomhedens vurdering af dens strategi og forretningsmodel. Virksomheden kan offentliggøre synspunkterne fra de berørte samfund og repræsentanter for de berørte samfund.
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 — Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel
AR 5.
Indvirkninger på berørte samfund kan stamme fra virksomhedens strategi eller forretningsmodel på en række forskellige måder. Indvirkningerne kan f.eks. vedrøre virksomhedens værdiforslag (f.eks. opførelse eller påbegyndelse af projekter med tidsfrister, der ikke giver tilstrækkelig tid til høring af grupper, der er berørt af projekterne), dens værdikæde (f.eks. arealanvendelse i lande, hvor ejerskabet ofte anfægtes, registre er upålidelige, eller hvor jordbrugere såsom oprindelige folk ikke anerkendes) eller dens omkostningsstruktur og indtægtsmodel (f.eks. aggressive strategier til minimering af beskatningen, navnlig med hensyn til operationer i udviklingslande).
AR 6.
Indvirkninger på berørte samfund, der stammer fra strategien eller forretningsmodellen, kan også medføre væsentlige risici for virksomheden. Hvis virksomhedens strategi f.eks. indebærer flytning til geografiske områder med højere risiko med henblik på at opnå visse råmaterialer, og hvis de berørte samfund modsætter sig dens tilstedeværelse eller gør indsigelse mod dens lokale praksis, kan dette skabe omfattende og bekostelige forsinkelser og påvirke virksomhedens evne til at sikre fremtidige jordkoncessioner eller tilladelser. Hvis virksomhedens forretningsmodel er afhængig af intensiv vandindvinding på dens anlæg, kan dette i det omfang den påvirker adgangen til vand for samfundenes forbrug, hygiejne og levebrød, ligeledes føre til omdømmemæssige skadelige boykotter, klager og retssager.
AR 7.
Eksempler på særlige karakteristika ved berørte samfund, som virksomheden kan tage i betragtning, når den besvarer punkt 10, kan være et berørt samfund, der er fysisk eller økonomisk isoleret, og som er særlig sårbart over for indførte sygdomme eller har begrænset adgang til sociale tjenesteydelser og er derfor afhængige af den infrastruktur, som virksomheden har etableret. Det kan skyldes, at når jord, der dyrkes af kvinder, opkøbes af virksomheden, og betalingen går til mandlige familieoverhoveder, bliver kvinderne yderligere frataget deres rettigheder i samfundet. Det kan også være, fordi medlemmer af et oprindeligt folk forsøger at udøve kulturelle eller økonomiske rettigheder til den jord, der ejes eller bruges af virksomheden — eller af en af de enheder, som den har en forretningsforbindelse med — i en kontekst, hvor deres rettigheder ikke er beskyttet af staten. Desuden skal virksomheden tage hensyn til, om forskellige karakteristika overlapper hinanden. F.eks. kan karakteristika som etnicitet, socioøkonomisk status, migrantstatus og køn skabe overlappende risici for skader for visse berørte samfund eller for forskellige dele af de berørte samfund, da de berørte samfund ofte er heterogene af natur.
AR 8.
Med hensyn til punkt 11 kan der også opstå væsentlige risici på grund af virksomhedens afhængighed af berørte samfund, hvor begivenheder med lav sandsynlighed, men med store indvirkninger, kan udløse finansielle virkninger, f.eks. hvis en naturkatastrofe fører til en katastrofal industriulykke, der involverer virksomhedens aktiviteter, hvilket medfører alvorlig skade for de berørte samfund.
Beskrivelsen skal omfatte de centrale oplysninger, der er nødvendige for at sikre en retvisende beskrivelse af politikkerne i forhold til berørte samfund, og virksomheden skal derfor tage hensyn til forklaringer på betydelige ændringer af de politikker, der er vedtaget i løbet af rapporteringsåret (f.eks. nye eller yderligere tilgange til engagement, due diligence og afhjælpning).
AR 10.
Når virksomheden offentliggør tilpasningen af sine politikker til FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, skal den tage hensyn til, at de vejledende principper henviser til de internationale grundlæggende rettigheder, som består af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder og de to konventioner, der gennemfører den, samt FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder, Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om oprindelige folk og stammefolk (ILO nr. 169) og de centrale konventioner, der ligger til grund herfor, og kan offentliggøre sin tilpasning til disse instrumenter.
AR 11.
Virksomheden kan give en illustration af, hvordan dens politikker formidles til de personer, grupper af personer eller enheder, som de er relevante for, enten fordi de forventes at gennemføre dem (f.eks. virksomhedens ansatte, kontrahenter og leverandører), eller fordi de har en direkte interesse i gennemførelsen heraf (f.eks. egne arbejdstagere, investorer). Den kan offentliggøre kommunikationsværktøjer og -kanaler (f.eks. foldere, nyhedsbreve, dedikerede websteder, sociale medier, direkte personlig interaktion, arbejdstagerrepræsentanter), der har til formål at sikre, at politikken er tilgængelig, og at forskellige målgrupper forstår dens konsekvenser. Virksomheden kan også forklare, hvordan den identificerer og fjerner potentielle hindringer for udbredelse, f.eks. gennem oversættelse til relevante sprog eller anvendelse af grafiske afbildninger.
AR 12.
Når virksomheden oplyser om alvorlige menneskerettighedsforhold og –hændelser i forbindelse med berørte samfund, skal den tage hensyn til eventuelle retstvister vedrørende jordrettigheder og oprindelige folks frie, forudgående og informerede samtykke.
Oplysningskrav S3-2 — Processer for dialog med berørte samfund om indvirkninger
AR 13.
Redegørelser for, hvordan virksomheden tager hensyn til og sikrer respekt for oprindelige folks ret til frit, forudgående og informeret samtykke, kan omfatte oplysninger om processer til høring af oprindelige folk for at opnå et sådant samtykke. Virksomheden skal tage hensyn til, hvordan høringen omfatter forhandlinger i god tro med berørte oprindelige folk med henblik på at opnå deres frie, forudgående og informerede samtykke, hvis virksomheden påvirker de landområder, territorier eller ressourcer, som oprindelige folk sædvanligvis ejer, benytter eller på anden måde anvender eller flytter dem fra arealer eller territorier, der er underlagt traditionel ejendomsret eller sædvanlig anvendelse eller brug eller påvirker eller udnytter deres kulturelle, intellektuelle, religiøse og åndelige ejendom.
AR 14.
Ved beskrivelsen af, hvilken funktion eller rolle der har operationelt ansvar for en sådan dialog og/eller endeligt ansvar, kan virksomheden offentliggøre, om der er tale om en særlig rolle eller funktion eller en del af en bredere rolle eller funktion, og om der er tilbudt kapacitetsopbygningsaktiviteter til at støtte medarbejderne i at påtage sig dialogen. Hvis den ikke kan identificere en sådan position eller funktion, kan den angive, at dette er tilfældet. Denne fremlæggelse af oplysninger kan også opfyldes ved at henvise til de oplysninger, der er offentliggjort i henhold til ESRS 2 GoV-1 Administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle.
AR 15.
Ved udarbejdelsen af de oplysninger, der er beskrevet i punkt 21, litra b) og c), kan følgende illustrationer tages i betragtning:
a)
eksempler på faser, hvor dialogen finder sted, er i) fastlæggelse af tilgangen til afbødning og ii) evaluering af afbødningseffektiviteten
b)
for typen af involvering kan der være tale om deltagelse, høring og/eller information
c)
med hensyn til hyppigheden af dialogen kan der gives oplysninger om, hvorvidt dialogen finder sted regelmæssigt på visse tidspunkter i et projekt eller en forretningsproces og
d)
for så vidt angår rollen med operationelt ansvar, hvorvidt virksomheden kræver, at det relevante personale har visse færdigheder, eller om den tilbyder uddannelse eller kapacitetsopbygning til relevant personale til at påtage sig dialogen. I tilfælde af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med oprindelige folk omfatter dette uddannelse i oprindelige folks rettigheder, herunder i frit, forudgående og informeret samtykke.
AR 16.
For at illustrere, hvordan perspektiverne for samfund har dannet grundlag for virksomhedens specifikke beslutninger eller aktiviteter, kan virksomheden give eksempler fra den aktuelle rapporteringsperiode.
Oplysningskrav S3-3 — Processer til afhjælpning af negative indvirkninger og kanaler, hvorigennem berørte samfund kan give udtryk for betænkeligheder
AR 17.
Ved opfyldelsen af kravene i oplysningskravet ESRS S3-3 kan virksomheden med fordel konsultere FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder med fokus på afhjælpnings– og klagemekanismer.
AR 18.
Kanaler til at give udtryk for betænkeligheder eller behov omfatter klagemekanismer, hotlines, dialogprocesser eller andre midler, hvorigennem berørte samfund eller deres legitime repræsentanter kan give udtryk for betænkeligheder over indvirkninger eller forklare behov, som de gerne vil have virksomheden til at adressere. Dette kan omfatte kanaler, der leveres direkte af virksomheden, ud over eventuelle andre mekanismer, som virksomheden kan anvende til at få indsigt i håndteringen af indvirkningerne for arbejdstagerne, såsom compliance revisioner. Hvis virksomheden udelukkende baserer sig på oplysninger om eksistensen af sådanne kanaler fra forretningsforbindelser for at opfylde dette krav, kan den angive dette.
AR 19.
For at give større indsigt i de oplysninger, der er omfattet af ESRS S3-3, kan virksomheden forklare, hvorvidt og hvordan samfund, der kan blive berørt, er i stand til at få adgang til kanaler på niveauet for den virksomhed, de er berørt af, i forhold til hver væsentlig indvirkning. Relevant indsigt omfatter oplysninger om, hvorvidt berørte samfund kan få adgang til kanaler på et sprog, de forstår, og om, hvorvidt de er blevet hørt i forbindelse med udformningen af sådanne kanaler.
AR 20.
Tredjepartsmekanismer kan omfatte mekanismer, der drives af regeringen, NGO'er, industrisammenslutninger og andre samarbejdsinitiativer. Virksomheden kan offentliggøre, om disse er tilgængelige for alle berørte samfund, der kan blive potentielt eller faktisk væsentligt påvirket af virksomheden, eller enkeltpersoner eller organisationer, der handler på deres vegne, eller som på anden måde er i stand til at være opmærksomme på negative indvirkninger.
AR 21.
Med hensyn til beskyttelse af enkeltpersoner, der anvender mekanismerne mod repressalier, kan virksomheden beskrive, om den behandler klager fortroligt og med respekt for retten til privatlivets fred og databeskyttelse og hvorvidt mekanismerne kan anvendes anonymt (f.eks. ved at lade sig repræsentere af en tredjepart).
AR 22.
I forbindelse med offentliggørelse af processer vedrørende tilvejebringelse af og mulighed for afhjælpning for oprindelige folk omfatter relevante oplysninger, om og hvordan virksomheden har taget hensyn til deres skikke, traditioner, regler og retssystemer.
AR 23.
Ved at oplyse om, hvorvidt og hvordan virksomheden ved, at berørte samfund er bekendt med og har tillid til nogen af disse kanaler, kan virksomheden fremlægge relevante og pålidelige data om effektiviteten af disse kanaler set fra de berørte samfunds egen synsvinkel. Eksempler på informationskilder er undersøgelser i forhold til medlemmer af samfundene, der har anvendt sådanne kanaler, og deres tilfredshed med processen og resultaterne.
AR 24.
Ved beskrivelsen af effektiviteten af de kanaler, hvorigennem berørte samfund kan give udtryk for betænkeligheder, kan virksomheden finde inspiration i følgende spørgsmål baseret på »effektivitetskriterierne for udenretslige klagemekanismer« som fastsat i FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, navnlig princip 31. Nedenstående betragtninger kan anvendes for hver enkelt kanal eller for det kollektive kanalsystem:
a)
har kanalerne legitimitet ved at sørge for passende ansvarlighed for deres retfærdige adfærd og opbygge tillid hos interessenterne?
b)
er kanalerne kendt og tilgængelige for interessenterne?
c)
Har kanalerne kendte procedurer, faste tidsrammer og klarhed over processerne?
d)
sikrer kanalerne rimelig adgang til oplysninger, rådgivning og ekspertise?
e)
giver kanalerne gennemsigtighed ved at give tilstrækkelige oplysninger til både klagere og, hvor det er relevant, til at imødekomme eventuelle offentlige interesser, der står på spil?
f)
er de resultater, der opnås gennem kanalerne, i overensstemmelse med internationalt anerkendte menneskerettigheder?
g)
identificerer virksomheden indblik i de kanaler, der støtter kontinuerlig læring, både med hensyn til at forbedre kanalerne og forebygge fremtidige indvirkninger?
h)
fokuserer virksomheden på dialog med klagere som et middel til at nå frem til aftalte løsninger i stedet for ensidigt at finde frem til resultatet?
Oplysningskrav S3-4 — Iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på berørte samfund og tilgange til at håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med berørte samfund og effektiviteten af disse tiltag
AR 25.
Det kan tage tid at forstå de negative indvirkninger, og hvordan virksomheden kan blive involveret i dem gennem sin værdikæde, samt at identificere passende reaktioner og omsætte dem i praksis). Virksomheden skal derfor tage hensyn til:
a)
dens generelle og specifikke tilgange til håndtering af væsentlige negative indvirkninger
b)
dens sociale investeringer eller andre udviklingsprogrammer, der har til formål at bidrage til yderligere væsentlige positive indvirkninger
c)
hvor langt den har gjort fremskridt i sin indsats i rapporteringsperioden og
d)
dens mål om fortsat forbedring.
AR 26.
Passende tiltag kan variere, alt efter om virksomheden forårsager eller bidrager til en væsentlig indvirkning, eller om den væsentlige indvirkning er direkte forbundet med dens egne aktiviteter, produkter eller tjenesteydelser gennem en forretningsforbindelse.
AR 27.
Da væsentlige negative indvirkninger, der påvirker berørte samfund, og som har fundet sted i løbet af rapporteringsperioden, også kan være knyttet til enheden eller aktiviteter uden for dens direkte kontrol, kan virksomheden offentliggøre, om og hvordan den ønsker at anvende sin indflydelse i sine forretningsforbindelser til at håndtere disse indvirkninger. Dette kan omfatte anvendelse af kommerciel indflydelse (f.eks. håndhævelse af kontraktlige krav med forretningsforbindelser eller gennemførelse af incitamenter), andre former for indflydelse inden for forholdet (såsom uddannelse eller kapacitetsopbygning vedrørende oprindelige folks rettigheder til enheder, som virksomheden har forretningsforbindelser med) eller samarbejdsbaseret indflydelse med ligestillede eller andre aktører (såsom initiativer, der sigter mod at minimere sikkerhedsrelaterede indvirkninger af samfund eller deltagelse i partnerskaber mellem virksomheder og samfund).
AR 28.
Indvirkninger på samfund kan skyldes miljøforhold, som virksomheden oplyser i henhold til ESRS E1-E5. Af eksempler kan nævnes:
a)
ESRS E1 Klimaændringer: Gennemførelsen af planer for modvirkning af klimaændringer kan kræve, at virksomheden investerer i projekter for vedvarende energi, der kan påvirke oprindelige folks landområder, territorier og naturressourcer. Hvis virksomheden ikke hører de berørte oprindelige folk, kan den have negativ indvirkning på de berørte samfunds ret til frit, forudgående og informeret samtykke
b)
ESRS E2 Forurening: Virksomheden kan have en negativ indvirkning på de berørte samfund ved ikke at beskytte dem mod forurening fra et bestemt produktionsanlæg, der forårsager sundhedsproblemer.
c)
ESRS E3 Vand- og havressourcer: Virksomheden kan have en negativ indvirkning på lokalsamfundenes adgang til rent drikkevand, når de udtager vand i områder med vandstress
d)
ESRS E4 Biodiversitet og økosystemer: Virksomheden kan have en negativ indvirkning på de lokale landbrugeres eksistensgrundlag gennem aktiviteter, der forurener jorden. Yderligere eksempler omfatter arealbefæstelse gennem opførelse af ny infrastruktur, som kan udrydde plantearter, der er kritiske for f.eks. lokal biodiversitet eller filtrering af vand til samfund eller indførelse af invasive arter (hvad enten der er tale om planter eller dyr), der kan påvirke økosystemer og forårsage efterfølgende skade
e)
ESRS E5 Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi: Virksomheden kan have en negativ indvirkning på lokalsamfundenes liv ved at påvirke deres sundhed gennem dårlig håndtering af farligt affald.
Hvis forbindelsen mellem miljøindvirkninger og lokalsamfund behandles i oplysningerne i oplysningskravene ESRS E1-E5, kan virksomheden krydshenvise til disse og klart identificere sådanne oplysninger.
AR 29.
Når virksomheden oplyser om sin deltagelse i et industri- eller multiinteressentinitiativ som led i sine tiltag til håndtering af væsentlige negative indvirkninger, kan virksomheden offentliggøre, hvordan initiativet og dens egen involvering sigter mod at afhjælpe den pågældende væsentlige indvirkning. Den kan under ESRS S3-5 offentliggøre de relevante mål, der er fastsat i initiativet, og fremskridtene hen imod dem.
AR 30.
Når virksomheden oplyser om, hvorvidt og hvordan den tager hensyn til faktiske og potentielle indvirkninger på de berørte samfund i beslutninger om at bringe forretningsforbindelser til ophør, og hvorvidt og hvordan den søger at afhjælpe eventuelle negative indvirkninger af en opsigelse, kan virksomheden medtage eksempler.
AR 31.
Ved fremlæggelsen af oplysninger om, hvordan den følger effektiviteten af sine tiltag til håndtering af væsentlige indvirkninger i rapporteringsperioden, kan virksomheden offentliggøre eventuelle erfaringer fra den foregående og den aktuelle rapporteringsperiode.
AR 32.
De processer, der anvendes til at spore handlingernes effektivitet, kan omfatte intern eller ekstern revision eller kontrol, retssager og/eller relaterede retsafgørelser, konsekvensanalyser, målingssystemer, feedback fra interessenter, klagemekanismer, eksterne præstationsvurderinger og benchmarking.
AR 33.
Rapportering om effektivitet har til formål at gøre det muligt at forstå sammenhængen mellem de tiltag, der iværksættes af en virksomhed, og den effektive håndtering af indvirkningerne.
AR 34.
Med hensyn til initiativer eller processer, hvis primære mål er at levere positive indvirkninger på de berørte samfund, som er baseret på de berørte samfunds behov, og med hensyn til fremskridt i gennemførelsen af sådanne initiativer eller processer, kan virksomheden offentliggøre:
a)
oplysninger om, hvorvidt og hvordan berørte samfund og legitime repræsentanter eller deres behørige stedfortrædere spiller en rolle i forbindelse med beslutninger vedrørende udformningen og gennemførelsen af disse investeringer eller programmer og
b)
oplysninger om de tilsigtede eller opnåede positive resultater for berørte samfund af disse investeringer eller programmer.
c)
en redegørelse for det omtrentlige omfang af berørte samfund, der er omfattet af de beskrevne sociale investerings- eller udviklingsprogrammer, og, hvor det er relevant, begrundelsen for, at udvalgte lokalsamfund blev valgt til gennemførelsen af et givet socialt investerings- eller udviklingsprogram.
AR 35.
Virksomheden kan oplyse, om initiativer eller processer, hvis primære mål er at levere positive indvirkninger på berørte samfund, også er udformet med henblik på at støtte opfyldelsen af et eller flere af FN’s mål for bæredygtig udvikling. Gennem et tilsagn om at fremme FN’s mål nr. 5 for at »opnå ligestilling mellem kønnene og styrke alle kvinders og pigers indflydelse og status« kan virksomheden f.eks. iværksætte gennemtænkte tiltag for at inddrage kvinder i høringsprocessen med et berørt samfund for at opfylde standarderne for effektiv involvering af interessenter, hvilket kan bidrage til at styrke kvinderne i selve processen, men potentielt også i deres dagligdag.
AR 36.
I forbindelse med oplysning af de tilsigtede eller opnåede positive resultater af dens tiltag for berørte samfund skal der skelnes mellem dokumentation for visse aktiviteter (f.eks. at x antal kvindelige medlemmer af lokalsamfundet har fået uddannelse i, hvordan de kan blive lokale leverandører til virksomheden) og dokumentation for faktiske resultater for de berørte samfund (f.eks. at x kvindelige medlemmer af lokalsamfundet har etableret små virksomheder og fået deres kontrakter med virksomheden forlænget fra år til år).
AR 37.
Når virksomheden oplyser, om initiativer eller processer også spiller en rolle med hensyn til at afbøde væsentlige negative indvirkninger, kan den f.eks. overveje programmer, der har til formål at forbedre den lokale infrastruktur omkring en virksomheds drift, f.eks. forbedringer af veje, der fører til en reduktion af antallet af alvorlige trafikulykker, der involverer medlemmer af samfundet.
AR 38.
Ved oplysning af væsentlige risici og muligheder i forbindelse med virksomhedens indvirkninger eller afhængighed af berørte samfund kan virksomheden tage følgende i betragtning:
a)
risici i forbindelse med virksomhedens indvirkninger på berørte samfund kan omfatte omdømmemæssige eller juridiske risici samt operationelle risici, hvis de berørte samfund protesterer mod genbosætninger eller tab af adgang til jord, hvilket fører til dyre forsinkelser, boykot eller retssager
b)
risici i forbindelse med virksomhedens afhængighed af berørte samfund kan omfatte afbrydelse af forretningsaktiviteter, hvor oprindelige folk beslutter at trække deres samtykke til et projekt på deres jord tilbage, hvilket tvinger virksomheden til i væsentlig grad at ændre eller opgive projektet
c)
muligheder i forbindelse med virksomhedens indvirkninger på berørte samfund kan omfatte lettere finansierbare projekter og det at være en foretrukken partner for lokalsamfund, regeringer og andre virksomheder og
d)
muligheder i forbindelse med virksomhedens afhængighed af berørte samfund kan omfatte udvikling af positive forbindelser mellem virksomheden og oprindelige folk, der gør det muligt for eksisterende projekter at ekspandere med stærk støtte.
AR 39.
Ved fremlæggelsen af oplysningerne i AR 38 kan virksomheden overveje forklaringer på risici og muligheder som følge af miljøindvirkninger eller afhængighedsforhold (se venligst AR 28 for yderligere oplysninger), herunder relaterede indvirkninger på menneskerettighederne (eller sociale) indvirkninger. Som eksempler kan nævnes omdømmemæssige risici som følge af indvirkningen på lokalsamfundenes sundhed af ikkeforvaltede forurenende udledninger, eller de finansielle virkninger af protester, der kan forstyrre eller afbryde en virksomheds aktiviteter, f.eks. som reaktion på operationer i vandbelastede områder, der kan påvirke livet i berørte samfund.
AR 40.
Når virksomheden oplyser, om afhængighedsforhold bliver til risici, skal den tage hensyn til den eksterne udvikling.
AR 41.
Ved oplysning om politikker, tiltag og ressourcer og mål vedrørende håndtering af væsentlige risici og muligheder kan virksomheden i tilfælde, hvor risici og muligheder opstår som følge af en væsentlig indvirkning, krydshenvise sine oplysninger om politikker, tiltag og ressourcer og mål i forbindelse med denne indvirkning.
AR 42.
Virksomheden skal tage hensyn til, om og hvordan dens processer til håndtering af væsentlige risici i forbindelse med berørte samfund er integreret i dens eksisterende risikohåndteringsprocesser.
AR 43.
Når virksomheden oplyser om de ressourcer, der er afsat til håndtering af væsentlige indvirkninger, kan den oplyse, hvilke interne funktioner der er involveret i håndteringen af indvirkningerne, og hvilke typer tiltag de iværksætter for at adressere negative og fremme positive indvirkninger.
Indikatorer og mål
Oplysningskrav S3-5 — Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative indvirkninger, fremme af positive indvirkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder
AR 44.
Når virksomheden giver oplysninger om mål i overensstemmelse med punkt 39, kan den give oplysning om:
a)
de tilsigtede resultater, der skal opnås i de berørte samfund, og som er så specifikke som muligt
b)
målenes stabilitet over tid med hensyn til definitioner og metoder, der muliggør sammenlignelighed over tid
c)
de standarder eller forpligtelser, som målene er baseret på (f.eks. adfærdskodekser, indkøbspolitikker, globale rammer eller branchekodekser).
AR 45.
Mål vedrørende væsentlige risici og muligheder kan være de samme som eller adskilt fra mål vedrørende væsentlige indvirkninger. For eksempel kan et mål om fuldt ud at genoprette levevilkårene for berørte samfund efter genbosættelse både mindske indvirkningerne for disse samfund og mindske de dermed forbundne risici såsom protester fra lokalsamfundet.
AR 46.
Virksomheden kan også skelne mellem kort-, mellem- og langsigtede mål, der dækker samme politikforpligtelse. Virksomheden kan f.eks. have som hovedformål at ansætte medlemmer af lokalsamfundet på et lokalt mineområde med det langsigtede mål at besætte 100 % lokalt inden 2025 og med det kortsigtede mål at tilføje x % lokale ansatte hvert år frem til 2025.
AR 47.
Når et mål ændres eller erstattes i rapporteringsperioden, kan virksomheden forklare ændringen ved at forbinde den til betydelige ændringer i forretningsmodellen eller til bredere ændringer i den accepterede standard eller lovgivning, som målet er afledt af, for at give kontekstuelle oplysninger i henhold til ESRS 2 BP-2 Oplysninger i forbindelse med specifikke omstændigheder.
ESRS S4
FORBRUGERE OG SLUTBRUGERE
INDHOLDSFORTEGNELSE
Formål
Sammenhæng med andre ESRS
Oplysningskrav
—
ESRS 2 Generelle oplysninger
Strategi
—
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter
—
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 — Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
—
Oplysningskrav S4-1 — Politikker vedrørende forbrugere og slutbrugere
—
Oplysningskrav S4-2 — Processer for dialog med forbrugere og slutbrugere om indvirkninger
—
Oplysningskrav S4-3 — Processer til afhjælpning af negative indvirkninger og kanaler, hvorigennem forbrugere og slutbrugere kan give udtryk for betænkeligheder
—
Oplysningskrav S4-4 — Iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på forbrugere og slutbrugere og tilgange til at håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med forbrugere og slutbrugere samt effektiviteten af disse tiltag
Indikatorer og mål
—
Oplysningskrav S4-5 — Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative indvirkninger, fremme af positive indvirkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder
Tillæg A:
Anvendelseskrav
—
Formål
—
ESRS 2 Generelle oplysninger
Strategi
—
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter
—
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 — Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
—
Oplysningskrav S4-1 — Politikker vedrørende forbrugere og slutbrugere
—
Oplysningskrav S4-2 — Processer for dialog med forbrugere og slutbrugere om indvirkninger
—
Oplysningskrav S4-3 — Processer til afhjælpning af negative indvirkninger og kanaler, hvorigennem forbrugere og slutbrugere kan give udtryk for betænkeligheder
—
Oplysningskrav S4-4 — Iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på forbrugere og slutbrugere og tilgange til at håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med forbrugere og slutbrugere og effektiviteten af disse tiltag
Indikatorer og mål
—
Oplysningskrav S4-5 — Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative indvirkninger, fremme af positive indvirkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder
Formål
1.
Formålet med denne standard er at præcisere oplysningskrav, som vil gøre det muligt for brugerne af bæredygtighedsrapporten at forstå væsentlige indvirkninger på forbrugereogslutbrugere, der er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter og værdikæder, herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser, og dens tilknyttede væsentlige risici og muligheder, herunder:
a)
hvordan virksomheden påvirker forbrugerne og/eller slutbrugerne af dens produkter og/eller tjenesteydelser (i denne standard benævnt »forbrugere og slutbrugere«) med hensyn til væsentlige positive og negative faktiske eller potentielle indvirkninger
b)
eventuelle tiltag, der er iværksat, og resultatet af sådanne tiltag for at forebygge, afbøde eller afhjælpe faktiske eller potentielle negative indvirkninger og for at adressere risici og muligheder
c)
karakteren, typen og omfanget af virksomhedens væsentlige risici og muligheder i forbindelse med dens indvirkninger på og afhængighed af forbrugere og slutbrugere, og hvordan virksomheden håndterer sådanne risici og muligheder, og
d)
de finansielle virkninger for virksomheden på kort, mellemlang og lang sigt for væsentlige risici og muligheder som følge af virksomhedens indvirkninger på og afhængighed af forbrugere og/eller slutbrugere.
2.
For at opfylde målet kræver denne standard en redegørelse for den generelle tilgang, som virksomheden anvender til at identificere og håndtere eventuelle væsentlige faktiske og potentielle indvirkninger for forbrugerne og/eller slutbrugerne i forbindelse med sine produkter og/eller tjenesteydelser i forbindelse med:
a)
informationsrelaterede konsekvenser for forbrugere og/eller slutbrugere (f.eks. privatlivets fred, ytringsfrihed og adgang til (kvalitet) information
b)
forbrugernes og/eller slutbrugernes personlige sikkerhed (f.eks. sundhed og sikkerhed, personsikkerhed og beskyttelse af børn)
c)
social inklusion af forbrugere og/eller slutbrugere (f.eks. ikkediskriminerende behandling, adgang til produkter og tjenesteydelser og ansvarlig markedsføringspraksis).
3.
Denne standard kræver også en redegørelse for, hvordan sådanne indvirkninger samt virksomhedens afhængighed af forbrugere og/eller slutbrugere kan skabe væsentlige risici eller muligheder for virksomheden. Negative indvirkninger på omdømmet for virksomhedens produkter og/eller tjenesteydelser kan f.eks. være til skade for virksomhedens resultater, mens tillid til produkter og/eller tjenesteydelser kan give forretningsfordele såsom øget salg eller udvidelse af det fremtidige forbrugergrundlag.
4.
Forbrugernes og slutbrugernes ulovlige brug eller misbrug af virksomhedens produkter og tjenesteydelser falder uden for denne standards anvendelsesområde.
Sammenhæng med andre ESRS
5.
Denne standard finder anvendelse, når væsentlige indvirkninger på og/eller væsentlige risici og muligheder i forbindelse med forbrugere og/eller slutbrugere er blevet identificeret gennem den procedure for væsentlighedsvurdering, der er beskrevet i ESRS 2 Generelle oplysninger.
6.
Denne standard skal sammenholdes med ESRS 1 Generelle krav og ESRS 2 samt ESRS S1 Egen arbejdsstyrke, ESRS S2 Arbejdstagere i værdikæden og ESRS S3 Berørte samfund.
Oplysningskrav
ESRS 2 Generelle oplysninger
7.
Kravene i dette afsnit bør læses i sammenhæng med de oplysninger, der kræves i ESRS 2 om strategi (SBM). De deraf følgende oplysninger skal fremlægges sammen med de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS 2, med undtagelse af SBM-3 Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel, for hvilke virksomheden har mulighed for at fremlægge oplysningerne sammen med den emnespecifikke offentliggørelse.
Strategi
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter
8.
I forbindelse med besvarelsen af ESRS 2 SBM-2, punkt 43, skal virksomheden oplyse, hvordan dens forbrugeres og/eller slutbrugeres interesser, synspunkter og rettigheder, herunder respekten for deres menneskerettigheder, er inddraget i dens strategi og forretningsmodel. Forbrugere og/eller slutbrugere er en vigtig gruppe af berørte interessenter.
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 — Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel
9.
Ved besvarelsen af ESRS 2 SBM-3, punkt 48, skal virksomheden oplyse:
a)
hvorvidt og hvordan faktiske og potentielle indvirkninger for forbrugere og/eller slutbrugere som identificeret i oplysningskrav ESRS 2 IRO-1 Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder: i) stammer fra eller er forbundet med virksomhedens strategi og forretningsmodel og ii) informerer og bidrager til at tilpasse virksomhedens strategi og forretningsmodel, og
b)
forholdet mellem dens væsentlige risici og muligheder som følge af indvirkninger på og afhængighed af forbrugere og/eller slutbrugere og dens strategi og forretningsmodel.
10.
Ved opfyldelsen af kravene i punkt 48 skal virksomheden oplyse, om alle forbrugere og/eller slutbrugere, som sandsynligvis vil blive væsentligt påvirket af virksomheden, herunder indvirkninger, der er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter og værdikæde, herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser, er omfattet af dens offentliggørelse i henhold til ESRS 2. Desuden skal virksomheden fremlægge følgende oplysninger:
a)
en kort beskrivelse af de typer forbrugere og/eller slutbrugere, der er genstand for væsentlige indvirkninger af dens egne aktiviteter eller gennem dens værdikæde, og angive, om de er:
i.
forbrugere og/eller slutbrugere af produkter, der i sig selv er skadelige for mennesker og/eller øger risikoen for kroniske sygdomme
ii.
forbrugere og/eller slutbrugere af tjenesteydelser, der potentielt kan have en negativ indvirkning på deres ret til privatlivets fred, til at få deres personoplysninger beskyttet, til ytringsfrihed og til ikkediskriminerende behandling
iii.
forbrugere og/eller slutbrugere, der er afhængige af nøjagtige og tilgængelige produkt- eller servicerelaterede oplysninger, såsom manualer og produktmærker, for at undgå potentielt skadelig brug af et produkt eller en tjeneste
iv.
forbrugere og/eller slutbrugere, som er særligt sårbare over for sundheds- eller privatlivsindvirkninger eller indvirkninger af markedsførings- og salgsstrategier, såsom børn eller økonomisk sårbare personer
b)
i tilfælde af væsentlige negative indvirkninger, uanset om de enten er i) udbredte eller systemiske i sammenhænge, hvor virksomheden sælger eller leverer sine produkter eller tjenesteydelser (f.eks. statslig overvågning, der påvirker tjenestebrugernes privatliv), eller ii) vedrører individuelle hændelser (f.eks. en defekt i forbindelse med et bestemt produkt) eller specifikke forretningsforbindelser (f.eks. en forretningspartner anvender markedsføring, der på uhensigtsmæssig vis er rettet mod unge forbrugere)
c)
i tilfælde af væsentlige positive indvirkninger en kort beskrivelse af de aktiviteter, der resulterer i de positive indvirkninger (f.eks. produktdesign, der forbedrer dens tilgængelighed for personer med handicap), og de typer forbrugere og/eller slutbrugere, der påvirkes positivt eller kan påvirkes positivt virksomheden kan også oplyse, om de positive indvirkninger forekommer i bestemte lande eller regioner og
d)
eventuelle væsentlige risici og muligheder for virksomheden som følge af indvirkninger på og afhængighed af forbrugere og/eller slutbrugere.
11.
Ved beskrivelsen af de vigtigste typer forbrugere og/eller slutbrugere, der påvirkes eller kan blive negativt påvirket, på grundlag af væsentlighedsvurderingen i ESRS 2 IRO-1, skal virksomheden oplyse, om og hvordan den har udviklet en forståelse af, hvordan forbrugere og/eller slutbrugere med særlige karakteristika, eller dem, der anvender bestemte produkter eller tjenesteydelser, kan have større risiko for at lide skade.
12.
Virksomheden skal oplyse, hvilke af dens eventuelle væsentlige risici og muligheder, der opstår som følge af indvirkninger på og afhængighed af forbrugere og/eller slutbrugere, der vedrører specifikke grupper af forbrugere og/eller slutbrugere (f.eks. særlige aldersgrupper) snarere end alle forbrugere og/eller slutbrugere.
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
Oplysningskrav S4-1 — Politikker vedrørende forbrugere og slutbrugere
13.
Virksomheden skal beskrive dens politikker for håndtering af dens væsentlige indvirkninger af dens produkter og/eller tjenesteydelser på forbrugere og slutbrugere samt tilknyttede væsentlige risici og muligheder.
14.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang virksomheden har politikker, der specifikt vedrører identifikation, vurdering, håndtering og/eller afhjælpning af væsentlige indvirkninger på forbrugere og/eller slutbrugere, samt politikker, der dækker væsentlige risici eller muligheder i forbindelse med forbrugere og/eller slutbrugere.
15.
Den oplysning, der kræves i henhold til punkt 13, skal indeholde oplysninger om virksomhedens politikker for håndtering af dens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med forbrugere og/eller slutbrugere i overensstemmelse med ESRS 2 MDR-P Politikker vedtaget til håndtering af væsentlige bæredygtighedsforhold. Desuden skal virksomheden angive, om sådanne politikker omfatter specifikke grupper eller alle forbrugere og/eller slutbrugere.
16.
Virksomheden skal beskrive de egne vedtagne menneskerettighedsforpligtelser i politikkerne (123), der er relevante for forbrugere og/eller slutbrugere, herunder de processer og mekanismer til overvågning af overholdelsen af FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, ILO’s erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen eller OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. I sin offentliggørelse skal den fokusere på de forhold, der er væsentlige i forbindelse med, samt den generelle tilgang til (124):
a)
respekt for forbrugernes og/eller slutbrugernes menneskerettigheder
b)
dialog med forbrugere og/eller slutbrugere og
c)
tiltag, der skal tilvejebringe og/eller gøre det muligt at afhjælpe indvirkninger på menneskerettighederne.
17.
Virksomheden skal oplyse, om og hvordan dens politikker med hensyn til forbrugere og/eller slutbrugere er i overensstemmelse med internationalt anerkendte instrumenter, der er relevante for forbrugere og/eller slutbrugere, herunder FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv. Virksomheden skal også oplyse, i hvilket omfang tilfælde af manglende overholdelse af FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, ILO’s erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen eller OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, der involverer forbrugere og/eller slutbrugere, er blevet rapporteret i dens opstrøms-/ nedstrømsværdikæde, og, hvis det er relevant, en angivelse af karakteren af sådanne tilfælde (125).
Oplysningskrav S4-2 — Processer for dialog med forbrugere og slutbrugere om indvirkninger
18.
Virksomheden skal oplyse om sine generelle processer for dialog med forbrugere og/eller slutbrugere og deres repræsentanter om faktiske og potentielle konsekvenser for dem.
19.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, hvorvidt og hvordan virksomheden som led i sin løbende due diligence-proces involverer forbrugere og/eller slutbrugere, deres legitime repræsentanter eller med behørige stedfortrædere vedrørende væsentlige faktiske og potentielle positive og/eller negative indvirkninger, der påvirker eller sandsynligvis vil påvirke dem, og hvorvidt og hvordan der tages hensyn til forbrugernes og/eller slutbrugernes synspunkter i virksomhedens beslutningsprocesser.
20.
Virksomheden skal oplyse, om og hvordan forbrugernes og/eller slutbrugernes perspektiver er inddraget i dens beslutninger eller aktiviteter, der har til formål at håndtere faktiske og potentielle indvirkninger på forbrugere og/eller slutbrugere. Dette skal, hvor det er relevant, omfatte en redegørelse for:
a)
om der er tale om en direkte dialog med forbrugere og/eller slutbrugere eller deres legitime repræsentanter eller med behørige stedfortrædere, der har indsigt i deres situation
b)
de(n) fase(r), hvor dialogen finder sted, typen og hyppigheden af dialogen
c)
den funktion og den øverste rolle i virksomheden, der har det operationelle ansvar for at sikre, at denne dialog finder sted, og at resultaterne inddrages i virksomhedens tilgang og
d)
hvor det er relevant, hvordan virksomheden vurderer effektiviteten af sin dialog med forbrugere og/eller slutbrugere og, hvor det er relevant, eventuelle aftaler eller resultater, der følger af en sådan dialog.
21.
Hvor det er relevant, skal virksomheden oplyse, hvilke skridt den tager for at få indsigt i perspektiverne for forbrugere og/eller slutbrugere, der kan være særligt sårbare over for indvirkninger og/eller marginaliserede (f.eks. personer med handicap, børn osv.).
22.
Hvis virksomheden ikke kan fremlægge ovennævnte krævede oplysninger, fordi den ikke har vedtaget en generel procedure for dialog med forbrugere og/eller slutbrugere, skal den offentliggøre, at dette er tilfældet. Den kan offentliggøre en tidsramme, inden for hvilken den har til hensigt at indføre en sådan proces.
Oplysningskrav S4-3 — Processer til afhjælpning af negative indvirkninger og kanaler, hvorigennem forbrugere og slutbrugere kan give udtryk for betænkeligheder
23.
Virksomheden skal beskrive de processer, den har indført for at sikre eller samarbejde om afhjælpning af negative indvirkninger på forbrugere og/eller slutbrugere, som virksomheden er forbundet med, samt tilgængelige kanaler, hvorigennem forbrugere og/eller slutbrugere kan give udtryk for betænkeligheder og få dem adresseret.
24.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå de formelle midler, hvormed forbrugere og/eller slutbrugere kan give udtryk for deres betænkeligheder og behov direkte til virksomheden, og/eller hvorigennem virksomheden støtter tilgængeligheden af sådanne kanaler (f.eks. klagemekanismer) gennem sine forretningsforbindelser, hvordan der følges op med disse forbrugere og/eller slutbrugere vedrørende de problemstillinger, der påpeges, og effektiviteten af disse kanaler.
25.
Virksomheden skal beskrive:
a)
sin generelle tilgang til og processer for tilvejebringelse af eller bidrag til afhjælpning, hvis den har konstateret, at den har forårsaget eller bidraget til en væsentlig negativ indvirkning på forbrugere og/eller slutbrugere, herunder hvorvidt og hvordan virksomheden vurderer, at den leverede afhjælpning er effektiv
b)
eventuelle specifikke kanaler, som den har indført, for at forbrugere og/eller slutbrugere kan give udtryk for deres betænkeligheder eller behov direkte over for virksomheden og få dem adresseret, herunder om disse er etableret af virksomheden selv og/eller gennem deltagelse i tredjepartsmekanismer
c)
de processer, hvorigennem virksomheden støtter eller kræver adgang til sådanne kanaler gennem sine forretningsforbindelser og
d)
hvordan den sporer og monitorerer forhold, der påpeges og adresseres, og hvordan den sikrer kanalernes effektivitet, herunder gennem involvering af interessenter, som er de tilsigtede brugere.
26.
Virksomheden skal oplyse, om og hvordan den vurderer, at forbrugere og/eller slutbrugere er opmærksomme på og har tillid til disse strukturer eller processer som et middel til at give udtryk for deres betænkeligheder eller behov og få dem adresseret. Desuden skal virksomheden oplyse, om den har indført politikker til beskyttelse af enkeltpersoner mod repressalier, når de anvender sådanne strukturer eller processer. Hvis sådanne oplysninger er blevet fremlagt i overensstemmelse med ESRS G1-1, kan virksomheden henvise til disse oplysninger.
27.
Hvis virksomheden ikke kan fremlægge ovennævnte krævede oplysninger, fordi den ikke har indført en kanal til at give udtryk for betænkeligheder, og/eller ikke støtter tilgængeligheden af mekanismer gennem sine forretningsforbindelser, skal den oplyse dette. Den kan oplyse en tidsramme, inden for hvilken den har til hensigt at have en sådan kanal eller sådanne processer på plads.
Oplysningskrav S4-4 — Iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på forbrugere og slutbrugere og tilgange til at håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med forbrugere og slutbrugere samt effektiviteten af disse tiltag
28.
Virksomheden skal oplyse, hvordan den iværksætter tiltag til at håndtere væsentlige indvirkninger på forbrugere og slutbrugere, håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med forbrugere og slutbrugere samt effektiviteten af disse tiltag.
29.
Dette oplysningskrav har to formål. For det første skal den gøre det muligt at forstå alle tiltag og initiativer, hvorigennem virksomheden søger at:
a)
forebygge, afbøde og afhjælpe de negative væsentlige indvirkninger på forbrugere og/eller slutbrugere og/eller
b)
opnå positive væsentlige indvirkninger på forbrugere og/eller slutbrugere.
For det andet skal det gøre det muligt at forstå, hvordan virksomheden håndterer de væsentlige risici og udnytter de væsentlige muligheder, der er forbundet med forbrugere og/eller slutbrugere.
30.
Virksomheden skal give en kort beskrivelse af handlingsplanerne og ressourcerne til håndtering af dens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder relateret til forbrugere og slutbrugere i henhold til SRS 2 MDR-A Tiltag og ressourcer i forbindelse med bæredygtighedsforhold.
31.
I forbindelse med væsentlige indvirkninger skal virksomheden beskrive:
a)
tiltag, der er iværksat, planlagt eller i gang for at forebygge, afbøde eller afhjælpe væsentlige negative indvirkninger på forbrugere og/eller slutbrugere
b)
hvorvidt og hvordan den har iværksat tiltag for at tilvejebringe eller muliggøre afhjælpning i forbindelse med en faktisk væsentlig indvirkning
c)
eventuelle yderligere tiltag eller initiativer, som den har iværksat med det primære formål at bidrage positivt til forbedrede sociale resultater for forbrugere og/eller slutbrugere, og
d)
hvordan den sporer og vurderer effektiviteten af disse tiltag og initiativer med hensyn til at levere tilsigtede resultater til forbrugere og/eller slutbrugere.
32.
I forbindelse med punkt 28 skal virksomheden beskrive:
a)
de processer, hvorved den identificerer, hvilke tiltag der er nødvendige og hensigtsmæssige som reaktion på en bestemt faktisk eller potentiel negativ indvirkning på forbrugere og/eller slutbrugere
b)
dens tilgange til at iværksætte tiltag i forbindelse med specifikke væsentlige negative indvirkninger på forbrugere og/eller slutbrugere, herunder ethvert tiltag i forbindelse med dens egen praksis vedrørende produktdesign, -markedsføring eller -salg, samt om der vil være behov for en bredere industriel eller samarbejdsbaseret indsats med andre relevante parter, og
c)
hvordan den sikrer, at processer, der skal tilvejebringe eller muliggøre afhjælpning i tilfælde af væsentlige negative indvirkninger, er tilgængelige og effektive med hensyn til deres gennemførelse og resultater.
33.
I forbindelse med væsentlige risici og muligheder skal virksomheden beskrive:
a)
hvilke tiltag der er planlagt eller undervejs for at afbøde væsentlige risici for virksomheden som følge af dens indvirkninger på og afhængighed af forbrugere og/eller slutbrugere, og hvordan den sporer effektiviteten i praksis, og
b)
hvilke tiltag der er planlagt eller undervejs med henblik på at forfølge væsentlige muligheder for virksomheden i forhold til forbrugere og/eller slutbrugere.
34.
Virksomheden skal oplyse, om og hvordan den iværksætter tiltag for at undgå at forårsage eller bidrage til væsentlige negative indvirkninger på forbrugere og/eller slutbrugere gennem sin egen praksis, herunder, hvor det er relevant, i forbindelse med markedsføring, salg og dataanvendelse. Dette kan omfatte oplysning om, hvilken tilgang der anvendes, når der opstår spændinger mellem forebyggelse eller afbødning af væsentlige negative indvirkninger og andet pres fra erhvervslivet.
35.
Under frembringelsen af denne oplysning skal virksomheden tage hensyn til, om alvorlige menneskerettighedsproblemer og –hændelser i forbindelse med dens forbrugere og/eller slutbrugere er blevet rapporteret, og i givet fald oplyse herom (126).
36.
Hvis virksomheden evaluerer et tiltags effektivitet ved at fastsætte et mål i forbindelse med offentliggørelsen af de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 31, litra d), skal virksomheden tage hensyn til ESRS 2 MDR-T Sporing af effektiviteten af politikker og tiltag gennem mål.
37.
Virksomheden skal oplyse, hvilke ressourcer der er afsat til håndtering af dens væsentlige indvirkninger, med oplysninger, der gør det muligt for brugerne at få en forståelse af, hvordan de væsentlige indvirkninger håndteres.
Indikatorer og mål
Oplysningskrav S4-5 — Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative indvirkninger, fremme af positive indvirkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder
38.
Virksomheden skal oplyse de tidsbestemte og resultatorienterede mål, den måtte have fastsat vedrørende:
a)
mindskelse af de negative indvirkninger på forbrugere og/eller slutbrugere og/eller
b)
fremme af positive indvirkninger på forbrugere ’og/eller slutbrugere og/eller
c)
håndtering af væsentlige risici og muligheder i forbindelse med forbrugere og/eller slutbrugere.
39.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang virksomheden anvender tidsbestemte og resultatorienterede mål til at fremme og måle sine fremskridt med hensyn til at håndtere væsentlige negative indvirkninger og/eller fremme positive indvirkninger på forbrugere og/eller slutbrugere og/eller håndtere væsentlige risici og muligheder i forbindelse med forbrugere og/eller slutbrugere.
40.
Den sammenfattende beskrivelse af målene for håndtering af dens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med forbrugere og/eller slutbrugere skal indeholde de oplysningskrav, der er defineret i ESRS 2 MDR-T.
41.
Virksomheden skal oplyse om processen for fastsættelse af målene, herunder om og hvordan virksomheden direkte har involveret sig i forbrugere og/eller slutbrugere, deres legitime repræsentanter eller behørige stedfortrædere, der har indsigt i deres situation i:
a)
fastsættelse af sådanne mål
b)
sporing af virksomhedens resultater i forhold til dem og
c)
identificering af eventuelle erfaringer eller forbedringer som følge af virksomhedens resultater.
»Tillæg A
Anvendelseskrav
Dette tillæg er en integreret del af ESRS S4 Forbrugere og slutbrugere. Det støtter anvendelsen af kravene i denne standard og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.
Formål
AR 1.
Virksomheden kan fremhæve særlige forhold, der er relevante for en væsentlig indvirkning i en kortere periode, f.eks. initiativer vedrørende forbrugernes og/eller slutbrugernes sundhed og sikkerhed i forbindelse med kontaminering af et produkt eller alvorlige krænkelser af privatlivets fred som følge af en massiv lækage af data.
AR 2.
Den oversigt over sociale og menneskeretlige forhold, der er omhandlet i punkt 2, indebærer ikke, at alle disse forhold skal oplyses i hvert oplysningskrav i denne standard. Den indeholder snarere en liste over forhold, som virksomheden skal tage hensyn til i sin væsentlighedsvurdering (ref. til ESRS 1, kapitel 3 Dobbelt væsentlighed som grundlag for bæredygtighedsoplysninger og ESRS 2 IRO-1) vedrørende forbrugere og/eller slutbrugere og efterfølgende oplyse om væsentlige indvirkninger, risici og muligheder inden for denne standards anvendelsesområde.
ESRS 2 Generelle oplysninger
Strategi
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter
AR 3.
ESRS 2 SBM-2 kræver, at virksomheden giver en forståelse af, om og hvordan den overvejer, om dens strategi og forretningsmodel spiller en rolle med hensyn til at skabe, forværre eller (omvendt) afbøde væsentlige indvirkninger på forbrugere og/eller slutbrugere, og hvorvidt og hvordan forretningsmodellen og -strategien er tilpasset til at håndtere sådanne væsentlige indvirkninger.
AR 4.
Selv om forbrugere og/eller slutbrugere muligvis ikke er i dialog med virksomheden på strategi- eller forretningsmodelniveau, kan deres synspunkter bidrage til virksomhedens vurdering af dens strategi og forretningsmodel. Virksomheden kan fremlægge oplysning om synspunkterne hos de (faktiske eller potentielle) væsentligt berørte forbrugere og/eller slutbrugernes legitime repræsentanter eller hos behørige stedfortrædere, der har indsigt i deres situation.
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 — Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel
AR 5.
Indvirkningerne for forbrugere og/eller slutbrugere kan skyldes virksomhedens forretningsmodel eller -strategi på en række forskellige måder. Indvirkningerne kan f.eks. være relateret til virksomhedens værditilbud (f.eks. levering af onlineplatforme med potentiale for skader online og offline), dens værdikæde (f.eks. hastighed i udvikling af produkter eller tjenesteydelser eller levering af projekter med risici for sundhed og sikkerhed) eller dens omkostningsstruktur og indtægtsmodel (f.eks. salgsmaksimerende incitamenter, der udsætter forbrugerne for risiko).
AR 6.
Indvirkninger på forbrugere og/eller slutbrugere, der stammer fra strategien eller forretningsmodellen, kan også medføre væsentlige risici for virksomheden. Hvis virksomhedens forretningsmodel f.eks. er baseret på at tilskynde salgspersonalet til at sælge store mængder af et produkt eller en tjeneste (f.eks. kreditkort eller smertestillende medicin) hurtigt, og dette resulterer i omfattende skader på forbrugerne, kan virksomheden blive sagsøgt og få et dårligt omdømme, hvilket kan påvirke dens fremtidige forretning og troværdighed.
AR 7.
Eksempler på særlige karakteristika ved forbrugere og/eller slutbrugere, som virksomheden kan tage i betragtning, når den besvarer punkt 11, omfatter unge forbrugere og/eller slutbrugere, som kan være mere sårbare over for indvirkninger på deres fysiske og mentale udvikling, eller som mangler finansiel viden og kan være mere sårbare over for udnyttende salgs- eller markedsføringspraksis. De kan også omfatte kvinder i en kontekst, hvor kvinder rutinemæssigt forskelsbehandles i deres adgang til bestemte tjenesteydelser eller i forbindelse med markedsføring af bestemte produkter.
AR 8.
Med hensyn til punkt 12 kan risici opstå på grund af virksomhedens afhængighed af forbrugere og/eller slutbrugere, hvor hændelser med lav sandsynlighed, men med store indvirkninger, kan udløse finansielle virkninger, f.eks. hvis en global pandemi har alvorlige indvirkninger for visse forbrugeres levebrød, hvilket medfører store ændringer i forbrugsmønstrene.
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
Oplysningskrav S4-1 — Politikker vedrørende forbrugere og slutbrugere
AR 9.
Beskrivelsen skal omfatte de centrale oplysninger, der er nødvendige for at sikre en retvisende beskrivelse af politikkerne i forhold til forbrugere og slutbrugere, og virksomheden skal derfor tage hensyn til forklaringer på betydelige ændringer af de politikker, der er vedtaget i løbet af rapporteringsåret (f.eks. nye forventninger til erhvervskunder, nye yderligere tilgange til due diligence og afhjælpning).
AR 10.
Politikken kan tage form af en selvstændig politik vedrørende forbrugere og/eller slutbrugere eller indgå i et bredere dokument såsom en etisk kodeks eller en generel bæredygtighedspolitik, som virksomheden allerede har offentliggjort som en del af en anden ESRS. I disse tilfælde skal virksomheden give en nøjagtig krydshenvisning for at identificere de aspekter af politikken, der opfylder kravene i dette oplysningskrav.
AR 11.
Når virksomheden oplyser om sin tilpasning af sine politikker til FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, skal den tage hensyn til, at de vejledende principper henviser til de internationale grundlæggende menneskerettighedsinstrumenter, som består af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder og de to konventioner, der gennemfører den, og kan oplyse, at de er i overensstemmelse med disse instrumenter.
AR 12.
Når virksomheden oplyser om, hvordan eksternt rettede politikker er indarbejdet, kan den f.eks. overveje internt rettede salgs- og distributionspolitikker og tilpasning til andre politikker, der er relevante for forbrugere og/eller slutbrugere. Virksomheden skal også overveje sine politikker til sikring af rigtigheden og nytten af de oplysninger, der gives til potentielle og faktiske forbrugere og/eller slutbrugere, både før og efter salg.
AR 13.
Virksomheden kan give en illustration af, hvordan dens politikker formidles til de personer, grupper af personer eller enheder, som de er relevante for, enten fordi de forventes at gennemføre dem (f.eks. virksomhedens ansatte, kontrahenter og leverandører), eller fordi de har en direkte interesse i gennemførelsen heraf (f.eks. egne arbejdstagere, investorer). Den kan offentliggøre kommunikationsværktøjer og -kanaler (f.eks. foldere, nyhedsbreve, dedikerede websteder, sociale medier, direkte personlig interaktion, arbejdstagerrepræsentanter), der har til formål at sikre, at politikken er tilgængelig, og at forskellige målgrupper forstår dens konsekvenser. Virksomheden kan også forklare, hvordan den identificerer og fjerner potentielle hindringer for udbredelse, f.eks. gennem oversættelse til relevante sprog eller anvendelse af grafiske afbildninger.
Oplysningskrav S4-2 — Processer for dialog med forbrugere og slutbrugere om indvirkninger
AR 14.
Behørige stedfortrædere, der har kendskab til forbrugernes og slutbrugernes interesser, erfaringer eller perspektiver, kan omfatte nationale forbrugerbeskyttelsesorganer for visse forbrugere.
AR 15.
Ved beskrivelsen af, hvilken funktion eller rolle der har operationelt ansvar for en sådan dialog og/eller endeligt ansvar, kan virksomheden offentliggøre, om der er tale om en særlig rolle eller funktion eller en del af en bredere rolle eller funktion, og om der er tilbudt kapacitetsopbygningsaktiviteter til at støtte medarbejderne i at påtage sig dialogen. Hvis den ikke kan identificere en sådan position eller funktion, kan den angive, at dette er tilfældet. Denne fremlæggelse af oplysninger kan også opfyldes ved at henvise til de oplysninger, der er offentliggjort i henhold til ESRS 2 GoV-1 Administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle.
AR 16.
Ved udarbejdelsen af de oplysninger, der er beskrevet i punkt 20, litra b) og c), kan følgende illustrationer tages i betragtning:
a)
for de(n) fase(er), hvor dialogen finder sted, kan der f.eks. være tale om at fastlægge afbødningsmetoder eller evaluere deres effektivitet
b)
for typen af dialog kan der være tale om deltagelse, høring og/eller information
c)
med hensyn til hyppigheden af dialogen kan der gives oplysninger om, hvorvidt dialogen finder sted regelmæssigt, på bestemte tidspunkter i et projekt eller en forretningsproces, samt om det sker som reaktion på retlige krav og/eller som svar på interessenternes anmodninger, og om resultatet af dialogen integreres i virksomhedens beslutningsprocesser, og
d)
for så vidt angår rollen med operationelt ansvar, hvorvidt virksomheden kræver, at det relevante personale har visse færdigheder, eller om den tilbyder uddannelse eller kapacitetsopbygning til relevant personale til at påtage sig denne dialog.
AR 17.
For at illustrere, hvordan perspektiverne for forbrugere og/eller slutbrugere har dannet grundlag for virksomhedens specifikke beslutninger eller aktiviteter, kan virksomheden give eksempler fra den aktuelle rapporteringsperiode.
Oplysningskrav S4-3 — Processer til afhjælpning af negative indvirkninger og kanaler, hvorigennem forbrugere og slutbrugere kan give udtryk for betænkeligheder
AR 18.
Ved opfyldelsen af kravene i oplysningskriterierne i ESRS S4-3 kan virksomhederne med fordel konsultere FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder med fokus på afhjælpnings– og klagemekanismer.
AR 19.
Kanaler til at give udtryk for betænkeligheder eller behov omfatter klagemekanismer, hotlines, dialogprocesser eller andre midler, hvorigennem forbrugere og/eller slutbrugere eller deres legitime repræsentanter kan give udtryk for betænkeligheder over indvirkninger eller forklare behov, som de gerne vil have virksomheden til at adressere. Dette kan omfatte kanaler, der leveres direkte af virksomheden, og skal offentliggøres ud over eventuelle andre mekanismer, som virksomheden måtte anvende for at få indsigt i håndteringen af indvirkningerne på forbrugere og/eller slutbrugere, såsom compliance revisioner. Hvis virksomheden udelukkende baserer sig på oplysninger om eksistensen af sådanne kanaler fra forretningsforbindelser for at opfylde dette krav, kan den angive dette.
AR 20.
For at give større indsigt i de oplysninger, der er omfattet af ESRS S4-3, kan virksomheden give indsigt i, hvorvidt og hvordan forbrugere og/eller slutbrugere, der kan blive berørt, kan få adgang til kanaler på niveauet for den virksomhed, de er berørt af, i forhold til hver væsentlig indvirkning.
AR 21.
Tredjepartsmekanismer kan omfatte mekanismer, der drives af regeringen, NGO'er, industrisammenslutninger og andre samarbejdsinitiativer. Med hensyn til omfanget af disse mekanismer kan virksomheden oplyse, om disse er tilgængelige for alle forbrugere og/eller slutbrugere, som potentielt eller faktisk kan blive væsentligt påvirket af virksomheden, eller enkeltpersoner eller organisationer, der handler på deres vegne, eller som på anden måde er i stand til at være opmærksomme på negative indvirkninger, og hvorigennem forbrugere og/eller slutbrugere (eller enkeltpersoner eller organisationer, der handler på deres vegne, eller som på anden måde er i stand til at være opmærksomme på negative indvirkninger), kan fremsætte klager eller betænkeligheder vedrørende virksomhedens egne aktiviteter.
AR 22.
Med hensyn til beskyttelse af enkeltpersoner mod repressalier, når anvender mekanismerne, kan virksomheden beskrive, om den behandler klager fortroligt og med respekt for retten til privatlivets fred og databeskyttelse og om de giver forbrugere og/eller slutbrugere mulighed for at anvende dem anonymt (f.eks. gennem repræsentation ved en tredjepart).
AR 23.
Ved at oplyse om, hvorvidt og hvordan virksomheden ved, at forbrugere og/eller slutbrugere er bekendt med og har tillid til nogen af disse kanaler, kan virksomheden fremlægge relevante og pålidelige data om effektiviteten af disse kanaler set fra forbrugernes og/eller slutbrugernes synsvinkel. Eksempler på informationskilder er undersøgelser i forhold til forbrugere og/eller slutbrugere, der har anvendt sådanne kanaler, og deres tilfredshed med processen og resultaterne. For at illustrere anvendelsesniveauet for sådanne kanaler kan virksomheden oplyse om antallet af klager modtaget fra forbrugere og/eller slutbrugere i rapporteringsperioden.
AR 24.
Ved beskrivelsen af effektiviteten af kanaler, der giver forbrugere og/eller slutbrugere mulighed for at give udtryk for betænkeligheder, kan virksomheden finde inspiration i følgende spørgsmål baseret på »effektivitetskriterierne for udenretslige klagemekanismer« som fastsat i FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv. Nedenstående betragtninger kan anvendes for hver enkelt kanal eller for det kollektive kanalsystem:
a)
har kanalerne legitimitet ved at sørge for passende ansvarlighed for deres retfærdige adfærd og opbygge tillid hos interessenterne?
b)
er kanalerne kendt og tilgængelige for interessenterne?
c)
har kanalerne kendte procedurer, faste tidsrammer og klarhed over processerne?
d)
sikrer kanalerne rimelig adgang til oplysninger, rådgivning og ekspertise?
e)
giver kanalerne gennemsigtighed ved at give tilstrækkelige oplysninger til både klagere og, hvor det er relevant, til at imødekomme eventuelle offentlige interesser, der står på spil?
f)
er de resultater, der opnås fra kanalerne, i overensstemmelse med internationalt anerkendte menneskerettigheder?
g)
identificerer virksomheden indblik i de kanaler, der støtter kontinuerlig læring, både med hensyn til at forbedre kanalerne og forebygge fremtidige indvirkninger?
h)
fokuserer virksomheden på dialog med klagere som et middel til at nå frem til aftalte løsninger i stedet for ensidigt at finde frem til resultatet?
Yderligere oplysninger findes i princip 31 i FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.
Oplysningskrav S4-4 — Iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på forbrugere og slutbrugere og tilgange til at håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med forbrugere og slutbrugere samt effektiviteten af disse tiltag
AR 25.
Det kan tage tid at forstå de negative indvirkninger, og hvordan virksomheden kan blive involveret i dem gennem sin nedstrøms værdikæde, samt at identificere passende reaktioner og omsætte dem i praksis). Virksomheden skal derfor tage hensyn til:
a)
dens generelle og specifikke tilgange til håndtering af væsentlige negative indvirkninger
b)
dens initiativer, der har til formål at bidrage til yderligere væsentlige positive indvirkninger
c)
hvor langt den har gjort fremskridt i sin indsats i rapporteringsperioden og
d)
dens mål om fortsat forbedring.
AR 26.
Passende tiltag kan variere, alt efter om virksomheden forårsager eller bidrager til en væsentlig indvirkning, eller om den væsentlige indvirkning er direkte forbundet med dens egne aktiviteter, produkter eller tjenesteydelser gennem en forretningsforbindelse.
AR 27.
Da væsentlige negative indvirkninger på forbrugere og/eller slutbrugere, som har fundet sted i løbet af rapporteringsperioden, også kan være knyttet til enheder eller aktiviteter uden for dens direkte kontrol, kan virksomheden oplyse, om og hvordan den ønsker at anvende sin indflydelse i sine forretningsforbindelser til at håndtere disse indvirkninger. Dette kan omfatte anvendelse af kommerciel indflydelse (f.eks. håndhævelse af kontraktlige krav med forretningsforbindelser eller gennemførelse af incitamenter), andre former for indflydelse inden for forholdet (såsom uddannelse eller kapacitetsopbygning i korrekt anvendelse af produkter eller salgspraksis for forretningsforbindelser) eller samarbejdsbaseret indflydelse med ligestillede eller andre aktører (såsom initiativer, der tager sigte på ansvarlig markedsføring eller produktsikkerhed).
AR 28.
Når virksomheden oplyser om sin deltagelse i et industri- eller multiinteressentinitiativ som led i sine tiltag til håndtering af væsentlige negative indvirkninger, kan virksomheden offentliggøre, hvordan initiativet og dens egen involvering sigter mod at afhjælpe den pågældende væsentlige indvirkning. Den kan under ESRS S4-5 offentliggøre de relevante mål, der er fastsat i initiativet, og fremskridtene hen imod dem.
AR 29.
Når virksomheden oplyser om, hvorvidt og hvordan den tager hensyn til faktiske og potentielle indvirkninger på forbrugere og/eller slutbrugere i beslutninger om at bringe forretningsforbindelser til ophør, og hvorvidt og hvordan den søger at adressere eventuelle negative indvirkninger af en opsigelse, kan den medtage eksempler.
AR 30.
Ved fremlæggelsen af oplysninger om, hvordan den følger effektiviteten af sine tiltag til håndtering af væsentlige indvirkninger i rapporteringsperioden, kan virksomheden offentliggøre eventuelle erfaringer fra den foregående og den aktuelle rapporteringsperiode.
AR 31.
De processer, der anvendes til at spore tiltagenes effektivitet, kan omfatte intern eller ekstern revision eller kontrol, retssager og/eller relaterede retsafgørelser, konsekvensanalyser, målingssystemer, feedback fra interessenter, klagemekanismer, eksterne præstationsvurderinger og benchmarking.
AR 32.
Rapportering om effektivitet har til formål at gøre det muligt at forstå sammenhængen mellem de tiltag, som virksomheden har iværksat, og den effektive håndtering af indvirkningerne.
AR 33.
Med hensyn til initiativer eller processer, som virksomheden har indført, og som er baseret på berørte forbrugeres og/eller slutbrugeres behov og deres implementeringsniveau, kan virksomheden afgive:
a)
oplysninger om, hvorvidt og hvordan forbrugere og/eller slutbrugere og legitime repræsentanter eller deres behørige stedfortrædere spiller en rolle i forbindelse med beslutninger vedrørende udformningen og gennemførelsen af disse programmer eller processer og
b)
oplysninger om de tilsigtede eller opnåede positive resultater for forbrugere og/eller slutbrugere i forbindelse med disse programmer eller processer.
AR 34.
Virksomheden kan oplyse, om initiativer eller processer, hvis primære mål er at levere positive indvirkninger på forbrugere og/eller slutbrugere, er udformet med henblik på at støtte opfyldelsen af et eller flere af FN’s mål for bæredygtig udvikling. Gennem et tilsagn om at fremme FN’s mål nr. 3 for at »sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper« kan virksomheden f.eks. arbejde aktivt for at gøre sine produkter mindre vanedannende og skadelige for den fysiske og psykiske sundhed.
AR 35.
Ved oplysning om de tilsigtede positive resultater af virksomhedens tiltag for forbrugere og/eller slutbrugere skal der skelnes mellem dokumentation for visse aktiviteter (f.eks. at x antal forbrugere har modtaget oplysninger om sunde kostvaner) fra dokumentation for faktiske resultater for forbrugere og/eller slutbrugere (f.eks. at x antal forbrugere har indført sundere spisevaner).
AR 36.
Når virksomheden oplyser, om initiativer eller processer også spiller en rolle med hensyn til at afbøde væsentlige negative indvirkninger, kan den f.eks. overveje programmer, der har til formål at støtte øget bevidsthed om risikoen for onlinesvindel, hvilket fører til en reduktion af antallet af tilfælde, hvor slutbrugere oplever brud på databeskyttelsen.
AR 37.
Ved oplysning om væsentlige risici og muligheder i forbindelse med virksomhedens indvirkninger på eller afhængighed af forbrugere og/eller slutbrugere kan virksomheden tage følgende i betragtning:
a)
Risici relateret til virksomhedens indvirkning på forbrugere og/eller slutbrugere kan omfatte omdømmemæssig eller juridisk eksponering, hvis dårligt designede eller defekte produkter resulterer i skader eller dødsfald
b)
risici i forbindelse med virksomhedens afhængighed af forbrugere og/eller slutbrugere kan omfatte tab af forretningskontinuitet, hvis en økonomisk krise gør forbrugerne ude af stand til at betale for visse produkter eller tjenesteydelser
c)
muligheder relateret til virksomhedens indvirkning på forbrugere og/eller slutbrugere kan omfatte markedsdifferentiering og større kundeappel ved at tilbyde sikre produkter eller tjenesteydelser, der respekterer privatlivets fred og
d)
muligheder i forbindelse med virksomhedens afhængighed af forbrugere og/eller slutbrugere kan omfatte opnåelse af et loyalt fremtidigt forbrugergrundlag ved f.eks. at sikre, at LGBTQI-personer respekteres, og at virksomhedens salgspraksis ikke udelukker sådanne personer fra de produkter eller tjenesteydelser, den tilbyder.
AR 38.
Når virksomheden oplyser, om afhængighedsforhold bliver til risici, skal den tage hensyn til den eksterne udvikling.
AR 39.
Ved oplysning om politikker, tiltag og ressourcer og mål vedrørende håndtering af væsentlige risici og muligheder kan virksomheden i tilfælde, hvor risici og muligheder opstår som følge af en væsentlig indvirkning, krydshenvise sine oplysninger om politikker, tiltag og ressourcer og mål i forbindelse med denne indvirkning.
AR 40.
Virksomheden skal tage hensyn til, i hvilket omfang dens processer til håndtering af væsentlige risici i forbindelse med forbrugere og/eller slutbrugere er integreret i dens eksisterende risikohåndteringsprocesser, og hvordan.
AR 41.
Når virksomheden afgiver oplysning om de ressourcer, der er afsat til håndtering af væsentlige indvirkninger, kan den angive, hvilke interne funktioner der er involveret i håndteringen af virkningerne, og hvilke typer af tiltag de iværksætter for at adressere negative og fremme positive indvirkninger.
Indikatorer og mål
Oplysningskrav S4-5 — Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative indvirkninger, fremme af positive indvirkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder
AR 42.
Når virksomheden oplyser mål i forhold til forbrugere og/eller slutbrugere, kan den angive:
a)
de tilsigtede resultater, der skal opnås for forbrugerne og/eller slutbrugerne, og som er så specifikke som muligt
b)
deres stabilitet over tid med hensyn til definitioner og metoder, der muliggør sammenlignelighed og/eller
c)
de standarder eller forpligtelser, som målene er baseret på, skal defineres klart i rapporteringen (f.eks. adfærdskodekser, indkøbspolitikker, globale rammer eller branchekoder).
AR 43.
Mål vedrørende væsentlige risici og muligheder kan være de samme som eller adskilt fra mål vedrørende væsentlige indvirkninger. F.eks. kan et mål om at sikre lige adgang til finansiering for underforsynede forbrugere både mindske den diskriminerende behandling af disse forbrugere og udvide virksomhedens kundepulje.
AR 44.
Virksomheden kan også skelne mellem kort-, mellem- og langsigtede mål, der dækker samme politikforpligtelse. Virksomheden kan f.eks. have som hovedformål at gøre sine onlinetjenesteydelser tilgængelige for personer med handicap med det langsigtede mål at have tilpasset 100 % af sine onlinetjenesteydelser senest i 2025 og med det kortsigtede mål at tilføje x antal tilgængelige funktioner hvert år frem til 2025.
AR 45.
Når et mål ændres eller erstattes i rapporteringsperioden, kan virksomheden forklare ændringen ved at krydshenvise den til betydelige ændringer i forretningsmodellen eller til bredere ændringer i den accepterede standard eller lovgivning, som målet er afledt af, for at give kontekstuelle oplysninger i henhold til ESRS 2 BP-2 Oplysninger i forbindelse med specifikke omstændigheder.
ESRS G1
VIRKSOMHEDSADFÆRD
INDHOLDSFORTEGNELSE
Formål
Sammenhæng med andre ESRS
Oplysningskrav
—
ESRS 2 Generelle oplysninger
Ledelse
—
Oplysningskrav vedrørende ESRS 2 GOV-1 — Administrations-, tilsyns- og ledelsesorganernes rolle
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
—
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder
—
Oplysningskrav G1-1 — Politikker for virksomhedsadfærd og virksomhedskultur
—
Oplysningskrav G1-2 — Håndtering af forholdet til leverandører
—
Oplysningskrav G1-3 — Forebyggelse og afsløring af korruption og bestikkelse
Indikatorer og mål
—
Oplysningskrav G1-4 — Tilfælde af korruption eller bestikkelse
—
Oplysningskrav G1-5 — Politisk indflydelse og lobbyvirksomhed
—
Oplysningskrav G1-6 — Betalingspraksis
Tillæg A:
Anvendelseskrav
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
—
Oplysningskrav G1-1 — Politikker for virksomhedsadfærd og virksomhedskultur
—
Oplysningskrav G1-2 — Håndtering af forholdet til leverandører
—
Oplysningskrav G1-3 — Forebyggelse og afsløring af korruption og bestikkelse
Indikatorer og mål
—
Oplysningskrav G1-5 — Politisk indflydelse og lobbyvirksomhed
—
Oplysningskrav G1-6 — Betalingspraksis
Formål
1.
Formålet med denne standard er at præcisere oplysningskrav, som vil sætte brugerne af virksomhedens bæredygtighedsrapporter i stand til at forstå virksomhedens strategi og tilgang, processer og procedurer samt dens resultater med hensyn til virksomhedsadfærd.
2.
Denne standard fokuserer på følgende forhold, der i denne standard samlet betegnes som »virksomhedsadfærd eller forhold vedrørende virksomhedsadfærd«:
a)
forretningsetik og virksomhedskultur, herunder bekæmpelse af korruption og bestikkelse, beskyttelse af whistleblowere og dyrevelfærd
b)
håndtering af forholdet til leverandører, herunder betalingspraksis, navnlig med hensyn til forsinket betaling til små og mellemstore virksomheder.
c)
virksomhedens aktiviteter og tilsagn vedrørende dens udøvelse af politisk indflydelse, herunder dens lobbyvirksomhed
Sammenhæng med andre ESRS
3.
Indholdet af denne standard om generelle oplysninger indvirknings-, risiko- og mulighedsstyring samt indikatorer og mål skal læses i sammenhæng med henholdsvis ESRS 1 Generelle principper og ESRS 2 Generelle krav.
Oplysningskrav
ESRS 2 Generelle oplysninger
4.
Kravene i dette afsnit bør læses i sammenhæng med og rapporteres sammen med de oplysninger, der kræves i ESRS 2 om Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
Ledelse
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 GOV-1 — Administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle
5.
Når virksomheden oplyser om administrations-,ledelses– og tilsynsorganernes rolle, skal den dække følgende aspekter:
a)
administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle i forbindelse med virksomhedsadfærd og
b)
administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes ekspertise vedrørende forhold om virksomhedsadfærd.
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder
6.
Ved beskrivelse af processen til identifikation af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder relateret til forhold omkring virksomhedsadfærd skal virksomheden oplyse om alle relevante kriterier, der er anvendt i processen, herunder lokation, aktivitet, sektor og transaktionens struktur.
Oplysningskrav G1-1 — Politikker for virksomhedsadfærd og virksomhedskultur
7.
Virksomheden skal oplyse om sine politikker vedrørende virksomhedsadfærd og om, hvordan den fremmer sin virksomhedskultur.
8.
Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang virksomheden har politikker for identifikation, vurdering, ledelse og/eller afhjælpning af dens væsentlige indvirkninger,risici og muligheder i forbindelse med forhold vedrørende virksomhedsadfærd. Det har også til formål at give en forståelse af virksomhedens tilgang til virksomhedskultur.
9.
De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 7, skal omfatte, hvordan virksomheden etablerer, udvikler, fremmer og evaluerer sin virksomhedskultur.
10.
Oplysningerne i punkt 7 skal omfatte følgende aspekter vedrørende virksomhedens politik for virksomhedsadfærd:
a)
en beskrivelse af mekanismerne til identifikation, rapportering og undersøgelse af betænkeligheder vedrørende ulovlig adfærd eller adfærd i modstrid med dens adfærdskodeks eller lignende interne regler og om den tager højde for rapportering fra interne og/eller eksterne interessenter
b)
hvis virksomheden ikke har nogen politik for bekæmpelse af korruption eller bestikkelse, der er i overensstemmelse med De Forenede Nationers konvention mod korruption (127), skal den angive dette, og om den har planer om at implementere en sådan, samt tidsplanen for implementeringen
c)
hvordan virksomheden beskytter whistleblowere, herunder:
i.
nærmere oplysninger om etableringen af interne rapporteringskanaler for whistleblowere, herunder om virksomheden sørger for information og uddannelse af sine egne arbejdstagere og oplysninger om udpegelse og uddannelse af personale, der modtager rapporteringer og
ii.
tiltag til at beskytte sine egne medarbejdere, der er whistleblowere, mod repressalier i overensstemmelse med den gældende lovgivning, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 (128)
d)
hvis virksomheden ikke har nogen politik for beskyttelse af whistleblowere (129), skal den angive dette og oplyse, om den har planer om at implementere en sådan, og tidsplanen for implementeringen
e)
ud over procedurerne for opfølgning på rapporteringer fra whistleblowere i overensstemmelse med den gældende lovgivning til gennemførelse af direktiv (EU) 2019/1937, hvorvidt virksomheden har procedurer til at efterforske virksomhedsadfærdshændelser, herunder tilfælde af korruption og bestikkelse, omgående, uafhængigt og objektivt
f)
hvis det er relevant, om virksomheden har indført politikker for dyrevelfærd
g)
virksomhedens politik for uddannelse i virksomhedsadfærd i organisationen, herunder målgruppe, hyppighed og dybde af dækningen, og
h)
de funktioner i virksomheden, der er mest udsatte i forhold til korruption og bestikkelse.
11.
Virksomheder, der er underlagt retlige krav i henhold til national lovgivning til gennemførelse af direktiv (EU) 2019/1937 eller tilsvarende retlige krav med hensyn til beskyttelse af whistleblowere, kan overholde det oplysningskrav, der er omhandlet i punkt 10, litra d), ved at angive, at de er underlagt disse retlige krav.
Oplysningskrav G1-2 — Håndtering af forholdet til leverandører
12.
Virksomheden skal fremlægge oplysninger om håndteringen af forholdet til sine leverandører og dens indvirkning på virksomhedens forsyningskæde.
13.
Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af virksomhedens ledelse af indkøbsprocessen, herunder fair adfærd over for leverandørerne.
14.
Virksomheden skal fremlægge en beskrivelse af sin politik for at undgå for sen betaling, navnlig til SMV’er.
15.
De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 12, skal omfatte følgende information:
a)
virksomhedens tilgang til forholdet til dens leverandører under hensyntagen til virksomhedens risici forbundet med dens forsyningskæde, og til indvirkningen på bæredygtighedsforhold, og
b)
hvorvidt og hvordan den tager hensyn til sociale og miljømæssige kriterier ved valget af sine leverandører.
Oplysningskrav G1-3 — Forebyggelse og afsløring af korruption og bestikkelse
16.
Virksomheden skal oplyse om sit system til at forebygge, opdage, efterforske og reagere på påstande eller hændelser vedrørende korruption og bestikkelse, herunder den dertil knyttede uddannelse.
17.
Formålet med dette oplysningskrav er at sikre gennemsigtighed i virksomhedens centrale procedurer for at forebygge, opdage og behandle påstande om korruption og bestikkelse. Dette omfatter uddannelse af egne arbejdstagere og/eller oplysninger, der formidles internt eller til leverandører.
18.
De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 16, skal omfatte følgende oplysninger:
a)
en beskrivelse af de procedurer, der er indført for at forebygge, opdage og behandle påstande om eller tilfælde af korruption og bestikkelse
b)
om undersøgerne eller undersøgelsesudvalget er adskilt fra de ledelseslag, der er involveret i sagen og
c)
en eventuel proces for rapportering af resultaterne til administrations-,ledelses– og tilsynsorganerne.
19.
Hvis virksomheden ikke har sådanne procedurer, skal den angive dette og, hvor det er relevant, sine planer om at vedtage dem.
20.
Oplysningerne i henhold til punkt 16, skal omfatte information om, hvordan virksomheden orienterer de relevante aktører om sine politikker for at sikre, at politikken er tilgængelig, og at de forstår dens konsekvenser.
21.
De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 16, skal omfatte oplysninger om følgende med hensyn til uddannelse:
a)
arten, omfanget og dybden af de uddannelsesprogrammer til bekæmpelse af korruption og bestikkelse, som virksomheden tilbyder eller kræver
b)
procentdelen af risikobehæftede funktioner, der er dækket af uddannelsesprogrammer, og
c)
i hvilket omfang medlemmerne af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne tilbydes uddannelse.
Indikatorer og mål
Oplysningskrav G1-4 — Tilfælde af korruption eller bestikkelse
22.
Virksomheden skal fremlægge oplysninger om tilfælde af korruption eller bestikkelse i rapporteringsperioden.
23.
Formålet med dette oplysningskrav er at skabe gennemsigtighed om hændelser vedrørende korruption eller bestikkelse i rapporteringsperioden og resultaterne heraf.
24.
Virksomheden skal oplyse:
a)
antal domfældelser og bødebeløb for overtrædelser af love om bekæmpelse af korruption og bestikkelse (130), og
b)
eventuelle tiltag, der er iværksat for at håndtere brud på procedurer og standarder for bekæmpelse af korruption og bestikkelse (131).
25.
Virksomheden kan oplyse:
a)
det samlede antal og arten af bekræftede hændelser af korruption eller bestikkelse
b)
antallet af bekræftede hændelser, hvorved egne arbejdstagere blev afskediget eller disciplineret for korruptions- eller bestikkelsesrelaterede hændelser
c)
antallet af bekræftede hændelser i forbindelse med kontrakter med handelspartnere, der blev opsagt eller ikke fornyet på grund af overtrædelser i forbindelse med korruption eller bestikkelse og
d)
oplysninger om offentlige retssager vedrørende korruption eller bestikkelse, der er indledt mod virksomheden og dens egne arbejdstagere i rapporteringsperioden, og resultaterne af sådanne sager. Dette omfatter sager, der er indledt i tidligere år, hvor resultatet først blev fastslået i den aktuelle rapporteringsperiode.
26.
De krævede oplysninger skal kun omfatte hændelser, der involverer aktører i værdikæden, hvis virksomheden eller dens ansatte er direkte involveret.
Oplysningskrav G1-5 — Politisk indflydelse og lobbyvirksomhed
27.
Virksomheden skal fremlægge oplysninger om de aktiviteter og forpligtelser, der er forbundet med at udøve sin politiske indflydelse, herunder sine lobbyaktiviteter i forbindelse med dens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder.
28.
Formålet med dette oplysningskrav er at skabe gennemsigtighed om virksomhedens aktiviteter og tilsagn om at udøve sin politiske indflydelse med politiske bidrag, herunder arten af og formålet med lobbyvirksomhed.
29.
De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 27, skal omfatte:
a)
hvis det er relevant, den eller de repræsentanter, der i administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne er ansvarlige for tilsynet med disse aktiviteter
b)
for politiske bidrag i form af penge eller naturalier:
i.
den samlede pengeværdi af finansielle bidrag og politiske bidrag i naturalier ydet direkte og indirekte af virksomheden aggregeret efter land eller geografisk område, hvis det er relevant, samt type modtager/modtager og
ii.
hvor det er relevant, hvordan pengeværdien af bidrag i naturalier anslås.
c)
de vigtigste emner, der er omfattet af dens lobbyaktiviteter, og virksomhedens vigtigste holdninger til disse i korte træk. Dette skal omfatte forklaringer på, hvordan dette interagerer med de væsentlige indvirkninger, risici og muligheder, der er identificeret i dens væsentlighedsvurdering i henhold til ESRS 2 og
d)
hvis virksomheden er registreret i EU's Åbenhedsregister eller i et tilsvarende åbenhedsregister i en medlemsstat, navnet på et sådant register og dens identifikationsnummer i registret.
30.
Dette oplysningskrav omfatter også oplysninger om udnævnelsen af medlemmer af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne, som havde en tilsvarende stilling i den offentlige forvaltning (herunder reguleringsmyndigheder) i de to år, der gik forud for en sådan udnævnelse i den aktuelle rapporteringsperiode.
Oplysningskrav G1-6 — Betalingspraksis
31.
Virksomheden skal oplyse om sin betalingspraksis, navnlig med hensyn til forsinkede betalinger til små og mellemstore virksomheder (SMV’er).
32.
Formålet med dette oplysningskrav er at give indsigt i de kontraktlige betalingsbetingelser og i virksomhedens resultater vedrørende betaling, især med hensyn til hvordan disse påvirker SMV'er og specifikt vedrørende forsinkede betalinger til SMV'er.
33.
Oplysningerne i henhold til punkt 31 skal omfatte:
a)
den gennemsnitlige tid, det tager at betale en faktura fra den dato, hvor den kontraktmæssige eller lovbestemte betalingsfrist begynder at løbe, i antal dage
b)
en beskrivelse af virksomhedens standardbetalingsbetingelser i antal dage efter hovedkategori af leverandører og procentdelen af dens betalinger i overensstemmelse med disse standardbetingelser
c)
antallet af verserende retssager på grund af forsinkede betalinger og
d)
supplerende oplysninger, der er nødvendige for at skabe en tilstrækkelig sammenhæng. Hvis virksomheden har anvendt repræsentativ prøveudtagning til at beregne de oplysninger, der kræves i henhold til litra a), skal den angive dette og kort beskrive den anvendte metode.
»Tillæg A
Anvendelseskrav
Dette tillæg er en integreret del af ESRS G1 Virksomhedsadfærd. Det støtter anvendelsen af oplysningskravene i denne standard og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.
Håndtering af indvirkninger, risici og muligheder
Oplysningskrav G1-1 — Politikker for virksomhedsadfærd og virksomhedskultur
AR 1.
Virksomheden kan tage følgende aspekter i betragtning ved fastlæggelsen af oplysningerne i henhold til punkt 7:
a)
de aspekter af virksomhedskulturen, der tages i betragtning og drøftes af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne, og med hvilken hyppighed
b)
de vigtigste temaer, der fremmes og formidles som led i virksomhedskulturen
c)
hvordan medlemmerne af virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer udstikker retningslinjer for fremme af en virksomhedskultur og
d)
specifikke incitamenter eller værktøjer for virksomhedens egne arbejdstagere til at fremme og understøtte dens virksomhedskultur.
Oplysningskrav G1-2 — Håndtering af forholdet til leverandører
AR 2.
I forbindelse med denne standard kan håndtering af forholdet til virksomhedens leverandører omfatte følgende:
a)
hvordan virksomhedens praksis, herunder aktiviteter til at undgå eller minimere virkningerne af forstyrrelser i dens forsyningskæde, understøtter dens strategi og risikohåndtering
b)
uddannelse af virksomhedens udbuds-/forsyningskædearbejdsstyrke i dialog med leverandører samt incitamenter for dens indkøbspersonale, herunder om sådanne incitamenter henviser til pris-, kvalitets- eller bæredygtighedsfaktorer
c)
screening og evaluering af leverandørers sociale og miljømæssige resultater
d)
involvering af lokalt baserede leverandører i dens forsyningskæde og/eller leverandører med certificering
e)
hvordan virksomhedens praksis håndterer sårbare leverandører
f)
virksomhedens mål og tiltag med hensyn til kommunikation og forvaltning af forbindelser med leverandører og
g)
hvordan resultaterne af denne praksis evalueres, herunder leverandørbesøg, revisioner eller undersøgelser.
AR 3.
»Sårbare leverandører« omfatter leverandører, der er udsat for betydelige økonomiske, miljømæssige og/eller sociale risici.
Oplysningskrav G1-3 — Forebyggelse og afsløring af korruption og bestikkelse
AR 4.
»Udsatte funktioner«: de funktioner, der anses for at være udsat for risiko for korruption og bestikkelse som følge af deres opgaver og ansvar.
AR 5.
Oplysningerne kan omfatte nærmere oplysninger om risikovurderinger og/eller kortlægning samt overvågningsprogrammer og/eller interne kontrolprocedurer, som virksomheden har gennemført for at afsløre korruption og bestikkelse.
AR 6.
Virksomhedens politikker vedrørende korruption og bestikkelse kan være relevante for specifikke grupper af personer, enten fordi de forventes at gennemføre dem (f.eks. virksomhedens ansatte, kontrahenter og leverandører), eller fordi de har en direkte interesse i gennemførelsen heraf (f.eks. arbejdstagere i værdikæden, investorer). Virksomheden kan oplyse om kommunikationsværktøjer og -kanaler (f.eks. foldere, nyhedsbreve, særlige websteder, sociale medier, personlige interaktioner, fagforeninger og/eller arbejdstagerrepræsentanter) til at formidle politikker til sådanne grupper. Dette kan også omfatte identifikation og/eller fjernelse af potentielle hindringer for udbredelse, f.eks. gennem oversættelse til relevante sprog eller anvendelse af grafiske illustrationer.
AR 7.
Virksomheden kan fremlægge en analyse af sine uddannelsesaktiviteter for f.eks. geografisk uddannelsesområde eller kategori af egen arbejdsstyrke, hvis dens programmer varierer betydeligt på grundlag af sådanne faktorer, og sådanne oplysninger ville være nyttige for brugerne.
AR 8.
Virksomheden kan fremlægge de krævede oplysninger om uddannelse ved hjælp af følgende skema:
Illustrativt eksempel på uddannelse i bekæmpelse af korruption og bestikkelse
I regnskabsåret 20XY tilbød ABC sine egne arbejdstagere i risikogruppen uddannelse om sin politik (se note x). For disse risikofunktioner er uddannelsen obligatorisk, men ABC har også stillet frivillig uddannelse til rådighed for andre egne arbejdstagere. Nærmere oplysninger om dens uddannelse i løbet af året er som følger:
Oplysningskrav G1-5 — Politisk indflydelse og lobbyvirksomhed
AR 9.
I denne standard forstås ved »politisk bidrag« finansiel støtte eller støtte i naturalier, der ydes direkte til politiske partier, deres valgte repræsentanter eller personer, der søger politisk hverv. Økonomiske bidrag kan omfatte donationer, lån, sponsorater, forudbetaling af tjenesteydelser eller køb af billetter til fundraising-arrangementer og anden lignende praksis. Bidrag i naturalier kan omfatte reklame, brug af faciliteter, design og trykning, donation af udstyr, bestyrelsesmedlemskab, beskæftigelse eller konsulentarbejde for folkevalgte politikere eller kandidater til embeder.
AR 10.
»Indirekte politisk bidrag« henviser til de politiske bidrag, der ydes gennem en formidlende organisation, såsom en lobbyist eller velgørenhed, eller støtte til en organisation såsom en tænketank eller en brancheforening, der er knyttet til eller støtter bestemte politiske partier eller årsager.
AR 11.
Ved fastlæggelsen af »sammenlignelig position« i denne standard skal virksomheden tage hensyn til forskellige faktorer, herunder ansvarsniveau og omfanget af de udførte aktiviteter.
AR 12.
Virksomheden kan fremlægge følgende oplysninger om sine finansielle bidrag eller bidrag i naturalier for så vidt angår virksomhedens lobbyudgifter:
a)
det samlede pengebeløb for sådanne interne og eksterne udgifter og
b)
det samlede beløb, der er betalt for medlemskab af lobbyforeninger.
AR 13.
Hvis virksomheden er retligt forpligtet til at være medlem af et handelskammer eller en anden organisation, der repræsenterer dens interesser, kan den offentliggøre, at dette er tilfældet.
AR 14.
Ved opfyldelsen af kravet i punkt 29, litra c), skal virksomheden tage hensyn til overensstemmelsen mellem sine offentligt fremlagte oplysninger om sine væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og sine lobbyaktiviteter.
AR 15.
Et eksempel på, hvordan sådanne oplysninger kan se ud:
Illustrativt eksempel på politisk engagement (herunder lobbyvirksomhed)
I regnskabsåret 20XY var ABC involveret i aktiviteter vedrørende den foreslåede forordning XXX, som kunne få betydelige negative konsekvenser forvirksomhedens forretningsmodel, hvis den blev gennemført i det nuværende format. ABC er af den opfattelse, at selv om den foreslåede forordning vil medføre visse forbedringer af reguleringsordningen, f.eks. xxx, vil omkostningerne i forbindelse med xxx i sit nuværende format overstige fordelene. ABC og dennes fagfæller arbejder fortsat sammen med XXX (tilsynsmyndigheden) for at forbedre denne balance.
ABC støttede også det politiske parti QRP i land X og partiet EFG i land Y som begge … ABC er registreret i sit lokale åbenhedsregister, dvs. XYZ, og dens registreringsnummer er 987234.
Beløb i 1 000 EUR.
2023
2022 [SKAL BEKRÆFTES]
Politisk finansiering udbetalt
100
Finansiering til QRP
75
Finansiering til EFG
25
100
Oplysningskrav G1-6 — Betalingspraksis
AR 16.
I nogle tilfælde kan virksomhedens standardkontraktbetalingsbetingelser variere betydeligt afhængigt af land eller leverandørtype. I sådanne tilfælde kan oplysninger om standardbetingelserne pr. hovedkategori af leverandører eller land eller geografisk region være eksempler på yderligere kontekstuelle oplysninger til forklaring af oplysningerne i punkt 33, litra b).
AR 17.
Et eksempel på, hvordan beskrivelsen af oplysninger om standardkontraktvilkår i punkt 33, litra b), kan se ud:
ABC's almindelige betalingsbetingelser er betaling ved modtagelse af faktura til grossister, som udgør ca. 80 % af virksomhedens årlige fakturaer opgjort i værdi. Virksomheden betaler for tjenesteydelser modtaget inden for 30 dage efter modtagelsen af fakturaen, hvilket svarer til ca. 5 % af de årlige fakturaer. Den resterende del af fakturaerne betales senest 60 dage efter modtagelsen, undtagen for fakturaer i land X, som i overensstemmelse med markedsstandarderne betales senest 90 dage efter modtagelsen.
BILAG II
AKRONYMER OG ORDLISTE
I dette bilag vises alle akronymer i ESRS (skema 1) samt alle termer, der er defineret i ESRS (skema 2).
Skema 1
Akronymer
AMS
Automatiske målesystemer
AQI
Luftkvalitetsindeks
AR
Anvendelseskrav
AWS
Alliance for Water Stewardship (global sammenslutning for vandforvaltning)
BAT
Bedste tilgængelige teknik
BAT-AEL
Emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik
BAT-AEPL
Miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik
BAT-referencedokumenter/BREF-dokumenter
Tekniske referencedokumenter, som beskriver, hvad der betragtes som den bedste tilgængelige teknik for de enkelte virksomhedstyper
BTU
Britiske termiske enheder
CAPEX
Kapitaludgifter
CBD
Konventionen om biologisk mangfoldighed
CDDA
Common Database on Designated Areas (fælles database over udpegede områder)
CEN
Den Europæiske Standardiseringsorganisation
Cenelec
Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering.
CH4
Methan
CICES
Common International Classification of Ecosystem Services (fælles international klassifikation af økosystemtjenester)
CO2
Kuldioxid
CRR
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (133) (kapitalkravsforordningen)
DEGURBA
Urbaniseringsgrad
DR BP-1
Oplysningskrav — Generelt grundlag for udarbejdelse af bæredygtighedsrapporter
DR BP-2
Oplysningskrav — Oplysninger i forbindelse med specifikke omstændigheder
DR GOV-1
Oplysningskrav — Administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle
DR GOV-2
Oplysningskrav — Oplysninger til og bæredygtighedsforhold behandlet af virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer
DR GOV-3
Oplysningskrav — Integration af bæredygtighedsrelaterede resultater i incitamentsordninger
DR GOV-4
Oplysningskrav — Redegørelse om due diligence for bæredygtighed
DR GOV-5
Oplysningskrav — Risikohåndtering og intern kontrol forbundet med bæredygtighedsrapportering
DR SBM-1
Oplysningskrav — Markedsposition, strategi, forretningsmodel(ler) og værdikæde
DR SBM-2
Oplysningskrav — Interessenters interesser og synspunkter
DR SBM-3
Oplysningskrav — Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel(ler)
DR IRO-1
Oplysningskrav — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder
DR IRO-2
Oplysningskrav i ESRS omfattet af virksomhedens bæredygtighedsrapporter
DNSH
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade
DR
Oplysningskrav
EBA
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
EC
Europa-Kommissionen
EEA
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
EFRAG
Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe
EFRAG’s SRB
Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppes
Udvalg for Bæredygtighedsrapportering
VVM
Miljøkonsekvensvurdering
EMAS
Ordning for miljøledelse og miljørevision
EPC
Energiattest
E-PRTR
Europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer
ESA
Europæiske tilsynsmyndigheder
ESMA
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
ESRS
Europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering
ESRS 1
Europæisk standard for bæredygtighedsrapportering 1 Generelle krav
ESRS 2
Europæisk standard for bæredygtighedsrapportering 2 Generelle oplysninger
ESRS E1
Europæisk standard for bæredygtighedsrapportering E1 Klimaændringer
ESRS E2
Europæisk standard for bæredygtighedsrapportering E2 Forurening
ESRS E3
Europæisk standard for bæredygtighedsrapportering E3 Vand- og havressourcer
ESRS E4
Europæisk standard for bæredygtighedsrapportering E4 Biodiversitet og økosystemer
ESRS E5
Europæisk standard for bæredygtighedsrapportering E5 Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi
ESRS G1
Europæisk standard for bæredygtighedsrapportering G1 Virksomhedsadfærd
ESRS S1
Europæisk standard for bæredygtighedsrapportering S1 Egen arbejdsstyrke
ESRS S2
Europæisk standard for bæredygtighedsrapportering S2 Arbejdstagere i værdikæden
ESRS S3
Europæisk standard for bæredygtighedsrapportering S3 Berørte samfund
ESRS S4
Europæisk standard for bæredygtighedsrapportering S4 Forbrugere og slutbrugere
EU
Den Europæiske Union
EU ETS
EU's emissionshandelssystem (European Union Emissions Trading System)
Den Statistiske Nomenklatur for Økonomiske Aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab
NF3
Nitrogentrifluorid
NGO'er
Ikkestatslige organisationer
NH3
Ammoniak
NOx
Nitrogenoxider (kvælstofoxider)
NUTS
Nomenklaturen for Statistiske Regionale Enheder
O3
Ozon
ODS
Ozonnedbrydende stof
OECD
Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling
OECM
One Earth Climate Model
OPEX
Driftsudgifter
PBTS’er
Persistente, bioakkumulerbare og toksiske stoffer
PCAF
Partnership for Carbon Accounting Financial (partnerskab for CO2-regnskaber)
PFC
Perfluorcarboner
PM
Partikler
PMT'er
Persistente, mobile og toksiske stoffer
POP'er
Persistente organiske miljøgifte
REACH
Registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier
SBTi
Science Based Targets initiative (initiativet om videnskabeligt baserede mål)
SBTN
Science Based Targets Network (netværket for videnskabeligt baserede mål)
SCE
Societas Cooperativa Europaea (europæiske andelsselskab/SCE-selskab)
SDA
Sektorspecifik dekarboniseringstilgang
SDG
Verdensmålene for bæredygtig udvikling
SDPI
Sustainable Development Performance Indicators (resultatindikator for bæredygtig udvikling)
SE
Societas Europaea (europæisk selskab/SE-selskab)
SEEA
System of Environmental-Economic Accounts (integreret miljøøkonomisk regnskabssystem)
SEEA EA
System of Environmental Economic Accounting Ecosystem Accounting (integreret miljøøkonomisk regnskabssystem for økosystemregnskaber)
SFDR
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 (135) (forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering)
SOx
Svovloxider
SVHC
Særligt problematiske stoffer
TCFD
Task Force on Climate-related Financial Disclosures (taskforce om klimarelaterede finansielle oplysninger)
TNFD
Taskforce on Nature-related Financial Disclosures (taskforce om naturrelaterede finansielle oplysninger)
FN
De Forenede Nationer
UNEP
FN's miljøprogram
UNESCO
FN's Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur
vPvB'er
Meget persistente og meget bioakkumulerbare stoffer
vPvM'er
Meget persistente og meget mobile stoffer
WDPA
World Database on Protected Areas (international database over beskyttede områder)
WRI
World Ressource Institute (Instituttet for Verdens Ressourcer)
WWF
Verdensnaturfonden
Skema 2
Termer defineret i ESRS
I dette skema defineres de termer, der skal anvendes som reference for udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporter i overensstemmelse med ESRS.
Defineret term
Definition
Tiltag
Tiltag henviser til:
i.
tiltag og handlingsplaner (herunder omstillingsplaner), der iværksættes for at sikre, at virksomheden leverer resultater i forhold til de fastsatte mål, og hvorigennem virksomheden søger at håndtere væsentlige indvirkninger,risici og muligheder, og
ii.
beslutninger om at støtte disse med finansielle, menneskelige eller teknologiske ressourcer.
Aktør i værdikæden
Enkeltpersoner eller enheder i værdikæden opstrøms eller nedstrøms. Aktøren anses for at være nedstrøms i forhold til virksomheden (f.eks. distributører, kunder), når den modtager produkter eller tjenesteydelser fra virksomheden. Den anses for at være opstrøms i forhold til virksomheden (f.eks. leverandører), når den leverer produkter eller tjenesteydelser, der anvendes i produktionen af virksomhedens egne produkter eller tjenesteydelser.
Passende aflønning
En aflønning, der sikrer, at arbejdstagerens og dennes families behov tilgodeses på grundlag af de nationale økonomiske og sociale forhold.
Administrations-, ledelses- og tilsynsorganer
Ledelsesorganerne med den højeste beslutningstagende myndighed i virksomheden, herunder dens udvalg. Hvis der i ledelsesstrukturen ikke er medlemmer af virksomhedens administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer, skal den administrerende direktør og, hvis en sådan funktion findes, den viceadministrerende direktør medtages. I nogle jurisdiktioner består ledelsesmodellen af to niveauer, hvor ledelse og tilsyn er adskilt. I sådanne tilfælde er begge niveauer omfattet af definitionen af administrations-, ledelses- og tilsynsorganer.
Berørte samfund
Personer eller grupper, der bor eller arbejder i samme område, og som har været eller kan blive berørt af en rapporterende virksomheds aktiviteter eller gennem dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde. De berørte samfund kan spænde fra dem, der bor i nærheden af virksomhedens aktiviteter (lokalsamfund), til dem, der bor længere væk. De berørte samfund omfatter faktisk og potentielt berørte oprindelige folk.
Samlet årligt vederlag
Det samlede årlige vederlag til egen arbejdsstyrke omfatter løn, bonus, aktie- og optionsprogrammer, ikkeaktiebaserede incitamentsordninger, ændring i pensionsværdi og ikkekvalificeret udskudt aflønning, der leveres i løbet af et år.
Forventede finansielle virkninger
Finansielle virkninger, som ikke opfylder indregningskriterierne for indregning i regnskabsposter i regnskabsperioden, og som ikke er omfattet af de aktuelle finansielle virkninger.
Område med vandrisiko
Et afvandingsområde, hvor flere fysiske aspekter relateret til vand:
i.
fører til, at et eller flere vandområder er i en mindre end god tilstand og/eller forringet tilstand (som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF) (136), hvilket peger på væsentlige problemer med hensyn til vandtilgængelighed, -kvalitet og -kvantitet (herunder høj vandstress), og/eller
ii.
fører til problemer med vandtilgængelighed, lovgivningsmæssige eller omdømmemæssige spørgsmål (herunder fælles brug af vand med lokalsamfund og prisoverkommelighed for vand) for dens faciliteter og for centrale leverandørers faciliteter.
Område med høj vandstress
Regioner, hvor procentdelen af den samlede udtagning af vand er høj (40-80 %) eller ekstremt høj (mere end 80 %) i Aqueduct Water Risk Atlas-værktøjet fra World Resources Institute (WRI). Se også vandknaphed.
Tilknyttede procesmaterialer
Materialer, der er nødvendige for fremstillingsprocessen, men som ikke er en del af slutproduktet, f.eks. smøremidler til maskiner, der anvendes i fremstillingen.
Bedste tilgængelige teknik (BAT)-konklusioner
Et dokument, der indeholder de dele af et BAT-referencedokument, som fastsætter konklusionerne vedrørende den bedste tilgængelige teknik, beskrivelsen af teknikken, informationer til vurdering af dens anvendelighed, de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik, de miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik, minimumsindholdet af et miljøledelsessystem, herunder benchmarks i tilknytning til den bedste tilgængelige teknik, den dertil knyttede overvågning, de dertil knyttede forbrugsniveauer og om nødvendigt relevante tiltag til begrænsning (137) af forureningsskader på anlægsområdet.
Emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL)
De emissionsniveauer, der opnås under normale driftsforhold ved hjælp af den bedste tilgængelige teknik eller en kombination af de bedste tilgængelige teknikker som beskrevet i BAT-konklusionerne, udtrykt som et gennemsnit over en given periode, under nærmere angivne referencebetingelser, dvs. de emissionsniveauer, der er forbundet med bedste tilgængelig teknik.
Miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEPL)
De miljøpræstationsniveauer, undtagen emissionsniveauer, der opnås under normale driftsforhold ved hjælp af en BAT eller en kombination af BAT’er (138).
Det mest effektive og avancerede trin i udviklingen af aktiviteter og driftsmetoder, som er udtryk for en given tekniks praktiske egnethed som grundlag for emissionsgrænseværdier og andre godkendelsesvilkår med henblik på at forhindre eller, hvor dette ikke er muligt, begrænse emissionerne og indvirkningen på miljøet som helhed;
i.
»teknik«: både den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlægget konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og nedlægges
ii.
»tilgængelig teknik«: teknik udviklet i en målestok, der medfører, at den pågældende teknik kan anvendes i den relevante industrisektor på økonomisk og teknisk levedygtige vilkår, idet der tages hensyn til omkostninger og fordele, uanset om teknikken anvendes eller produceres i den pågældende medlemsstat eller ej, når blot operatøren kan disponere over teknikken på rimelige vilkår og
iii.
»bedste«: den mest effektive teknik til opnåelse af et højt generelt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed.
Tab af biodiversitet
Reduktion af ethvert aspekt af den biologiske mangfoldighed (dvs. diversitet på genetisk niveau, artsniveau og økosystemniveau) i et bestemt område som følge af død (herunder udryddelse), ødelæggelse eller fysisk/manuel fjernelse. Det kan referere til mange skalaer, fra global udryddelse til udryddelse af populationer, hvilket resulterer i et fald i den samlede diversitet på samme skala.
Biodiversitet eller biologisk mangfoldighed
Mangfoldigheden af levende organismer fra alle kilder, herunder terrestriske, marine og andre akvatiske økosystemer og de økologiske sammenhænge, de er en del af. Dette omfatter variation i genetiske, fænotypiske, fylogenetiske og funktionelle egenskaber samt ændringer i forekomst og fordeling over tid og rum inden for og mellem arter, biologiske samfund og økosystemer.
Biodiversitetsfølsomt område
Natura 2000-nettet af beskyttede områder, UNESCO-verdensarvssteder og vigtige biodiversitetsområder (KBA’er) samt andre beskyttede områder som omhandlet i tillæg D til bilag II til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139 (140).
Biosfærens integritet eller økologisk integritet
Et økosystems evne til at understøtte og opretholde økologiske processer og et mangfoldigt samfund af organismer.
Den blå økonomi
Den blå økonomi omfatter alle industrier og sektorer, der er knyttet til hav- og kystområderne, hvad enten aktiviteterne finder sted til søs (f.eks. skibsfart, fiskeri og energiproduktion) eller til lands (havne, skibsværfter, landbaseret akvakultur, algeproduktion og kystturisme).
BREF eller EU-referencedokumenter om bedste tilgængelige teknik
Et dokument, der er resultatet af den udveksling af oplysninger, som er tilrettelagt i henhold til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (141) om industrielle emissioner, og som er udarbejdet for nærmere definerede aktiviteter og navnlig beskriver anvendte teknikker, emissions- og forbrugsniveauer, teknikker, der er taget i betragtning ved fastlæggelsen af den bedste tilgængelige teknik, samt BAT-konklusioner og eventuelle nye teknikker, idet der tages særligt hensyn til kriterierne i bilag III til direktiv 2010/75/EF.
Bestikkelse
Uhæderlig overtalelse af nogen til at handle til ens fordel ved at give dem en pengegave eller en anden form for tilskyndelse.
Forretningsmodel
Virksomhedens system til omdannelse af input gennem sine aktiviteter til output og resultater, der har til formål at opfylde virksomhedens strategiske formål og skabe værdi på kort, mellemlang og lang sigt. ESRS anvender udtrykket »forretningsmodel« i ental, selv om det anerkendes, at virksomheder kan have mere end én forretningsmodel.
Forretningsforbindelser
Virksomhedens forbindelser med forretningspartnere, enheder i dens værdikæde og enhver anden ikkestatslig eller statslig enhed, der er direkte knyttet til dens forretningsaktiviteter, produkter eller tjenesteydelser. Forretningsforbindelser er ikke begrænset til direkte kontraktforhold. De omfatter indirekte forretningsforbindelser i virksomhedens værdikæde ud over det første trin og aktieposter i joint ventures eller investeringer.
Biprodukt
Et stof eller en genstand, der er resultatet af en produktionsproces, som ikke primært sigter mod fremstilling af dette stof eller denne genstand, anses for ikke at være affald, men et biprodukt, hvis følgende betingelser er opfyldt:
i.
Det er sikkert, at stoffet eller genstanden videreanvendes.
ii.
Stoffet eller genstanden kan anvendes direkte uden anden yderligere forarbejdning, end hvad der er normal industriel praksis.
iii.
Stoffet eller genstanden fremstilles som en væsentlig del af en produktionsproces og
iv.
videreanvendelse er lovlig, dvs. at stoffet eller genstanden lever op til alle relevante krav til produkt, miljø og sundhedsbeskyttelse for den pågældende anvendelse og ikke vil få generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed.
Kulstofkredit
Et overdrageligt eller omsætteligt instrument, der repræsenterer reduktion eller fjernelse af et ton CO2-ækvivalenter, og som udstedes og verificeres i overensstemmelse med anerkendte kvalitetsstandarder.
Kuldioxidækvivalent (CO2-ækvivalent)
Den universelle måleenhed til angivelse af det globale opvarmningspotentiale (GWP)for hver drivhusgas udtrykt i GWP for en enhed kuldioxid. Den anvendes til at evaluere udledning (eller undgå udledning) af forskellige drivhusgasser på et fælles grundlag.
Børnearbejde
Arbejde, der fratager børn deres barndom, potentiale og værdighed, og som er skadeligt for den fysiske og mentale udvikling. Det drejer sig om arbejde, der:
i.
er psykisk, fysisk, socialt eller moralsk farligt og skadeligt for børn og/eller
ii.
griber ind i deres skolegang ved at fratage dem muligheden for at gå i skole, tvinger dem til at forlade skolen før tid eller kræver, at de forsøger at kombinere skolegang med overdrevent langt og hårdt arbejde.
Et barn defineres som en person under 18 år. Hvorvidt bestemte former for »arbejde« kan betegnes som »børnearbejde«, afhænger af barnets alder, arten og timerne af det udførte arbejde, og de betingelser hvorunder det udføres. Svaret varierer fra land til land samt mellem sektorer i landene.
Minimumsalderen for arbejde bør ikke være lavere end minimumsalderen for afslutning af den obligatoriske skolegang og bør under alle omstændigheder ikke være under 15 år i henhold til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention nr. 138 om mindstealder. Undtagelser kan forekomme i visse lande, hvor økonomierne og uddannelsesfaciliteterne ikke er tilstrækkeligt udviklede, og hvor der gælder en minimumsalder på 14 år.
Disse undtagelseslande specificeres af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) som svar på en særlig ansøgning fra det pågældende land og i samråd med repræsentative arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.
National lovgivning kan tillade beskæftigelse af personer mellem 13 og 15 år med lettere arbejde, så længe det ikke er skadeligt for deres helbred eller udvikling og ikke hindrer deres skolegang eller deltagelse i erhvervs- eller uddannelsesprogrammer. Minimumsalderen for adgang til arbejde, der på grund af dets art eller de omstændigheder, hvorunder det udføres, kan bringe unges sundhed, sikkerhed eller moral i fare, skal være mindst 18 år.
Cirkulær økonomi
Et økonomisk system, hvor værdien af produkter, materialer og andre ressourcer i økonomien bevares længst muligt, hvilket forbedrer den effektive anvendelse heraf i produktion og forbrug, hvorved miljøindvirkningen af denne anvendelse reduceres, og affaldsproduktionen og udledningen af farlige stoffer minimeres på alle stadier af livscyklussen, herunder ved anvendelse af affaldshierarkiet.
Principper for den cirkulære økonomi
Principperne for den europæiske cirkulære økonomi er:
i.
anvendelighed
ii.
genbrugelighed
iii.
reparerbarhed
iv.
demontering
v.
genfremstilling eller istandsættelse
vi.
genanvendelse
vii.
recirkulation gennem det biologiske kredsløb
viii.
anden potentiel optimering af produkt- og materialeanvendelse.
Udnyttelsesgrad for cirkulært materiale
Recirkulation af materialer, komponenter og produkter i praksis efter første brug ved hjælp af følgende strategier (i prioriteret rækkefølge):
i.
vedligeholdelse/forlænget anvendelse
ii.
genbrug/redistribution
iii.
istandsættelse/genfremstilling
iv.
genanvendelse, kompostering eller anaerob nedbrydning.
Udnyttelsesgraden defineres som forholdet mellem cirkulær anvendelse af materialer og den samlede anvendelse af materialer.
Klassificerede informationer
EU's klassificerede informationer som defineret i Rådets afgørelse 2013/488/EU (142) om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU’s klassificerede informationer eller klassificeret af en af medlemsstaterne og mærket i henhold til tillæg B til Rådets afgørelse.
Tilpasning til klimaændringer
Tilpasningen til de faktiske og forventede klimaændringer og deres indvirkninger.
Modvirkning af klimaændringer
Processen med at reducere drivhusgasemissionerne og holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur på 1,5 °C over det førindustrielle niveau i overensstemmelse med Parisaftalen.
Modstandsdygtighed over for klimaændringer
En virksomheds evne til at tilpasse sig klimaændringer og udviklinger eller usikkerheder i forbindelse med klimaændringer. Modstandsdygtighed over for klimaændringer indebærer kapaciteten til at håndtere klimarelaterede risici og drage fordel af klimarelaterede muligheder, herunder evnen til at reagere på og tilpasse sig omstillingsrisici og fysiske risici. En virksomheds modstandsdygtighed over for klimaændringer omfatter både dens strategiske modstandsdygtighed og dens operationelle modstandsdygtighed over for klimarelaterede ændringer, udviklinger eller usikkerheder i forbindelse med klimaændringer.
Klimarelateret mulighed
Potentielle positive indvirkninger i forbindelse med klimaændringer for virksomheden. Bestræbelser på at afbøde og tilpasse sig klimaændringerne kan skabe muligheder for virksomhederne. De klimarelaterede muligheder vil variere afhængigt af region, marked og industri, hvor en virksomhed opererer.
Klimarelateret fysisk risiko (fysisk risiko som følge af klimaændringer)
Risici som følge af klimaændringer, der kan være hændelsesdrevne (akutte) eller som følge af langsigtede ændringer (kroniske) i klimamønstrene.
Akutte fysiske risici opstår som følge af særlige farer, navnlig vejrrelaterede hændelser såsom storme, oversvømmelser, brande eller hedebølger. Kroniske fysiske risici udspringer af mere langsigtede ændringer i klimaet, f.eks. temperaturændringer og deres indvirkninger på stigende vandstande, reduceret vandforsyning, tab af biodiversitet og ændringer i areal- og jordbundsproduktivitet.
Klimarelateret omstillingsrisiko
Risici, der opstår som følge af omstillingen til en kulstoffattig og klimarobust økonomi. De omfatter typisk politiske risici, juridiske risici, teknologiske risici, markedsrisici og omdømmemæssige risici.
Kollektive forhandlinger
Alle forhandlinger, der finder sted mellem på den ene side en arbejdsgiver, en gruppe arbejdsgivere eller en eller flere arbejdsgiverorganisationer og på den anden side en eller flere fagforeninger eller i disses fravær repræsentanter for de arbejdstagere, der er behørigt valgt og bemyndiget af dem i henhold til nationale love og bestemmelser, med henblik på:
i.
fastsættelse af arbejds- og ansættelsesvilkår og/eller
ii.
regulering af forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere og/eller at regulere forholdet mellem arbejdsgivere eller deres organisationer og en arbejdstagerorganisation eller -organisationer.
Bekræftet hændelse (børne- eller tvangsarbejde eller menneskehandel)
Tilfælde af børne- eller tvangsarbejde eller menneskehandel, hvor det er fastslået, at de er underbyggede. Bekræftede hændelser omfatter ikke tilfælde af børne- eller tvangsarbejde eller menneskehandel, som stadig undersøges i rapporteringsperioden.
Bekræftet tilfælde af korruption eller bestikkelse
Tilfælde af korruption eller bestikkelse, hvor det er fastslået, at de er underbyggede. Bekræftede tilfælde af korruption eller bestikkelse omfatter ikke tilfælde af korruption eller bestikkelse, der stadig er under efterforskning ved udgangen af rapporteringsperioden. Fastlæggelsen af eventuelle tilfælde af manglende overholdelse, som kan dokumenteres, kan foretages enten af virksomhedens complianceansvarlige eller tilsvarende funktion eller af en myndighed. Det er ikke nødvendigt med en afgørelse, der er underbygget af en domstol.
Forbruger
Personer, der erhverver, forbruger eller anvender varer og tjenesteydelser til personlig brug, enten for dem selv eller for andre, og ikke til videresalg, kommercielle eller handelsmæssige formål, forretning, håndværk eller erhverv.
Virksomhedskultur
Virksomhedskulturen udtrykker mål gennem værdier og overbevisninger. Den er retningsgivende for virksomhedens aktiviteter gennem fælles antagelser og koncernnormer såsom værdier eller missionserklæringer eller en adfærdskodeks.
Korruption
Misbrug af betroet magt til privat vinding, som kan være iværksat af enkeltpersoner eller organisationer. Det omfatter praksis som f.eks. smørepenge, bedrageri, afpresning, hemmelige aftaler og hvidvask af penge. Det omfatter også tilbud om eller modtagelse af enhver form for gave, lån, honorar, belønning eller anden fordel til eller fra en person som et incitament til at gøre noget, der er uhæderligt, ulovligt eller et tillidsbrud i forbindelse med virksomhedens forretningsførelse. Dette kan omfatte kontant- eller naturalieydelser såsom gratis varer, gaver og ferier eller særlige personlige tjenesteydelser, der ydes med henblik på en uretmæssig fordel, eller som kan føre til et moralsk pres for at få en sådan fordel.
Behørige stedfortrædere
Personer med tilstrækkelig stor erfaring med at gå i dialog med berørte interessenter fra en bestemt region eller kontekst (f.eks. kvindelige arbejdstagere på bedrifter, oprindelige folk eller vandrende arbejdstagere), og som kan bidrage til effektivt at formidle deres sandsynlige betænkeligheder. I praksis kan dette omfatte NGO’er inden for udvikling og menneskerettigheder, internationale fagforeninger og det lokale civilsamfund, herunder trosbaserede organisationer.
Aktuelle finansielle virkninger
Finansielle virkninger for det aktuelle regnskabsår, som indregnes i det primære finansielle regnskab.
Dekarboniseringstiltag
Aggregerede typer af modvirkningstiltag såsom energieffektivitet, elektrificering, brændselsomlægning, anvendelse af vedvarende energi, produktændringer og dekarbonisering af forsyningskæden, der passer til virksomhedernes specifikke tiltag.
Skovrydning
Midlertidig eller permanent menneskeskabt omlægning af skovarealer til ikkeskovbevoksede arealer (143).
Nedbrydning eller forringet økosystem
Kroniske menneskelige indvirkninger, der resulterer i tab af biodiversitet og forstyrrelse af et økosystems struktur, sammensætning og funktionalitet.
Afhængighed/afhængighedsforhold
Situationen for en virksomhed, der er afhængig af naturressourcer, menneskelige og/eller sociale ressourcer i forbindelse med sine forretningsprocesser.
Aflejring i vand og jord
En mængde af et stof, der er akkumuleret i miljøet, enten i vand eller i jord, og enten som følge af regelmæssige aktiviteter eller hændelser eller bortskaffelse foretaget af virksomheder, uafhængigt af om denne akkumulering sker på en virksomheds produktionssted eller udenfor.
Ørkendannelse
Jordbundsforringelse i tørre, halvtørre og tørre subhumide områder som følge af forskellige faktorer, herunder klimatiske variationer og menneskelige aktiviteter. Ørkendannelse henviser ikke til den naturlige udvidelse af eksisterende ørkener.
Udledning
Udledning af spildevand er den mængde vand (i m3) eller stof (i kg BOD/d eller tilsvarende), der tilføres/udvaskes til et vandområde fra en punktkilde eller en diffus kilde. Spildevand (eller udledning): behandlet spildevand, der udledes fra et spildevandsrensningsanlæg.
Diskriminerende behandling
Diskriminerende behandling kan forekomme direkte eller indirekte. Direkte diskriminerende behandling finder sted, når en person behandles mindre gunstigt, i forhold til hvordan andre, der er i en lignende situation, er blevet eller ville blive behandlet, og årsagen til dette er en bestemt egenskab, de har, som falder ind under en »beskyttet grund«. Der er tale om indirekte diskriminerende behandling, når en tilsyneladende neutral regel stiller en person eller en gruppe, der har de samme kendetegn, ringere. Det skal påvises, at en gruppe ved en afgørelse stilles ringere end en sammenligningsgruppe.
Dobbelt væsentlighed
Dobbelt væsentlighed har to dimensioner: indvirkningsvæsentlighed og finansiel væsentlighed. Et bæredygtighedsforhold opfylder kriteriet om dobbelt væsentlighed, hvis det er væsentligt set ud fra et indvirkningsperspektiv eller et finansielt perspektiv eller begge dele.
Holdbarheden af et produkt, en komponent eller et materiale
Et produkts, en komponents eller et materiales evne til at forblive funktionsdygtig og relevant, når det anvendes efter hensigten.
Økologisk tærskel
Det punkt, hvor en relativt lille ændring i de ydre forhold forårsager en hurtig ændring i et økosystem. Når en økologisk tærskel er overskredet, vil økosystemet måske ikke længere være i stand til at vende tilbage til sin tilstand ved hjælp af sin iboende modstandsdygtighed.
Økosystemets omfang
Størrelsen af et økosystemaktiv, hvor et økosystemaktiv er det sammenhængende område for en specifik økosystemtype, der er kendetegnet ved et særskilt sæt biotiske og abiotiske komponenter og deres samspil.
Genopretning af økosystemer
Alle tilsigtede aktiviteter, der igangsætter eller fremskynder genopretningen af et økosystem fra en forringet tilstand.
Økosystemtjenester
Økosystemernes bidrag til de fordele, der anvendes i økonomiske og andre menneskelige aktiviteter, og de fordele, som mennesker opnår ved økosystemerne. I Millennium Ecosystem Assessment kan økosystemtjenester opdeles i understøttende, regulerende, forsynende og kulturelle. Den fælles internationale klassifikation af økosystemtjenester (CICES) klassificerer typer af økosystemtjenester.
Økosystem(er)
Et dynamisk system af plante-, dyre- og mikroorganismesamfund og disses abiotiske miljø, der vekselvirker som en funktionel enhed. En typologi over økosystemer findes i IUCN’s globale økosystem-typologi 2.0.
Emission
Direkte eller indirekte udledning af stoffer, vibrationer, varme eller støj fra individuelle eller diffuse kilder til luft, vand eller jord (144).
Ansat
En person, der er i et ansættelsesforhold med virksomheden i henhold til national lovgivning eller praksis.
Slutbrugere
Enkeltpersoner, der i sidste ende bruger eller er bestemt til i sidste ende at bruge et bestemt produkt eller en bestemt tjenesteydelse.
Lige muligheder
Lige og ikkediskriminerende adgang blandt enkeltpersoner til muligheder for uddannelse, erhvervsuddannelse, beskæftigelse, karriereudvikling og udøvelse af magt, uden at de stilles ringere på grundlag af kriterier såsom køn, race eller etnisk oprindelse, nationalitet, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.
Ligebehandling
Ligebehandlingsprincippet er et almindeligt EU-retligt princip, som forudsætter, at ensartede situationer eller parter, der befinder sig i ensartede situationer, behandles ens. I forbindelse med ESRS S1 henviser udtrykket »ligebehandling« også til princippet om ikkediskriminerende behandling, ifølge hvilket der ikke må finde nogen direkte eller indirekte diskriminerende behandling sted på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering.
Finansielle virkninger
Virkninger af risici og muligheder, der påvirker virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrøm på kort, mellemlang eller lang sigt.
Finansiel væsentlighed
Et bæredygtighedsforhold er væsentligt ud fra et finansielt perspektiv, hvis det skaber risici eller muligheder, der påvirker (eller med rimelighed kan forventes at påvirke) virksomhedens finansielle stilling, indtjening, pengestrømme, adgang til finansiering eller kapitalomkostninger på kort, mellemlang eller lang sigt.
Tvangsarbejde
Alt arbejde eller enhver tjenesteydelse, der afkræves en person under trussel om straf, og som personen ikke frivilligt har tilbudt sig til. Udtrykket omfatter alle situationer, hvor personer på en hvilken som helst måde tvinges til at udføre arbejde, og omfatter både traditionel »slavelignende« praksis og moderne former for tvang, der involverer udnyttelse af arbejdskraft, hvilket kan omfatte menneskehandel og moderne slaveri.
Fossilt brændstof
Ikkevedvarende kulstofbaserede energikilder såsom fast brændsel, naturgas og olie.
Frit, forudgående og informeret samtykke (FPIC)
Et udtryk for oprindelige folks ret til selv at bestemme deres politiske, sociale, økonomiske og kulturelle prioriteter. Det udgør tre indbyrdes forbundne og kumulative rettigheder for oprindelige folk: Retten til at blive hørt, retten til at deltage og retten til deres jord, territorier og ressourcer. FPIC vedrører oprindelige folk og er anerkendt i henhold til international menneskerettighedslovgivning, navnlig FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP).
Ferskvand
Grundvand og overfladevand med en gennemsnitlig årlig saltholdighed på < 0,5 ‰ (dvs. den grænse, der er nævnt i bilag II til vandrammedirektivet).
Reduktion af drivhusgasemissioner
Fald i virksomhedens scope 1-, 2- og 3-drivhusgasemissioner eller dens samlede drivhusgasemissioner ved udgangen af rapporteringsperioden i forhold til i basisåret. Reduktion af emissioner kan bl.a. skyldes energieffektivitet, elektrificering, leverandørers dekarbonisering, dekarbonisering af elektricitetsmikset, udvikling af bæredygtige produkter eller ændringer i rapporteringsgrænser eller -aktiviteter (f.eks. outsourcing, reduceret kapacitet), forudsat at de opnås inden for virksomhedens egne aktiviteter og opstrøms-/nedstrømsværdikæde. Optag af og undgåede emissioner medregnes ikke som emissionsreduktioner.
Optag og lagring af drivhusgasser
(Menneskeskabt) optag henviser til fjernelse af drivhusgasser fra atmosfæren som et resultat af bevidste menneskelige aktiviteter. Disse omfatter forbedring af biologiske menneskeskabte dræn af CO2 og anvendelse af kemisk teknik til at opnå langsigtet optag og lagring. CO2-opsamling og -lagring (CCS) fra industrielle og energirelaterede kilder, som ikke i sig selv fjerner CO2 i atmosfæren, kan fjerne CO2 fra atmosfæren, hvis det kombineres med produktion af bioenergi (bioenergi med CO2-opsamling og -lagring — BECCS). Optag kan være genstand for tilbageførsler, som er enhver flytning af oplagrede drivhusgasser ud af det påtænkte lager, der igen kommer ind i atmosfæren. Hvis en skov, der er dyrket for at fjerne en bestemt mængde CO2, f.eks. udsættes for en naturbrand, tilbageføres de emissioner, der er opsamlet i træerne.
Globalt opvarmningspotentiale (GWP)
En faktor, der beskriver strålingspåvirkningen (graden af skade på atmosfæren) af en enhed af en given drivhusgas i forhold til en enhed CO2.
Drivhusgasser
De gasser, der er opført i del 2 i bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (145). Disse omfatter kuldioxid (CO2), methan (CH4), nitrogenoxid (N2O), svovlhexafluorid (SF6), nitrogentrifluorid (NF3), hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC).
Klagemekanisme
Enhver rutinemæssig, statsbaseret eller ikkestatsbaseret, retslig eller udenretslig proces, hvorigennem interessenter kan rejse klager og søge afhjælpning. Eksempler på statslige og udenretslige klagemekanismer omfatter domstole, arbejdsretter, nationale menneskerettighedsinstitutioner, nationale kontaktpunkter i henhold til OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, ombudsmandskontorer, forbrugerbeskyttelsesagenturer, tilsynsorganer og regeringsstyrede klagekontorer. Ikkestatslige klagemekanismer omfatter klagemekanismer, der forvaltes af virksomheden, enten alene eller sammen med interessenter, såsom klagemekanismer på operationelt plan og kollektive overenskomstforhandlinger, herunder de mekanismer, der er etableret ved kollektive forhandlinger. De omfatter også mekanismer, der forvaltes af industrisammenslutninger, internationale organisationer, civilsamfundsorganisationer eller multiinteressentgrupper.
De operationelle klagemekanismer administreres af organisationen enten alene eller ved involvering af andre parter og er direkte tilgængelige for organisationens interessenter. De gør det muligt at identificere og behandle klager på et tidligt tidspunkt og direkte og dermed forhindre, at både skader og klager eskalerer. De giver også vigtig feedback om effektiviteten af organisationens due diligence fra dem, der er direkte berørt.
I henhold til FN's vejledende princip 31 er effektive klagemekanismer legitime, tilgængelige, forudsigelige, retfærdige, gennemsigtige, rettighedskompatible og en kilde til løbende læring. Ud over disse kriterier er effektive klagemekanismer på operationelt plan også baseret på dialog. Det kan være vanskeligere for organisationen at vurdere effektiviteten af de klagemekanismer, som den deltager i, sammenlignet med dem, den selv har etableret.
Grundvand
Alt vand under jordoverfladen i den mættede zone og i direkte kontakt med jorden eller undergrunden (146).
Habitat
Sted eller områdetype, hvor en organisme eller population naturligt forekommer. Bruges også om de miljøegenskaber, der kræves af en bestemt art eller dens økologiske niche.
Fragmentering af habitater
Et generelt udtryk, der beskriver de processer, hvorved tab af habitater resulterer i en opdeling af kontinuerlige habitater i et større antal mindre arealer af mindre samlet størrelse og isoleret fra hinanden af en matrix af uens habitater. Fragmentering af habitater kan forekomme gennem naturlige processer (f.eks. skov- og græsjordsbrande, oversvømmelser) og gennem menneskelige aktiviteter (skovbrug, landbrug, urbanisering).
Chikane
En situation, hvor en uønsket adfærd i forbindelse med en beskyttet grund til diskriminerende behandling (f.eks. køn i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF (147) eller religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering i henhold til Rådets direktiv 2000/78/EF (148)) finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt miljø.
Farligt affald
Affald, der udviser en eller flere af de farlige egenskaber, der er anført i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (149) om affald.
Sektorer med stor indvirkning på klimaet
Sektorer, der er opført i afsnit A-H og afdeling L i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (150) (som defineret i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 (151)).
Indvirkninger
Den indvirkning, som virksomheden har eller kan have på miljøet og mennesker, herunder indvirkning på deres menneskerettigheder, i forbindelse med sin egne aktiviteter og opstrøms-/nedstrømsværdikæde, herunder gennem sine produkter og tjenesteydelser samt gennem sine forretningsforbindelser. Indvirkningerne kan være faktiske eller potentielle, negative eller positive, tilsigtede eller utilsigtede og reversible eller irreversible. De kan opstå på kort, mellemlang eller lang sigt. Indvirkningerne angiver virksomhedens negative eller positive bidrag til bæredygtig udvikling.
Drivkræfter for indvirkninger
Alle de faktorer, der forårsager ændringer i naturen, menneskeskabte aktiver, naturens bidrag til mennesker og en god livskvalitet. Direkte drivkræfter for forandring kan være både naturlige og menneskeskabte. De har direkte fysiske (mekaniske, kemiske, støj, lys osv.) og adfærdspåvirkende indvirkninger på naturen. De omfatter bl.a. klimaændringer, forurening, forskellige former for ændringer i arealanvendelsen, invasive ikkehjemmehørende arter og zoonoser samt udnyttelse. Indirekte drivkræfter for indvirkninger fungerer spredt ved at ændre og påvirke direkte drivkræfter (ved at påvirke deres niveau, retning eller hastighed) samt andre indirekte drivkræfter. Interaktioner mellem indirekte og direkte drivkræfter skaber forskellige kæder af relationer, tilskrivning og indvirkninger, som kan variere alt efter type, intensitet, varighed og afstand. Disse relationer kan også føre til forskellige typer afsmittende indvirkninger. Globale indirekte drivkræfter omfatter økonomiske, demografiske, forvaltningsmæssige, teknologiske og kulturelle drivkræfter. Blandt de indirekte drivkræfter lægges der særlig vægt på institutionernes rolle (både formelle og uformelle) og indvirkninger af produktions-, forsynings- og forbrugsmønstrene på naturen, naturens bidrag til mennesker og god livskvalitet.
Indvirkningsvæsentlighed
Et bæredygtighedsforhold er væsentligt ud fra et indvirkningsperspektiv, når det vedrører virksomhedens væsentlige faktiske eller potentielle, positive eller negative indvirkninger på mennesker eller miljøet på kort, mellemlang eller lang sigt. Et væsentligt bæredygtighedsforhold ud fra et indvirkningsperspektiv omfatter indvirkninger, som er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter og opstrøms-/nedstrømsværdikæde, herunder gennem dens produkter og tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser.
Hændelse
Et søgsmål eller en klage, der er registreret hos virksomheden eller de kompetente myndigheder gennem en formel proces, eller et tilfælde af manglende overholdelse, som virksomheden har konstateret gennem etablerede procedurer. Etablerede procedurer til identifikation af tilfælde af manglende overholdelse kan omfatte revisioner af forvaltningssystemer, formelle overvågningsprogrammer eller klagemekanismer.
Forbrænding
Forbrænding er kontrolleret afbrænding af affald ved høj temperatur med eller uden energiudnyttelse.
Uafhængigt bestyrelsesmedlem
Bestyrelsesmedlemmer, der foretager uvildig vurdering uden ekstern indflydelse eller interessekonflikter. Uafhængighed betyder generelt udøvelse af objektiv og uhindret dømmekraft. Når det anvendes som kriterie til at bedømme, om der foreligger uafhængighed, eller til at kategorisere et menigt medlem af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne eller deres udvalg som uafhængigt, betyder det, at der ikke foreligger en interesse, en stilling, en sammenslutning eller et forhold, som, når det vurderes ud fra en fornuftig og informeret tredjeparts synspunkt, sandsynligvis vil påvirke eller fremkalde partiskhed i beslutningstagningen.
Oprindelige folk
Der er ikke enighed om en fælles definition af oprindelige folk på internationalt plan. I praksis er der konvergens mellem internationale agenturer om, hvilke grupper der kan betragtes som oprindelige folk og bør nyde særlig beskyttelse som sådanne. Et vigtigt kriterium for definitionen af oprindelige folk er deres tilknytning til et traditionelt område som defineret i ILO-konvention nr. 169, artikel 1, hvori det hedder, at konventionen finder anvendelse på: »a) stammefolk i selvstændige lande, hvis sociale, kulturelle og økonomiske forhold adskiller dem fra andre dele af det nationale samfund, og hvis status reguleres helt eller delvis af deres egne sædvaner eller traditioner eller af særlige love eller forskrifter, b) folk i selvstændige lande, der betragtes som tilhørende et oprindeligt folk, på grund af deres nedstamning fra folk, som beboede landet eller en geografisk region, som landet tilhører, på tidspunktet for erobring eller kolonisering eller oprettelse af de nuværende statsgrænser og som, uanset deres juridiske status, opretholder nogle af eller alle deres egne sociale, økonomiske, kulturelle og politiske institutioner.«. I artikel 1, stk. 2, i ILO-konvention nr. 169 hedder det endvidere, at: »identificering af sig selv som tilhørende et oprindeligt folk eller en stamme skal betragtes som et grundlæggende kriterium for fastsættelse af de grupper, som bestemmelserne i denne konvention finder anvendelse på.«
Indirekte drivhusgasemissioner
Drivhusgasemissioner, der er en følge af en enheds aktiviteter, men som forekommer hos kilder, der ejes eller kontrolleres af en anden enhed. Indirekte emissioner er scope 2-drivhusgasemissioner og scope 3-drivhusgasemissioner tilsammen.
Anlæg
En stationær teknisk enhed, inden for hvilken der udføres en eller flere aktiviteter, der kan påvirke emissioner og forurening.
Intern kulstofpris
Den pris, som en virksomhed anvender til at vurdere de finansielle følger af ændringer i investerings-, produktions- og forbrugsmønstre og af potentielle teknologiske fremskridt og fremtidige omkostninger til emissionsreduktion.
Intern kulstofprissætningsordning
En organisatorisk ordning, der gør det muligt for en virksomhed at anvende kulstofpriser i forbindelse med strategisk og operationel beslutningstagning. Der er to typer interne kulstofpriser, der almindeligvis anvendes af virksomheder. Den første type er en skyggepris, som er en teoretisk omkostning eller et teoretisk beløb, som virksomheden ikke opkræver, men som kan anvendes til at vurdere de økonomiske konsekvenser eller afvejninger i forbindelse med f.eks. risikovirkninger, nye investeringer, projekternes nettonutidsværdi og cost/benefit-forholdet ved forskellige initiativer. Den anden type er en intern afgift eller et internt gebyr, som er en kulstofpris, der opkræves af en forretningsaktivitet, en produktlinje eller en anden forretningsenhed baseret på dens drivhusgasemissioner (disse interne afgifter eller gebyrer svarer til koncerninterne afregningspriser).
Invasive eller ikkehjemmehørende arter
Arter, hvis indføring og/eller spredning ved menneskelig handling uden for deres naturlige udbredelse truer den biologiske mangfoldighed, fødevaresikkerheden og menneskers sundhed og trivsel. »Ikkehjemmehørende« henviser til, at arten er blevet indført uden for dens naturlige udbredelse (»eksotisk«, »ikkeoprindelig« og »ikkeindfødt« er synonymer for »ikkehjemmehørende«). »Invasiv«: »med en tendens til at sprede sig til og ændre økosystemer, som den er blevet indført i«. En art kan således være ikkehjemmehørende uden at være invasiv, eller hvis der er tale om en art, der er hjemmehørende i en region, kan den øges i antal og blive invasiv uden reelt at være en ikkehjemmehørende art.
Centralt biodiversitetsområde (KBA)
Steder, der bidrager væsentligt til den globale opretholdelse af biodiversitet i økosystemer på land, i ferskvand og i marine økosystemer. Steder kan betragtes som globale KBA’er , hvis de opfylder et eller flere af 11 kriterier, grupperet i fem kategorier: truet biodiversitet, geografisk begrænset biodiversitet, økologisk integritet, biologiske processer og uerstattelighed. »World Database of KBAs« forvaltes af BirdLife International på vegne af »KBA Partnership«.
Jordforringelse
De mange processer, der er drivkraften bag nedgangen i eller tabet af biodiversitet, økosystemfunktioner eller af deres fordele for mennesker, hvilket omfatter forringelse af alle terrestriske økosystemer.
Deponeringsanlæg
Affaldsbortskaffelsesanlæg til deponering af affald på eller i jorden (152).
(Ændringer i) arealsystem
Jordsystemets jordbaserede komponent, der omfatter alle processer og aktiviteter i forbindelse med menneskelig anvendelse af arealer. Disse omfatter socioøkonomiske, teknologiske og organisatoriske input og ordninger, såvel som de fordele, der opnås fra arealer, og de utilsigtede sociale og økologiske resultater af samfundsmæssige aktiviteter. Begrebet arealsystemer kombinerer arealanvendelse (de aktiviteter, ordninger og input, der er forbundet med arealanvendelse) med arealdække (alle fysiske karakteristika ved jordobservation).
Arealanvendelse (ændring)
Menneskelig anvendelse af et bestemt område til et bestemt formål (f.eks. beboelse, landbrug, fritidsaktiviteter, industri osv.). Påvirket af, men ikke synonym med, arealdække. Ændringer i arealanvendelse henviser til en ændring i menneskers anvendelse eller forvaltning af arealer, som kan føre til en ændring i arealdække.
Legitime repræsentanter
Enkeltpersoner, der er anerkendt som legitime i henhold til lovgivning eller praksis, såsom valgte fagforeningsrepræsentanter for arbejdstagere eller andre tilsvarende frit valgte repræsentanter for berørte interessenter.
Indflydelse
Virksomhedens evne til at foretage en ændring i en anden parts ulovlige praksis, der er forbundet med en negativ bæredygtighedsrelateret indvirkning.
Lobbyvirksomhed
Aktiviteter, der gennemføres med det formål at påvirke udformningen eller gennemførelsen af politikker eller lovgivning eller beslutningsprocesserne i regeringer, statslige institutioner, reguleringsmyndigheder, EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer eller hos standardsættere. Sådanne aktiviteter omfatter (ikkeudtømmende liste):
i.
tilrettelæggelse af eller deltagelse i møder, konferencer og arrangementer
ii.
bidrag til/deltagelse i offentlige konsultationer, høringer eller andre lignende initiativer
iii.
tilrettelæggelse af kommunikationskampagner, platforme, netværk og initiativer på græsrodsniveau
iv.
udarbejdelse/bestilling af politik- og holdningsdokumenter, opinionsundersøgelser, undersøgelser, åbne breve, forskningsarbejde i henhold til de aktiviteter, der er omfattet af reglerne om åbenhedsregistret.
Indlejrede drivhusgasemissioner
Skøn over fremtidige drivhusgasemissioner, der sandsynligvis vil blive forårsaget af en virksomheds vigtigste aktiver eller produkter, der sælges inden for deres driftslevetid.
Lang levetid
Udformet med henblik på vedligeholdelse og holdbarhed på en sådan måde, at der tilskyndes til længere anvendelse end industristandarden i praksis og i stor skala og på en sådan måde, at cirkulær behandling ikke bringes i fare ved afslutningen af den funktionelle levetid.
Havressourcer
Biologiske og ikkebiologiske ressourcer, der findes i havene og oceanerne. Eksempler omfatter, men er ikke begrænset til dybhavsmineraler, grus og fiskevarer.
Væsentlige muligheder
Bæredygtighedsrelaterede muligheder med positive finansielle indvirkninger, som i væsentlig grad påvirker (eller med rimelighed kan forventes at påvirke) virksomhedens pengestrømme, adgang til finansiering eller kapitalomkostninger på kort, mellemlang eller lang sigt.
Væsentlige risici
Bæredygtighedsrelaterede risici med negative finansielle indvirkninger, som i væsentlig grad påvirker (eller med rimelighed kan forventes at påvirke) virksomhedens pengestrømme, adgang til finansiering eller kapitalomkostninger på kort, mellemlang eller lang sigt.
Væsentlighed
Et bæredygtighedsforhold er væsentligt, hvis det opfylder definitionen af indvirkningsvæsentlighed, finansiel væsentlighed eller begge dele.
Indikatorer
Kvalitative og kvantitative indikatorer, som virksomheden anvender til at måle og rapportere om effektiviteten af gennemførelsen af sine bæredygtighedsrelaterede politikker og i forhold til sine mål over tid. Indikatorer understøtter også målingen af virksomhedens resultater med hensyn til de berørte personer, miljøet og virksomheden.
Mikroplast
Små stykker plast, normalt mindre end 5 mm. Der findes en voksende mængde mikroplast i miljøet, herunder i havet, og i fødevarer og drikkevand. Når mikroplast først befinder sig i miljøet, nedbrydes det ikke, og der er en tendens til, at det akkumuleres — medmindre det er specielt designet til bionedbrydelighed i det åbne miljø. Bionedbrydelighed er et komplekst fænomen, især i havmiljøet. Der er stigende betænkeligheder vedrørende forekomsten af mikroplast i forskellige dele af miljøet (f.eks. vand), dets indvirkning på miljøet og potentielt menneskers sundhed.
Mindstekrav til oplysninger
Et mindstekrav til oplysninger fastsætter det krævede indhold af de oplysninger, som virksomheden medtager, når det rapporterer om politikker, tiltag, handlinger, indikatorer eller mål, enten i henhold til et oplysningskrav i en ESRS eller på et enhedsspecifikt grundlag.
Naturressourcer
Naturlige aktiver (råmaterialer), der forekommer i naturen, og som kan anvendes til økonomisk produktion eller forbrug.
Naturbaserede løsninger
Tiltag til beskyttelse, bevarelse, genopretning, bæredygtig anvendelse og forvaltning af naturlige eller modificerede land-, ferskvands-, kyst- og havøkosystemer, som på effektiv og fleksibel vis tackler sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer, samtidig med at de skaber trivsel blandt mennesker og tilvejebringer økosystemtjenester, modstandsdygtighed og biodiversitet.
Nettonulmål
At sætte et nettonulmål for en virksomhed, der er i overensstemmelse med samfundets klimamål, indebærer:
i.
at opnå et omfang af emissionsreduktioner i værdikæden, der er i overensstemmelse med reduktionsdybden på det tidspunkt, hvor man når globalt nettonul ad 1,5 °C-veje, og
ii.
neutralisering af indvirkningen af eventuelle restemissioner (efter en ca. 90-95 % reduktion af drivhusgasemissioner med mulighed for begrundede sektorspecifikke variationer i overensstemmelse med en anerkendt sektorspecifik kurs) ved permanent at fjerne en tilsvarende mængde CO2.
Ikkeansatte
Ikkeansatte i virksomhedens egen arbejdsstyrke omfatter både individuelle kontrahenter, der leverer arbejdskraft til virksomheden (»selvstændige«), og personer, der stilles til rådighed af virksomheder, som primært beskæftiger sig med »beskæftigelsesaktiviteter« (NACE-kode N78).
Ikkevedvarende energi
Energi, der ikke kan identificeres som værende fra vedvarende energikilder.
Operationel kontrol
Operationel kontrol (over en enhed, et sted, en operation eller et aktiv) er en situation, hvor virksomheden har mulighed for at styre enhedens, stedets, operationens eller aktivets operationelle aktiviteter og forbindelser.
Muligheder
Bæredygtighedsrelaterede muligheder med positive finansielle virkninger.
Overarbejde
Det faktiske antal arbejdstimer, som en arbejdstager har arbejdet ud over sin kontraktmæssige arbejdstid.
Egen arbejdsstyrke/egne ansatte
Ansatte, som er i et ansættelsesforhold med virksomheden (»ansatte«), og ikkeansatte, som enten er individuelle kontrahenter, der leverer arbejdskraft til virksomheden (»selvstændige«), eller personer, der stilles til rådighed af virksomheder, som primært beskæftiger sig med »beskæftigelsesaktiviteter« (NACE-kode N78).
Ozonnedbrydende stoffer
Stoffer, der er opført i Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget.
Emballage
Produkter af hvilken som helst art og hvilket som helst materiale, det være sig råmaterialer eller forarbejdede varer, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering, opbevaring, transport fra producenten til brugeren eller forbrugeren og præsentation af varer (153).
Løn
Den almindelige grund- eller minimumsløn og ethvert andet vederlag, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte (»supplerende eller variable tillæg«) fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier. »Lønniveau«: den årlige bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn. »Medianlønniveau«: Det lønbeløb, hvor der er lige så mange ansatte, der får mere, som ansatte, der får mindre.
Personer med handicap
Personer med en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hæmme dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
Fysiske risici
Alle globale økonomiske virksomheder afhænger af jordsystemernes funktion, f.eks. et stabilt klima, og af økosystemtjenester såsom levering af biomasse (råmaterialer). Naturrelaterede fysiske risici er et direkte resultat af en organisations afhængighed af naturen. Der opstår fysiske risici, når naturlige systemer kompromitteres på grund af virkningerne af vejrforhold (f.eks. ekstreme vejrforhold såsom tørke), geologiske hændelser (f.eks. seismiske hændelser såsom et jordskælv) eller ændringer i økosystemernes ligevægt, såsom jordbundskvalitet eller havøkologi, der påvirker de økosystemtjenester, som organisationer er afhængige af. Disse kan være akutte, kroniske eller begge dele. Naturrelaterede fysiske risici opstår som følge af ændringer i de biotiske (levende) og abiotiske (ikkelevende) forhold, der understøtter sunde og velfungerende økosystemer. Fysiske risici er normalt lokalitetsspecifikke. Naturrelaterede fysiske risici er ofte forbundet med klimarelaterede fysiske risici.
Planetære grænser
Dette koncept gør det muligt at anslå et sikkert handlingsrum for menneskeheden med hensyn til Jordens miljøtilstand. Grænseniveauet for hver vigtig jordsystemproces, som ikke bør overskrides, hvis vi skal undgå uacceptable globale miljøændringer, kvantificeres.
Politik
Et sæt eller en ramme af generelle mål og ledelsesprincipper, som virksomheden anvender i forbindelse med beslutningstagningen. En politik gennemfører virksomhedens strategi eller ledelsesbeslutninger vedrørende væsentlige bæredygtighedsforhold. Hver politik hører under en eller flere definerede personers ansvar, angiver dens anvendelsesområde og omfatter en eller flere målsætninger (i givet fald knyttet til målbare mål). En politik valideres og revideres i overensstemmelse med virksomhedernes gældende ledelsesregler. En politik gennemføres ved hjælp af tiltag eller handlingsplaner.
Forurenende stof
Et stof, en vibration, varme, støj, lys eller en anden kontaminant i luft, vand eller jord, der kan skade menneskers sundhed og/eller miljøet eller materielle værdier, eller som kan forringe eller forstyrre naturfaciliteter og andre legitime anvendelser af miljøet (154).
Forurening
Direkte eller indirekte udledning som følge af menneskelige aktiviteter af forurenende stoffer i luft, vand eller jord, der kan skade menneskers sundhed og/eller miljøet eller materielle værdier, eller som kan forringe eller forstyrre naturfaciliteter og andre legitime anvendelser af miljøet (155).
Jordbundsforurening
Tilførsel til jorden — uanset om denne tilførsel sker på eller uden for en virksomheds produktionssted eller ved anvendelse af virksomhedens produkter og/eller tjenesteydelser — som følge af menneskelige aktiviteter, af stoffer, vibrationer, varme eller støj, der kan være skadelige for menneskers sundhed eller miljøet, medføre skade på materielle goder eller forringe eller forstyrre naturfaciliteter og andre legitime anvendelser af miljøet (156). Jordforurenende stoffer omfatter uorganiske forurenende stoffer, persistente organiske forurenende stoffer (POP’er), pesticider, kvælstof- og fosforforbindelser osv.
Beskyttet område
Et klart defineret geografisk område, der er anerkendt, dedikeret og forvaltet ved hjælp af retlige eller andre effektive midler for at opnå langsigtet bevaring af naturen med tilknyttede økosystemtjenester og kulturelle værdier.
Købt eller erhvervet elektricitet, varme, damp eller køling
Når virksomheden har modtaget sin elektricitet, varme, damp eller køling fra en tredjepart. Udtrykket »erhvervet« afspejler omstændigheder, hvor en virksomhed ikke direkte kan købe elektricitet (f.eks. en lejer i en bygning), men hvor energien tilføres virksomhedens anlæg til brug.
Råmateriale
Primært eller sekundært materiale, der anvendes til at fremstille et produkt.
Anerkendte kvalitetsstandarder for kulstofkreditter
Kvalitetsstandarder for kulstofkreditter, der kan verificeres af uafhængige tredjeparter, gør krav og projektrapporter offentligt tilgængelige og sikrer som minimum additionalitet, varighed, undgåelse af dobbelttælling og fastsætter regler for beregning, overvågning og verifikation af projektets drivhusgasemissioner og -optag.
Registrerbar arbejdsrelateret skade eller dårligt helbred
Arbejdsrelateret skade eller dårligt helbred, der resulterer i et af følgende:
i.
dødsfald, fraværsdage, begrænsninger i arbejdet eller overførsel til et andet job, medicinsk behandling ud over førstehjælp eller bevidstløshed eller
ii.
betydelig skade eller dårligt helbred, der er diagnosticeret af en læge eller anden autoriseret sundhedsperson, selv om det ikke medfører dødsfald, fraværsdage, begrænsninger i arbejdet eller overførsel til et andet job, medicinsk behandling ud over førstehjælp eller bevidstløshed.
Nyttiggørelse
Enhver operation, hvis hovedresultat er, at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt funktion, eller som er forberedt med henblik på at opfylde den pågældende funktion i anlægget eller i samfundet generelt (157).
Genanvendelse
Enhver nyttiggørelsesoperation, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldningsoperationer
Retablering af ressourcer
Fremme af naturlige systemers selvfornyelsesevne med det formål at reaktivere økologiske processer, der er beskadigede eller overudnyttede som følge af menneskelig handling.
Afhjælpning/oprydning
Midler til at modvirke eller afhjælpe en negativ indvirkning. Eksempler: Undskyldninger, finansiel eller ikkefinansiel kompensation, forebyggelse af skade gennem påbud eller garantier om ikke at gentage, strafsanktioner (enten strafferetlige eller administrative, såsom bøder), tilbagelevering, genoprettelse, retablering.
Vedvarende energi
Energi fra vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi (solvarme og solceller) og geotermisk energi, omgivelsesenergi, tidevands-, bølge- og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, gas fra deponeringsanlæg, gas fra spildevandsanlæg og biogas (158).
Fornyelige materialer
Materialer, der stammer fra ressourcer, som hurtigt genopfyldes af økologiske cyklusser eller landbrugsprocesser, så de tjenesteydelser, der leveres af disse og andre tilknyttede ressourcer, ikke trues og forbliver tilgængelige for den næste generation.
Ressourceinput
Ressource, der kommer ind i virksomhedens faciliteter.
Ressourceoutput
Ressource, der forlader virksomhedens faciliteter.
Optimering af ressourceforbrug
Design, fremstilling og distribution af materialer og produkter med det formål at holde dem i brug til deres højeste værdi. Miljøvenligt design og design med henblik på lang levetid, reparation, genbrug, ændret anvendelse, demontering og genfremstilling er eksempler på værktøjer til optimering af ressourceanvendelsen.
Genbrug
Enhver operation, hvor produkter og komponenter, der ikke er affald, bruges igen til samme formål, som de var udformet til. Dette kan omfatte rengøring eller små justeringer, så de er klar til næste brug uden betydelige ændringer.
Vandløbsopland
Det landområde, hvorfra al overfladestrømning strømmer igennem en sekvens af vandløb, floder og evt. søer og ud i havet ved en enkelt flodmunding eller et floddelta.
Risici
Bæredygtighedsrelaterede risici med negative finansielle virkninger som følge af miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige forhold, der kan have en negativ indvirkning på virksomhedens finansielle stilling, finansielle resultater, pengestrømme, adgang til finansiering eller kapitalomkostninger på kort, mellemlang eller lang sigt.
Scenarie
En plausibel beskrivelse af, hvordan fremtiden kan udvikle sig på grundlag af et sammenhængende og internt konsekvent sæt antagelser om de vigtigste drivkræfter (f.eks. teknologiske ændringer, priser) og relationer. Bemærk, at scenarier hverken er forudsigelser eller prognoser, men anvendes til at give et overblik over konsekvenserne af udviklingen og tiltag.
Scenarieanalyse
En proces til at identificere og vurdere en række potentielle resultater af fremtidige begivenheder under usikre forhold.
Scope 1-drivhusgasemissioner
Direkte drivhusgasemissioner fra kilder, der ejes eller kontrolleres af virksomheden.
Scope 2-drivhusgasemissioner
Indirekte emissioner fra produktion af købt eller erhvervet elektricitet, damp, varme eller køling, der forbruges af virksomheden.
Scope 3-drivhusgasemissioner
Alle indirekte drivhusgasemissioner (der ikke er omfattet af scope 2-drivhusgasemissioner), der forekommer i den rapporterende virksomheds værdikæde, herunder både opstrøms-/nedstrømsemissioner. Scope 3-drivhusgasemissioner kan opdeles i scope 3-kategorier.
Scope 3-kategori
En af de 15 typer scope 3-drivhusgasemissioner, der er identificeret i GHG Protocol Corporate Standard, og som er nærmere beskrevet i GHG Protocol Corporate Value Chain (scope-3) Accounting and Reporting Standard (tilpasset fra GHG Protocol Corporate Value Chain (scope-3) Accounting and Reporting Standard, Glossary (Version 2011)). Virksomheder, der vælger at redegøre for deres scope 3-emissioner baseret på de indirekte drivhusgasemissionskategorier i ISO 14064-1:2018, kan også henvise til den kategori, der er defineret i punkt 5.2.4 (undtagen indirekte drivhusgasemissioner fra importeret energi) i ISO 14064-1:2018.
Følsomme informationer
Følsomme informationer som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 (159) om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond.
Lokation
Placeringen af et eller flere fysiske anlæg. Hvis der er mere end ét fysisk anlæg fra samme eller forskellige ejere eller operatører, og visse infrastrukturer og faciliteter deles, kan hele det område, hvor det fysiske anlæg er beliggende, udgøre en lokation.
Arbejdsmarkedsdialog
Alle former for forhandling, høring eller blot udveksling af oplysninger mellem eller blandt repræsentanter for regeringer, arbejdsgivere, deres organisationer og arbejdstagerrepræsentanter om forhold af fælles interesse vedrørende økonomisk politik og social- og arbejdsmarkedspolitik. Den kan eksistere som en trepartsproces, hvor regeringen er en officiel part i dialogen, eller den kan bestå udelukkende af topartsforbindelser mellem arbejdstagerrepræsentanter og ledelse (eller fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer).
Social beskyttelse
Den række tiltag, der har til formål at mindske og forebygge fattigdom og sårbarhed i hele livscyklussen.
Jord/jordbund
Det øverste lag af jordskorpen, som befinder sig mellem grundfjeldet og overfladen. Jordbunden består af mineralske partikler, organisk materiale, vand, luft og levende organismer (160).
Jordbundsforringelse
Jordbundens faldende evne til at levere økosystemgoder og -tjenesteydelser som ønsket af dens interessenter.
Arealbefæstelse
Dækning af jorden på en måde, der gør det dækkede område uigennemtrængeligt (f.eks. en vej). Denne manglende gennemtrængelighed kan have miljøindvirkninger som beskrevet i Kommissionens forordning (EU) 2018/2026 (161).
Specifikke belastninger
Masse af forurenende stof, der frigives pr. masse af det fremstillede produkt. Specifikke belastninger gør det muligt at sammenligne anlæggenes miljøpræstationer uanset deres forskellige produktionsmængder, og de påvirkes ikke af blanding eller fortynding (162).
Involvering af interessenter
En løbende proces med interaktion og dialog mellem virksomheden og dens interessenter, som sætter virksomheden i stand til at høre, forstå og reagere på sine interessenters interesser og betænkeligheder.
Interessenter
Dem, der kan påvirke eller blive påvirket af virksomheden. Der er to hovedgrupper af interessenter:
i.
berørte interessenter: enkeltpersoner eller grupper, hvis interesser påvirkes eller kan blive påvirket — positivt eller negativt — af virksomhedens aktiviteter og dens direkte og indirekte forretningsforbindelser i hele dens værdikæde, og
ii.
brugere af bæredygtighedsrapporter: primære brugere af generel finansiel rapportering (eksisterende og potentielle investorer, långivere og andre kreditorer, herunder kapitalforvaltere, kreditinstitutter, forsikringsselskaber) samt andre brugere, herunder virksomhedens forretningspartnere, fagforeninger og arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og ikkestatslige organisationer, regeringer, analytikere og akademikere.
Nogle, men ikke alle interessenter, kan tilhøre begge grupper.
Stoffer
Ethvert kemisk grundstof og enhver forbindelse heraf med undtagelse af følgende stoffer:
i.
radioaktive stoffer som defineret i artikel 1 i Rådets direktiv 96/29/Euratom (163) om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling
ii.
genetisk modificerede mikroorganismer som defineret i artikel 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/41/EF (164) om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer
iii.
genetisk modificerede organismer som defineret i artikel 2, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF (165) om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer (166).
Problematiske stoffer
Et stof, der:
i.
opfylder kriterierne i artikel 57 og er identificeret i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (167)
ii.
er klassificeret i del 3 i bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1272/2008 (168) i en af følgende fareklasser eller farekategorier:
—
carcinogenicitet, kategori 1 og 2
—
kimcellemutagenicitet, kategori 1 og 2
—
reproduktionstoksicitet, kategori 1 og 2
—
hormonforstyrrende virkning for menneskers sundhed
—
hormonforstyrrende virkning for miljøet
—
persistente, mobile og toksiske eller meget persistente, meget mobile egenskaber
—
persistente, bioakkumulerbare og toksiske eller meget persistente og meget bioakkumulerbare egenskaber
—
respiratorisk sensibilisering, kategori 1
—
hudsensibilisering, kategori 1
—
kronisk fare for vandmiljøet, kategori 1-4
—
farlig for ozonlaget
—
specifik målorgantoksicitet — gentagen eksponering, kategori 1 og 2
—
specifik målorgantoksicitet — enkelteksponering, kategori 1 og 2, eller
iii.
har en negativ indvirkning på genbrug og genanvendelse af materialer i det produkt, hvori det findes, som defineret i relevante produktspecifikke EU-krav til miljøvenligt design.
Særligt problematiske stoffer
Stoffer, der opfylder kriterierne i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH), og som er identificeret i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1, i samme forordning.
Leverandør
Enhed opstrøms i forhold til organisationen (dvs. i organisationens forsyningskæde), som leverer et produkt eller en tjenesteydelse, der anvendes i fremstillingen af organisationens egne produkter eller tjenesteydelser. En leverandør kan have en direkte forretningsforbindelse med organisationen (ofte kaldet en førsteledsleverandør) eller en indirekte forretningsforbindelse.
Forsyningskæde
Alle aktiviteter eller processer, der udføres af enheder i opstrøms-led fra virksomheden, og som leverer produkter eller tjenesteydelser, der anvendes til udvikling og produktion af virksomhedens egne produkter eller tjenesteydelser. Dette omfatter enheder i opstrøms-led, som virksomheden har en direkte forbindelse til (ofte omtalt som en førsteledsleverandør), og enheder, som virksomheden har en indirekte forretningsforbindelse med.
Overfladevand
Indre vandområder, undtagen grundvand, overgangsvande og kystvande, undtagen med hensyn til kemisk tilstand, hvor det også omfatter territorialfarvande (169).
Bæredygtighedsforhold
Miljømæssige, sociale og menneskerettighedsrelaterede faktorer samt forvaltningsfaktorer, herunder bæredygtighedsfaktorer som defineret i artikel 2, nr. 24), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 (170).
Bæredygtighedsrapport
Det særlige afsnit i virksomhedens ledelsesberetning, hvor de oplysninger om bæredygtighedsforhold, der er udarbejdet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EF (171) og ESRS, fremlægges.
Bæredygtighedsrelaterede muligheder
Usikre miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige begivenheder eller forhold, som, hvis de indtræffer, kan have en potentiel væsentlig positiv indvirkning på virksomhedens forretningsmodel eller strategi, dens evne til at nå sine mål og skabe værdi og derfor kan påvirke dens og dens forretningsforbindelsers beslutninger med hensyn til bæredygtighedsforhold. Som enhver anden mulighed måles bæredygtighedsrelaterede muligheder som en kombination af en indvirknings omfang og sandsynligheden for, at den indtræffer.
Bæredygtighedsrelaterede risici
Usikre miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige begivenheder eller forhold, som, hvis de indtræffer, kan have en potentiel væsentlig negativ indvirkning på virksomhedens forretningsmodel eller strategi, dens evne til at nå sine mål og skabe værdi og derfor kan påvirke dens og dens forretningsforbindelsers beslutninger med hensyn til bæredygtighedsforhold. Som alle andre risici er bæredygtighedsrelaterede risici en kombination af en virknings omfang og sandsynligheden for, at den indtræffer.
Bæredygtighedsrelaterede indvirkninger
Den indvirkning, som virksomheden har eller kan have på miljøet og mennesker, herunder indvirkningen på deres menneskerettigheder, som følge af virksomhedens aktiviteter eller forretningsforbindelser. Indvirkningerne kan være faktiske eller potentielle, negative eller positive, kort-, mellem- eller langsigtede, tilsigtede eller utilsigtede og reversible eller irreversible. Indvirkningerne angiver virksomhedens negative eller positive bidrag til bæredygtig udvikling.
Systemiske risici
Risici som følge af, at hele systemet er brudt sammen, i stedet for at enkelte dele svigter. De er kendetegnet ved beskedne vendepunkter, der indirekte kombineres og skaber store fejl med kaskader af interaktioner mellem fysiske risici og omstillingsrisici (afsmitning), da ét tab udløser en kæde af andre, og med systemer, der ikke kan genskabe balancen efter et chok. Et eksempel er tabet af en nøgleart som f.eks. havodderen, der har en afgørende rolle i økosystemets fællesstruktur. Da havodderen næsten blev jagtet til udryddelse i 1900-tallet, ændredes de kystnære økosystemer, og biomasseproduktionen blev kraftigt reduceret.
Mål
Målbare, resultatorienterede og tidsbestemte mål, som virksomheden sigter mod at nå i forhold til væsentlige indvirkninger, risici eller muligheder. De kan fastsættes frivilligt af virksomheden eller udspringe af lovkrav til virksomheden.
Truede arter
Truede arter, herunder flora og fauna, der er opført på den europæiske rødliste eller IUCN's rødliste, jf. afsnit 7 i bilag II til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139.
Uddannelse
Initiativer iværksat af virksomheden med henblik på at opretholde og/eller forbedre sine ansattes færdigheder og viden. Det kan omfatte forskellige metoder såsom uddannelse på stedet og onlinekurser.
Omstillingsplan
En specifik type handlingsplan, der vedtages af virksomheden i forbindelse med en strategisk beslutning, og som vedrører:
i.
et mål for den offentlige politik og/eller
ii.
en enhedsspecifik handlingsplan, der er organiseret som et struktureret sæt mål og tiltag i tilknytning til en central strategisk beslutning, en større ændring i forretningsmodellen og/eller særligt vigtige tiltag og tildelte ressourcer.
Omstillingsplan for modvirkning af klimaændringer
Et aspekt af en virksomheds overordnede strategi, der fastsætter virksomhedens mål, tiltag og ressourcer med henblik på dens omstilling til en lavemissionsøkonomi, herunder tiltag såsom reduktion af dens drivhusgasemissioner med hensyn til målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C og om klimaneutralitet.
Omstillingsrisici
Risici, der skyldes manglende overensstemmelse mellem en organisations eller investors strategi og ledelse og det skiftende lovgivningsmæssige, politiske eller samfundsmæssige landskab, som organisationen opererer i. Udviklinger, der har til formål at standse eller vende skader på klimaet eller naturen, såsom statslige tiltag, teknologiske gennembrud, markedsændringer, retstvister og ændrede forbrugerpræferencer, kan alle skabe eller ændre omstillingsrisici.
Brugere
Brugere af bæredygtighedsrapporter er primære brugere af generel finansiel rapportering (eksisterende og potentielle investorer, långivere og andre kreditorer, herunder kapitalforvaltere, kreditinstitutter, forsikringsselskaber) samt andre brugere, herunder virksomhedens forretningspartnere, fagforeninger og arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og ikkestatslige organisationer, regeringer, analytikere og akademikere.
Værdikæde
Hele spektret af aktiviteter, ressourcer og forbindelser i forbindelse med virksomhedens forretningsmodel og det eksterne miljø, som den opererer i.
En værdikæde omfatter de aktiviteter, ressourcer og forbindelser, som virksomheden anvender og er afhængig af til at skabe sine produkter eller tjenesteydelser, fra udformning til levering, forbrug og levetid. Relevante aktiviteter, ressourcer og forbindelser omfatter:
i.
de aktiviteter, der indgår i virksomhedens egne aktiviteter, såsom menneskelige ressourcer
ii.
aktiviteter i hele dens forsynings-, markedsførings- og distributionskanaler, såsom indkøb af materialer og tjenesteydelser samt salg og levering af produkter og tjenesteydelser og
iii.
det finansieringsmæssige, geografiske, geopolitiske og lovgivningsmæssige miljø, som virksomheden opererer i.
Værdikæden omfatter aktører opstrøms og nedstrøms for virksomheden. Aktører opstrøms i forhold til virksomheden (f.eks. leverandører) leverer produkter eller tjenesteydelser, der anvendes i udviklingen af virksomhedens produkter eller tjenesteydelser. Enheder nedstrøms i forhold til virksomheden (f.eks. distributører, kunder) modtager produkter eller tjenesteydelser fra virksomheden.
ESRS anvender udtrykket »værdikæde« i ental, selv om det anerkendes, at virksomheder kan have flere værdikæder.
Arbejdstager i værdikæden
En person, der udfører arbejde i virksomhedens værdikæde, uanset eksistensen eller arten af et kontraktligt forhold til virksomheden. I ESRS omfatter omfanget af arbejdstagere i værdikæden alle arbejdstagere i virksomhedens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, som påvirkes eller kan blive væsentligt påvirket af virksomheden. Dette omfatter indvirkninger, der er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter og værdikæde, herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser. Dette omfatter alle arbejdstagere, der ikke er omfattet af begrebet »egen arbejdsstyrke« (»egen arbejdsstyrke« omfatter personer, der er i et ansættelsesforhold med virksomheden (»ansatte«), og ikkeansatte, som enten er individuelle kontrahenter, der leverer arbejdskraft til virksomheden (»selvstændige«), eller personer, der stilles til rådighed af virksomheder, som primært beskæftiger sig med beskæftigelsesaktiviteter. (NACE-kode N78)
Aflønning
Bruttoaflønning, eksklusive variable tillæg såsom overarbejde og incitamentsløn, og eksklusive godtgørelser, medmindre de er garanteret.
Affald
Ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med (172).
Affaldshierarki
Prioriteret rækkefølge inden for affaldsforebyggelse og -håndtering (173):
i.
forebyggelse
ii.
forberedelse med henblik på genbrug
iii.
genanvendelse
iv.
anden nyttiggørelse, f.eks. energiudnyttelse, og
v.
bortskaffelse.
Affaldshåndtering
Indsamling, transport, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald, herunder tilsyn i forbindelse hermed og efterbehandling af deponeringsanlæg samt forhandleres og mægleres tiltag (174).
Spildevand
Vand, der ikke længere har umiddelbar værdi i forhold til det formål, hvortil det blev anvendt, eller til hvis formål det er fremstillet på grund af dets kvalitet, kvantitet eller fremkomsttidspunkt.
Spildevand fra én bruger kan være en potentiel forsyning til en bruger andetsteds. Kølevand betragtes ikke som spildevand.
Vandforbrug
Den vandmængde, der er trukket ind i virksomhedens (eller anlæggets) område, og som ikke udledes tilbage til vandmiljøet eller en tredjepart i løbet af rapporteringsperioden.
Spildevandsudledning
Summen af spildevand og andet vand, der forlader organisationens område og udledes til overfladevand, grundvand eller tredjeparter i løbet af rapporteringsperioden.
Vandintensitet
En indikator, der angiver forholdet mellem et volumetrisk aspekt af vand og en aktivitetsenhed (produkter, salg osv.), der skabes.
Vand (genanvendt og genbrugt)
Vand og spildevand (renset eller ubehandlet), der er blevet brugt mere end én gang før udledning fra virksomhedens eller delte anlægsområde, således at vandbehovet reduceres. Dette kan ske i samme proces (genanvendt) eller i en anden proces inden for det samme (eget eller fælles) anlæg eller i en anden af virksomhedens anlæg (genbrugt).
Vandknaphed
Ferskvandsressourcens volumetriske mængde eller mangel på samme. Knaphed er menneskeskabt; det er en funktion af mængden af menneskeligt vandforbrug i forhold til mængden af vandressourcer i et givet område. Som sådan vil et tørt område med meget lidt vand, men intet menneskeligt vandforbrug ikke blive betragtet som knapt, men snarere tørt. Vandknaphed er en fysisk, objektiv realitet, der kan måles konsekvent på tværs af regioner og over tid. Vandknaphed afspejler den fysiske mængde af ferskvand snarere end, om dette vand er egnet til brug. En region kan f.eks. have rigelige vandressourcer (og dermed ikke betragtes som vandknapt), men have en så alvorlig forurening, at disse forsyninger er uegnede til menneskelige eller økologiske formål.
Udtagning af vand
Summen af alt vand, der er trukket ind i virksomhedens område fra alle kilder til enhver anvendelse i løbet af rapporteringsperioden.
Arbejdstagerrepræsentanter
Arbejdstagerrepræsentanter er:
i.
fagforeningsrepræsentanter, navnlig repræsentanter, som udpeges eller vælges af fagforeninger eller af medlemmer af sådanne fagforeninger i overensstemmelse med national lovgivning og praksis
ii.
valgte repræsentanter, som vælges frit af organisationens arbejdstagere, som ikke er underlagt arbejdsgiverens dominans eller kontrol i overensstemmelse med nationale love eller administrative bestemmelser eller kollektive overenskomster, og hvis funktioner ikke omfatter aktiviteter, der henhører under fagforeningernes enekompetence i det pågældende land, og hvis eksistens ikke bruges til at underminere de pågældende fagforeningers eller deres repræsentanters stilling.
Balance mellem arbejdsliv og privatliv
Tilfredsstillende balance mellem en persons arbejde og privatliv. Balancen mellem arbejdsliv og privatliv i bredere forstand omfatter ikke blot balancen mellem arbejde og privatliv på grund af familie- eller omsorgsforpligtelser, men også tidsfordeling mellem den tid, der tilbringes på arbejdspladsen og i privatlivet, ud over familiemæssige forpligtelser.
Arbejdsrelaterede farer
Arbejdsrelaterede farer kan være:
i.
fysiske (f.eks. stråling, ekstreme temperaturer, konstant høj støj, udslip på gulve eller snublefarer, ubevogtede maskiner, defekt elektrisk udstyr)
ii.
ergonomiske (f.eks. forkert justerede arbejdsstationer og stole, akavede bevægelser, vibrationer)
iii.
kemiske (f.eks. eksponering for kræftfremkaldende stoffer, mutagener, reproduktionstoksiske stoffer, opløsningsmidler, kulilte eller pesticider)
iv.
biologiske (f.eks. eksponering for blod og kropsvæsker, svampe, bakterier, vira eller insektbid)
relateret til arbejdets tilrettelæggelse (f.eks. for stor arbejdsbyrde, skifteholdsarbejde, lange arbejdstider, natarbejde, vold på arbejdspladsen).
Arbejdsrelateret hændelse
Begivenhed, der opstår som følge af eller under arbejdet, og som kan medføre eller medfører personskade eller dårligt helbred. Hændelser kan f.eks. skyldes elektriske problemer, eksplosion, brand, overløb, væltning, lækage, gennemstrømning, brud, sprængning, splintring, tab af kontrol, at glide, snuble og falde, kropsbevægelse uden belastning, kropsbevægelse under/med belastning, chok, forskrækkelse, vold eller chikane på arbejdspladsen (f.eks. seksuel chikane).
En hændelse, der medfører personskade eller dårligt helbred, betegnes ofte som en »ulykke«. En hændelse, der potentielt kan medføre kvæstelser eller dårligt helbred, men hvor der ikke forekommer nogen, betegnes ofte som en »nærved-hændelse« eller »nærved-ulykke«.
«.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering (EUT L 322 af 16.12.2022, s. 15).
(3) FN’s vejledende princip 16 og kommentarerne hertil, FN’s fortolkningsvejledning, spørgsmål 21 og 25 samt OECD’s retningslinjer, kapitel II om generelle politikker (punkt A.10) og kapitel IV om menneskerettigheder (punkt 4, og punkt 44 i kommentaren), og OECD’s due diligence-retningslinjer, afsnit II (1.1 og 1.2) og bilaget, spørgsmål 14 og 15.
(4) FN’s vejledende princip 18 og kommentarerne hertil, FN’s vejledende princip 20, kommentar til FN’s vejledende principper 21 og 29 og FN’s vejledende princip 31, litra h), og kommentarerne hertil, og FN’s fortolkningsvejledning, spørgsmål 30, 33, 42 og 76 samt OECD’s retningslinjer, kapitel II om generelle politikker (punkt A.14 og punkt 25 i kommentaren), og OECD’s due diligence-retningslinjer, afsnit II (2.1.c, 2.3. 2.4.a, 3.1.b og 3.1.f) og bilagets spørgsmål 8-11.
(5) FN’s vejledende principper 17, 18 og 24 og kommentarerne hertil og kommentarerne til FN’s vejledende princip 29 og FN’s fortolkningsvejledning, spørgsmål 9, 12-13, 27-28, 36-42 og 85-89, og OECD’s retningslinjer, kapitel II om generelle politikker (punkt A.10-11 og punkt 14 i kommentaren) og kapitel IV om menneskerettigheder (punkt 1-2 og punkt 41-43 i kommentaren), og OECD’s due diligence-retningslinjer, afsnit II (2.1-2.4) og bilagets spørgsmål 3-5 og 19-31).
(6) FN’s vejledende principper 19, 22 og 23 og kommentarerne hertil, og FN’s fortolkningsvejledning, spørgsmål 11, 32, 46-47, 64-68 og 82-83, og OECD’s retningslinjer, kapitel II om generelle politikker (punkt A.12 og punkt 18-22 i kommentaren) og kapitel IV om menneskerettigheder (punkt 3 og 42-43 i kommentaren), og OECD’s due diligence-retningslinjer, afsnit II (3.1-3.2) og spørgsmål 32-40 i bilaget).
(7) FN’s vejledende principper 20 og 31, litra g), og kommentarerne hertil, og FN’s fortolkningsvejledning, spørgsmål 49-53 og 80 og OECD’s due diligence-retningslinjer, afsnit II (4.1 og 5.1) og bilag, spørgsmål 41-47.
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (EUT L 184 af 14.7.2007, s. 17).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 761/2001 og Kommissionens beslutning 2001/681/EF og 2006/193/EF (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1).
(13) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos: finansielle markedsdeltagere, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi den er afledt af en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger fastsat ved indikator nr. 13 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»kønsdiversitet i bestyrelsen«) og benchmarkadministratorer med henblik på at oplyse ESG-faktorer i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1816 af 17. juli 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 som fastsat ved indikatoren »Vægtet gennemsnitligt forhold mellem kvindelige og mandlige bestyrelsesmedlemmer« i afsnit 1 og 2 i bilag II.
(14) Disse oplysninger understøtter benchmarkadministratorernes informationsbehov for at oplyse ESG-faktorer i henhold til forordning (EU) 2020/1816, som fastsat ved indikatoren »Vægtet gennemsnitlig procentdel af uafhængige bestyrelsesmedlemmer« i afsnit 1 i bilag II.
(15) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 10 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Manglende due diligence«).
(16) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 4 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Eksponering over for virksomheder, der er aktive i sektoren for fossile brændstoffer«).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).
(18) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 af 6. juli 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852, som præciserer indholdet og fremlæggelsen af de oplysninger, der skal offentliggøres af virksomheder, som er omfattet af artikel 19a eller 29a i direktiv 2013/34/EU, vedrørende miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, og som præciserer metodologien til sikring af overholdelse af denne oplysningsforpligtelse (EUT L 443 af 10.12.2021, s. 9).
(19) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 9 i skema 2 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Investeringer i virksomheder, der fremstiller kemikalier«).
(20) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 14 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om kontroversielle våben (personelminer, klyngeammunition, kemiske våben og biologiske våben).
(21) Disse oplysninger understøtter benchmarkadministratorernes behov med henblik på at offentliggøre ESG-faktorer i henhold til forordning (EU) 2020/1818, jf. artikel 12, punkt 1, litra b).
(22) Artikel 18, punkt 1, litra a), i direktiv 2013/34/EU: »nettoomsætningen, fordelt på aktiviteter samt på geografiske markeder, for så vidt disse aktiviteter og markeder afviger betydeligt indbyrdes med henblik på tilrettelæggelsen af salget af varer og tjenesteydelser.«
(23) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (forordningen om offentliggørelse af bæredygtige finansielle oplysninger) (EUT L 317 af 9.12.2019, s. 1).
(24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (kapitalkravsforordningen (CRR)) (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
(25) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014 (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 1).
(26) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).
(27) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1816 af 17. juli 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår redegørelsen i benchmarkerklæringen for, hvordan miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer er afspejlet i hvert benchmark, der leveres og offentliggøres (EUT L 406 af 3.12.2020, s. 1).
(28) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2453 af 30. november 2022 om ændring af de gennemførelsesmæssige tekniske standarder i gennemførelsesforordning (EU) 2021/637 for så vidt angår offentliggørelse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (EUT L 324 af 19.12.2022, s. 1).
(29) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 af 17. juli 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår minimumsstandarder for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks (EUT L 406 af 3.12.2020, s. 17).
(30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).
(31) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 af 17. juli 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår minimumsstandarder for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks (EUT L 406 af 3.12.2020, s. 17).
(32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (forordningen om offentliggørelse af bæredygtige finansielle oplysninger) (EUT L 317 af 9.12.2019, s. 1).
(33) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).
(34) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2453 af 30. november 2022 om ændring af de gennemførelsesmæssige tekniske standarder i gennemførelsesforordning (EU) 2021/637 for så vidt angår offentliggørelse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (EUT L 324 af 19.12.2022, s. 1).
(35) Disse oplysninger er i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (Den europæiske klimalov) og med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (klimabenchmarkforordningen), artikel 2.
(36) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139 af 4. juni 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 for så vidt angår fastsættelse af de tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og til fastlæggelse af, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål (EUT L 442 af 9.12.2021, s. 1).
(37) De pågældende CAPEX-beløb vedrører følgende NACE-koder:
(a)
B.05 Indvinding af kul og brunkul, B.06 Indvinding af råolie og naturgas (begrænset til råolie), B.09.1 Serviceydelser i forbindelse med indvinding af råolie og naturgas (begrænset til råolie)
(b)
C.19 Fremstilling af koks og raffinerede mineralolieprodukter
(c)
D.35.1 Produktion, transport og distribution af elektricitet
(d)
D.35.3 Fjernvarmeforsyning (begrænset til kulfyret og oliefyret kraft- og/eller varmeproduktion)
(e)
G.46.71 Engroshandel med fast, flydende og luftformigt brændstof og lignende varer (begrænset til fast og flydende brændsel).
For gasrelaterede aktiviteter vedrører NACE-kodedefinitionen aktiviteter med direkte drivhusgasemissioner, der er højere end 270 gCO2/KWh.
(38) Dette oplysningskrav er medtaget i overensstemmelse med kravene i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2453, skema 1, omstillingsrisiko forbundet med klimaændringer og er i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (klimabenchmarkforordningen), artikel 12.1, litra d)-g), og artikel 12.2.
(39) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088 (SFDR), fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 4 i skema 2 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Investeringer i virksomheder uden initiativer til reduktion af CO2-emissioner«). og er i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (klimabenchmarkforordningen), artikel 6.
(40) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 5 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Andel af forbrug og produktion af ikkevedvarende energi«). Opdelingen tjener som reference for en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 5 i skema 2 i samme bilag (»Opdeling af energiforbruget efter type ikkevedvarende energikilder«).
(41) I overensstemmelse med kravene i delegerede retsakter for brint fra vedvarende energikilder: Kommissionens delegerede forordning af 10. februar 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 om fastlæggelse af en EU-metode med detaljerede regler for produktion af vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og Kommissionens delegerede forordning af 10. februar 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 gennem fastsættelse af en minimumstærskel for drivhusgasemissionsbesparelser fra genanvendt kulstofbrændsel og præcisering af en metode til vurdering af drivhusgasemissionsbesparelser fra vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og fra genanvendte kulstofbrændsler.
(42) Sektorer med stor indvirkning på klimaet er dem, der er opført i hovedafdeling A til H og hovedafdeling L i NACE (som defineret i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288).
(43) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 5 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Andel af forbrug og produktion af ikkevedvarende energi«).
(44) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 6 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Energiforbrugsintensitet pr. sektor med stor indvirkning på klimaet«).
(45) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 1 og nr. 2 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Drivhusgasemissioner« og »CO2-aftryk«). Disse oplysninger er i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (klimabenchmarkforordningen), artikel 5, stk. 1, artikel 6 og artikel 8, stk. 1.
(46) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 3 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Investeringsmodtagende virksomheders drivhusgasemissionsintensitet«). Disse oplysninger er i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (klimabenchmarkforordningen), artikel 8, stk. 1.
(47) Disse oplysninger er i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (den europæiske klimalov).
(48) Disse oplysninger er i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (klimabenchmarkforordningen).
(49) Dette oplysningskrav er i overensstemmelse med kravene i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2453, skema 5: Anlægsbeholdning — Fysisk risiko forbundet med klimaændringer: Eksponeringer underlagt fysisk risiko.
(50) Dette oplysningskrav er i overensstemmelse med kravene i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2453, skema 5: Anlægsbeholdning — Fysisk risiko forbundet med klimaændringer: Eksponeringer underlagt fysisk risiko.
(51) Dette oplysningskrav er i overensstemmelse med kravene i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2453, skema 2: Anlægsbeholdning — Omstillingsrisiko forbundet med klimaændringer: Lån med sikkerhed i fast ejendom — Sikkerhedsstillelsens energieffektivitet.
(52) Disse oplysninger er i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (klimabenchmarkforordningen).
(53) I artikel 12, stk. 1, i forordningen om klimabenchmarkstandarder hedder det, at »Administratorer af Paristilpassede EU-benchmarks udelukker alle af følgende virksomheder fra disse benchmarks:
a)
virksomheder, hvis omsætning fra efterforskning efter, minedrift, indvinding af, distribution eller raffinering af stenkul og brunkul udgør 1 % eller derover eller
b)
virksomheder, hvis omsætning fra efterforskning efter, indvinding af, distribution eller raffinering af oliebrændstoffer udgør 10 % eller derover eller
c)
virksomheder, hvis omsætning fra efterforskning efter, indvinding af, fremstilling eller distribution af gas udgør 50 % eller derover eller
d)
virksomheder, hvis omsætning fra produktion af elektricitet med en drivhusgasintensitet på mere end 100 g CO2 e/kWh udgør 50 % eller derover«.
Artikel 12, stk. 2, siger, at »Administratorer af Paristilpassede EU-benchmarks udelukker fra disse benchmarks alle virksomheder, som af dem selv eller eksterne dataleverandører bestemmes eller vurderes til i væsentlig grad at være til skade for et eller flere af miljømålene som defineret i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 i overensstemmelse med reglerne om estimeringer i nærværende forordnings artikel 13, stk. 2.«
(54) Dette oplysningskrav er i overensstemmelse med kravene i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2453, skema 1, omstillingsrisiko forbundet med klimaændringer.
(55) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
(56) I overensstemmelse med kravene i delegerede retsakter for brint fra vedvarende energikilder: Kommissionens delegerede forordning af 10. februar 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 om fastlæggelse af en EU-metode med detaljerede regler for produktion af vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og Kommissionens delegerede forordning af 10. februar 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 gennem fastsættelse af en minimumstærskel for drivhusgasemissionsbesparelser fra genanvendt kulstofbrændsel og præcisering af en metode til vurdering af drivhusgasemissionsbesparelser fra vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og fra genanvendte kulstofbrændsler.
(57) Baseret på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.
(58) Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279 af 15. december 2021 om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 471 af 30.12.2021, s. 1).
(59) Dette oplysningskrav er i overensstemmelse med kravene i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2453, skema 5, eksponeringer underlagt fysisk risiko.
(60) Dette oplysningskrav er i overensstemmelse med kravene i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2453, skema 5, eksponeringer underlagt fysisk risiko.
(61) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).
(62) Dette oplysningskrav er i overensstemmelse med kravene i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2453, skema 2, fast ejendom — sikkerhedsstillelsens energieffektivitet.
(63) Omkostningssatsen er den faktor, der anvendes til at omregne ikkemonetære virkninger såsom ton, hektar, m3 osv. til monetære enheder. Omkostningssatserne bør baseres på monetære værdiansættelsesundersøgelser og være videnskabeligt baserede, og de metoder, der anvendes til at beregne dem, skal være gennemsigtige. Vejledning om disse metoder kan f.eks. fås fra det EU-LIFE-finansierede TRANSPARENT-projekt.
(64) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF (EUT L 033 af 4.2.2006, s. 1).
(65) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, idet de stammer fra: a) en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 2 i skema 2 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Emissioner af luftforurenende stoffer«), b) indikator nr. 8 i skema 1 i bilag I (»Udledning til vand«), c) indikator nr. 1 i skema 2 i bilag I (»Emissioner af uorganiske forurenende stoffer«) og d) indikator nr. 3 i skema 2 i bilag I (»Emissioner af ozonnedbrydende stoffer«).
(66) Ifølge Eurostat er graden af urbanisering (DEGURBA) en klassifikation, der angiver et områdes karakter. På grundlag af den andel af lokalbefolkningen, der bor i bymæssige klynger og bycentre, klassificeres lokale administrative enheder (eller kommuner) i tre typer områder: i) Byer (tætbefolkede områder), ii) byer og forstæder (mellemliggende tætbefolkede områder) og iii) landdistrikter (tyndt befolkede områder).
(67) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
(68) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet) (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
(69) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).
(70) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 135).
(72) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 7 i skema 2 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Investeringer i virksomheder uden vandforvaltningspolitikker«).
(73) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 8 i skema 2 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Eksponering for områder med høj vandbelastning«).
(74) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 12 i skema 2 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Investeringer i virksomheder uden bæredygtig havpraksis«).
(75) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 6.2 i skema 2 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Forbrug og genanvendelse af vand«), 2. Vægtet gennemsnitlig procentdel af vand, der genanvendes og genbruges af investeringsmodtagende virksomheder).
(76) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 6.1 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Forbrug og genanvendelse af vand«), 1. Gennemsnitligt vandforbrug i de investeringsmodtagende virksomheder (i kubikmeter) pr. mio. EUR i indtægter fra investeringsmodtagende virksomheder).
(77) EU’s biodiversitetsstrategi for 2030 — Naturen skal bringes tilbage i vores liv (COM(2020) 380 final).
(78) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7) og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).
(79) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).
(80) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på de finansielle markeder, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 7 i skema 1 i bilag 1 til den tilknyttede delegerede forordning for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Aktiviteter, der påvirker biodiversitetsfølsomme områder negativt«).
(81) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende den vigtigste negative indvirkning som fastsat ved indikator nr. 10 i skema 2 i bilag 1 til den tilknyttede delegerede forordning for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Jordforringelse, ørkendannelse, arealbefæstelse«).
(82) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende den vigtigste negative indvirkning som fastsat ved indikator nr. 14 i skema 2 i bilag 1 til den tilknyttede delegerede forordning for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Arter i naturen og beskyttede områder«).
(83) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).
(84) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 11 i skema 2 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Investeringer i virksomheder uden bæredygtig jord-/ landbrugspraksis«).
(85) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 12 i skema 2 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Investeringer i virksomheder uden bæredygtig havpraksis«).
(86) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 15 i skema 2 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Skovrydning«).
(87) Som anført i IUCN’s rødliste over truede arter og den europæiske rødliste, der er offentliggjort af Europa-Kommissionen.
(88) Den direkte drivkraft for klimaændringer skal rapporteres under ESRS E1 Klimaændringer, og forurening skal rapporteres under ESRS E2 Forurening.
(89) Som foreslået i Kommissionens forordning (EU) 2018/2026 af 19. december 2018 om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (EUT L 325 af 20.12.2018, s. 18).
(90) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
(91) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 13 i skema 2 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Andel af ikkegenanvendt affald«).
(92) Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (EUT L 199 af 2.8.2011, s. 48). Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 9 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Andel af farligt affald og radioaktivt affald«).
(93) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).
(94) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra yderligere indikatorer vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 13 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Aktiviteter og leverandører med betydelig risiko for tilfælde af tvangsarbejde«).
(95) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra yderligere indikatorer vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 12 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Aktiviteter og leverandører med betydelig risiko for tilfælde af børnearbejde«).
(96) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 9 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Manglende menneskerettighedspolitik«).
(97) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 11 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer.
(98) Disse oplysninger understøtter benchmarkadministratorernes behov med henblik på at offentliggøre ESG-faktorer i henhold til forordning (EU) 2020/1816, som fastsat ved indikatoren »Eksponering af benchmarkporteføljen til virksomheder uden due diligence-politikker vedrørende spørgsmål, der er omfattet af Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende konventioner 1-8« i afsnit 1 og 2 i bilag II.
(99) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 11 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Manglende procedurer og foranstaltninger til forebyggelse af menneskehandel«).
(100) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 1 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Investeringer i virksomheder uden politikker til forebyggelse af arbejdsulykker«).
(101) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 5 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Manglende klagemekanisme i forbindelse med personalespørgsmål«).
(102) Disse oplysninger understøtter benchmarkadministratorernes informationsbehov for at offentliggøre ESG-faktorer i henhold til forordning (EU) 2020/1816, som fastsat ved indikatoren »Vægtet gennemsnitligt forhold mellem ulykker, personskader og dødsfald« i afsnit 1 og 2 i bilag II. Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 2 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Ulykkesfrekvens«) og benchmarkadministratorer med henblik på at offentliggøre ESG-faktorer i henhold til forordning (EU) 2020/1816, som fastsat ved indikatoren »Vægtet gennemsnitligt forhold for ulykker, personskader og dødsfald« i afsnit 1 og 2 i bilag II
(103) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 3 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Antal tabte dage som følge af personskader, ulykker, dødsfald eller sygdom«).
(104) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos: deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 12 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Gennemsnitlig ukorrigeret lønforskel mellem kønnene«). og benchmarkadministratorernes informationsbehov for at offentliggøre ESG-faktorer i henhold til forordning (EU) 2020/1816, som fastsat ved indikatoren »Vægtet gennemsnitlig lønforskel mellem kønnene« i afsnit 1 og 2 i bilag II.
(105) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 8 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Andel af for høj løn til administrerende direktør«).
(106) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 7 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Tilfælde af forskelsbehandling«).
(107) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk og yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 10 i skema 1 i bilag I og indikator nr. 14 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Overtrædelser af FN’s Global Compact-principper og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder« og »Antal identificerede tilfælde af alvorlige menneskerettighedsrelaterede problemer og hændelser«), og benchmarkadministratorernes informationsbehov for at offentliggøre ESG-faktorer i henhold til forordning (EU) 2020/1816, som fastsat ved indikatoren »Antallet af benchmarkets bestanddele forbundet med krænkelser af sociale rettigheder (absolut tal og relativt tal divideret med alle benchmarkets bestanddele) som omhandlet i internationale traktater og konventioner, FN’s principper eller i givet fald national lovgivning« i afsnit 1 og 2 i bilag II.
(108) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/38/EF af 6. maj 2009 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne (EUT L 122 af 16.5.2009, s. 28).
(109) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab — Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring om arbejdstagerrepræsentation (EFT L 80 af 23.3.2002, s. 29),
(110) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2041 af 19. oktober 2022 om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union (EUT L 275 af 25.10.2022, s. 33).
(111) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra yderligere indikatorer vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 12 og nummer 13 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Aktiviteter og leverandører med betydelig risiko for tilfælde af børnearbejde« og »Aktiviteter og leverandører med betydelig risiko for tilfælde af tvangsarbejde«).
(112) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 9 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Manglende menneskerettighedspolitik«).
(113) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 11 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Mangel på processer og overholdelsesmekanismer til overvågning af overholdelsen af FN’s Global Compact-principper og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder«).
(114) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 11 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Manglende procedurer og foranstaltninger til forebyggelse af menneskehandel«).
(115) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 4 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Manglende adfærdskodeks for leverandører«).
(116) Disse oplysninger understøtter benchmarkadministratorernes behov med henblik på at offentliggøre ESG-faktorer i henhold til forordning (EU) 2020/1816, som fastsat ved indikatoren »Eksponering af benchmarkporteføljen til virksomheder uden due diligence-politikker vedrørende spørgsmål, der er omfattet af Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende konventioner 1-8« i afsnit 1 og 2 i bilag II.
(117) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos: deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 10 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer og benchmarkadministratorerne for at offentliggøre ESG-faktorer i henhold til forordning (EU) 2020/1816, som fastsat ved indikatoren »Antal benchmarkkomponenter, der er genstand for sociale overtrædelser (absolut antal og relativ divideret med alle benchmarkkomponenter), som omhandlet i internationale traktater og konventioner, FN-principper og, hvor det er relevant, national lovgivning«, nr. 1-8 i afsnit 1 og 2 i bilag II.
(118) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 14 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Antal identificerede tilfælde af alvorlige menneskerettighedsrelaterede problemer og hændelser«).
(119) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 9 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Manglende menneskerettighedspolitik«).
(120) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 11 i skema 1 i bilag 1 til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Mangel på processer og overholdelsesmekanismer til overvågning af overholdelsen af FN’s Global Compact-principper og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder«).
(121) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos: deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 10 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Overtrædelser af FN’s Global Compact-principper og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD’s) retningslinjer for multinationale virksomheder«), og benchmarkadministratorernes informationsbehov for at offentliggøre ESG-faktorer i henhold til forordning (EU) 2020/1816, som fastsat ved indikatoren »Antallet af benchmarkets bestanddele forbundet med krænkelser af sociale rettigheder (absolut tal og relativt tal divideret med alle benchmarkets bestanddele) som omhandlet i internationale traktater og konventioner, FN’s principper eller i givet fald national lovgivning« i afsnit 1 og 2 i bilag II.
(122) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 14 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Antal identificerede tilfælde af alvorlige menneskerettighedsrelaterede problemer og hændelser«).
(123) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 9 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Manglende menneskerettighedspolitik«).
(124) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 11 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer.
(125) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos: deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 10 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Overtrædelser af FN’s Global Compact-principper og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD’s) retningslinjer for multinationale virksomheder«), og benchmarkadministratorernes informationsbehov for at offentliggøre ESG-faktorer i henhold til forordning (EU) 2020/1816, som fastsat ved indikatoren »Antallet af benchmarkets bestanddele forbundet med krænkelser af sociale rettigheder (absolut tal og relativt tal divideret med alle benchmarkets bestanddele) som omhandlet i internationale traktater og konventioner, FN’s principper eller i givet fald national lovgivning« i afsnit 1 og 2 i bilag II.
(126) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 14 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Antal identificerede tilfælde af alvorlige menneskerettighedsrelaterede problemer og hændelser«).
(127) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 15 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Manglende politikker for bekæmpelse af korruption og bestikkelse«).
(128) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).
(129) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 6 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Utilstrækkelig beskyttelse af whistleblowere«).
(130) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos: deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger som fastsat ved indikator nr. 17 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (»Antal domfældelser og bødebeløb for overtrædelser af love om bekæmpelse af korruption og bestikkelse.«) og benchmarkadministratorernes informationsbehov for at offentliggøre ESG-faktorer i henhold til forordning (EU) 2020/1816, som fastsat ved indikatoren »Antal domfældelser og bødebeløb for overtrædelser af love om bekæmpelse af korruption og bestikkelse« i afsnit 1 og 2 i bilag II.
(131) Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger, der er fastsat i indikator nr. 16 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår regler om offentliggørelse af oplysninger om bæredygtige investeringer (»Tilfælde, hvor der ikke er truffet tilstrækkelige tiltag til at adressere overtrædelser af standarderne for bekæmpelse af korruption og bestikkelse«).
(132) Administrations-, ledelses- og tilsynsorganer.
(133) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
(134) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
(135) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (EUT L 317 af 9.12.2019, s. 1).
(136) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
(137) Direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (IED).
(138) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/119/EU af 10. februar 2012 om fastsættelse af regler for vejledning om dataindsamling og udfærdigelsen af BAT-referencedokumenter og om sikringen af deres kvalitet som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (EUT L 63 af 2.3.2012, s. 1).
(139) Artikel 3, nr. 10), i direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (IED).
(140) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139 af 4. juni 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 for så vidt angår fastsættelse af de tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og til fastlæggelse af, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål (EUT L 442 af 9.12.2021, s. 1).
(141) Direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (IED).
(142) 013/488/EU: Rådets afgørelse af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU’s klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).
(143) Punkt 21 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088, for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer indholdet og præsentationen af oplysninger vedrørende princippet om ikke at gøre væsentlig skade, der præciserer indholdet, metoderne og præsentationen af oplysninger vedrørende bæredygtighedsindikatorer og negative bæredygtighedsindvirkninger, og som præciserer indholdet og præsentationen af oplysningerne om fremme af miljømæssige eller sociale karakteristika og bæredygtige investeringsmål i dokumenter forud for aftaleindgåelse, på websteder og i periodiske rapporter (EUT L 196 af 25.7.2022, s. 1).
(144) Direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (IED).
(145) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).
(146) Artikel 2 og 20 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).
(147) Europa -Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23).
(148) Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16).
(149) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
(150) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).
(151) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088, for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer indholdet og præsentationen af oplysninger vedrørende princippet om ikke at gøre væsentlig skade, der præciserer indholdet, metoderne og præsentationen af oplysninger vedrørende bæredygtighedsindikatorer og negative bæredygtighedsindvirkninger, og som præciserer indholdet og præsentationen af oplysningerne om fremme af miljømæssige eller sociale karakteristika og bæredygtige investeringsmål i dokumenter forud for aftaleindgåelse, på websteder og i periodiske rapporter (EUT L 196 af 25.7.2022, s. 1).
(153) Artikel 3, nr. 1), Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10).
(154) Artikel 2, stk. 10, i forordning (EU) 2020/852 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer.
(155) Direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (IED).
(156) Direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (IED).
(157) Artikel 3, stk. 15, i direktiv 2008/98/EF om affald.
(158) Artikel 2, stk. 1, i Europa -Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).
(159) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 af 29. april 2021 om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1092 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 149).
(160) Artikel 3, nr. 21), i direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (IED).
(161) Kommissionens forordning (EU) 2018/2026 af 19. december 2018 om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (EUT L 325 af 20.12.2018, s. 18).
(162) Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 10. februar 2012 om fastsættelse af regler for vejledning om dataindsamling og udarbejdelse af BAT-referencedokumenter og om deres kvalitet og sikring som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner.
(163) Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling (EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1).
(164) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/41/EF af 6. maj 2009 om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer (EUT L 125 af 21.5.2009, s. 75).
(165) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1).
(166) Direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (IED).
(167) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).
(168) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).
(169) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger(vandrammedirektivet).
(170) Forordning (EU) 2019/2088 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.
(171) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
(172) Artikel 3, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF om affald.
(173) Artikel 4, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF om affald.
(174) Artikel 3, stk. 9, i direktiv 2008/98/EF om affald.
Când vă conectați pentru prima dată folosind un buton de conectare socială, colectăm informațiile de profil public ale contului dvs. partajate de furnizorul de conectare socială, pe baza setărilor dvs. de confidențialitate. De asemenea, primim adresa dvs. de e-mail pentru a vă crea automat un cont pe site-ul nostru web. Odată ce contul dvs. este creat, veți fi conectat la acest cont.
DezacordDe acord
Conectat cu
Permit crearea unui cont
Când vă conectați pentru prima dată folosind un buton de conectare socială, colectăm informațiile de profil public ale contului dvs. partajate de furnizorul de conectare socială, pe baza setărilor dvs. de confidențialitate. De asemenea, primim adresa dvs. de e-mail pentru a vă crea automat un cont pe site-ul nostru web. Odată ce contul dvs. este creat, veți fi conectat la acest cont.
DezacordDe acord
Vă rugăm să vă autentificați pentru a comenta
0 Discuții
Cel mai vechi
Cel mai nouCele mai votate
Feedback-uri inline
Vezi toate comentariile
Manage Consent
Pentru a oferi cea mai buna experiența, utilizăm tehnologii cookie. Neacordarea sau retragerea consimțământului poate afecta în mod negativ anumite caracteristici și funcții ale siteului.
Functional
Mereu activ
Stocarea sau accesul tehnic este strict necesar în scopul legitim de a permite utilizarea unui serviciu specific solicitat în mod explicit de abonat sau utilizator sau în scopul unic de a efectua transmiterea unei comunicări prin intermediul unei rețele de comunicații electronice.
Preferences
The technical storage or access is necessary for the legitimate purpose of storing preferences that are not requested by the subscriber or user.
Statistii
The technical storage or access that is used exclusively for statistical purposes.Stocarea sau accesul tehnic care este utilizat exclusiv în scopuri statistice anonime. În lipsa unei citații, a unei conformări voluntare din partea furnizorului dvs. de servicii de internet sau a unor înregistrări suplimentare de la o terță parte, informațiile stocate sau recuperate doar în acest scop nu pot fi utilizate, de obicei, pentru a vă identifica.
Marketing
Stocarea sau accesul tehnic care este utilizat exclusiv în scopuri statistice anonime. În lipsa unei citații, a unei conformări voluntare din partea furnizorului dvs. de servicii de internet sau a unor înregistrări suplimentare de la o terță parte, informațiile stocate sau recuperate doar în acest scop nu pot fi utilizate, de obicei, pentru a vă identifica.
A apărut o problemă la raportarea acestei postări.
Blocare membru?
Vă rugăm să confirmați că doriți să blocați acest membru.
Nu vei mai putea:
Vedeți postările membrilor blocați
Menționați acest membru în postări
Invitați acest membru în grupuri
Trimite mesaj acestui membru
Adăugați acest membru ca conexiune
Vă rugăm să rețineți:
Această acțiune va elimina și acest membru din conexiunile dvs. și va trimite un raport administratorului site-ului.
Vă rugăm să acordați câteva minute pentru finalizarea acestui proces.
